Dokumentets dato: | 26-08-2014 |
Offentliggjort: | 16-09-2014 |
SKM-nr: | SKM2014.643.SR |
Journalnr.: | 13-5353261 |
Referencer.: | Pensionsbeskatningsloven Ligningsloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Et forsikringsselskab ønskede at tilbyde sine kunder et nyt forsikringsprodukt, som skulle sikre, at en person fortsat kunne betale ydelsen på sine lån under ufrivillig ledighed.Skatterådet kunne bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 1, var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, og at låntager havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.Skatterådet kunne ikke bekræfte, at der under hensyntagen til de oplyste forsikringsbetingelser i den såkaldte interventionserklæring nr. 2, var tale om en arbejdsløshedsforsikring, der ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, men Skatterådet kunne bekræfte, at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke var tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49 og at låntager ikke havde fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegnede de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.
Spørgsmål
Svar
Beskrivelse af de faktiske forhold
B Forsikring A/S (herefter benævnt BF) ønsker at tilbyde et nyt forsikringsprodukt, som skal sikre, at en person fortsat kan betale sit lån til långiver (eksempelvis et penge- eller realkreditinstitut) under ufrivillig ledighed.
Forsikringsbegivenhedens indtræden er udelukkende ufrivillig ledighed og dækker således ikke ved sygdom eller ulykke. Ved hver forsikring tegnes der en individuel forsikring med låntager som forsikringstager og forsikrede, og denne indbetaler selv præmien til BF.
Interventionserklæring 1(forsikringsbetingelserne)
Der udarbejdes en interventionserklæring, hvoraf fremgår:
Interventionserklæring 2 (forsikringsbetingelserne)
Der udarbejdes en interventionserklæring, hvoraf fremgår de i interventionserklæringen 1 nævnte punkter samt:
Hensigten er i interventionserklæring 2, at långiver får kendskab til forsikringen. Hverken långiver eller forsikringsselskab har et regreskrav mod låntager som følge af udbetalinger via forsikringen. Det er hensigten med interventionserklæring 2, at långiver accepterer betaling fra forsikringsselskabet med frigørende virkning for låntager. Ved interventionserklæring 2 sker der ikke et egentligt debitorskifte, hverken ved forsikringsaftalens indgåelse eller forsikringsbegivenhedens indtræden. Den samlede gæld/hovedstol bliver således ikke overdraget til forsikringsselskabet, og såfremt ledighedsperioden ophører eller forsikringsaftalen ophører af anden grund, påhviler betalingsforpligtelsen igen låntager/den forsikrede.
Forsikringen løber lige så længe som lånet, forsikringsydelserne udbetales i tilfælde af ufrivillig arbejdsløshed direkte til långiver, og kan højst løbe i 12 på hinanden følgende måneder og ved flere arbejdsløshedsperioder i alt 36 måneder.
Vilkår for tegning af forsikring
Forsikringen kan tegnes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
Vilkår for udbetaling af forsikringsydelser
Forsikringsdækningen gælder udelukkende, hvis den ufrivillige ledighed indtræder i forsikringens løbetid og under forudsætning af, at forsikrede har været beskæftiget som lønmodtager (aflønnet for min. 16 timer pr. uge) i en periode på mindst 12 måneder umiddelbart før første ledigheds indtræden, som berettiger til udbetaling af forsikringsydelser.
Udbetaling af forsikringsydelser er betinget af, at forsikrede er ufrivilligt ledig, er tilmeldt Jobcentret, og står til fuld rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked, og at forsikrede er berettiget til at modtage dagpenge og ikke har fået karantæne af A-kassen.
Hvis forsikrede er idømt karantæne af A-kassen, bortfalder retten til fremtidige forsikringsydelser indenfor hele den pågældende ledighedsperiode.
Er forsikrede ikke medlem af en A-kasse, skal forsikrede kunne dokumentere at opfylde tilsvarende betingelser. Hvis forsikrede ved etableringen af forsikringen havde kendskab til eller burde have kendskab til sygdom eller personskade, som har medført ledighed, er der dog ikke dækning herfor.
Det er endvidere en betingelse for udbetaling af forsikringsydelser, at forsikrede deltager i et Job Coach-forløb. Det er et rådgivningsforløb, som har til formål at hjælpe ledige hurtigst muligt tilbage i job. Det er derfor en betingelse, at forsikrede henvender sig til BF senest 14 dage efter modtagelse af opsigelse for at kunne gøre krav på udbetaling af forsikring uanset opsigelsesvarslets længde.
BF udarbejder herefter en plan for Job Coach, hvilket er et individuelt tilrettelagt mødeforløb.
