Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - momstilsvar - indsætninger på bankkonto

Skattemyndighederne havde fastsat skatteyderens momstilsvar for 2009 skønsmæssigt. Skønnet var udøvet på baggrund af en række indsætninger, der i 2009 havde været på skatteyderens bankkonto.Det var under sagen ubestridt, at skattemyndighederne havde været berettigede til at fastsætte skatteyderens momstilsvar skønsmæssigt.Skatteyderen gjorde imidlertid gældende, at de indsætninger på skatteyderens bankkonto, som den skønsmæssige forhøjelse var baseret på, ikke var udtryk for momspligtig omsætning, men derimod var beløb, som skatteyderen havde hævet kontant med sit MasterCard og derefter indsat på sin bankkonto.Heri fik skatteyderen ikke medhold. Retten lagde vægt på, at skatteyderen under sagen havde afgivet skiftende forklaringer, samt at skatteyderen under hovedforhandlingen havde forklaret, at han ikke kunne udelukke, at indsætningerne på bankkontoen var a'conto betalinger på en faktura, der var udstedt af skatteyderens personligt drevne virksomhed til et anpartsselskab, hvori skatteyderen var hovedanpartshaver. Endvidere lagde retten vægt på, at der ikke var fuldstændig overensstemmelse mellem de datoer, hvor skatteyderen havde hævet penge med sit MasterCard og de datoer, hvor der var blevet indsat penge på skatteyderens bankkonto, ligesom der ikke var fuld overensstemmelse mellem de hævede beløb, og de beløb, der var indsat på skatteyderens bankkonto.Skatteyderen havde derfor ikke løftet bevisbyrden for, at den skønsmæssige ansættelse var åbenbart urimelig eller hvilede på et forkert grundlag.Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Parter

A
(Advokat Christian Buhl Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/adv.fm Esben Lyshøj Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Gert F. Andresen

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet, om A er momspligtig af et beløb på i alt 39.272,78 kr., som er indsat på sagsøgers bankkonto i perioden den 20. marts 2009 til den 8. juni 2009, herunder om der er grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af momsansættelsen med ovennævnte beløb for 2009, hvor indsætningerne på kontoen blev anset for udeholdt omsætning.

Sagsøgerens påstand er:

"...

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at indsætninger kr. 39.272,78 for skatteåret 2009 ikke er momspligtige indsætninger.

Der er subsidiært nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtiges at anerkende, at indsætninger kr. 55.000,00 for skatteåret 2009 ikke er momspligtige indsætninger, men anpartshaverlån fra H1 ApS.

..."

Sagsøgtes påstand er: Frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Landsskatteretten afsagde kendelse den 5. august 2013, hvor SKATs afgørelse af 29. marts 2012 blev stadfæstet. Afgørelsen vedrørte blandt andet en forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for indkomståret 2009.

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2, men A´s forklaring er gengivet.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har lovligt forberedt forklaret, at han i 2004 etablerede firmaet H2 v/A. Sagsøgers eneste kunde i 2009 var H1 ApS. A er eneanpartshaver og direktør i H1 ApS. Den 31. december 2009 sendte sagsøger en faktura på 150.000,00 kr., inkl., moms til H1 ApS, som det fremgår af bilag A. Sagsøgers økonomi var ikke så god, og han fik nogle ulovlige anpartshaverlån i H1 ApS. I 2009 havde han anpartshaverlån på i alt ca., 236.000,00 kr.

I 2014 er anpartshaverlånene blevet tilbagebetalt. Skatteministeriet har anerkendt, at indsætningerne på bankkontoen på 55.000,00 kr., fra H1 ApS ikke er momspligtige, men et anpartshaverlån.

