Dokumentets metadata

Afskrivninger - avanceopgørelse - salg af rettigheder - fristgennembrud

I sagen, der drejer siger om avanceopgørelsen i forbindelse med sagsøgerens salg af filmrettigheder i indkomståret 1997, var spørgsmålet, om der ved avanceopgørelsen efter den dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 7, skulle indgå de af sagsøgeren faktisk foretagne skattemæssige afskrivninger, der var væsentligt for store, eller - som hævdet af sagsøgeren - de afskrivninger, som lovligt kunne være foretaget, og om sagsøgeren i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kunne kræve, at det var de korrekte afskrivninger, der skulle indgå i avanceopgørelsen.Ministeriet fik medhold i, at avanceopgørelsen skulle foretages på grundlag af de faktisk foretagne afskrivninger. Landsretten gav heller ikke sagsøgeren medhold i, at sagsøgeren med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2, var berettiget til ved avanceopgørelsen at kræve fradrag for andre beløb end de faktisk foretagne afskrivninger, der ikke længere kunne anfægtes.

Parter

H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Ole Borch
(advokat Robert Mikelsons)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

landsdommerne Gunst Andersen, M. Levy og Bodil Toftemann (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 18. november 2003, har sagsøgeren H1 A/S under konkurs ved kurator advokat Ole Borch påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at anerkende, at en foretagen forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 på 7.652.093 kr. tilbageføres, og at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 35.120,00 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er enighed om, at sagen vedrører indkomståret 1997, og at sagen derfor er omfattet af de dagældende bestemmelser i ligningslovens §§ 16 E og 16 F, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995 og af den dagældende bestemmelse i § 35, stk. 1, nr. 2, i skattestyrelsesloven, som ændret ved lov nr. 381 af 2. juni 1999 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love.

Sagen drejer sig om, hvorledes et tab vedrørende en filmrettighed skattemæssigt skal opgøres.

Sagens faktiske omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 19. juni 2003 kendelse i sagen, hvoraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsterne på følgende punkter:

...

Det fremgår af sagen, at selskabet tidligere hed HX A/S, også kaldet HX Danmark A/S. Selskabet drev frem til september 2000 virksomhed med handel og udlejning af filmrettigheder samt andre tilknyttede aktiviteter. Selskabet havde en del datterselskaber såvel i Danmark som i udlandet. I september 2000 blev der foretaget en rekonstruktion af selskabet, hvilket medførte frasalg af alle selskabets aktiviteter til et 100% ejet datterselskab, der også overtog selskabets navn. Selskabet skiftede herved navn til H1 A/S, og det eneste aktiv var aktierne i datterselskabet.

Den 11. september 2001 trådte selskabet og datterselskabet (daværende HX A/S) i betalingsstandsning. Selskabet gik konkurs den 11. december 2001.

Selskabet havde regnskabsår fra 1. juli til 30. juni.

Tab i forbindelse med afståelsen af filmen ...:

Selskabet producerede i regnskabsåret 1992/93 en film. Den samlede fremstillingspris var på $ 22.501.884, eller 141.086.813 kr. Rettighederne til filmen blev i regnskabsåret 1996/97 overdraget til et datterselskab. Selskabet har herved opgjort et tab på 28.432.386 kr.

I skattespecifikationen til selvangivelsen for regnskabsåret 1995/96 er der sket omregning af afskrivningsgrundlaget for filmrettigheden fra US dollars til danske kroner, hvorefter afskrivningsgrundlaget er beregnet til 99.028.549 kr.

I alt har selskabet fratrukket følgende vedrørende filmrettigheden:

Selskabet har hertil oplyst, at investeringen i filmen skattemæssigt er behandlet efter to systemer. Dels er der ved salg af distributionsrettigheder foretaget et forbrugsfradrag ud fra en delsalgsmodel således, at der ved salg af rettigheder til et territorium er udgiftført et beløb svarende til den opnåede salgsindtægt. Endvidere er der omkostningsføre yderligere betydelige beløb på basis af selskabets vurdering af nedskrivningsbehovet.