Job Coach forløbet indeholder min. 2 samtaler med konsulent, som guider forsikrede i dennes jobsøgning.
Forsikrede skal igen have været beskæftiget som fastansat lønmodtager i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder for at være berettiget til en ny forsikringsdækning med deltagelse i Job Coach-forløb. Godkendelse til deltagelse i Job Coach-forløb er ikke samtidig en godkendelse til udbetaling af forsikring. Omkostningerne til Job Coach afholdes af BF. Transportomkostninger i forbindelse med forløbet betaler forsikringstager selv.
De første 6 måneder efter forsikringen er trådt i kraft, er en karensperiode, og der gælder en selvrisiko på 30 dage.
Forsikringsydelsernes størrelse afhænger af den enkelte persons lån. Forsikringsydelserne kan dog maksimalt beløbe sig til 12.000 kr. pr. månedlig ydelse.
Ophør af forsikringen
Forsikringsdækningen ophører i den af følgende situationer, der indtræffer først:
Spørgers opfattelse og begrundelse
Spørgsmål 1 - 2
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 1 og 2.
Vores vurdering er baseret på, at der er tale om en forsikring, der udelukkende indtræder ved begivenheden "ufrivillig ledighed". Dernæst, at låntager er tegner af forsikringen og er den forsikrede.
SKAT har i en tidligere afgørelse TfS 1992.495 LR vurderet en lignende situation. Der var i sagen tale om en kombineret forbrugslånsforsikring, som bestod dels af en syge- og ulykkesforsikring og dels af en arbejdsløshedsforsikring. Långiver stod som forsikringstager, mens låntager stod som forsikrede. Det blev i sagen lagt til grund, at for en arbejdsløshedsforsikring kan omfattes af PBL § 49, så kræves der sammenfald mellem forsikringstager og forsikrede, hvorfor den i sagen omhandlende forsikring ikke var omfattet af PBL § 49.
Spørgsmål 3
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 3.
Vores vurdering er baseret på, at der ikke ændres på retsforholdet mellem långiver og låntager ved forsikringsbegivenhedens indtræden.
Ved tegning af forsikringen indgås der en aftale mellem låntager og BF, hvorefter BF forpligtiger sig til at betale afdrag på vegne af låntager i en periode med ufrivillig ledighed. Dette fremgår af interventionserklæringen. Det er udelukkende retsforholdet mellem låntager og BF, der omtales i forsikringen og interventionserklæringen.
Låntagerens retsforhold overfor långiver forbliver dermed uændret, og der består fortsat en forpligtigelse overfor långiver til at afdrage på gælden og til at forrente denne som hidtil.
SKAT har tidligere i TfS 1992.495 LR behandlet spørgsmålet om låntagers fradragsret for renter, som indbetales via forsikringsydelser. I sagen var det långiver, der tegnede forsikringen, mens låntager var den forsikrede. I sagen blev det dernæst oplyst, at som en betingelse for fradrag for renter, skal der foreligge en retlig bindende forpligtigelser til at betale gælden og til at forrente denne. Herefter nåede man frem til, at der ikke var fradrag for renterne ud fra den konstatering, at der ved forsikringsbegivenhedens indtræden ikke længere var en aktuel betalingsforpligtigelse for låntageren, idet denne overgik til forsikringsselskabet.
Situationen, der gør sig gældende i dette bindende svar, er imidlertid ikke den samme som i TfS 1992.495 LR. Långiver har igennem låntagers tegning af forsikringen ikke accepteret, at BF overtager betalingen. Låntager er derfor fortsat forpligtet overfor långiver på lige fod, som havde der ikke været nogen forsikring.
Spørgsmål 4 og 5
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 4 og 5.
Vores vurdering er baseret på, at långiver ved at underskrive interventionserklæringen opnår en status som forsikringstager, der kan disponere over forsikringsydelserne.
Det opnås ved, at långiveren igennem sin underskrift accepterer betalingsomstændighederne, hvorefter afdrag fra forsikringen direkte tilfalder långiver, og at BF betaler afdrag på vegne af låntageren direkte til långiver. Det opnås endvidere ved at fremhæve, at långiver har ret til at annullere sin underskrift.
Endvidere er vores vurdering baseret på det forhold, at der kræves sammenfald mellem forsikringstager og forsikrede, for at en arbejdsløshedsforsikring kan blive omfattet af PBL § 49. Idet långiver ved at underskrive interventionserklæringen bør anses for forsikringstager, mens låntager er den forsikrede, så kan forsikringen ikke være omfattet af PBL § 49.
Spørgsmål 6
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 6.
Det er som nævnt vores opfattelse, at PBL § 49 ikke finder anvendelse på forsikringen. Idet der ikke gælder andre særregler for forsikringer, skal det afgøres efter de almindelige regler i statsskattelovens § 4.
