Dokumentets metadata

Sømandsbeskatning - Tonnageskat - Operatørselskab

Skatterådet kan bekræfte, at skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteordningen, og at det danske managementselskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 5.Skatterådet kan bekræfte, at det danske managementselskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen.

Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at de tre skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at det danske selskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 5?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Kan det bekræftes, at det danske selskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende nettolønsordningen for sine søfolk?
3. Kan det bekræftes, at det danske selskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder
3. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Selskabet MANAGEMENT Ltd. er et udenlandsk selskab ejet af TANKERS Ltd. Selskaberne er hjemmehørende i X-land, der er udenfor EU. MANAGEMENT Ltd. beskæftiger sig med alle former for rederivirksomhed, herunder operation af skibe, chartering, shipmanagement og besætningsadministration.

TANKERS Ltd. har indgået en aftale med et danske rederi om køb af tre skibe, De tre skibe er specialbyggede shuttletankskibe, som har til formål at transportere råolie og lignende fra oliefelter til fastlandsterminaler. TANKERS Ltd. har etableret tre helejede datterselskaber i X-Land, som hver især skal eje et af skibene. Alle tre skibe har en bruttotonnage på 20 t eller derover og er indregistreret i det danske internationale skibsregister ("DIS").

To af skibene (A og B) er i øjeblikket bareboat-chartrede (udleje uden besætning) for en periode på 12 år til en olie- og naturgaskoncern i Sydamerika, som har overtaget skibene til befragtning. Koncernen i Sydamerika anvender skibene til at transportere olie fra olieboreplatforme og olieproduktionsinstallationer i Atlanterhavet til fastlandet.

Der er indgået to aftaler med koncernen i Sydamerika, nemlig en aftale om bareboat leje og en aftale om besætningsadministration. De to aftaler er indgået samtidigt og er integrerede, således at det faktiske forhold er, at koncernen i Sydamerika har haft de to skibe til befragtning med besætning.

Det tredje skib (C) er timechartret (udleje med besætning) fra august 2009 til koncernen i Sydamerika, og dette skib anvendes ligeledes til at transportere olie fra olieboreplatforme i Atlanterhavet til fastlandet.

I forbindelse med overdragelsen af skibene til de tre skibsejende selskaber i X-land, vil de nye ejere overtage den eksisterende ejers rettigheder og forpligtelser under certepartierne.

Efterhåndende som de eksisterende certepartier udløber, er det forventningen, at der vil blive indgået nye kontrakter for de tre skibe enten (i) med beskæftigelse i Nordsøen med henblik på at udføre tilsvarende transporter mellem oliefelter i Nordsøen og fastlandet eller (ii) med beskæftigelse i Sydamerika som den nuværende aktivitet.

MANAGEMENT Ltd. ønskede at bevare den eksisterende registrering af skibene i DIS og har derfor etableret et helejet dansk datterselskab, MANAGEMENT DK A/S, der vil fungere som managementselskab for de tre skibe.

De skibsejende selskaber i X-Land og det danske datterselskab har indgået en agenturaftale, hvorved det danske datterselskab udpeges som agentur for de skibsejende selskaber og påtager sig at administrere, dirigere og kontrollere skibene på vegne af ejerne.

DIS har godkendt, at skibene kan forblive indregistreret i DIS på grundlag af agenturaftalen.

Det er ikke planen at etablere international sambeskatning mellem det danske selskab og MANAGEMENT Ltd.

Det danske selskab overtager den nuværende managers rolle vedrørende skibene A og B. Det danske selskab påtager sig således det fulde ansvar for skibenes drift og vil overtage det tekniske ledelsesansvar for skibene, ligesom det danske selskab vil være ansvarlig for besætningsadministration, bogførings/regnskab og ISM-koden.

Det bemærkes, at ISM-koden betyder "International Safety Management Code", som er et regelsæt vedtaget gennem den internationale søfartsorganisation, IMO, vedrørende overordnede regler for sikker drift af skibe.

Endvidere vil det danske managementselskab indgå SHIPMAN managementaftaler for skibene A og B med de respektive selskaber i X-Land, som ejer skibene, hvorved det danske managementselskab vil være ansvarligt for den kommercielle drift, herunder indgåelse af certepartier.

I relation til skib C vil det danske selskab indgå en SHIPMAN managementaftaler med det selskab i X-Land, som ejer skibet, hvorved det danske managementselskab påtager sig det fulde ansvar for skibets drift. Det danske selskab vil overtage såvel det kommercielle som det tekniske ledelsesansvar for skibet, ligesom det danske selskab vil være ansvarlig for besætningsadministration, bogførings/regnskab, forsikring og ISM-koden.

Driften og ledelsen af skibene vil således også efter overdragelsen til TANKERS Ltd. koncernen blive varetaget fra Danmark.

I relation til ISM-koden bemærkes, at det danske managementselskab vil blive udpeget som "branch office" af dets moderselskab, MANAGEMENT Ltd., idet dette selskab har udviklet og implementeret et HSSE & QA system i overensstemmelse med internationale standarder, ligesom MANAGEMENT Ltd. indhenter og opretholder alle certifikater til brug for koncernens drift af flåden. Koncernen har i forvejen "branch offices" i flere lande.

For de tre skibe, som det danske management selskab bliver manager for, vil alle funktioner samt ansvaret forbundet med ISM-koden således blive delegeret fra MANAGEMENT Ltd. til det danske management selskab på tilsvarende vis som til koncernens eksisterende "branch offices".