Vedrørende indbetaling den 20. marts 2009 på kontoen i F1-bank A/S har sagsøger forklaret, at han hævede 6.000,00 kr., den 20. marts 2009 i F4-bank. Det er kun muligt at hæve 6.000,00 kr., pr., døgn i en hæveautomat. Hævningen er registreret den 23. marts 2009, som er første bankdag efter weekenden. Restbeløbet på 1.172,78 kr., må være en check, der har været udstedt til sagsøger, som havde fået ny teleudbyder. Han fik derfor tilbagebetalt et overskydende beløb fra den tidligere teleudbyder. Der kan eventuelt også være tale om ristorno fra hans tidligere forsikringsselskab, idet sagsøger skiftede forsikringsselskab på det pågældende tidspunkt. Sagsøger har gentaget, at han den 20. marts 2009 hævede 6.000,00 kr. Det var en fredag. Han indsatte efterfølgende beløbet på kontoen i F1-bank sammen med et beløb på 1.172,78 kr.

Når der hæves på MasterCardet, er der op til 42 dages kredit. A har ført penge frem og tilbage mellem sine konti for at få økonomien til at hænge sammen.

Vedrørende indbetalingen på 12.000,00 kr., den 1. april 2009 på sagsøgers konto i F1-bank:

Sagsøger hævede den 1. april 2009 2.000,00 kr., og 4.000,00 kr., i F2-bank og den 2. april 2009 henholdsvis 2.000,00 kr., og 4.000,00 kr., ligeledes i F2-bank eller i alt 12.000,00 kr. Dateringen af indbetalingen skyldes at der er tale om en indbetaling via døgnboks, hvor der har været anført den 1. april 2009.

Vedrørende indbetalingen på 9.100,00 kr., den 3. april 2009:

A har forklaret, at han den 3. april 2009 i F3-bank hævede henholdsvis 2.000,00 kr., og 4.000,00 kr. Beløbene er først blevet bogført om mandagen den 6. april 2009. Hertil skal lægges et beløb på 3.100,00 kr., af sagsøgers midler. Sagsøger har flere gange om ugen lagt småpenge i en bøtte, som han har tømt ca., hvert halve år.

Vedrørende indbetalingen den 1. maj 2009 er 6.000,00 kr., i F1-bank A/S:

Sagsøger har forklaret, at der er foretaget hævning fra MasterCard kontoen. Hævningen er foregået den 1. maj 2009 og beløbet er samme dag indsat i F1-bank. Hævningen er først registreret på kontoudtoget den førstkommende bankdag den 4. maj 2009 på grund af weekend.

Vedrørende indbetaling på 5.000,00 kr., den 8. juni 2009 i F1-bank A/ S:

Den 2. juni 2009 hævede sagsøger 2.000,00 kr., og 4.000,00 kr., på sit MasterCard i F2-bank. Sagsøger har selv brugt 1.000,00 kr., af beløbet.

Indsætningerne på kontoen i F1-bank er ikke udeholdt omsætning. Det er A´s egne penge. Det er mange gange et beløb på 6.000,00 kr., der er hævet ved brug af MasterCardet.

A ved ikke, hvorfor der ikke er angivet moms vedrørende fakturaen af 31. december 2009.

Det er rigtigt, at sagsøger har afgivet forskellige forklaringer om indbetalingerne på kontoen i F1-bank A/S. Han har prøvet at gøre det så godt som muligt. Det kan være, at de indbetalinger der er sket på kontoen i F1-bank A/S er aconto indbetalinger på fakturaen af 31. december 2009. Det fremgår af bilag C, som er et brev fra sagsøgers advokat. Det er svært for sagsøger at huske, hvad der er sket for 5 år siden.

A er af sagsøgtes advokat blevet forholdt, at hans advokat i et brev af 27. juni 2012 til Landsskatteretten har anført, at sagsøger i perioden har finansieret driften af selskabet ved egen kassekredit.

Sagsøger har hertil anført, at han ikke husker det.