Baseret på nedenstående er det vores vurdering, at låntager ikke er skattepligtig af forsikringsydelserne, der indbetales til långiveren, idet forsikringen skal anses for at være en del af lånet, og at eventuelle forsikringsydelser ifølge forsikringen tilfalder långiveren og ikke låntageren.
Den klassiske situation, som også tidligere er behandlet i TfS 1992.495 LR (og en lignende i SKM2012.644.SR ) er, at et realkreditinstitut yder et lån og på samme tid tegner en forsikring, der dækker mod senere manglende betaling fra låntageren. Banken er forsikringstageren, og låntageren er den forsikrede. Banken opkræver selv en pris for forsikringen hos låntageren. I dette scenarie er forsikringen en del af prisen på lånet, som optages, og forsikringen er en del af den "vare", låntager har købt ved realkreditinstituttet. Låntageren har i denne situation altså ud over renter mv. som omkostninger, også omkostningen til at betale for långiverens forsikring.
Situationen, der gør sig gældende i dette bindende svar, er med modifikationer den samme. Forskellen består i, at låntageren selv sørger for at tegne forsikringen med BF og selv foretager betalingen herfor. De eventuelle ydelser, der udbetales, tilfalder långiver. Låntager har givet afkald herpå, jf. interventionserklæringen, og ydelserne betales direkte til långiveren.
Spørgsmål 7
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 7.
Vores vurdering er for det første baseret på, at långiver ved sin underskrift på interventionserklæring, hvoraf fremgår, at BF betaler afdrag på vegne af låntageren, og dette sker direkte til långiver med frigørende virkning, har accepteret betalingsforholdet.
Dernæst er det baseret på, at låntager ikke vil have en retlig bindende forpligtigelse overfor långiver til at betale gælden og til at forrente denne ved forsikringsbegivenhedens indtræden, idet BF har forpligtiget sig til at betale i perioden med ufrivillig arbejdsløshed.
Spørgsmål 8 og 9
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 8 og 9.
Det er vores opfattelse, at långiver og låntagers forhold er ens med TfS 1992.495 LR, hvorefter forsikringen ikke anses for at være omfattet af PBL § 49.
Spørgsmål 10
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 10.
Det er vores opfattelse, at långiver og låntagers forhold er ens med TfS 1992.495 LR, hvorefter forsikringen ikke anses for at være skattepligtig for låntageren.
Spørgsmål 11
Det er vores vurdering, at der bør svares "ja" på spørgsmål 11.
Det er vores opfattelse, at långiver og låntagers forhold er ens med TfS 1992.495 LR, hvorefter der ikke er fradrag for renter for låntageren.
Spørgers høringssvar af 27. juni 2014.
Indledningsvis kan vi nævne, at vi ikke har kommentarer til SKATs indstilling vedrørende spørgsmålene 1, 2, 3, 6, 7, 8, 9, 10 og 11.
Bemærkninger til indstillingen vedrørende spørgsmål 4 og 5:
Det er vores opfattelse, at långiver bliver aftalepart ved sin underskrift. Det er vores opfattelse, at den ikke kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 49, idet denne bestemmelse har som sin forudsætning, at forsikringen skal være tegnet til fordel for den forsikrede eller personer overfor hvilke der påhviler ham forsørgelsespligt. Vi kan henvise til TfS 1992.495.LR.
SKATs indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at der ved indbetaling af præmier til forsikringen er tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1 i den situation, hvor interventionserklæring 1 anvendes.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1 og 2:
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den forsikrede kan fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikring. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, jf. dog kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, kan kun opnå fradrag efter 1. pkt. i indkomst omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, eller i arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 12, og kun i det omfang udgiften efter udenlandske regler ikke kan fradrages ved beskatning i udlandet. 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 1, og som anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbetalinger fra arbejdsløshedsforsikring, jf. dog ligningslovens §§ 30 og 31.
Pensionsbeskatningslovens § 54, stk. 2:
Stk.2. Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af den pågældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen, og er begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier m.v., mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet.
Forsikringsaftalelovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006.
§ 2. Ved selskabet forstås i denne lov forsikringsgiveren.
Stk. 2. Ved forsikringstageren forstås den, der med selskabet har sluttet aftale om forsikring.
Stk. 3. Ved den sikrede forstås den, som, hvis en forsikringsydelse kommer til udbetaling, har ret til ydelsen.
Stk. 4. Ved en forbrugerforsikring forstås en forsikringsaftale, hvor forsikringstageren (forbrugeren) ved aftalens indgåelse hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Selskabet har bevisbyrden for, at en forsikringsaftale ikke er en forbrugerforsikring.
