Dokumentets metadata

Hovedaktionærs udlån til eget selskab - periodisering af renteindtægt, beskatningstidspunkt

I årene 2005 til 2010 fik skatteyderen overført i alt 33,6 mio. kr. fra Singapore, hvoraf en stor del løbende blev udlånt til hans selskab. Selskabet betalte ikke de renter, der blev beregnet af lånene, og spørgsmålet var, om skatteyderen alligevel skulle beskattes af renteindtægterne.Den omstændighed, at der forud for forfaldstidspunktet var ydet henstand med betaling af renterne, kunne ikke føre til, at skatteyderen ikke skulle beskattes heraf, fordi han som hovedanpartshaver skulle periodisere renteindtægterne til de perioder, de vedrørte, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum og stk. 5, første punktum.Skatteyderen kunne ikke i medfør af ligningslovens § 5 A nedskrive renteindtægterne til nul. Retten henviste herved til, at renterne ikke var forfaldne, at selskabet ikke var i misligholdelse, og til at skatteyderen som hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne i medfør af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum og stk. 5, første punktum.Skatteyderen havde ikke godtgjort, at renteindtægterne var uerholdelige, hvorfor han heller ikke kunne undgå beskatning med henvisning hertil. Retten anførte i den forbindelse, at den fandt det godtgjort, at skatteyderen, der over en årrække vedblev med at yde selskabet lån, var af den opfattelse, at selskabet ville blive i stand til at betale skyldige renter.Hvad angik pengeoverførslerne fra Singapore udgjorde disse i 2010 3.787.356,- mio. kr., hvoraf 3,5 mio. kr. hidrørte fra skatteyderens far. Retten anførte, at der ikke var fremlagt dokumentation for, at dette beløb udgjorde et lån til skatteyderen, og retten fandt, at de af skatteyderen og hans far afgivne forklaringer herom ikke alene kunne føre til en antagelse herom. Retten fandt derfor, at beløbet var en gave til skatteyderen, hvoraf der skulle betales gaveafgift.For så vidt angik restoverførslen i 2010 på 287.356 kr. fandt retten ikke, at der var fremlagt dokumentation for, at dette beløb stammede fra faderen, hvorfor det var almindelig skattepligtigt.

Parter

A
(Advokat Anders Drachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/ advokat Anders Vangsø Mortensen

Afsagt af byretsdommer

Jens Berg

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen, der er modtaget i byretten den 8. maj 2012, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgers, A´s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 - 2010 skal nedsættes.

Sagsøgers påstand er at Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøgerens, A´s indkomst for indkomstårene 2006-2010 (begge inklusive) nedsættes med henholdsvis kr. 154.619,00 (2006), kr. 458.059,00 (2007), kr. 798.277,00 (2008), kr. 926.846,00 (2009) og kr. 5.346.433,00 (2010), sidstnævnte bestående af renter kr. 1.067.732,00 og lån kr. 4.278.701,00.

Sagsøgtes påstand er frifindelse idet Skatteministeriet, dog skal anerkende, at sagsøgerens, A´s skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med kr. 3.991,345, - idet han samtidig skal anerkende, at han i 2010 modtog en afgiftpligtig gave fra sin far, BA, på kr. 3,5 mio, hvoraf han skal betale gaveafgift med kr. 516.195,- med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. maj 2011 til betaling sker.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at grunden til, at han ikke medtog renter fra H1 ApS på sine selvangivelser var, at hans revisorer sagde til ham, at der ikke var noget skat at betale. Det var det svar, han fik hvert år fra begge de revisorer, han har haft, siden han startede virksomheden. Det er korrekt, at de penge, han har modtaget fra sin far, er lån. De har aftalt, at han ikke skal betale renter heraf. Han tror ikke, at hans far beregner renter af lånet.

