Dokumentets metadata

Maskeret udlodning - handel med aktier - interessefællesskab

Skatteyderen købte 90% af aktiekapitalen af et underskudsselskab for kr. 135.000,- og videresolgte samme dag aktierne for kr. 2.702.889,-. Skatteyderen var reelt hovedaktionær i såvel det købende som det sælgende selskab. De resterende 10% af aktierne i det selskab, der blev overdraget, blev til samme kurser købt og solgt af den person, som reelt ejede de resterende 10% af det selskab, der solgte aktierne til skatteyderen.Skatteyderen gjorde gældende, at springet mellem købsprisen og salgsprisen hang sammen med, at han gav det købende selskab en mundtlig garanti, mod at der bestod forpligtelser for det selskab, der blev overdraget. Garantien fremgik imidlertid ikke af den skriftlige købsaftale, hvoraf det fremgik, at overdragelsen i enhver henseende skete uden ansvar for sælger bortset fra vanhjemmel.Landsretten fandt, at det påhvilede skatteyderen at godtgøre, at aktiernes værdi ved købet alene havde udgjort kr. 150.000,-. Landsretten henviste til, at der forelå et ubestridt interessefællesskab og til den store forskel på købs- og salgsprisen.Landsretten fandt ikke, at skatteyderen havde løftet bevisbyrden og beskattede derfor skatteyderen af maskeret udlodning.Højesteret stadfæstede landsrettens dom under henvisning til landsrettens begrundelse.

Parter

A
(landsretssagfører I.A. Strobel)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

Afsagt af højesteretsdommerne

Poul Sørensen, Peter Blok, Niels Grubbe, Thomas Rørdam og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 22. afdeling den 20. februar 2003.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende sagsfremstilling

VJ har den 9. januar 2001 afgivet følgende erklæring:

"Som tidligere administrerende direktør for G1 A/S kan jeg hermed bekræfte, at selskabet i 1994 i forbindelse med købet af aktierne i H1 Danmark A/S fik en indeståelse fra A for, at der ikke var andre krav mod dette selskab, end hvad der var oplyst i regnskabet. Jeg husker ikke længere de nærmere omstændigheder, men jeg ville have haft alvorlige betænkeligheder ved at lade G1 betale mange gange så meget for aktierne, som de netop var handlet til, hvis der ikke var kommet en garanti til. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at G1 fik denne garanti."

Direktør NP har i brev af 15. januar 2001 oplyst, at K1 A/S overvejede at købe aktierne i H1 Danmark A/S, men at man købte et andet selskab i stedet, fordi man ikke kunne opnå en tilfredsstillende garanti for, at der ikke var andre krav mod selskabet end dem, der fremgik af regnskabet.

Statsautoriseret revisor BJ har den 31. januar 2001 afgivet en erklæring med følgende indhold:

"Vi var sammen med R2 revisorer for G1 Danmark A/S, og i tilslutning til købet af aktierne blev vi valgt som revisor for H1 Danmark A/S.

I forbindelse med regnskabsafslutningen for 1993/94 i G1 Danmark A/S blev købet af H1 Danmark A/S drøftet under et bestyrelsesmøde i efteråret 1994. Bestyrelsen drøftede blandt andet den risiko, der kunne være ved, at der fremkom ukendte krav mod H1 Danmark A/S. Under hensyntagen til den resultatudvikling, der havde været i selskabet, var det en risiko, bestyrelsen i G1 Danmark A/S var opmærksom på.

Såvel A som B var tilstede, og de bekræftede under drøftelsen, at der ikke var kreditorer, der ikke fremgik af bogføringen, og at A direkte overfor ledelse og bestyrelse i G1 Danmark A/S havde garanteret, at han ville indestå for krav fra tidligere kreditorer i H1 Danmark A/S."

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer har den 7. august 2001 efter henvendelse fra As advokat bl.a. udtalt:

"Ved skrivelse af 22. maj 2001 har De anmodet Foreningen af Statsautoriserede Revisorer om, at besvare nedenstående spørgsmål:

"Under en retssag - som jeg fører for tiden, er jeg blevet opfordret til at godtgøre, hvad det i midten af 1994 var sædvanligt at betale for den samlede kapital i et dansk aktie- eller anpartsselskab med et betydeligt skattemæssigt underskud - som stadig kunne udnyttes - forudsat at sælgeren indestod køberen for, at der ikke bestod andre krav mod selskabet, end hvad der fremgik af dets seneste årsregnskab. Det forudsættes, at selskabet var lovligt bestående og i det hele taget var velanskrevet (bortset fra underskuddet).

Bestod der efter Skatteudvalgets mening en kutyme for prisfastsættelse? I bekræftende fald: hvad gik kutymen ud på?".

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Skatteudvalg skal i den anledning anføre følgende:

Efter udvalgets opfattelse forelå der ikke en egentlig kutyme, men på daværende tidspunkt blev selskaber med skattemæssige underskud typisk prissat til egenkapitalen plus et tillæg på 8-15% af det skattemæssige underskud. Tillægget var normalt afhængig af, om der var tale om forholdvis nye underskud eller det var ældre underskud, der skulle udnyttes inden for de nærmeste indkomstår, højest for underskud der kunne udnyttes med finansielle indtægter, og for underskud på saldi - det vil sige uden tidsbegrænsning."