Praksis
Et selskab tilbød deres kunder en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet et "kundekort". Selskabet var dog forsikringstager og ejer af forsikringen og selskabets kunder de forsikrede. Kunderne var derfor ikke direkte aftalepart i forsikringen, men skulle betale et tillæg til varekøbet for forsikringsdækningen. Skatterådet kunne bekræfte, at kundens "tillægsbetaling for varekøbet/præmieindbetalingen" ikke var fradragsberettiget for kunden, jf. PBL § 49, stk. 1, idet kunden ikke var forsikringstager og ejer af forsikringen. Skatterådet kunne omvendt bekræfte, at udbetalinger fra forsikringsselskabet til spørger i tilfælde af en kundes arbejdsløshed ikke var skattepligtige for kunden.
TfS 1992,495 LR
I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt blev der oprettet en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer af forsikringen og låntager som forsikret.
Ligningsrådet udtalte, at forbrugerlånsforsikringen ikke ville være omfattet af PBL § 49, idet denne bestemmelse har som sin forudsætning, at forsikringen skal være tegnet til fordel for den forsikrede eller personer, overfor hvilke, der påhviler ham forsørgelsespligt.
Begrundelse
Arbejdsløshedsforsikring udbydes typisk af arbejdsløshedskasser i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsløshedsforsikring kan dog også udbydes af forsikringsselskaber godkendt efter lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013. Forsikringer for økonomiske tab m.v., eksempelvis ved indtræden af ufrivillig ledighed, omfattet af lov om finansiel virksomhed, bilag 7, nr. 16, kan kun tegnes i godkendte skadesforsikringsselskaber. I begge tilfælde kan der være fradragsret for udgifter til arbejdsløshedsforsikring. Spørger er godkendt af Finanstilsynet, jf. § 11 og § 14 i lov om finansiel virksomhed.
Pensionsbeskatningslovens § 49 stiller ikke formkrav til arbejdsløshedsforsikringens konkrete indhold og det er således en konkret vurdering, om en forsikring, der udbydes af et forsikringsselskab kan betragtes som en arbejdsløshedsforsikring efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49.
Af sagens faktiske forhold fremgår det af interventionserklæring 1, at låntager både er forsikringstager og den forsikrede, at forsikringen dækker låntagers betaling af ydelse på lån ved ufrivillig ledighed. Det fremgår endvidere af sagens faktiske oplysninger, at udbetaling af forsikringsydelser er betinget af, at forsikrede er ufrivilligt ledig, er tilmeldt Jobcentret, står til fuld rådighed for det almindelige danske arbejdsmarked, at forsikrede er berettiget til at modtage dagpenge og ikke har fået karantæne af A-kassen.
Det er efter SKATs opfattelse alle forhold, der taler for en kvalifikation af forsikringen til at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49. At forsikringsselskabet udbetaler forsikringsydelsen på vegne af låntager direkte til långiver, kan ikke føre til et andet resultat.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "ja".
Spørgsmål 2
Det ønskes bekræftet, at udbetalingerne fra forsikringen er skattepligtige, jf. pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2, i den situation, hvor interventionserklæring 1 anvendes.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2: (se spørgsmål 1)
Praksis
Se spørgsmål 1
Begrundelse
Det er SKATs vurdering, jf. besvarelsen af spørgsmål 1, at forsikringen underlagt forsikringsbetingelserne beskrevet i interventionserklæring 1 er at betragte som en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1. Det følger derfor direkte af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2, at udbetalinger fra forsikringen er skattepligtige for låntager, der både er forsikringstager og den forsikrede.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "ja".
Spørgsmål 3
Det ønskes bekræftet, at låntager ved oprettelse af forsikringen har fradrag for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne i den situation, hvor interventionserklæring 1 anvendes.
Lovgrundlag
Ligningslovens § 5:
Renteudgifter vedrørende gæld fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2. Fradrag for renteudgifter m.v., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører.
(...)
Praksis
TfS 1992,495 LR
I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt blev der oprettet en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer af forsikringen og forsikringstager og låntager som forsikret.
Ligningsrådet fandt, at den forsikrede (låntager) ikke havde fradragsret for renter, idet der ikke forelå en betalingsforpligtelse for låntager ved forsikringsbegivenhedens indtræden.
Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.1 , Retlig forpligtet til at betale renter
(...)For at renteudgifter kan fradrages, skal der være en låneaftale, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres. (...)
Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.2 , Reelle renteudgifter
(...) For at renteudgifter kan fradrages, skal der være tale om reelle renteudgifter. Er der tale om reelle renteudgifter, kan udgifterne fradrages, uanset hvordan debitor har fået pengene til betalingen.(...)
Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.4 , Gælden påhviler den skattepligtige
(...)Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte for gælden over for kreditor. Uanset at debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at foretage fradrag for renter ikke overføres. (...)
Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.5 , Juridisk forpligtet debitor
(...) Det er kun den person/selskab, som er juridisk debitor i skyldforholdet, som kan foretage fradrag for renteudgifter, uanset om personen/selskabet har betalt renterne eller ej.
Bemærk
Hvis man har betalt andres renteudgifter, kan det have skattemæssige konsekvenser for den pågældende. Betaler man fx sit barns renteudgifter, er det en pengegave til barnet. (...)
Begrundelse
Ved besvarelsen forudsættes, at låntager ville have fradragsret for renteudgifterne, såfremt låntager selv betalte renterne.
Forsikringsaftalen er indgået mellem låntager og forsikringsselskabet (spørger), hvorefter forsikringsselskabet forpligter sig til at betale renter og afdrag (ydelsen), der forfalder i perioden med ufrivillig ledighed direkte til långiver på vegne af låntager.
Långiver er ifølge det oplyste i interventionserklæring 1, ikke part i denne forsikringsaftale og har ikke nødvendigvis viden om, at låntager har indgået en sådan forsikring. Det er derfor SKATs opfattelse, at låntager fortsat er juridisk debitor og hæfter for gælden overfor kreditor (långiver), hvorfor låntager fortsat har en retlig bindende forpligtigelsetil at betale forfaldne ydelser på gælden og forrente gælden.
I sagen refereret i TfS 1992,495 LR var forsikringsaftalen tegnet af långiver, og som en del af forsikringsaftalen accepterede långiver, at låntagers betalingsforpligtelse bortfaldt ved forsikringsbegivenhedens indtræden. SKAT er derfor enig med spørger i, at sagen refereret i TfS 1992,495 LR, ikke er sammenlignelig med nærværende sag på dette punkt.
Som anført i Den juridiske vejledning, afsnit C.A.11.2.2.5 , er det kun den person/selskab, som er juridisk debitor i skyldforholdet, som kan foretage fradrag for renteudgifter, uanset om personen/selskabet selv har betalt renterne eller ej. Det anerkendes således, at fradragsretten ikke er betinget af, at debitor selv betaler renterne. Det anføres endvidere i vejledningen, at det dog kan have andre skattemæssige konsekvenser for den pågældende, hvis andre betaler renteudgifterne. I nærværende sag har det andre skattemæssige konsekvenser, idet låntager bliver beskattet af udbetalingen efter pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.
Det er SKATs vurdering, at låntager har fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne i den situation, hvor interventionserklæring 1 anvendes.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".
Spørgsmål 4
Det ønskes bekræftet, at der ved indbetaling af præmier til forsikringen ikke er tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, stk. 1 i den situation, hvor interventionserklæring 2 anvendes.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1(se spørgsmål 1)
Forsikringsaftalelovens § 2 (se spørgsmål 1)
Praksis
Se spørgsmål 1
Begrundelse
I interventionserklæring 2 indgår de i interventionserklæring 1 nævnte punkter, samt långivers underskrift og det forhold at långiver kan annullere sin underskrift indenfor en nærmere angiven tidsfrist.
Ifølge § 2, stk. 2, i forsikringsaftaleloven, er forsikringstager den, der har indgået forsikringsaftalen med forsikringsselskabet. I dette tilfælde er forsikringstageren efter SKATs opfattelse tillige den, der ejer og betaler forsikringen og som har ret til at opsige og ændre forsikringen i henhold til den indgåede aftale med forsikringsselskabet.
Det fremgår ikke nærmere af sagens oplysninger, hvad långiver ved sin underskrift forpligter sig til, udover at acceptere, at forsikringsselskabet ved forsikringsbegivenhedens indtræden betaler låneydelsen i den pågældende periode på vegne af låntager med frigørende virkning. Efter SKATs opfattelse kan det tillæg til interventionserklæring 1, hvor långiver underskriver erklæringen og senere kan annullere denne, ikke medføre, at det er långiver, der bliver betragtet som forsikringstager. Der er ved denne vurdering lagt til grund, at det er låntager, der tager initiativ til forsikringens oprettelse, at låntager er den primære aftalepart overfor forsikringsselskabet og at det er låntager, der indbetaler forsikringspræmien til forsikringsselskabet. SKAT er således ikke enig med spørger i, at långiver ved at underskrive interventionserklæringen opnår en status som forsikringstager, idet der ikke ændres på, at det er låntageren som har oprettet forsikringen og er ejer af denne. SKAT mener således ikke, at spørgers høringssvar af 27. juni 2014 giver anledning til en ændring i SKATs indstilling.