Foreholdt at SKAT er af den opfattelse, at han har modtaget ca. 30 mio. kr. fra faderen, hvoraf SKAT har anerkendt ca. 26 mio. kr. som lån, men ikke har anerkendt ca. 3,5 mio. kr. i 2010 som lån, men derimod som gave, har A forklaret, at han har betragtet alle de beløb, han har modtaget fra sin far, som lån. Det er helt sædvanligt i hans familie, at faderen låner penge ud til sine børn på den måde, som det er sket i sagen. Således har hans bror også lånt penge, og han tror heller ikke, at broderen har modtaget nogen gaver. Faderens ide med at låne sønnerne penge er, at sønnerne så ser det sådan, at de arbejder for deres far. Lånene er en investering fra deres far. Når faderen skal dø, vil han tage beslutning om det er et lån eller en gave. Han ved ikke, om hans far tænker på at stille sine børn lige. Beløbet på 287.356,32 kr., som er indsat på hans konto den 8. juli 2010, har han ikke kunnet skaffe bilag på. Beløbet kommer imidlertid fra hans far, og han har ikke fået penge fra andre end faderen. Han erkender at skylde faderen alle de penge, han har fået.

Den første af de maskiner, som virksomheden H1 ApS har udviklet, forventes at blive stillet op hos en kunde i begyndelsen af 2015, og virksomheden påregner at nå "break even" i 2017. Herefter er det planen, at virksomheden skal begynde at betale renter. Når virksomheden får penge nok, skal han have sine lån tilbage med renter, ligesom han så vil betale sin far tilbage.

Hans revisorer sagde, at han ikke skulle betale skat af renterne på lånene til virksomheden, fordi den ikke havde tjent nogen penge. Han har også efter 2010 lånt penge til virksomheden. Det drejer sig så vidt han husker om ca. 5 mio. kr. i 2011, ca. 8 mio. kr. i 2012, ca. 8 - 9 mio. kr. i 2013 og ca. 12 mio. kr. i 2014. Alle pengene kommer fra hans far. De vilkår, som han låner pengene til sin virksomhed på, er med den samme renteberegning, som tidligere. Han ved, at selskabet ikke trækker renterne fra skattemæssigt. De er nu 12 ansatte i virksomheden inklusive ham selv. Han tror på, at der kommer økonomi i virksomheden.

BA har forklaret blandt andet, at han har to sønner. Det er sædvanligt i hans familie at låne sønnerne penge. Således lånte hans far også ham penge i forretningssager. Da han lånte penge af sin far, lånte hans to brødre også penge af faderen. Grunden til, at han låner penge ud og ikke giver dem som gave er, at sønnerne skal vide, at det ikke er deres penge, men at pengene skal betales tilbage, så der skal arbejdes hårdt. Han har lånt A mange penge. Han har også lånt penge til sin anden søn, men i langt større målestok. De penge, han låner ud, er hans egne hårdt tjente penge. Sønnerne skal ikke betale renter af pengene. Heller ikke når de får penge til at betale tilbage. De ca. 3,5 mio. kr., som er overført i 2010, og som der ikke kan findes bilag på, kan stamme fra en af hans forretninger i Malaysia, Phillippinerne, Kina eller USA. Han har solgt et selskab i Kina, og pengene kan stamme fra salget af dette selskab. Han får penge for selskabet i rater. Han solgte selskabet for et stort beløb, så der bliver betalt efterhånden. Det beløb på ca. 287.000 kr., som der ikke er bilag for, er også et lån fra ham. Alle de penge, han betaler til sine sønner, er lån. De får kun gaver i anledning af det kinesiske nytår i form af få hundrede dollars.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i alt væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med de i påstandsdokumentet indeholdte anbringender, som følger:

"...

Anbringender

Til støtte for sagsøgers påstand gøres følgende anbringender gældende:

Ad lån på kr. 4.278.701,00.

Ad Renter

..."

Sagsøgte har i alt væsentlighed procederet sagen i overensstemmelse med de i påstandsdokumentet indeholdte anbringender, som følger:

"...