Det kan lægges til grund for svaret, at formalia mv. i henhold til ISM-koden opfyldes - herunder, at der gives meddelelse til de relevante myndigheder om, at det er det danske management selskab og ikke ejeren af skibene, der er ansvarlig i henhold til ISM-koden, og at det danske management selskab derved vil fremgå af ISM overensstemmelsesdokumentet (Document of Compliance).

--ooo--

Bestyrelsen i det danske selskab vil holde sine møder i Danmark, og bestyrelsen vil på disse møder træffe alle strategiske beslutninger vedrørende driften af det danske selskabs skibe, f.eks. beslutninger om indgåelse af store kontrakter, langvarige certepartier for skibene, beslutninger om køb og salg af skibe og beslutninger om indgåelse af strategiske alliancer.

MANAGEMENT Ltd. ønsker på sigt, at halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne i det danske selskab skal være personer med bopæl i Danmark, men i opstartsfasen vil bestyrelsen bestå af tre medlemmer, som alle er bosat i X-land.

Den daglige forretningsmæssige drift vedrørende skibene vil blive udført af 2-6 medarbejdere, der enten vil være nyansatte medarbejdere, der ansættes direkte i Danmark (der forhandles pt. med de medarbejdere i det danske rederi, som beskæftiger sig med skibene i dag) eller medarbejderne vil være eksisterende medarbejdere, som flyttes fra koncernens hovedsæde i X-Land til Danmark. Medarbejderne vil være ansat i det danske selskab og bo i Danmark, og en af medarbejderne vil blive direktør i det danske selskab.

Direktøren vil fungere som administrerende direktør og varetage den overordnede ledelse af og have det overordnede ansvar for det danske selskabs rederiaktiviteter, samt forestå den kommercielle drift fra selskabets kontor i Danmark. I opstartsfasen vil den administrerende direktør varetage de fleste opgaver alene, men det er tanken at ansætte en operationsdirektør med ansvar for den tekniske drift, en personalechef og en bogførings-/regnskabsassistent i takt med, at aktiviteterne vokser sig så store, at dette er forsvarligt fra et kommercielt synspunkt. Det forventes, at der allerede i løbet af 2014 vil blive ansat yderligere 1-2 personer i selskabet. Endvidere vil de danske søfolk, som i dag er beskæftiget på skibe og som er bosiddende i Danmark, blive ansat i det danske datterselskab, hvis de accepterer jobtilbuddet. De danske søfolk udgør i dag 38 personer.

Ved ansættelse af andre søfolk, eksempelvis fra Filippinerne, vil det danske datterselskab instruere crewing agenter i de relevante lande. Alle beslutninger vedrørende den forretningsmæssige drift vil således blive truffet i Danmark, ligesom ansvaret for den forretningsmæssige drift vil være her.

Med den foreslåede struktur vil det således være muligt at fastholde de nuværende danske søfolk på skibene, ligesom strukturen vil indebære, at TANKERS Ltd. etableres med kontorfaciliteter og ansatte i Danmark.

--ooo--

Der vil endvidere blive indgået sædvanlige SHIPMAN managementaftaler med MANAGEMENT Ltd., som vil fungere som underleverandør til det danske selskab vedrørende nærmere angivne forhold. Underleverandøren vil handle som agent på vegne af det danske selskab og i dettes navn. Underleverandøren vil modtage en forud fastsat hyre for sine opgaver og har ingen økonomisk risiko for driften. Det er væsentligt at understrege, at underleverandøren ikke har selvstændig beslutningskompetence, udover hvad selskabet specifikt måtte være bemyndiget til. Beslutningskompetencen, ansvaret for driften og instruktionsbeføjelsen ligger hos medarbejderne i Danmark.

Om opgavefordelingen bemærkes følgende:

Besætningsadministration
Besætningsadministration og tilrettelæggelsen heraf varetages af det danske selskab, og danske besætningsmedlemmer ansættes i det danske selskab. Som arbejdsgiver for de danske søfolk vil det danske datterselskab således varetage lønudbetalinger og øvrige personalemæssige opgaver vedrørende disse personer.

(ii) Teknisk tilsyn
Ansvaret for og kontrollen med den tekniske management af skibene ligger hos det danske selskab. Dog outsources visse rutinemæssige tekniske vedligeholdelsesopgaver til MANAGEMENT Ltd.

(iii) Kommerciel drift (befragtning):
Det danske selskab har ansvaret for den kommercielle drift af skibene. Eftersom skibene i øjeblikket er bareboat chartret henholdsvis time chartret til koncernen i Sydamerika, er den kommercielle management begrænset til monitorering af og opfølgning på befragtningsaftalerne samt på sigt forhandling og indgåelse af nye befragtningsaftaler.

(iv) Forsikringsaftaler:
For skib C ligger selve udførelsen af forsikringsmæglingen i X-Land, men den er - på samme måde som den kommercielle drift - underlagt det danske selskabs administrerende direktørs beslutnings- og instruktionsbeføjelser. Alle andre opgaver i relation til forsikring, herunder fastlæggelse af principper og parametre for forsikringerne, forbliver i Danmark.

For skib A og B er koncernen i Sydamerika (som bareboat befragter) ansvarlig for forsikringer.

(v) Bogførings- og regnskabsopgaver:
Alle bogførings- og regnskabsmæssige opgaver varetages af det danske selskab.

(vi) Køb og salg af skibe:
Det danske selskab gives fuldmagt fra ejerselskaberne i X-Land til at forhandle køb og salg af skibe. Som ejere af skibene skal et eventuelt køb/salg dog godkendes af bestyrelsen i det relevante ejerselskab.

(vii) Proviantering og bunkers:
Da skibene chartres ud, står befragterne for levering af brændstof til skibene. Proviantering og smøreolie leveres af det danske managementselskab.