Det er derfor SKATs opfattelse, at forsikringen under interventionserklæring 2 fortsat er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, jf. besvarelsen til spørgsmål 1.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "nej"
Spørgsmål 5
Det ønskes bekræftet, at udbetalingerne fra forsikringen ikke er skattepligtige, jf. PBL § 49, stk. 2 i den situation, hvor interventionserklæring 2 anvendes.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2 (se spørgsmål 1)
Praksis
Se spørgsmål 1.
Begrundelse
Se spørgsmål 4.
Det følger af begrundelsen til besvarelsen af spørgsmål 4, at det er SKATs opfattelse at forsikringen under interventionserklæring 2 fortsat er omfattet af PBL § 49, stk. 1. Det følger derfor af PBL § 49, stk. 2, at udbetalinger fra forsikringen er skattepligtige.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 5 besvares med "Nej".
Spørgsmål 6
Det ønskes bekræftet, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke bliver skattepligtig, jf. SL § 4 af forsikringsydelserne, hvis interventionserklæring 2 anvendes.
Lovgrundlag
Statsskatteloven § 4
Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks.
a. af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabriksdrift, søfart, fiskeri eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse som vederlag for videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde, tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;
b. af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej; værdien ansættes til det beløb, som ved udleje kunne opnås i leje af vedkommende ejendom eller lejlighed, dog at den, når særlige forhold måtte gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;
c. af et embede eller en bestilling såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b.), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b.), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;
d. af tiender;
e. af rente eller udbytte af alle slags obligationer, aktier og andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant, mod eller uden forskrivning .....
f. af lotterispil samt andet spil og væddemål.
Begrundelse
Det følger af besvarelsen til spørgsmål 5, at det er SKATs opfattelse, at låntager er skattepligtig af udbetalinger fra forsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2. Det er derfor ikke relevant at tage stilling til spørgsmålet om skattepligt efter statsskattelovens § 4.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 6 besvares med "Bortfalder".
Spørgsmål 7
Det ønskes bekræftet, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke har fradrag for renter betalt via forsikringsydelserne i den situation, hvor interventionserklæring 2 anvendes.
Lovgrundlag
Se spørgsmål 3
Praksis
Se spørgsmål 3
Begrundelse
Forsikringsaftalen under interventionserklæring 2 er indgået mellem låntager og forsikringsselskabet (spørger), hvorefter forsikringsselskabet forpligter sig til at betale forfaldne renter og afdrag (ydelsen) direkte til långiver på vegne af låntager i en periode med ufrivillig ledighed. I henhold til forsikringsaftalen sker der ikke et egentligt varigt debitorskifte ved forsikringsaftalens indgåelse eller forsikringsbegivenhedens indtræden. Gælden bliver således ikke overdraget til forsikringsselskabet. Der sker således kun et midlertidigt debitorskifte så længe ledighedsperioden varer, og såfremt ledighedsperioden ophører eller forsikringsaftalen ophører af anden grund, påhviler betalingsforpligtelsen igen låntager.
Långiver bliver ved at underskrive interventionsaftale 2, part i denne forsikringsaftale og accepterer at forsikringsselskabet ved forsikringsbegivenhedens indtræden med frigørende virkning betaler låneydelsen i den pågældende periode på vegne af låntager. Låntagers (debitors) betalingsforpligtelse bortfalder således, når forsikringsbegivenheden indtræder og forsikringsselskabet eller långiver har ikke et regreskrav mod låntager.
Det er derfor SKATs opfattelse, at långiver accepterer, at låntager ikke længere har en betalingsforpligtelse og derfor ikke hæfter for gælden overfor kreditor (långiver), hvorfor låntager ikke længere ved forsikringsbegivenhedens indtræden har en retlig bindende forpligtigelsetil at betale forfaldne ydelser i den periode, hvor forsikringsbegivenheden er indtrådt (ledighedsperioden).
I sagen refereret i TfS 1992,495 LR var forsikringsaftalen tegnet af långiver, og som en del af forsikringsaftalen accepterede långiver også, at låntagers betalingsforpligtelse bortfaldt ved forsikringsbegivenhedens indtræden. Der var ikke fradragsret for renteudgifter for låntager i den pågældende situation.
Det er efter SKATs opfattelse ikke afgørende for rentefradragsretten, om låntager er forsikringstager og forsikrede, eller udelukkende er den forsikrede. Det afgørende for rentefradragsretten er derimod, om der foreligger en retlig bindende forpligtelse til at betale renterne.