2. Skatteministeriets anbringender - beskatning af renteindtægter - indkomstårene 2006-2010:

Renteindtægter er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4 e (...).

Som hovedregel skal renteindtægter medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling (forfaldsprincippet), jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.11.1.3.1 (...).

Forfaldsdagen er i sædvanlig obligationsretlig terminologi den dag, da fordringshaveren kan kræve betaling, jf. Renteloven med kommentarer af Lars Lindencrone Petersen, 4. udgave, 2013, side 68 (...). Her omtales også UfR 1975.451 V (...), hvorefter renter, der blev tilskrevet gælden, men først skulle betales senere, heller ikke i skattemæssig henseende var forfaldne, selv om renterne blev forrentet.

I Lærebog i obligationsret I, af Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky, 3. udgave, er det på side 115 (...) med henvisning til gældsbrevslovens § 5, stk. 1 (...), anført, at hovedreglen i mangel af særskilt aftale er, at pengedebitorer er forpligtet til at betale, så snart kreditor forlanger det. På side 116 (...) er det anført, at udgangspunktet om, at debitor skal betale på anfordring modificeres, når lånet fremstår som en "støtteaktion", f.eks. til fordel for et familiemedlem. Der er henvist til UfR 1972.263 H (...), hvor en far havde lånt penge til sine to sønner til etablering af en forretning, som faderen skulle bistå i. Efter et års drift forlod faderen forretningen på grund af uoverensstemmelser og forlangte hele lånet indfriet. Højesteret fandt, at låneaftalen måtte forstås således, at meningen var at yde sønnerne et længerevarende investeringslån, som faderen ikke allerede et år efter dets ydelse, kunne forlange indfriet.

Lignende betragtninger kan formentligt nok anvendes, hvor gælden er "efterstillet" fyldestgørelsen af andre kreditorers krav.

Skatteministeriet gør gældende, at H1 ApS´s gæld, hverken hovedstol eller renter, til A ikke var forfalden/forfaldne ved udgangen af nogle af de i sagen omhandlede indkomstår. Herved må henses til, at det i selskabets revisionspåtegninger i årsrapporterne for 2006 (bilag D, side 1), 2007 (bilag E, side 1), 2008 (bilag F, side 1), 2009 (bilag G, side 1) og 2010 (bilag 14, side 2) er anført, at

"...

Selskabets anpartshaver har tilkendegivet, at hans tilgodehavende i det kommende år står tilbage for øvrige kreditorer i selskabet, og at han vil understøtte selskabet økonomisk i det kommende år. Vi er på den baggrund enige i, at årsrapporten kan aflægges med fortsat drift for øje.

..."

Noget helt tilsvarende er anført i ledelsesberetningerne i de enkelte årsrapporter.

Dette sammenholdt med, at det i låneerklæringerne i bilag 8-12 og 15, der alle omfatter både hovedstol og renter, er anført, at "Lånet skal tilbagebetales, når selskabets økonomi tillader det" og med, at ingen af renterne rent faktisk er betalt, men løbende godskrevet A´s mellemregningskonto, fører til, at hverken hovedstol eller renter var forfaldne i nogle af årene. Det stemmer også med A´s argumentation for både SKAT og Landsskatteretten og under nærværende sag, hvor han har gjort gældende, og fortsat gør gældende, at han ikke skal beskattes af renteindtægterne, fordi der er ydet henstand hermed forud for forfaldstid.

Man kan sige, at A´s udlån fremstår som en "støtteaktion" til hans eget selskab, ligesom det fremgår, at det hele tiden har ligget fast, at selskabet ikke har skullet betale renter og afdrag på gælden, før selskabets økonomi tillader der.

Konklusionen er derfor, at de omstridte renteindtægter ikke var forfaldne. Parterne er således enige om, at der var ydet henstand med disse.