A fastholder forklaringen om, at der er tale om anpartshaverlån. Sagsøger havde ikke ret til at trække yderligere på kassekreditten i F1-bank A/S. Når der er ført penge frem og tilbage mellem de forskellige konti, er det fordi, at banken så kunne se, at der med jævne mellemrum blev indsat penge på kassekreditten. Det er ikke muligt at lave en netbank overførsel fra en konto vedrørende MasterCard.

Sagsøgtes advokat har endvidere forholdt A, at han er blevet beskattet af de samlede indsætninger på 94.172,78 kr., og at det ikke er påklaget.

A bemærker hertil, at det kan han ikke give nogen forklaring på. Det kan passe, at han på MasterCardet i foråret i 2009 har hævet i alt 84.300,00 kr. De fleste af pengene er sat ind på kontoen i F1-bank A/S. Det overskydende beløb er gået til forbrug. Det gik ikke så godt i H1 ApS, som A havde regnet med.

Parternes synspunkter

I sagsøgers påstandsdokument er under anbringender anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:

Efter fremkomsten af sagsøgtes processkrift A kan det lægges til grund at sagsøgte har anerkendt at indsætningerne kr. 55.000,00 fra H1 ApS ikke er momspligtige, men et anpartshaverlån, hvorefter sagen kan skæres til således parterne alene er uenige om, hvorvidt de resterende indbetalinger kr. 39.272,78 er momspligtige:

Til støtte for at indbetalingerne ikke var momspligtige og sagsøgte således ikke berettiget til skønsmæssigt at fastsætte momsen gøres følgende gældende:

Sagsøgte var ikke berettiget til skønsmæssigt at fastsætte momsen til kr. 18.154,00, da der var tale om et anpartshaverlån samt finansiering af forbrug med indbetalinger fra MasterCard.

Af sagsøgers MasterCard udskrift bilag 7, fremgår det at der den 23. marts 2009 er hævet kr. 6.000,00 hvilket er det maksimale beløb der dagligt kan hæves.

Hævningen er registreret den 23. marts 2009 på kontoudtoget, idet det er førstkommende bankdag efter hævningen der er foretaget fredag den 20. marts 2009.

Sagsøger har efterfølgende indsat pengene på sin konto ..., sammen med et beløb på kr. 1.172,78.

...

Indbetalingen den 1. april 2009 stammer fra sagsøgers MasterCard, hvor der den 1. april til 2. april er hævet netop kr. 12.000,00.

Dateringen af indbetalingen skyldes at der er tale om en indbetaling via døgnboks, hvorpå der har været anført 1. april 2009.

...

Indbetalingen af kr. 9.100,00 er sket på samme måde, idet der den 3. april 2009 er hævet kr. 6.000,00 på MasterCard, som grundet hævningen er sket på en fredag, første er anført kontoudskriften på den førstkommende bankdag den 6. april 2009, hvortil kommer kr. 3.100 af sagsøgers midler.

...

Indbetalingen den 1. maj 2009 af kr. 6.000,00 er foregået på samme måde med hævning fra MasterCard kontoen.

Den 4. maj 2009 fremgår det at der er hævet kr. 6.000,00 hævningen er sket den 1. maj 2009, og indsat samme dag, men først registreret på kontoudskriften den førstkommende bankdag den 4. maj 2009.

...

Indbetalingen den 8. juni 2009 på kr. 5.000,00 er foretaget med de midler der blev hævet den 2. juni 2009 på MasterCard.

...

Indbetalingerne hidrører som dokumenteret fra sagsøgers kredit på MasterCard, hvorfor disse ikke er momspligtige.

Sagsøger har således finansieret sit daglige forbrug ved henholdsvis kasse og MasterCard kredit samt anpartshaverlån. Da MasterCard giver mulighed for en måneds kredit, har sagsøger løbende ført penge frem og tilbage fra de to konti, for skiftevis at udnytte kreditterne.

På baggrund heraf skal sagsøgte anerkende at indbetalinger ikke var momspligtige.

..."

I sagsøgtes påstandsdokument er under anbringender anført følgende:

"...