Det er supplerende oplyst, at det også af kontrakten vil fremgå, at det alene er det danske managementselskab der finder, forhandler og indgår kontrakter.

Dermed vil strategiske beslutninger mv. vedrørende kontrakter og charterpartier ikke varetages af den norske ejer, men af det danske selskab.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Efter § 5, stk. 1 og 2 i søfolksskatteloven (lov nr. 386 af 27. maj 2005 om beskatning af søfolk) kan nettolønsordningen for søfolk anvendes i forbindelse med arbejde ombord på et skib, som er registreret i DIS, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

MANAGEMENT Ltd. har samtidig med indsendelse af denne anmodning om bindende svar anmodet DIS om at bekræfte, at skibene kan registreres i DIS. SKAT kan således lægge til grund ved sin besvarelse af Spørgsmål 1, at skibene vil være registreret i DIS. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning for den skattemæssige behandling, hvordan skibene er registreret i DIS, jf. bemærkningerne til § 5 i forarbejderne til søfolksskattelovens § 5 (LFF 2004-2005.2.94).

Spørgsmålet er herefter, om skibene anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Ifølge forarbejderne til søfolksskattelovens § 5 (LFF 2004-2005.2.94) er det skibets anvendelse, der er afgørende, og den virksomhed, der kan omfattes af tonnageskatteordningen er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6.

Det er spørgerens opfattelse, at betingelserne for, at det danske selskab kan anvende nettolønsordningen for sine søfolk, er opfyldt, idet skibene opfylder betingelsen om en bruttotonnage på 20 t eller derover, ligesom skibene anvendes til erhvervsmæssig transport af varer mellem forskellige destinationer.

Det er tillige spørgerens opfattelse, at skibene ikke driver virksomhed, der er omfattet af tonnageskattelovens § 8, stk. 1. I denne forbindelse er det bestemmelsen i § 8, stk. 1, nr. 1, om forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter m.v., der er relevant. Vedrørende § 8, stk. 1, nr. 1, fremgår bl.a. følgende af tonnageskattelovens forarbejder (lovforslag L 92 fra 2001-2002 (2. samling)):

"Virksomhed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster kan ikke omfattes af tonnageskatteordningen. Dog vil egentlig transportvirksomhed kunne omfattes. Dette vil således gælde for forsyningssejlads med personer eller materiel fra havn til installationer på kontinentalsoklen eller omvendt, ligesom det også vil gælde for transport af olieprodukter m.v. fra kontinentalsoklen til installationer på land. Det vil også gælde opgaver i forbindelse med ankerhåndtering m.v. samt redningsopgaver."

(spørgers understregning)

Som anført ovenfor vil de tre skibe blive anvendt til transport af olie fra olieboreplatforme til fastlandet. Disse aktiviteter er præcis dem, der er omtalt i forarbejderne som værende omfattet af tonnageskatteordningen, jf. ovenfor. Det er derfor spørgerens opfattelse, at skibenes aktiviteter ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i tonnageskattelovens § 8, stk. 1, nr. 1.

Samlet er det således spørgerens opfattelse, at betingelserne for, at det danske selskab kan anvende nettolønsordningen for sine søfolk, er opfyldt.

Spørgsmål 2 og 3

Det er spørgerens opfattelse, at det danske selskab opfylder betingelserne for operatørselskaber i tonnageskattelovens § 21 a for anvendelse af tonnageskatteordningen, og at det danske selskab som følge heraf kan anvende nettolønsordningen, jf. søfolksskattelovens § 5.

Det følger af tonnageskattelovens § 21 a, at danske selskaber kan anvende tonnageskatteordningen, hvis følgende betingelser er opfyldt:

(i) Det danske selskab har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden

(ii) Det danske selskab driver erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven

(iii) Skibene har en bruttotonnage på mindst 20 t

(iv) Skibene drives strategisk og forretningsmæssigt fra en EU-medlemsstat

I relation til de enkelte betingelser bemærkes følgende:

Ad. (i)

Det følger af agenturaftalen og managementaftalerne, at det danske selskab vil påtage sig det fulde ansvar for driften af skibene. Det danske managementselskab vil desuden blive udpeget som "branch office" af MANAGEMENT Ltd. og herved i relation til de tre danskregistrerede skibe overtager forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden og ISPS-koden.

Det er således spørgerens opfattelse, at betingelsen om, at det danske selskab skal have det fulde ansvar for driften af skibene, er opfyldt.

Ad. (ii)

Som beskrevet ovenfor i relation til Spørgsmål 1, vil skibene blive anvendt til erhvervsmæssig transport af olie mellem olieboreplatforme og fastlandet, og skibene anvendes således til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Det danske selskab vil varetage administration af besætning, og alle danske søfolk vil blive ansat direkte i det danske selskab.

Endvidere vil det danske selskab have ansvaret for den tekniske ledelse af skibene. Der henvises herved til SHIPMAN aftalen, hvoraf det fremgår, at alene visse rutineprægede opgaver i forbindelse med teknisk management outsources til MANAGEMENT Ltd. Ansvaret for og kontrollen med den tekniske management vil være i Danmark.

Det er således spørgerens opfattelse, at også betingelse (ii) er opfyldt.

Ad. (iii)

Der henvises til udskrifter fra Skibsregistret, som viser, at alle tre skibes bruttotonnage er over 20 t.

Ad. (iv)

Det er MANAGEMENT Ltd.´s opfattelse, at betingelsen om, at skibene strategisk og forretningsmæssigt skal drives fra Danmark, jf. tonnageskattelovens § 6, stk. 1, er opfyldt. Af tonnageskattelovens forarbejder fremgår bl.a. følgende:

"Begrebet "strategisk og forretningsmæssig drift" relaterer sig i tonnageskatteordningen alene til driften af skibe, og begrebet bør ikke forveksles med begrebet "ledelsen sæde", som kan være afgørende for, om et selskab er skattepligtigt til Danmark eller ej.