Som udgangspunkt udskyder det beskatningen, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.11.2.6.1 (...). Rentehenstanden udskyder imidlertid alene forfaldstidspunktet, jf. Landsskatterettens kendelse af 20. september 2011, j.nr. 11-02636 (...), og som hovedanpartshaver i H1 ApS skal A periodisere renteindtægterne til den periode, de vedrører, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum, og stk. 5, 1. punktum (...). A kan altså ikke undgå beskatning af renteindtægterne med henvisning til, at han har ydet selskabet henstand med betaling af renterne før forfaldstid.

Ligningslovens § 5 A, 1. - 3. punktum (...), lyder således:

"...

Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for fristen for rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter mv. og renteindtægter efter § 5, stk. 5.

..."

Da renterne ikke er forfaldne, kan A ikke foretage nedskrivning efter 5 A. Ifølge bestemmelsens første punktum vedrører den kun "forfaldne" renter, og renterne er jo ikke forfaldne, når det lægges til grund, at A - i overensstemmelse med sit eget synspunkt - ydede henstand med rentebetalingerne før forfaldstid.

Den manglende betaling vil, når der er ydet henstand, heller ikke være udtryk for skyldnerens - H1 ApS´ - "misligholdelse", jf. bestemmelsens andet punktum.

A ville i øvrigt heller ikke kunne benytte bestemmelsen, selv om det lægges til grund, at han ikke ydede henstand, og at renterne derfor var forfaldne. Som nævnt skal A således fordele renteindtægterne efter ligningslovens § 5, stk. 5, til den periode, de vedrører, og så er nedskrivning under alle omstændigheder udelukket ifølge § 5 A, 3. punktum.

I lovmotiverne til ligningslovens § 5 A, er det bl.a. anført (Folketingstidende 1983/84, 2. samling, Tillæg A, spalte 2687):

"...

Personer, der fordeler deres renteindtægter over den periode, de vedrører, jfr. den foreslåede § 5, stk. 4, kan dog ikke benytte sig af denne nedskrivningsadgang. I det omfang renteindtægter hos sådanne personer må anses for at være helt eller delvis uerholdelige ved indkomstårets udløb, kan der ske nedskrivning af tilgodehavendet efter de almindelige regler herom.

..."

Hvis det viser sig, at renten ikke bliver betalt, kan beløbet trækkes fra i det indkomstår, hvor det konstateres, at renten efter en konkret vurdering må anses for uerholdelig, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.11.1.4 (...).

I Ligningsvejledningen 2010 (og i tidligere udgaver) afsnit E.B.2.6.5 (... ), er det om fradrag om tab på debitorer anført:

"...

Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. SKM2002.100.HR , SKM2004.108.HR og SKM2006.527.ØLR .

..."

I det væsentlige står der i dag det samme i Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.B.1.7.5

...

Som udgangspunkt har A bevisbyrden for skattemæssige fradrag, jf. f.eks. SKM2004.162.HR

...

H1 ApS havde en dårlig økonomi med underskud og stadig voksende [negativ.red.SKAT] egenkapital.

Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt til, at A´s renteindtægter kan anses for uerholdelige ved udgangen af de enkelte indkomstår. Renterne var ikke forfaldne, jf. ovenfor, og han blev ved med år efter år at forøge lånet til selskabet. Han må således have troet på, at selskabet kunne opnå en drift, der satte det i stand til at betale renterne. I revisionspåtegningen i selskabets årsrapport for 2010, er det også anført, at "selskabet forventer at kunne reetablere kapitalen ved egen drift" (bilag 14, side 2). Tilsvarende er anført i årsrapporterne for 2006-2009 (begge inklusiv) og i årsrapporternes ledelsesberetninger, der er underskrevet af A.

A har derfor ikke godtgjort, at renteindtægterne var uerholdelige.