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse af sagsøgerens momspligtige indkomst i indkomståret 2009.

Sagsøgeren er som momsregisteret forpligtet til at føre et regnskab, som kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret og kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55, 1. pkt., ligesom sagsøgeren er forpligtet til for hver afgiftsperiode at opgøre den udgående og den indgående afgift, jf. momslovens § 56, stk. 1. Endvidere har sagsøgeren pligt til at angive størrelsen af den indgående og den udgående afgift til skattemyndighederne, jf. momslovens § 57, stk. 1.

Da sagsøgeren ikke har angivet moms af den som bilag A fremlagte faktura, og da der er adskillige indsætninger på sagsøgerens konto, som sagsøgeren ikke kan redegøre for, kan sagsøgerens momstilsvar for 2009 ikke opgøres på grundlag af sagsøgerens regnskaber, hvorfor SKAT i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 er berettiget til at opgøre sagsøgerens momstilsvar for 2009 skønsmæssigt. Det er ubestridt fra sagsøgerens side, at SKAT kan udøve et skøn efter § 5, stk. 2.

Når SKAT kan fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, kan dette skøn kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis SKM2014.521.ØLR og SKM2013.79.BR , som er stadfæstet af Østre Landsret i SKM2013.556.ØLR .

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at SKATs skøn er tilsidesætteligt. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Sagsøgeren gør gældende, at de indsætninger, som SKATs skøn er baseret på, ikke er udtryk for momspligtig omsætning, men derimod udbetaling af et ulovligt anpartshaverlån, som A har optaget i selskabet.

Det forhold, at sagsøgeren har dokumenteret, at der består et udlån fra selskabet til A, dokumenterer imidlertid ikke, at de omtvistede indsætninger på kontoen tilknyttet den personlige virksomhed er udtryk for en udbetaling af dette anpartshaverlån.

Sagsøgeren har således ikke fremlagt dokumentation for pengestrømmene mellem selskabet og A.

Der er heller ikke nogen sammenhæng mellem udbetalingen af anpartshaverlånet til A og indsætningerne på sagsøgerens konto. Sammenholdes det som bilag 5 fremlagte finans kontokort med den som bilag 4 fremlagte kontoudskrift, kan det således konstateres, at der hverken er beløbsmæssig eller datomæssig sammenhæng mellem indsætningerne på sagsøgerens konto og selskabets udbetaling af anpartshaverlån til A.

Det fremlagte bilag 7 viser alene, at sagsøgeren på månedlig basis

har overført midler fra en konto i sagsøgerens navn til en konto i A´s navn til dækning af udgifter, som A har afholdt med sit MasterCard. Bilaget dokumenterer således ikke, at de af sagen omfattede indsætninger på sagsøgerens konto er udbetaling af et anpartshaverlån.

For så vidt angår det af sagsøgeren i processkrift II anførte, hvorefter indsætningerne på sagsøgerens konto er indbetalinger, som A har foretaget med penge hævet kontant med A´s MasterCard, bemærkes det indledningsvist, at dette anbringende ikke harmonerer med den af sagsøgeren i stævningen nedlagte påstand, ligesom anbringendet ikke harmonerer med, at sagsøgeren indtil afgivelsen af processkrift II gjorde gældende, at selvsamme indsætninger er udtryk for udbetaling af et anpartshaverlån ydet af H1 ApS.

Det forhold at A har foretaget en række kontante hævninger med sit MasterCard dokumenterer selvsagt ikke, at disse penge efterfølgende er blevet indsat på sagsøgerens konto.

Dertil kommer, at der ikke er tidsmæssig overensstemmelse mellem de omtvistede indsætninger på sagsøgerens konto og de kontante hævninger foretaget med A´s MasterCard, ligesom de hævede beløb kun i et enkelt tilfælde svarer til de beløb, der er indsat på sagsøgerens bankkonto.