Det må i det konkrete tilfælde afgøres, om betingelsen om strategisk og forretningsmæssig drift fra Danmark er opfyldt. De elementer, der vil indgå i bedømmelsen, er for de strategiske funktioners vedkommende bl.a. om rederiets hovedsæde og øverste ledelse er placeret i Danmark, og om strategiske beslutninger tages i Danmark - f.eks. beslutninger om indgåelse af store kontrakter, beslutninger om køb og salg af skibe og beslutninger om indgåelse af strategiske alliancer.

Endvidere vil en række elementer på det forretningsmæssige/operationelle plan indgå i bedømmelsen. Det drejer sig f.eks. om tilrettelæggelsen af skibenes sejlplaner, indgåelse af fragtaftaler, proviantering af skibene, bemanding, skibenes rent tekniske drift og vedligeholdelse, tilstedeværelsen af støttefaciliteter i Danmark etc.

Det vil ikke være et krav, at enhver af de ovennævnte funktioner for hvert enkelt skibs vedkommende vil skulle foretages fra Danmark. Kravet vil være, at det enkelte skib i tilstrækkeligt omfang opfylder betingelserne, og at den strategiske og forretningsmæssige drift af flåden som helhed ud fra en samlet vurdering foretages fra Danmark."

Strategisk drift

Som anført ovenfor vil det være det danske selskab, der driver rederivirksomheden med de tre skibe. Det danske selskabs bestyrelse vil holde sine møder i Danmark, og bestyrelsen vil på disse møder træffe alle strategiske beslutninger vedrørende driften af skibene. Bestyrelsen vil ikke holde bestyrelsesmøder uden for Danmark.

Betingelsen om strategisk drift fra Danmark er derfor opfyldt.

Forretningsmæssig drift

Det er ligeledes MANAGEMENT Ltd.'s opfattelse, at betingelsen om forretningsmæssig drift fra Danmark er opfyldt, når den forretningsmæssige drift tilrettelægges som beskrevet ovenfor, jf. punkt 3. Efter praksis lægges der i relation til den forretningsmæssige drift særlig vægt på elementer som kommerciel operation af skibene, teknisk management, besætningsadministration og støttefunktioner.

Eftersom skibene i øjeblikket er bareboat chartret henholdsvis time chartret til koncernen i Sydamerika, er den kommercielle management begrænset til monitorering af og opfølgning på befragtningsaftalerne samt på sigt forhandling og indgåelse af nye befragtningsaftaler. Nye befragtningsaftaler vil blive forhandlet af de danske medarbejdere, inden de fremlægges for bestyrelsen for endelig godkendelse og indgåelse. Det overordnede ansvar for og hovedparten af opgaverne i forbindelse med den kommercielle operation af skibene varetages således fra Danmark.

Besætningsadministrationen varetages fra Danmark, hvor alle danske søfolk vil være ansat. Det danske selskab vil således have det direkte personalemæssige ansvar for søfolkene og stå for lønudbetalinger, indgåelse af arbejdsskadeforsikring og varetage sine øvrige arbejdsgiverforpligtelser. Søfolk med anden nationalitet end dansk vil blive ansat via crewing agencies i de pågældende lande efter instruktion fra det danske selskab. Det fulde ansvar for besætningsadministration ligger således hos det danske selskab.

På denne baggrund er det MANAGEMENT Ltd.'s opfattelse, at betingelsen om, at den forretningsmæssig drift af skibene varetages fra Danmark, er opfyldt. Det bemærkes herved, at der ved vurderingen skal anlægges en helhedsvurdering, og at alle overordnede beslutninger vedrørende den forretningsmæssige drift træffes i Danmark, idet det danske selskab kun vil outsource visse rutinemæssige opgaver vedrørende teknisk management af skibene.

Skats indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at de tre skibe anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og at det danske selskab som følge heraf kan anvende sømandsskatteordningen for sine søfolk, jf. sømandsbeskatningslovens § 5?

Lovgrundlag

Lov om beskatning af søfolk (sømandsbeskatningsloven)

§ 1. Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af denne lov.

(...)

§ 2. I denne lov forstås ved:

1. Dansk skib: Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Et skib, som er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, sidestilles med dansk skib. Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

(...)

§ 5. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, erhvervet lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Gratialer og fratrædelsesgodtgørelser m.v., jf. ligningslovens § 7 U, er omfattet af 1. pkt., når den pågældende ydelse har direkte tilknytning til arbejde udført om bord på skib som nævnt i 1. pkt.

Stk. 2. Personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra j, svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

(...)

Tonnageskatteloven

(...)

§ 6. Skattepligtig indkomst i forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed med transport af passagerer eller gods (rederivirksomhed) mellem forskellige destinationer med

1) skibe ejet af rederiet, jf. dog stk. 2,

2) skibe, som lejes uden besætning (bareboat-charter), og

3) skibe, som lejes med besætning (time-charter),

opgøres efter reglerne i §§ 9-15. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra Danmark. Det er endvidere en betingelse, at registreringsbetingelsen i § 6 a, stk. 1, jf. dog § 6 a, stk. 2 og 3, er opfyldt.