Det er SKATs vurdering, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke har fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne i den situation, hvor interventionserklæring 2 anvendes, idet der ikke foreligger en retlig bindende forpligtelse for låntager til at betale renterne i ledighedsperioden, hvor forsikringsselskabet har overtaget betalingsforpligtelsen.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 7 besvares med "Ja".
Spørgsmål 8
Det ønskes bekræftet, at der ved indbetaling af præmier til forsikringen ikke er tale om en arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49, stk. 1, hvis långiver tegner de individuelle forsikringer med B Forsikring A/S med låntager som den forsikrede.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1 (se spørgsmål 1)
Forsikringsaftalelovens § 2 (se spørgsmål 1)
Praksis
Se spørgsmål 1
Begrundelse
I henhold til spørgsmål 8 ønskes det oplyst om forsikringen er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, såfremt långiver tegner de individuelle forsikringer med forsikringsselskabet (spørger) med låntager som den forsikrede. Det fremgår ikke af de faktiske oplysninger til sagen, hvordan de nærmere forsikringsbetingelser er fastlagt, men det lægges til grund for SKATs besvarelse, at forsikringsbetingelserne ikke er identiske med interventionserklæring 2. SKAT lægger til grund for besvarelsen af spørgsmål 8-11, at långiver er forsikringstager i henhold til forsikringsaftalelovens § 2.
I afgørelsen refereret i TfS 1992, 495 LR blev det lagt til grund, at for at en arbejdsløshedsforsikring kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 49, så kræves der sammenfald mellem forsikringstager og forsikrede, hvorfor den i sagen omhandlende forsikring ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49. Allerede fordi det er et selskab, der tegner forsikringen og er forsikringstager, kan forsikringen ikke blive omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.
Det er derfor SKATs opfattelse, at forsikringen ikke er en arbejdsløshedsforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 8 besvares med "Ja".
Spørgsmål 9
Det ønskes bekræftet, at udbetalingerne fra forsikringen ikke er skattepligtige, jf. PBL § 49, stk. 2, hvis långiver tegner de individuelle forsikringer med B Forsikring A/S med låntager som den forsikrede.
Lovgrundlag
Pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 2 (se spørgsmål 1)
Praksis
Se spørgsmål 1
Begrundelse
Se spørgsmål 8.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 9 besvares med "ja".
Spørgsmål 10
Det ønskes bekræftet, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke bliver skattepligtig, jf. SL § 4 af forsikringsydelserne, hvis långiver tegner de individuelle forsikringer med B Forsikring A/S med låntager som den forsikrede.
Lovgrundlag
Statsskatteloven § 4 (se spørgsmål 6)
Praksis
Et selskab tilbød deres kunder en "arbejdsløshedsforsikring" tilknyttet et "kundekort". Selskabet var dog forsikringstager og ejer af forsikringen og selskabets kunder de forsikrede. Kunderne var derfor ikke direkte aftalepart i forsikringen, men skulle betale et tillæg til varekøbet for forsikringsdækningen. Skatterådet kunne bekræfte at forsikringen ikke var omfattet af PBL § 49 og at udbetalinger fra forsikringsselskabet til spørger i tilfælde af en kundes arbejdsløshed ikke var skattepligtige for kunderne.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et forsikringsprodukt til brug for en skattemæssig vurdering kunne opdeles i flere forsikringer, herunder arbejdsløshedsforsikring omfattet af PBL § 49. Forsikringsproduktet skulle herefter vurderes som ét produkt og skattemæssigt undergives statsskattelovens regler og praksis. Ifølge praksis behandles erstatninger som den indtægt, erstatningen træder i stedet for. Da udbetalingerne /erstatningerne var en løbende ydelser, der træder i stedet for en lønindkomst, er udbetalingerne skattepligtige efter statsskattelovens § 4 a og c. I sagen blev forsikringerne tegnet af forbrugeren som forsikringstager.
En fagforening påtænkte at tilbyde et nyt produkt via fagforeningens eget forsikringsselskab. Det påtænkte produkt skulle sikre, at de pågældende medlemmer i en ledighedsperiode får deres kontingent betalt via dette forsikringsprodukt, og derved bevarer tilhørsforholdet til fagforeningen og A-kassen. Forsikringsproduktet var ikke omfattet af PBL § 49.
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at udbetalinger fra forsikringen til dækning af medlemmets betaling af omhandlede udgifter vil være skattefrie både, når forsikringsudbetalingen skete direkte til medlemmet eller til fagforeningen. Løbende udbetalinger fra en individuel forsikring, hvor medlemmet af fagforeningen både er forsikringstager, ejer af forsikringen og forsikret, var skattepligtig indkomst for medlemmet, jf. statsskattelovens § 4. Da der var tale om en løbende ydelse af enten ubestemt varighed eller tidsbegrænset til 12 måneder, kunne forsikringen ikke karakteriseres som en forsikringsydelse eller en egentlig erstatning, som omhandlet i statsskattelovens § 5.