Henset til, at saldoen på sagsøgerens konto i hele den relevante periode har været negativ og henset til, at A´s forbrug med sit MasterCard ved hver måneds begyndelse blev betalt fra sagsøgerens konto, forekommer det endvidere utroværdigt og usandsynligt, at A skulle have hævet penge kontant med sit MasterCard og derefter indsat pengene på sagsøgerens konto.

Sagsøgeren har tidligere både forklaret, at de omtvistede indsætninger udgør aconto betalinger for den som bilag A fremlagte faktura, og at indbetalingerne udgør afdrag på en kassekredit, som sagsøgeren havde stiftet til at finansiere driften af selskabet. Disse forklaringer stemmer hverken overens med hinanden eller med sagsøgerens nuværende forklaringer. De skiftende og indbyrdes modstridende forklaringer skærper beviskravene til, at indsætningerne ikke er momspligtige.

Sagsøgeren har (så vidt ses) også i skattemæssig sammenhæng anerkendt, at der ikke er tale om et lån eller indsætning af midler hævet med A´s MasterCard, jf. bilag 1, side 3, afsnit 1.4., hvoraf det fremgår, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for 2009 forhøjes med kr. 75.419,-, som er indbetalingerne fratrukket salgsmomsen.

Det bemærkes, at det anpartshaverlån, som A har optaget i selskabet, er ydet i 2009 og dermed er ydet før ikrafttrædelsen af lov nr. 926 af 18. september 2012, der indførte obligatorisk udbyttebeskatning af anpartshaverlån.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at A (H1) i 2009 kun angav 1.000 kr. i salgsmoms, men ikke 30.000 kr., som var moms af fakturaen af 31. december 2009. Der skulle herefter have været fratrukket 1.000 kr. i beløbet på 30.000 kr. En momsregistreret virksomhed skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt af told- og skatteforvaltningen jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

A har under sagen afgivet skiftende forklaringer og har haft svært ved at huske, hvad der er foregået. Han har i retten forklaret bl.a., at han ikke kan udelukke, at indsætningerne på kontoen i F1-bank A/S på 39.272,78 kr. var aconto betalinger på fakturaen af 31. december 2009. Hertil kommer, at den afgivne forklaring ikke i øvrigt er bestyrket ved objektive kendsgerninger, der kan dokumentere, at der ikke er tale om momspligtig omsætning. Der er ikke fuldstændig overensstemmelse mellem de datoer, der er hævet på MasterCardet og de datoer, hvor beløbene er indsat på kontoen i F1-bank A/S, og der er heller ikke fuld overensstemmelse mellem de hævede beløb, og de beløb der er indsat.

Herefter og da det, som sagsøgeren yderligere har anført for retten, ikke kan føre til et andet resultat, har sagsøgeren ikke godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Skatteministeriet har anerkendt, at A´s momstilsvar for 2009 nedsættes med 11.000 kr.

Sagsøgtes påstand om frifindelse med hensyn til den principale påstand tages herefter til følge.

Sagsøgerens subsidiære påstand tages til følge.

Efter sagens udfald sammenholdt med de nedlagte påstande skal sagsøger betale 13.088,75 kr. i delvise sagsomkostninger til Skatteministeriet. Der er taget hensyn til, at sagsøgte den 30. juli 2014 i processkrift A tog bekræftende til genmæle med hensyn til et beløb på 55.000 kr.

De tilkendte sagsomkostninger fremkommer således:

Sagsøgers andel af sagsøgtes udgift til advokat er fastsat til 12.500 kr. incl. moms. Udgift til ekstrakt er på 471 kr. med tillæg af moms 117,75 kr. eller 588,75 kr. incl. moms.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes med hensyn til den principale påstand.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at indsætninger for kr. 55.000 for skatteåret 2009 ikke er momspligtige indsætninger, men anpartshaverlån fra H1 ApS.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, i sagsomkostninger til sagsøgte 13.088,75 kr.

Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.