Stk. 2. Skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes, kan kun omfattes af denne lov, når lejeren anvender skibet til formål, som ville kunne omfattes af denne lov, hvis skibet blev anvendt til samme formål af udlejeren selv. Endvidere kan skibe, som ejes eller lejes af rederiet, og som udlejes eller videreudlejes uden besætning (bareboat-charter), kun omfattes af denne lov, når rederiet i tilfælde af forbigående overskudskapacitet udlejer skibet i en periode på højst tre år. Samme skib kan kun omfattes af denne bestemmelse én gang, når skibet ejes af samme rederi eller dermed koncernforbundet rederi.

(...)

§ 8. Indkomst af følgende former for virksomhed kan ikke omfattes af § 6:

1) Forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster.

2) Fiskeri og forarbejdningsvirksomhed.

3) Bygning og reparation af havne, moler, broer, olieinstallationer, vindmølleparker eller andre havanlæg, nedlægning af rørledninger på havbunden, opmudring, stenfiskeri, sandsugning eller lignende virksomhed.

4) Dykkervirksomhed.

5) Lodsning, når skibene anvendes i og omkring havne.

6) Bugsering m.v. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor skibet udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift. Det er en betingelse, at skibet er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved anvendelsen af 2. pkt. fordeles ventetid forholdsmæssigt mellem den tid, der er medgået til bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs, og den tid, der er anvendt til andre aktiviteter. Bugseringsaktiviteter m.v., der udføres i eller omkring havne, eller som består i at bistå fartøjer med egen fremdrift med at lægge til i havn, anses ikke for at være foregået til søs.

7) Passagersejlads i eller over havneløb m.v.

8) Uddannelsesaktiviteter, sociale og pædagogiske aktiviteter m.v.

9) Museumsaktiviteter og skibsbevaring.

10) Sports-, udflugts- og fritidsformål.

11) Anvendelse af permanent opankrede skibe, uanset formål.

Stk. 2. Uddybningsmaskiner, flydekraner, flydedokke, kabeltromler, boreplatforme, flydende beholdere og lignende materiel anses ikke for skibe efter denne lov. Det samme gælder pramme og lægtere, medmindre de er lastbærende og har en bruttotonnage på 2.000 t eller derover.

(...)

Forarbejder

L 94 2004/2005 til sømandsbeskatningsloven

(...)

Til § 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved et dansk skib, et udenlandsk skib og begrænset fart.

Ved et dansk skib forstås et skib, som er registeret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 tons eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj. Et skib, som er registreret i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter), betragtes som et dansk skib. Derimod betragtes et skib, som er registreret her i landet, og som bareboat-chartres til et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, ikke som et dansk skib efter denne lov. Ved et udenlandsk skib forstås et skib med samme tonnagemål og samme anvendelse, når skibet ikke er et dansk skib.

I forhold til de gældende regler (sømandsfradragslovens § 2, nr. 1 og nr. 4) sker der efter forslaget den ændring i definitionen af et dansk og et udenlandsk skib, at tonnagegrænsen nedsættes fra de nuværende 100 tons til 20 tons.

(...)

Til § 5

Lovforslagets § 5 fastsætter rammerne for beskatning af søfolk, der arbejder ombord på skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Hovedreglen er efter forslaget, at DIS-ordningen kan anvendes ved arbejde ombord på dansk skib, som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Det er uden betydning, om skibet rent faktisk er inddraget under tonnageskatteordningen. Det er ligeledes uden betydning, hvordan skibet er registreret i DIS. Et skib kan eksempelvis godt være registreret som et lastskib i DIS, uden at betingelserne for DIS-skattefritagelse dermed er opfyldt. Dette vil være tilfældet, hvis skibet anvendes på en sådan måde, at det ikke vil kunne omfattes af tonnageskatteloven. Det er kort sagt skibets anvendelse, som er afgørende for anvendelsen af DIS-skattereglerne.

Den form for virksomhed, der kan omfattes af tonnageskatteordningen, er erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, jf. tonnageskattelovens § 6.

Der er i tonnageskattelovens § 8 opregnet forskellige former for virksomhed, som falder uden for tonnageskatteordningens anvendelsesområde, uanset om den pågældende form for virksomhed udøves fra skib, som i anden sammenhæng ville kunne omfattes af tonnagebeskatningen. Sådan virksomhed falder hermed også uden for DIS-ordningens anvendelsesområde.

Praksis

SKM2009.99.HR

Højesteret anså ikke, at søfolkenes arbejde om bord på en flydekran var omfattet af sømandsbeskatningslovens § 5. Landsretten begrundede dette med blandt andet, at et dansk skib efter § 2, nr. 1, i sømandsbeskatningsloven er defineret som et skib, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjergningsfartøj, og at flydekranen ikke udelukkende anvendtes i sådanne øjemed. Kranen blev kun i mindre omfang anvendt som bjergningsfartøj, idet den var konstrueret som kran og anvendtes til at udføre tunge løfteopgaver til søs m.v., uden at disse opgaver efter en naturlig sproglig forståelse af bestemmelsen kunne anses for »befordring af gods«. Bestemmelsen i sømandsbeskatningslovens § 5 måtte herved undergives en snæver fortolkning. Endvidere anvendtes kranen ikke til formål, som ville kunne omfattes af tonnageskatteloven, jf. § 5.

SKM2008.932.SR

Et skib registreret på Malta, der ejes og drives af et dansk rederi og som anvendes til bugser- og bjærgningsopgaver til søs i mere end 50 % af den tid skibet er i drift, kan beskattes efter reglerne i tonnageskatteloven. Skibet anses i skattemæssig henseende for dansk, og Danmark har efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten (DBO'en) beskatningsretten til søfolkenes indkomst for arbejde udført om bord, der bliver beskattet efter reglerne i sømandsbeskatningsloven.

Begrundelse

Lønindkomst, som erhverves ved arbejde om bord på skibe m.v., beskattes efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der følger af sømandsbeskatningsloven.