ToldSkat har nedsat det af selskabet opgjorte tab til 20.780.293 kr., hvorfor der er sket en forhøjelse med 7.652.093 kr. efter følgende beregning:

Hertil har regionen bl.a. anført, at der i regnskabsåret 1995/96 er opgjort en forkert saldo på afskrivningsgrundlaget, da der sker omregning fra US dollars til danske kroner, idet der ikke er foretaget en reduktion af delsalg/afskrivning for regnskabsåret 1993/94, som udgør USD 4.322.961. Endvidere er der fejlagtigt ikke sket omregning fra USD til danske kroner på aktiveringstidspunktet. Principperne ved de faktisk foretagne af- og nedskrivninger behandles ikke, idet afgørelsen alene vedrører opgørelsen af tabet i afståelsesåret, og regionen vil således ikke benytte sig af adgangen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, til at foretage konsekvensændringer af skatteansættelserne vedrørende indkomstår, der ligger uden for den almindelige 3-årige ansættelsesfrist. Endvidere har regionen bl.a. henvist til, at anskaffelses- og afståelsessummen for driftsmidler skal omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren, jf. lovbekendtgørelse nr. 920 af 02.12.93 af afskrivningslovens § 33 A. Ifølge bekendtgørelse nr. 486 af 31.05.94 § 2 skal omregningen ske efter kursværdierne på overdragelsestidspunktet. Herudover har regionen henvist til ligningslovens § 16 E, stk. 6 og stk. 7.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at korrektionerne vedrørende af- og nedskrivningerne skal gennemføres for de indkomstår, de vedrører, samt at indkomstårene 1995 og 1996 (regnskabsårene 1994/95 og 1995/96) er forældede. Den foretagne forhøjelse på 7.652.093 kr. skal således tilbageføres, og der skal for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97), der ikke er forældet, foretages en nedsættelse af den skattepligtige indkomst med 35.120.000 kr.

Hertil har repræsentanten bl.a. anført, at korrektionen dækker over en række forskellige forhold, der kort kan resumeres således:

• Ikke-solgte rettigheder, der burde være lineært afskrevet over 10 år, hvilket ikke er sket.
• Regnskabsmæssige nedskrivninger, der burde være tilbageført skattemæssigt.
• Manglende reduktion i afskrivningsgrundlaget efter delsalg i regnskabsåret 1993/94.
• Afskrivningsgrundlaget, der i indkomstårene 1994 og 1995 (regnskabsåret 1993/94 og i 1994/95) er opgjort i USD og ikke i DKK.
• En fejl i opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1996 (regnskabsåret 1995/96), idet afskrivningsgrundlaget er højere end året før.

Opgørelsen af det for meget fratrukne beløb kan tiltrædes, men korrektionen skal foretages i de enkelte indkomstår således:

Korrekte skattemæssige afskrivninger (TDKK):

Den samlede forhøjelse dækker således over såvel forhøjelser som nedsættelser i de enkelte år, og da rettighederne skal afskrives lineært over 10 år, jf. den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, skal fordelingen ske som anført. Agterskrivelse vedrørende problemstillingerne i forbindelse med filmen er første gang sendt den 23. april 2001. Senere er forholdet indarbejdet i en samlet agterskrivelse vedrørende også den resterende del af skattesagen. Denne agterskrivelse er fremsendt den 29. juni 2001, og endelig afgørelse er sendt 14. november 2001. Agterskrivelse vedrørende indkomståret 1997 svarende til regnskabsåret 1996/97 skal være fremsendt til skatteyderen senest den 1. maj 2001, hvilket også er sket. Endelig afgørelse skal i princippet være fremsendt senest 1. august 2001. Imidlertid skyldes den senere fremsendelse, at selskabet begærede udsættelse på fremskaffelse af yderligere oplysninger, hvorfor det accepteres, at den endelige afgørelse er rettidigt fremsendt i forhold til regnskabsåret 1996/97. Indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) er derfor ikke forældet, men det er de foregående år, da agterskrivelse vedrørende disse år ikke er rettidigt fremsendt. Den for sene fremsendelse af agterskrivelsen kan ikke efterfølgende repareres ved skatteyderens begæring om udsættelse med fremsendelse af den endelige afgørelse.

