Dokumentets metadata

Landbrug - besætningsværdi for bisonbesætning

En bisonbesætning ansås for omfattet af husdyrbesætningsloven.

Klagen vedrører spørgsmålet om klagerens bison opdræt er omfattet af reglerne i husdyrbesætningsloven. Et underskud af virksomhed er ændret fra 237.403 kr. til 29.531 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren anses berettiget til at anvende reglerne i husdyrbesætningsloven.

Underskud af virksomhed ansættes til 237.403 kr.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren er lønmodtager og ejer en landbrugsejendom på ca. 30 ha. I ejendommens erhvervelsesår er indkøbt 12 bisonokser for 252.000 kr. Ved selvangivelsen er anvendt reglerne i husdyrbesætningsloven.

Skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har stadfæstet skattemyndighedens afgørelse med følgende begrundelse:

”Det er skatteankenævnets opfattelse, at bison ikke er omfattet af begrebet kvæg i husdyrbeskatningsloven. At bison i øvrigt i andre sammenhænge opfattes som kvæg og registreres som kvæg er ikke nødvendigvis en tilstrækkelig betingelse. Besætningsværdien pr. 31.12.01 kan derfor ikke opgøres efter reglerne i husdyrbeskatningslovens § 2, stk. 1 (normalhandelsværdier), men skal i stedet opgøres til handelspris eller kostpris. Ligeledes kan der ikke foretages nedskrivning efter lovens § 2, stk. 4, og der skal ikke beregnes konjunkturændringer efter § 3.

Nævnet tilslutter sig skatteadministrationens værdiansættelse efter indkøbsprisen den 30.09.01.

Din repræsentant drager en parallel til det forhold, at strudse er omfattet af husdyrbeskatningsloven, selv om strudse adskiller sig en del fra en gængs opfattelse af begrebet fjerkræ. Skatteankenævnet finder det alligevel betænkeligt at anvende en tilsvarende udvidet fortolkning af begrebet kvæg.

Ud fra en umiddelbart sproglig fortolkning af begrebet kvæg, må der være tale om tamkvæg. Dvs. nærtbeslægtede racer, som udgør en relativ homogen gruppe – også for så vidt angår prisen for og kvaliteten af det færdige kødprodukt. Denne homogenitet afspejler sig også i, at det for gruppen kødkvæg giver mening at fastsætte en normalhandelsværdi, idet normalhandelsværdien svarer til den gennemsnitlige værdi af den pågældende kategori af dyr.

For fjerkræ er der derimod ikke fastsat normalhandelsværdier. Formentlig netop fordi fjerkræ er et vidt begreb. Det er korrekt, som din repræsentant anfører, at strudse til avl også er dyre i indkøb. Men strudse skal netop også ansættes til handelsværdi. Derfor vil der ikke i praksis opstå en sådan udpræget forskel mellem den fradragsberettigede indkøbspris og den indtægtsførte ultimoværdi, som tilfældet er for din bisonbesætning.

Selv om der givetvis rent genetisk er nære bånd mellem bison og tamkvæg, ligger bison prismæssigt langt fra de nævnte kødkvægracer. Samtidig findes der også at være mange lighedspunkter mellem hjorte og bison, især f.s.a. produktionsmåden og det færdige produkt, og hjorte er netop ikke betragtet som en husdyrbesætning i lovens forstand. Dette er endnu en grund til, at nævnet nærer betænkeligheder ved at betragte bison som omfattet af loven.

Skatteadministrationen er inde på, at bison udgør en mere eksotisk art, og dette skulle være en yderligere grund til at behandle bison efter andre regler rent skattemæssigt. Det noget diffuse begreb er anvendt i ”Skattekartoteket”, hvor der står anført i afsnit 42.3.3.2, dyrearter af mere eksotisk præg er næppe omfattet. Selv om retskildeværdien af Skattekartoteket er mere underordnet, er der efter nævnets opfattelse noget rigtigt i udsagnet. Jo mere et produkt gennem markedsføring m.v. søges distanceret fra almindelige kødprodukter, jo mere trækker det i retning af, at dyrearten må betragtes som noget specielt også ved den skattemæssige værdiansættelse.”

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant påstår forhøjelsen nedsat til det selvangivne beløb og har dertil fremsat en række anbringender.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Under sagens behandling for Landsskatteretten har Told og Skattestyrelsen afgivet følgende udtalelse i sagen:

”Styrelsen finder ikke at det uden videre kan lægges til grund, at skatteyder er landbruger i husdyrbesætningslovens forstand. Det fremgår af sagen, at han er sælger hos B og indkomsten kommer der fra. Endvidere har han ikke en landbrugsmæssig uddannelse. Landbruget er kun på 30 ha og skatteyder ville gerne være landmand på deltid og have nogle ”spændende” dyr.

For ikke-landbrugere gælder varelagerloven.

Det er styrelsens opfattelse, at bison ikke er omfattet af normalhandelsværdierne for kvæg. Disse er fastsat på baggrund af gennemsnittet for ”almindeligt” kvæg og har aldrig prætenderet at skulle kunne anvendes på eksotiske eller ”spændende” dyr.

Styrelsen kan i den forbindelse henvise til, at avlstyre heller ikke er omfattet af normalhandelsværdierne jf. TfS 1989.63.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om husdyrbesætningsloven fremgår bl.a. at ”Disse normalpriser fastsættes alene for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr. På tilsvarende måde er det tanken, at normalhandelsværdierne alene skal fastsættes for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr.”

Det fremgår da også af ligningsvejledningen afsnit E.E.1.1, at ”Den nævnte normalhandelsværdi fastsættes af Ligningsrådet for de mere almindeligt forekommende grupper af dyr i stam- og salgsbesætningerne”.

Det må anses for hævet over enhver tvivl, at bison ikke kan anses for almindeligt forekommende gruppe af dyr i stam- og salgsbesætningerne.

Dette forhold afspejles da også med al tydelighed ved, at der er kolossal forskel på normalhandelsværdien for kvæg og handelsprisen for bison.

Sluttelig skal styrelsen anføre, at følges argumentationen fra repræsentanten, er det det samme som at sige, at en landmand der slagter og spiser strudse af egen avl kan anvende satsen i TSS-cirkulære 2003-41 , værdi af forbrug af egne produkter, fjerkræ på 145 kr. eks. moms (årlig sats).

Et sådant resultat vil efter styrelsens opfattelse være uantageligt.”

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Retten skal angående spørgsmålet om opgørelsen af besætningsværdien henvise til Husdyrbesætningslovens § 2, hvoraf fremgår, at de særlige regler om opgørelse ud fra normalhandelsværdier kun gælder for landbrugere.

Retten kan tiltræde, at klageren anses som landbruger i Husdyrbesætningslovens forstand og derfor kan anvende reglerne i Husdyrbesætningsloven.

Der er derved lagt vægt på ejendommens og besætningens størrelse samt at bison opdræt med henblik på salg af kød er en ikke ualmindelig form for kødproduktion i Danmark.

Den foretagne forhøjelse, hvis talmæssige størrelse er ubestridt, nedsættes derfor til det selvangivne beløb.