Efter sømandsbeskatningslovens § 5 vil lønindkomst ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, kunne omfattes af sømandsbeskatningsloven. Dette medfører en nettolønsordning, hvor fuldt skattepligtige personer får nedsat den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne type lønindkomst.

Begrænset skattepligtige personer svarer ikke skat af lønindkomst erhvervet ved arbejde om bord på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Der er tre betingelser der skal opfyldes for, at søfolks lønindkomst for arbejde om bord på skibe kan omfattes af nettolønsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5:

1. Der skal være tale om et dansk skib, som defineret i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1.

2. Skibet skal være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

3. Skibet skal anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven

Et dansk skib er i sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 beskrevet som et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- og bjærgningsfartøj.

Et skib, som er registreret med hjemsted her i landet, og som uden besætning overtages til befragtning (bareboat charter) af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

Nettolønsordningen kan således ikke anvendes, hvis skibet ikke er et dansk skib i skattelovgivningens forstand, uanset om skibet rent faktisk er registreret i DIS. Registreringen af et skib i DIS sker i Søfartsstyrelsens regi. DIS-registrering er en forudsætning for skattefritagelsen, men fritagelsen gives kun, når skattelovgivningens betingelser samtidig er opfyldt.

Efter sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og lovforarbejderne hertil betragtes et skib, som er registreret her i landet, og som bareboat-chartres til et udenlandsk rederi, ikke som et dansk skib efter denne lov.

De to skibe A og B bareboat-chartres til koncernen i Sydamerika. Det er dog oplyst, at der samtidig med aftalen om bareboat leje er indgået en aftale om besætningsadministration, hvorved der faktisk er tale om udleje af de to skibe med besætning.

Skib C timechartres til koncernen i Sydamerika.

De tre skibe kan på denne baggrund anses som danske skibe, jf. sømandsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1, idet skibene er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og efter det oplyste udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af gods (olie).

Skibene er registeret i DIS, og anvendes til formål, der vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, idet transport af olie fra olieboreplatforme fastlandet anses for søtransport mellem forskellige destinationer, som det er defineret i tonnageskattelovens § 6.

Betingelserne for at søfolkene kan omfattes af nettolønsordningen i sømandsbeskatningslovens § 5 er således opfyldte vedrørende de tre skibe.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt Spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes det bekræftet, at det danske selskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende nettolønsordningen for sine søfolk?

Begrundelse

SKAT besvarer spørgsmål 1 bekræftende, og spørgsmål 2 bortfalder derved.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 3

Kan det bekræftes, at det danske selskab opfylder betingelserne i tonnageskattelovens § 21 a om operatørselskaber, og at selskabet som følge heraf kan anvende tonnageskatteordningen?

Lovgrundlag

Tonnageskattelovens § 21 a

Stk.1. Selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller stk. 6, og som udøver virksomhed som operatørselskab som nævnt i stk. 2, kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter denne lov. Det samme gælder selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, og som driver virksomhed som operatørselskab, når disse er hjemmehørende i en EU-medlemsstat. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt., at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. § 2 finder tilsvarende anvendelse. §§ 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller med et rederi.

Stk. 2. Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætning og teknisk ledelse af skibe, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov. Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat. Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om betingelsen i 3. pkt. er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. 3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt - set under et for alle operatørselskaber omfattet af denne lov - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår. 3. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af denne lov, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. § 6 a, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Hvis et operatørselskab ikke opfylder betingelsen i 3. pkt., jf. dog 5. og 6. pkt., finder § 6 b tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Operatørselskabets øvrige indkomst, herunder også med relation til drift af skibe, opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Stk. 4. §§ 9 og 12-20 finder tilsvarende anvendelse.

Forarbejder

L92 2001/2002 - Tonnageskatteloven

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser.

(...)

2.2. Hvilke skibe?

(...)

Begrebet »strategisk og forretningsmæssig drift« relaterer sig i tonnageskatteordningen alene til driften af skibe, og begrebet bør ikke forveksles med begrebet »ledelsens sæde«, som kan være afgørende for, om et selskab er skattepligtigt til Danmark eller ej.

Det må i det konkrete tilfælde afgøres, om betingelsen om strategisk og forretningsmæssig drift fra Danmark er opfyldt. De elementer, der vil indgå i bedømmelsen, er for de strategiske funktioners vedkommende bl.a., om rederiets hovedsæde og øverste ledelse er placeret i Danmark, og om strategiske beslutninger tages i Danmark f. eks. beslutninger om indgåelse af store kontrakter, beslutninger om køb og salg af skibe og beslutninger om indgåelse af strategiske alliancer.

Endvidere vil en række elementer på det forretningsmæssige/operationelle plan indgå i bedømmelsen. Det drejer sig f. eks. om tilrettelæggelsen af skibenes sejlplaner, indgåelse af fragtaftaler, proviantering af skibene, bemanding, skibenes rent tekniske drift og vedligeholdelse, tilstedeværelsen af støttefaciliteter i Danmark etc.

Det vil ikke være et krav, at enhver af de ovennævnte funktioner for hvert enkelt skibs vedkommende vil skulle foretages fra Danmark. Kravet vil være, at det enkelte skib i tilstrækkeligt omfang opfylder betingelserne, og at den strategiske og forretningsmæssige drift af flåden som helhed ud fra en samlet vurdering foretages fra Danmark.

L95 2004/2005 - Ændring af tonnageskatteloven

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte et nyt afsnit indeholdende en ny § 21 a om operatørselskaber. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2. og 3.4.