I anledning af VJs vidneforklaring ønskede Kammeradvokaten den 12. december 2003 en redegørelse for, om A havde oplyst om indeståelsen på et bestyrelsesmøde i G1 Danmark. Landsretssagfører I.A. Strobel har i skrivelse af 18. februar 2004 besvaret Kammeradvokatens anmodning således:

"I anledning af Deres skrivelse af 12. december 2003 gør jeg opmærksom på, at min klients videresalg af aktierne i H1 Danmark A/S ikke kunne lade sig gøre, førend han selv havde erhvervet aktierne. Derfor kan hans omdiskuterede indeståelse for, at der ikke bestod skjulte krav mod selskabet, ikke antages at være givet, før hans eget køb var gået i orden. Det skete tidligst d. 27. juni 1994 ... Da indeståelsen på den anden side blev givet, forinden aktierne d. 30. s.m. blev solgt til G1 Danmark A/S, må det i VJs vidneforklaring omtalte møde altså have fundet sted i dagene fra d. 27. til d. 30. juni.

Min klient har ikke adgang til G1 Danmark's forhandlingsprotokol. Han er slet ikke klar over, hvor den befinder sig.

Min klient mener ikke, at der blev holdt noget bestyrelsesmøde i dagene 27-30. juni. Han har set efter i sin dagbog, og der står der ikke noget om et bestyrelsesmøde. Jeg har også været i forbindelse med B; men hans dagbog for 1994 er ikke i behold, og han kan ikke bidrage med oplysninger om dette spørgsmål.

Der var min klient og mig bekendt i det hele taget ikke andre bestyrelsesmøder i 1994 end dem, hvoraf referat allerede foreligger i sagen.

Jeg tilføjer, at siden VJ ikke var medlem af bestyrelsen, har han ikke haft anledning til at hæfte sig ved, om selskabets anliggender blev drøftet på et formeligt bestyrelsesmøde eller et uformelt ledelsesmøde. Derfor er der i mine øjne intet bemærkelsesværdigt ved det, hvis han mere end ni år senere har husket fejl af det pågældende mødes selskabsretlige karakter."

Forklaringer

Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af A, advokat B og VJ.

A har forklaret bl.a., at han ikke var involveret i forbindelse med F1-Banks bestræbelser på at sælge aktierne i H1 Danmark. Han blev dog løbende holdt orienteret om salgsbestræbelserne, men ikke om de konkrete salgsforsøg. Til et middagsselskab i oktober-november måned 2000 hos nogle venner mødte han direktøren for K1, NP, der oplyste, at K1 havde været interesseret i at købe H1 Danmark. Det var på denne baggrund, at han fik NP til at udfærdige brevet af 15. januar 2001.

Advokat B har forklaret bl.a., at H-koncernen havde en dårlig økonomi, hvorfor F1-Bank ønskede at reducere sit engagement. Banken ønskede i den forbindelse, at de aktiver, som H-koncernen ikke brugte i dagligdagen, blev realiseret. F1-Bank pressede helt frem til den 30. juni 1994 konstant på for at få solgt aktierne i H1 Danmark, som var et underskudsselskab. Det var på det tidspunkt muligt at sælge sådanne selskaber. Bestyrelsen i H-koncernen forsøgte at få solgt aktierne, men salget strandede på, at alle potentielle købere ønskede en sikkerhed for, at der ikke var skjulte passiver eller latente krav mod H1 Danmark. Derfor opfordrede H-koncernen F1-Bank til at stille garanti, hvilket F1-Bank imidlertid ikke ønskede. F1-Bank erkendte på et tidspunkt, at H1 Danmark ikke havde den store værdi, og solgte herefter aktierne i selskabet til A for et symbolsk beløb. Han husker ikke, om spørgsmålet om salget af aktierne er drøftet efter bestyrelsesmødet den 22. februar 1994, men F1-Bank pressede konstant på for at få solgt aktierne. Presset hvilede på både bestyrelsen og direktionen. Vidnet havde kontakt med NN, der var direktør i F1-Bank.

VJ har forklaret bl.a., at han ikke husker, om han forud for G1 Danmark A/S' køb af aktierne var involveret i handlen. Han er sikker på, at A afgav en garanti for eventuelle krav mod H1 Danmark. Der ville ellers være et problem i forhold til revisorer og andre aktionærer i G1 Danmark, idet handlen blev gennemført med en storaktionær. Han kan positivt erindre, at A meddelte ham, at han indestod for skjulte krav. Det foregik på et bestyrelsesmøde forud for købet, men han kan ikke erindre hvor lang tid inden. Med udtrykket "indestod" forstod han, at A stillede en garanti for, at han ville friholde G1 Danmark for skjulte krav. B, der også havde ejerinteresser i H1 Danmark, gav ikke en tilsvarende garanti som A. Det var han som sådan heller ikke interesseret i, da B ikke var hovedaktionær i G1 Danmark. Derimod var det væsentligt for ham, at A gav garantien. Han husker ikke, om handlen blev drøftet på bestyrelsesmøder efter handlen.

Han kan ikke konkret huske bestyrelsesmødet i G1 Danmark den 21. september 1994. Det er ikke unaturligt, at det ikke af referatet fremgår, at A indestod for eventuelle krav mod H1 Danmark, da bestyrelsesmødet blev afholdt efter købet af aktierne. Referatet blev ikke udfærdiget af ham, men af B.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af Landsskatteretten og landsretten, og da det for Højesteret fremkomne ikke kan føre til andet resultat, stadfæster Højesteret dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 50.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.