TfS 1992, 495 LR
I forbindelse med oprettelsen af en lånekontrakt blev der oprettet en forbrugerlånsforsikring med långiveren som ejer af forsikringen og låntager som forsikret.
Ligningsrådet udtalte, at forbrugerlånsforsikringen ikke ville være omfattet af PBL § 49. Ligningsrådet fandt, at låntager ikke var skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af "gældseftergivelsen", der forudsætningsvis sker i samme omfang som långiver får udbetalt forsikringssummen.
TfS 1984, 410 LR
Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om kontokunderne i et stormagasin kunne tilslutte sig en arbejdsløshedsforsikring, hvor stormagasinet blev anset som forsikringstager og ejer af forsikringen og som berettiget til udbetalte forsikringssummer med den virkning, at det ville være kontokundernes skattepligtige indkomster uvedkommende, at forretningen eftergiver dem gæld i samme omfang som den får udbetalt forsikringssummer fra ovennævnte forsikringer. Ligningsrådet svarede bekræftende.
Begrundelse
Det er oplyst, at långiver tegner de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntagerne som de forsikrede. Långiver er således forsikringstager og ejer af forsikringen. Det lægges til grund for SKATs besvarelse, at forsikringspræmien indbetales af långiver til forsikringsselskabet og at forsikringsselskabet betaler forsikringsydelserne direkte til långiver ved forsikringsbegivenhedens indtræden, og at låntager ikke har et retskrav på forsikringsudbetalingen overfor forsikringsselskabet. Det lægges endvidere til grund for besvarelsen, at långiver herefter giver låntager gældseftergivelse for den låneydelse som forsikringsydelsen dækker og at låntagers betaling for at være dækket af forsikringen består af et særskilt ikke fradragsberettiget forsikringsgebyr, som betales til långiver.
I nærværende sag har låntager ikke et retskrav på forsikringsudbetalingen, idet denne tilhører långiver som forsikringstager. Nærværende sag er derfor ikke på dette punkt sammenlignelig med afgørelserne refereret i SKM2012.123.SR og SKM2012.94.SR , hvor forsikringsudbetalingerne blev anset som en skattepligtig løbende ydelse, der træder i stedet for en lønindkomst, jf. statsskattelovens § 4.
I nærværende sag består aftalen mellem låntager og långiver i, at låntager mod at betale et særskilt ikke fradragsberettiget forsikringsgebyr opnår gældseftergivelse for låneydelse i perioder med ledighed, idet låneydelsen bliver betalt af forsikringsselskabet. Denne aftale må forventes at give overskud for långiver. Der er derved henset til, at forholdet mellem låntager og långiver ikke er omfattet af ligningslovens § 2 og at der ikke foreligger et gavemiljø mellem låntager og långiver.
Det er SKATs opfattelse, at forholdet i nærværende sag er svarende til praksis beskrevet i afgørelserne SKM2012.644, TfS1992.495.LR og TfS1984.410.LR., hvor udbetaling af forsikringsydelser til "forretninger" ikke var skattepligtige for kunderne. Det er således SKATs opfattelse, at låntager ikke er skattepligtig efter skatsskattelovens § 4 af forsikringsydelserne, hvis långiver tegner de individuelle forsikringer hos forsikringsselskabet med låntager som den forsikrede.
Der er herved ikke taget stilling til om låntagers gældseftergivelse er skattepligtig for låntager i henhold til kursgevinstloven.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 10 besvares med "ja, se indstilling og begrundelse".
Spørgsmål 11
Det ønskes bekræftet, at låntager ved oprettelse af forsikringen ikke har fradrag for renter betalt via forsikringsydelserne, hvis långiver tegner de individuelle forsikringer med B Forsikring A/S med låntager som den forsikrede.
Lovgrundlag
Ligningslovens § 5: Se spørgsmål 3
Praksis
Se spørgsmål 3
Begrundelse
Se spørgsmål 7 og 10.
Det lægges til grund, at långiver via forsikringsaftalen accepterer, at låntager ikke længere har en betalingsforpligtelse og derfor ikke længere hæfter for gælden overfor kreditor (långiver), idet låntager får gældseftergivelse for låneydelser, der forfalder i perioden med ufrivillig ledighed. Låntager har derfor ikke længere ved forsikringsbegivenhedens indtræden en retlig bindende forpligtigelsetil at betale og forrente gælden. Det er derfor SKATs opfattelse, at låntager ikke har fradragsret for renteudgifter betalt via forsikringsydelserne.
Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 11 besvares med "ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.