Til stk. 1

Efter forslaget kan danske selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven. Det samme gælder operatørselskaber hjemmehørende i andre EU-medlemsstater, der er skattepligtige til Danmark af indtægt i et fast driftssted her i landet. Ordningen vil også kunne anvendes af udenlandske operatørselskaber, der bliver hjemmehørende i Danmark ved flytning af ledelsens sæde hertil.

Det er en betingelse, at operatørselskabet fra ejeren af skibet har overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. ISM-koden er den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) ved resolution A741 (18). ISM-koden er gennemført i dansk ret ved Søfartsstyrelsens Meddelelse B samt Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 2 af 29. marts 1999 om administration af Det Europæiske Fællesskabs Forordning om sikkerhedsledelse af ro-ro passagerfærger (d.v.s. Roll on-Roll of passagerfærger - det typiske færgekoncept, hvor biler kører ind i den ene ende/side og ud i den anden ende/side af færgen). Søfartsstyrelsens Meddelelser og tekniske forskrifter har status som bekendtgørelser.

Efter forslaget skal bestemmelserne i § 2 om valg eller fravalg af tonnageskatteordningen finde tilsvarende anvendelse for operatørselskaberne.

Det vil sige, at operatørselskaber, der opfylder betingelserne for at kunne være omfattet af tonnageskatteloven, jf. § 21 a, stk. 1 og 2, kan vælge tonnagebeskatning fra og med det første indkomstår, hvor betingelserne herfor er opfyldt. Valget skal træffes senest ved rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor tonnagebeskatning første gang vil kunne vælges.

Valg eller fravalg af tonnagebeskatning er bindende for operatørselskabet for en periode på 10 år fra begyndelsen af det indkomstår, hvori tonnagebeskatning første gang kan anvendes. Ved udløbet af denne periode kan tonnagebeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års-periode. Efter udtræden af tonnageskatteordningen kan ordningen tidligst igen vælges efter 10 indkomstår med beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler.

Når tonnageskatteordningen anvendes, skal samtlige aktiviteter, som opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, indgå i tonnageskatteordningen. Dette indebærer bl.a., at hvis et selskab udøver såvel operatørvirksomhed som rederivirksomhed, og begge virksomheder opfylder betingelserne for tonnagebeskatning, skal tonnageskatteordningen vælges eller fravælges for begge virksomheder.

Efter forslaget skal bestemmelserne i §§ 3 og 4 om koncernforbundne rederier finde tilsvarende anvendelse, når et operatørselskab er koncernforbundet med et andet operatørselskab eller et rederi. Der henvises til bemærkningerne til tonnageskattelovens §§ 3-4 (L 92, folketingsåret 2001-02 (2. samling)).

Til stk. 2, 3 og 4

Efter forslaget (jf. henvisningen i stk. 4 til tonnageskattelovens § 9) skal operatørselskaber, som har indkomst omfattet af tonnageskatteordningen, og som samtidig har anden indkomst, opgøre tonnagebeskattet indkomst og anden indkomst hver for sig.

Efter forslaget (jf. stk. 2) omfattes selskabets indkomst af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, når skibene anvendes uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. (d.v.s. udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift ).

Det er en betingelse, at skibene har en bruttotonnage på 20 t eller derover, og at skibene strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.

Det er endvidere en betingelse, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår fastholder eller forøger den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS. Ved opgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, tages udgangspunkt i den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som på det tidspunkt, hvor operatørselskabet bliver omfattet af tonnageskatteordningen, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, finder ikke anvendelse, såfremt - set under et for alle operatørselskaber omfattet af tonnageskatteloven - den procentdel af den opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, ikke er faldet i gennemsnit i løbet af det forudgående indkomstår.

Betingelsen om, at operatørselskabet i gennemsnit over et indkomstår skal fastholde eller forøge den procentdel den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, finder heller ikke anvendelse, såfremt i gennemsnit over indkomståret mindst 60 pct. af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 a, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at for operatørselskaber, der skal træffe samme valg for så vidt angår anvendelsen af tonnageskatteordningen, gælder de nævnte tonnagebestemmelser for de koncernforbundne operatørselskaber under et på et konsolideret grundlag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3.

Efter forslaget finder tonnageskattelovens § 6 b tilsvarende anvendelse.

Det vil sige, at hvis et operatørselskab i gennemsnit over et indkomstår ikke opfylder betingelsen om at fastholde eller forøge den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS, beskattes indkomst fra den - set i forhold til udgangspunktet for opgørelsen - yderligere andel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven, og som er registreret uden for EU eller EØS, efter skattelovgivningens almindelige regler.

Indkomsten fra den yderligere andel af bruttotonnagen beregnes som den andel af den samlede bruttoindtjening før afskrivninger og finansielle poster opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler (af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der efter sin anvendelse vil kunne omfattes af tonnageskatteloven), som svarer til forholdet mellem på den ene side den yderligere andel af bruttotonnagen og på den anden side hele den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der anvendes til formål, som vil kunne omfattes af tonnageskatteloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 3, herunder til eksemplerne til § 6 b.

Selskabets øvrige indkomst, herunder også indkomst i relation til drift af skibe, skal (jf. stk. 3) opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.

Efter forslaget (jf. stk. 4) finder reglerne i tonnageskattelovens §§ 9, 12-17 og 19-20 om opgørelse af indkomst under tonnageskatteordningen herunder fordeling af indkomst mellem tonnagebeskatning og beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, og om beskatning af avancer og genvundne afskrivninger, der gælder for rederier, tilsvarende anvendelse for operatørselskaber.

Begrundelse

Selskaber, der udøver virksomhed som operatørselskab kan vælge at opgøre deres skattepligtige indkomst af operatørvirksomheden efter tonnageskatteloven.