Situationen i nærværende sag minder om den, der forelå i SKM2002.360.VLR (...). Her fik et moderselskab ikke fradrag for tab på en fordring mod sit datterselskab. Landsretten fremhævede, at moderselskabet fortsatte samhandelen med datterselskabet i betydeligt omfang og afgav støtteerklæring over for datterselskabet. Landsretten henviser også til, at det af datterselskabets regnskab fremgik, at ledelsen forventede, at datterselskabet i de kommende år ville udvikle sig tilfredsstillende såvel regnskabs- som likviditetsmæssigt.

2.1 Beskatning af pengeoverførsler i alt kr. 4.278.701,- i indkomståret 2010:

SKAT har, jf. afgørelsen i bilag 1, side 2 og 4, anerkendt, at kr. 29.684.619,- af samtlige overførsler på kr. 33.663.320,- er lån fra faderen. Det har SKAT gjort med henvisning til de efterfølgende erklæringer om lån (bilag 5 og K). Det er ikke rigtigt, at SKAT har anerkendt, at overførslerne er lån alene med henvisning til de efterfølgende erklæringer. Efterfølgende erklæringer om lån i familieforhold er ikke tilstrækkeligt efter retspraksis. Herefter kræves der objektiv dokumentation, jf. f.eks. SKM2005.400.HR (...), SKM2009.37.HR (...), SKM2009.487.HR (...), SKM2010.70.HR (...) og SKM2011.208.HR (...).

I den foreliggende sag foreligger der ikke tilstrækkelig dokumentation for lån. Sammenholdt med retspraksis henser jeg herved til

Pengeoverførslerne i 2010 udgjorde kr. 3.787.356,- fordelt på fire overførsler, jf. bilag I. Heraf erkender Skatteministeriet, at der i bankoverførselsbilagene i bilag 18 og 20 er dokumentation for, at kr. 3,5 mio. kom fra faderen. For den sidste overførsel den 8. juli 2010 på kr. 287.356,- foreligger der ikke sådan dokumentation. Den overførsel kan være kommet fra hvem som helst.

Derfor og fordi det ikke er godtgjort, at overførslerne udgør lån, jf. ovenfor, er det rigtige resultat, at der er tale om gaver fra faderen, hvoraf der skal svares gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, a) (MS, side 15).

For 2010 udgør beløbet som nævnt kr. 3,5 mio. Ifølge boafgiftslovens § 23 udgør gaveafgiften 15 % af dette beløb ÷ bundfradrag på kr. 58.700,-, eller kr. 3.441.300,-, det vil sige kr. 516.195,-, der i henhold til § 26, stk. 1 (...), jf. § 30, stk. 1 (...), forfaldt til betaling senest den 1. maj 2011.

I forhold til SKATs resultat er Skatteministeriets påstand i nærværende påstandsdokument således nedlagt på en sådan måde, at A´s betaling af skatter og afgifter bliver fuldstændig rigtig.

I relation til Skatteministeriets påstand bemærkes det også, at forskellen mellem SKATs indkomstforhøjelse med kr. 4.278.701,- og den indstillede nedsættelse med kr. 3.991.345,- er kr. 287.356,-, der svarer til den del af den samlede overførsel i 2010, kr. 3.787.356,-, som ikke er dokumenteret at stamme fra faderen.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad renter

Retten lægger til grund som ubestridt, at sagsøger, A, i årene 2005 - 2010 fik overført 33.663.320,00 kr. fra Singapore. Skatteministeriet har anerkendt, at i alt 29.684.619,00 kr. heraf består af lån fra sagsøgers far, BA og hans selskab G1.

Det lægges endvidere til grund som ubestridt, at sagsøger i perioden 2005- 2010 indskød i alt 21.972.266,08 kr. i det af ham ejede selskabet H1 ApS, og at selskabet for indkomstårene 2006 - 2010 har beregnet den samlede renteudgift heraf til 3.405.533,00 kr. fordelt med 154.619,00 kr. i 2006, 458.059,00 kr. i 2007, 798.277,00 kr. i 2008, 926.846,00 kr. i 2009 og 1.067.732,00 kr. i 2010.