Det får den konsekvens, at korrektionerne i indkomstårene 1995 og 1996 (regnskabsårene 1994/95 og 1995/96) ikke kan gennemføres, hvorved forhøjelserne på henholdsvis 8.516.000 kr. og 34.246.000 kr. falder bort. Til gengæld skal indkomstansættelsen for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) nedsættes, da der isoleret set er et tab på filmen i dette år på i alt 35.120.000 kr.

Hertil har ToldSkat bl.a. anført, at der kun er taget stilling til opgørelsen af tabet ved salget af filmen i indkomståret 1997 (regnskabsår 1996/97) og ikke principperne for de faktiske foretagne af- og nedskrivninger i de tidligere regnskabsår. Der er ikke fremsendt agterskrivelser vedrørende indkomstårene 1995 og 1996, men kun for indkomståret 1997. Korrektionen skal gennemføres i indkomståret 1997, da de faktiske foretagne af- og nedskrivninger for de tidligere indkomstår er accepteret. Forhøjelsen er foretaget for indkomståret 1997 (regnskabsåret 1996/97) på grundlag af en fejl i indkomståret 1996 (regnskabsåret 1995/96). Forhøjelsen er foretaget i medfør af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, hvis anvendelsesområde typisk vil være "en ændret bedømmelse af et afskrivningsgrundlag, grundlaget for opgørelse af en salgsavance eller grundlaget for opgørelsen af et underskud, der er fremført til fradrag vedrørende efterfølgende indkomstår", jf. cirk. nr. 116 af 1.7.1999 punkt 4.3 til skattestyrelsesloven.

Landsskatteretten skal udtale

Retten bemærker, at der efter de foreliggende oplysninger er tale om salg af rettigheder omfattet af den dagældende ligningslovs § 16 E, stk. 1, nr. 2. Ifølge ligningslovens § 16 E, stk. 7, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af sådanne rettigheder som forskellen mellem afståelsessummen omregnet efter ligningslovens § 16 E, stk. 6, og den efter samme stykke omregnede anskaffelsessum med fradrag af afskrivninger efter ligningslovens § 16 F.

Endvidere bemærker retten, at de skattemæssige afskrivninger ikke er foretaget i overensstemmelse med bestemmelsen i den dagældende ligningslovs § 16 F, stk. 2, at der ikke er sket omregning af afskrivningsgrundlaget til danske kroner i indkomståret 1994, at der ikke er sket reduktion af afskrivningsgrundlaget ved salg af en del af rettighederne i indkomståret 1994, samt at der er sket en fejl ved opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for indkomståret 1996.

Af den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, der har virkning ved skatteansættelser, der foretages vedrørende indkomstår før 1997, fremgår det, at skattemyndighederne ikke kan afsende varsel om forhøjelse af en skatteansættelse efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, samt at en varslet forhøjelse skal være foretaget inden den 1. august i dette år. Efter de foreliggende oplysninger har skattemyndighederne ikke foretaget nogen forhøjelse i anledning af de af selskabet foretagne afskrivninger på filmrettighederne, hvorfor disse ikke kan anfægtes, ligesom de må indgå ved opgørelsen af tabet ved afståelsen.

Efter den nugældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2, der har virkning for ansættelser, der foretages vedrørende indkomståret 1997 og senere indkomstår, kan en skatteansættelse, uanset fristerne i skattestyrelseslovens § 34, ændres i det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter skattestyrelseslovens § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn. Ved forarbejderne til den tidligere bestemmelse er det direkte anført, at dette fx gælder, når det efterfølgende konstateres, at et afskrivningsgrundlag i et tidligere indkomstår er ansat forkert, jf. FT 1989-90, tillæg A, sp. 257f.