Reglerne om operatørselskaber er parallelle med de regler om tonnageskat, der gælder for rederier.

Et operatørselskab varetager alene den tekniske drift af et skib, herunder evt. bemandingen, men ikke den kommercielle drift, indgåelse af fragtaftaler m.v.

Der er fem betingelser, der skal opfyldes, hvis indkomst ved operatørvirksomhed skal kunne omfattes af tonnageskatteloven:

1. Operatørselskabet skal fra ejeren af skibet have overtaget det fulde ansvar for skibets drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden.

2. Indkomsten skal kunne henføres til erhvervsmæssig virksomhed med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der udfører transport af passagerer eller gods mellem forskellige destinationer, lodsning, når skibene anvendes uden for havne, jf. § 8, stk. 1, nr. 5, modsætningsvis, eller bugsering m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 6, 2. pkt. (dvs. udfører bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 50 pct. af den tid, skibet i løbet af et indkomstår er i drift ).

3. Skibene skal have en bruttotonnage på 20 t eller derover.

4. Skibene skal strategisk og forretningsmæssigt drives fra en EU-medlemsstat.

5. Operatørselskabet skal i gennemsnit over et indkomstår fastholde eller forøge den procentdel af den af operatørselskabet opererede bruttotonnage, der er registreret i en stat, der er medlem af EU eller EØS.

Det er udelukkende erhvervsmæssig indkomst i forbindelse med administration af besætningen og teknisk ledelse af skibe, der kan omfattes. Selskabets øvrige indkomst - f.eks. i forbindelse med kommerciel drift af skibene - skal opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten omfattet af tonnageskattereglerne selskabets skattepligtige indkomst.

Efter det oplyste, vil det danske management selskab overtage det fulde ansvar for skibenes drift samt alle forpligtelser og ansvar ifølge ISM-koden. Det er endvidere oplyst, at formalia mv. i henhold til ISM-koden opfyldes - herunder, at der gives meddelelse til de relevante myndigheder om, at det er det danske management selskab og ikke ejeren af skibene, der er ansvarlig i henhold til ISM-koden, og at det danske management selskab derved vil fremgå af ISM overensstemmelsesdokumentet (Document of Compliance).

Det fremgår, at skibene vil udføre transport af gods, at skibene har en bruttotonnage på over 20 t og at skibene sejler under dansk flag.

Betingelserne 1-3 samt 5 kan således anses for opfyldte.

Spørgsmålet er, om betingelse 4 er opfyldt.

Begrebet strategisk og forretningsmæssig drift er nærmere beskrevet i lovforslaget til tonnageskatteloven (L92 2001/2002).

Beskrivelsen i lovforslaget relaterer sig til kravet for rederier, og ikke operatørselskaber, men der er tale om de samme principper. Forskellen er, at det for rederiers vedkommende er et krav, at driften sker i Danmark, mens det for operatørselskaber er et krav, at driften sker indenfor EU.

Det er ikke et krav, at alle funktioner for hvert enkelt skibs vedkommende vil skulle foretages indenfor EU. Kravet er, at det enkelte skib i tilstrækkeligt omfang opfylder betingelserne, og at den strategiske og forretningsmæssige drift af flåden som helhed ud fra en samlet vurdering foretages indenfor EU.

Der er således tale om en to-benet test - strategisk og forretningsmæssig drift. Operatørselskabet skal således - i tilstrækkelig omfang - udføre funktioner inden for både den strategiske og forretningsmæssige drift af skibene.

Strategisk drift, der skal udøves indenfor EU, er f. eks. beslutninger om indgåelse af store kontrakter, beslutninger om køb og salg af skibe og beslutninger om indgåelse af strategiske alliancer.

Vedrørende den forretningsmæssige drift drejer det sig f. eks. om teknisk tilsyn, ansættelse og uddannelse af besætningsmedlemmer, besætningsadministration, som skal udføres indenfor EU.

Når ejeren udlejer skibene, skal der ved bedømmelsen henses til, at visse funktioner ved skibenes drift normalt udføres af lejeren og ikke af ejeren eller af et operatørselskab, som har overtaget funktioner på vegne af ejeren. Sådanne funktioner skal således ikke indgå ved vurderingen af, om der i tilstrækkelig omfang udføres funktioner indenfor EU.

Strategiske og forretningsmæssige funktioner vedrørende de tre skibe ses at blive udført af henholdsvis det danske managementselskab og MANAGEMENT Ltd. i X-Land.

X-Land er ikke en EU-medlemsstat, og det er derfor væsentligt at vurdere, om der i tilstrækkeligt omfang udføres strategiske og forretningsmæssige funktioner indenfor EU vedrørende de tre skibe.

Strategiske funktioner vedrørende drift af skibe ligger normalt hos ejeren. Det er oplyst, at den danske manager kan indgå aftaler om køb og salg af skibe - som dog skal godkendes af det ejerselskabet i X-Land. Det er videre oplyst, at det alene er det danske managementselskab der finder, forhandler og indgår kontrakter.

Vedrørende den forretningsmæssige drift af skibene er det oplyst, at besætningsadministration, teknisk tilsyn, kommerciel drift, proviantering mv. varetages helt eller delvis af det danske selskab. Visse rutinemæssige opgaver udføres i X-Land, og på grund af lejeforholdet varetages visse opgaver af befragterne.

Efter en konkret vurdering, kan SKAT anerkende, at det danske managementselskab kan omfattes af reglerne om operatørselskaber i tonnageskattelovens § 21 a, idet betingelserne herfor anses opfyldte - herunder at skibene i tilstrækkelig omfang drives strategisk og forretningsmæssigt indenfor EU.

Indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.