Yderligere lægges det til grund som ubestridt, at H1 ApS har fratrukket de pågældende renteudgifter og godskrevet A´s mellemregningskonto i selskabet med et tilsvarende beløb, samt at A havde givet sit selskab H1 ApS henstand med betaling af renterne.

Retten lægger det i overensstemmelse med det af parterne anførte endelig til grund, at H1 ApS ikke har betalt renter af de fra A modtagne lån, og at det har ligget fast, at selskabet ikke skulle betale renter og afdrag af gælden til A førend selskabets økonomi tillod det.

Retten finder i overensstemmelse med det af sagsøgte anførte, at mens rentehenstanden udskyder forfaldstidspunktet, var A i medfør af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste pkt. og stk. 5, 1. pkt., som hovedanpartshaver i H1 ApS forpligtet til at periodisere renteindtægterne til de perioder, som de vedrørte, og at det således ikke var muligt for A at undgå beskatning af renterne med henvisning til, at han ydede selskabet henstand med betaling heraf før forfaldstid.

Det følger endvidere af ligningslovens § 5 A, 1. - 3. pkt. at personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selvom renteindtægten ikke kan anses uerholdelig forudsat, at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse.

Retten finder, at der i nærværende sag hverken er tale om, at renterne var forfaldne eller om, at H1 ApS var i misligholdelse, hvorfor A ikke kunne gøre brug af ligningslovens § 5. Hertil kommer, at da A som hovedanpartshaver var forpligtet til at periodisere renteindtægterne er nedskrivning under alle omstændigheder udelukket.

A har ikke godtgjort, at renteindtægter fra H1 ApS var uerholdelige og nedskrivning af tilgodehavendet derfor muligt. Retten finder det i den forbindelse godtgjort, at A, der over en årrække vedblev at yde selskabet lån, var af den opfattelse, at selskabet ville blive i stand til at betale skyldige renter.

Retten finder herefter, at Skatteministeriet bør frifindes for sagsøgers påstand om at anerkende nedsættelse af sagsøgers indkomst som følge af renteindtægter i indkomstårene 2006 - 2010.

Ad lån

Det lægges til grund som ubestridt, at A i 2010 modtog i alt 3.787.356,00 kr. fordelt på 4 overførsler. Mens Skatteministeriet har lagt til grund og fastholdt, at 3.500.000,00 kr. af dette beløb stammer fra sagsøgers far, er der ikke fremlagt dokumentation for, at dette beløb er givet til sagsøger som et lån, og retten finder, at de af sagsøger og BA afgivne forklaringer herom ikke alene kan føre til en antagelse herom. Retten finder derfor i overensstemmelse med det af sagsøgte anførte, at beløbet må anses at være en gave til sagsøger, hvoraf der skal betales gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23, med 516.195,00 kr. forfalden til betaling senest den 1. maj 2011.

Det bemærkes, at for så vidt angår restbeløbet - 287.356,00 kr. - er der ikke fremlagt dokumentation for, at dette beløb stammer fra faderen, endsige at der er tale om et lån.

Retten giver herefter sagsøgte, Skatteministeriet, medhold i det hele.

Retten har ved fastlæggelsen af sagsomkostningerne taget udgangspunkt i sagens karakter og udfald sammenholdt med et skøn over sagens økonomiske værdi og det med sagen forbundne advokatarbejde. Herefter findes sagsomkostningsbeløbet til dækning af udgiften til advokatbistand passende at kunne fastsættes til 125.000,00 kr. incl. moms,

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes, idet sagsøgte dog skal anerkende, at sagsøgerens, A´s, skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 3.991.345,00 kr., idet A samtidig skal anerkende, at han i 2010 modtog en afgiftspligtig gave fra sin far, BA, på 3.500.000,00 kr., hvoraf han inden 14 dage skal betale gaveafgift med 516.195,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 1. maj 2011 til betaling sker.

A skal inden 14 dage fra dom til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 125.000,00 kr. incl. moms.