Retten finder, at den af regionen foretagne ansættelse vedrørende tabet ved afståelsen af de resterende rettigheder til filmen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for skatteansættelsen, nærmere bestemt afskrivningsgrundlaget, at denne ansættelse foretages inden for fristen i skattestyrelseslovens § 34, samt at den ikke beror på et skøn. Det bemærkes hertil, at opgørelsen af tabet efter ligningslovens § 16 E, stk. 7, må ske på baggrund af de faktisk foretagne afskrivninger.

Retten finder herefter, at den påklagede ansættelse skal stadfæstes. Det af repræsentanten anførte, herunder de fremhævede afgørelser, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.

..."

Parterne har oplyst, at der er enighed om sagens faktum.

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Procedure

Parternes advokater har procederet i overensstemmelse med henholdsvis stævning og replik og påstandsdokument.

Sagsøgeren har i stævningen, som der er henvist til i replikken, anført følgende:

Forhøjelsen er sket på grundlag af fristgennembrudsreglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2.

Det er selskabets hovedanbringende, at skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2 skal anvendes således, at ethvert forhold, der har givet anledning til, at afskrivningsgrundlaget er forkert, skal korrigeres således, at det afskrivningsgrundlag, der anvendes i et ikke forældet korrektionsår, er opgjort på et korrekt grundlag, både hvad angår de faktiske forhold, og hvad angår de retlige forhold.

Til støtte for hovedanbringendet gør selskabet gældende

Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført,

Rettens begrundelse og resultat

Efter de dagældende regler i ligningslovens § 16 E, stk. 2, 6 og 7, som svarer til de nugældende regler i afskrivningslovens §40, skulle der ved salg af en filmrettighed foretages en opgørelse over fortjenesten eller tabet ved afhændelsen og ske beskatning i overensstemmelse hermed. Fortjenesten eller tabet skulle opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdier med fradrag af afskrivninger efter § 16 F, jf. § 16 E, stk. 7.

Det er hverken efter ordlyden af bestemmelserne i ligningsloven eller forarbejderne hertil en forudsætning for anvendelse af bestemmelserne, at de skattemæssige afskrivninger, som skal fradrages ved avanceopgørelsen, er foretaget med rette. Afgørende er derimod, at sagsøgeren selv har angivet størrelsen af afskrivningerne i de tidligere indkomstår, og at beskatning faktisk har fundet sted i overensstemmelse hermed, idet avanceopgørelsen kun kan blive retvisende, såfremt det er de faktisk foretagne, ikke anfægtede afskrivninger, der fradrages. Dette resultat støttes også af formuleringerne i de nugældende regler i afskrivninglovens § 40, og i forarbejderne hertil.

Det lægges til grund som ubestridt af sagsøgeren, at den foretagne ændring af skatteansættelsen for indkomståret 1997 skyldes, at afskrivningsgrundlaget i tidligere indkomstår var ansat forkert, og at ændringen af skatteansættelsen for indkomståret 1997 derfor kan ske med hjemmel i den såkaldte fristgennembrudsregel i dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 2. Det lægges endvidere til grund som ubestridt af parterne, at såvel skattemyndighederne som sagsøgeren er afskåret fra på grund af forældelse at anfægte skatteansættelserne for de pågældende indkomstår forud for indkomståret 1997.

Der ses hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder at være givet udtryk for, at anvendelsen af fristgennembrudsreglen forudsætter, at der gennemføres en beregning af en lovlig ansættelse for alle berørte indkomstår eller, at skatteansættelsen i det indkomstår, som ændres, skal være et resultat af en lovligt beregnet opgørelse. Retten finder derfor heller ikke, at sagsøgeren med hjemmel i den dagældende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 2, ved avanceopgørelsen efter ligningslovens § 16 E, stk. 7, er berettiget til at kræve fradrag for andre beløb end de faktisk foretagne afskrivninger, der ikke længere kan anfægtes.

Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, H1 A/S under konkurs v/kurator advokat Ole Borch, 100.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet.