Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - tilsidesættelse af regnskab

Skattemyndighederne havde tilsidesat et pizzerias regnskabsgrundlag for indkomståret 1998 og foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst med kr. 200.000. Landsretten tiltrådte tilsidesættelsen af regnskabsgrundlaget henset til, at der manglede kasseboner for ca. halvdelen af året og grundbilag vedrørende indkøb af pizzaæsker, samt at der havde været et vist ukendt privatforbrug, der ikke indgik i regnskabet. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte skønnet.

Parter

A
(advokat Knud Sander)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Astrup Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Chr. Bache, Stausbøll (kst.) og Lillian Lund Tinggaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 20. januar 2004, har sagsøgeren, A, der er indehaver af virksomheden Pizza H1, principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at virksomhedens resultat for 1998 ikke skal forhøjes med en skønsmæssig forhøjelse på 200.000 kr. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedens resultat udgør et mindre beløb end 200.000 kr., og mere subsidiært har A nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til skattemyndighederne med henblik på en fornyet ansættelse af virksomhedens resultat for 1998.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært nedlagt påstand om, at ansættelsen af As skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 20. oktober 2003 kendelse i sagen. Det hedder i kendelsen blandt andet:

"...

Klagen vedrører en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens resultat.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster den skønsmæssige forhøjelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren driver et pizzeria, Pizza H1, der består af en restaurant og en udbringningsafdeling. Pizzeriaet blev etableret den 1. april 1996.

Klageren har selvangivet omsætningen med henholdsvis 1.340.441 kr., 1.223.972 kr., 1.162.336 kr. og 1.140.873 kr. for indkomstårene 1997 - 2000. Virksomhedens resultat har i samme indkomstår udgjort henholdsvis 270.759 kr., - 35.881 kr., 112.085 kr. og 133.333 kr. Virksomhedens bruttoavance har ifølge årsregnskaberne for 1997, 1998, 1999 og 2000 udgjort henholdsvis 50,8 %, 54,2 %, 52,3 % og 52,3 %. Der er selvangivet en lagerbeholdning på henholdsvis 200, 200 og 500 pizzaæsker pr. 31. december i henholdsvis 1996, 1997 og 1998.

Klageren har ved faktura af 10. maj 1997 købt 3.100 pizzaæsker i Tyskland for 1.198 D-mark. Udgiften er ikke fratrukket i virksomhedens regnskab for indkomståret 1997.

Klageren har købt 6.200 pizzaæsker den 26. januar 1999 og 7.400 stk. den 31. marts 1999.

Ifølge folkeregisteret har følgende personer beboet ejendommen ..., i indkomståret 1998:

A fra den 15. oktober 1989 til den 15. december 2001.

GA fra den 14. oktober 1994 til den 15. december 2001.

SA fra den 15. oktober 1989.

BA fra den 15. oktober 1989.

AA fra den 26. oktober 1998 til 17. august 1999.

DA fra den 6. januar 1990 til den 19. august 1998.

KA fra den 15. oktober 1989 til den 12. februar 1996, og igen fra den 1. maj 1998 og til den 1. november 1999, fra den 10. februar 2000 til 20. marts 2000 og fra 14. august 2000.

Samt tre børn under 15 år.

Ifølge ToldSkats oplysningsseddel, har Pizza H1 bl.a. udbetalt løn til PD med 166.643 kr. PD er klagerens søster, og gift med MD, der har fået udbetalt løn med 78.160 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 200.000 kr. for indkomståret 1998, idet regnskabsgrundlaget ikke kan anses for at opfylde bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen. Der er herved henset til, at der ikke er indleveret en kapitalforklaring for indkomståret, jf. mindstekravsbekendtgørelsens § 14, stk. 8, ligesom den fysiske optælling af varelagret ikke er foretaget korrekt. Der er videre henset til, at 3 grundbilag vedr. køb af pizzaæsker mangler, samt at skatteadministrationens kontrolbilag ikke er regnskabsført, og at der ikke er selvangivet eget forbrug af varer.

Skatteankenævnet har ved skønnet over klagerens indkomst henset til klagerens privatforbrug, der er beregnet til - 95.701 kr., 18.974 kr., 205.299 kr. og 320.746 kr. for henholdsvis indkomstårene 1997, 1998, 1999 og 2000. Nævnet har anset usikkerheden omkring antallet af pizzaæsker så stor, at pizzaæskerne ikke kan bære skønnet over udeholdte indtægter som sket af skatteforvaltningen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens revisor har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst nedsættes til det selvangivne. Revisoren har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at regnskabet ikke kan tilsidesættes, idet alle kravene i bogføringsbekendtgørelsen er opfyldt, således at indkomsten ikke skal opgøres skønsmæssigt. Revisoren har anført, at klageren ikke har haft et privat vareforbrug eller private andele af omkostningerne, hvorfor dette ikke er selvangivet. Revisoren har på baggrund af ordlyden i mindstekravsbekendtgørelsens § 14, stk. 8 anført, at denne må forstås således, at private aktiver kan opføres i et særskilt tillæg til balancen. Der er således ikke noget krav om, at der skal foretages en kapitalforklaring som påstået af de stedlige skattemyndigheder.

Revisoren har forklaret, at det var ham, der optalte klagerens varelager, men at han glemte at tælle pizzakasserne, der var placeret i lejligheden ovenover pizzeriaet med. Revisoren har regnet sig frem til, at der var 4.690 pizzaæsker pr. den 31. december 1997 og 9.465 pizzaæsker pr. den 31. december 1998.

Revisoren har for så vidt angår den skønsmæssige opgørelse bl.a. anført, at skatteankenævnets privatforbrugsberegninger ikke er korrekte. For indkomståret 1997 har revisoren anført, at der ikke er taget hensyn til faderens lån på 228.081 kr., samt et familielån på 70.000 kr. For indkomståret 1998 har revisoren anført, at klagerens søsters og hendes mands indtægter på 178.016 kr. og broderen KAs indtægter på 50.000 kr. skal indgå i opgørelsen af klagerens privatforbrug, idet personerne indgår i klagerens husstand. Revisoren har anslået privatforbruget i klagerens storfamilie til ca. halvdelen pr. person i forhold til en dansk familie.

På denne baggrund kan klagerens privatforbrug opgøres til 205.930 kr. for indkomståret 1997, 237.821 kr. for indkomståret 1998, 245.076 kr. for indkomståret 1999 og 259.952 kr. for indkomståret 2000.

Den af skatteankenævnet anførte forhøjelse på 200.000 kr., vil give et udsving i bruttoavancen på over 6 %, svarende til en bruttoavance på 60,6 % for indkomståret, hvilket er fuldstændig urealistisk. Revisoren har henvist til, at bruttoavancen i indkomståret 1998 er 2 % højere end gennemsnittet for perioden 1997 - 2000.

Revisoren har forklaret, at ToldSkat har foretaget minimum to uanmeldte razziaer mod klagerens pizzeria i de efterfølgende år, uden at finde ukorrektheder eller uoverensstemmelser. De stedlige skattemyndigheder har således ikke fremskaffet et tilstrækkeligt bevisgrundlag for forhøjelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992.

Det er om klagerens regnskabsføring oplyste, at der mangler kasseboner for perioderne 1. april - 15. juni 1998, 24. juni - 14. juli 1998 og 2. oktober 31. december 1998, og at virksomhedens varelager ikke er opgjort korrekt. Det er endvidere oplyst, at der mangler dokumentation for køb af pizzaæsker i 1998, ligesom skattemyndighederne har påvist, at et kontrolbilag vedrørende køb af pizzaæsker i 1997 ikke er registeret i virksomhedens bogføring. På denne baggrund må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Klagerens og ægtefællens privatforbrug er endvidere opgjort til et helt urealistisk lavt beløb i 1998. Der foreligger ved beregningen af klagerens privatforbrug ikke grundlag for at medregne de andre personers indtægter.

Virksomhedens bruttoavance har ifølge årsregnskabet udgjort 54,2 %. Gennemsnitsbruttoavancen for virksomheder af samme art ligger sædvanligvis på 60 - 70 %, jf. Østre Landsrets dom af 15. maj 2001, SKM2001.439.ØLR . Efter forhøjelsen ligger privatforbruget på niveau med de efterfølgende års privatforbrug, og virksomhedens bruttoavance på 60,6 %. Retten finder herefter ikke grundlag for at til sidesætte det med rette udøvede skøn over virksomhedsindkomsten i 1998. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

..."

I Landsskatterettens kendelse er nævnt, at der mangler 3 grundbilag vedrørende køb af pizzaæsker. Ifølge Skatteankenævnets sagsfremstilling af 16. maj 2002 drejer det sig om bilagsnummer 6208 af 1. december 1997, bilagsnummer 6214 uden oplyst dato, fra 1997 og bilagsnummer 6368 af 24. februar 1998.

Det hedder i sagsfremstillingen bl.a.

...

På møde med skatteadministrationen den 14. marts 2000 oplyser Deres revisor, at pizzasalget fordeles med 20% til restauranten og 80% til take-away.

Vedrørende emballage

De selvangiver følgende varelager på pizzaæsker:

Skatteadministrationen har modtaget en kontroloplysning fra Tyskland via Told og Skattestyrelsen.

Kontroloplysningen vedrører samhandel med en tysk leverandør af pizzaæsker.

Faktura af 10. maj 1997 er ikke fratrukket i Deres regnskab.

Fakturaen vedrører køb af 3.100 stk. pizzaæsker til 1.198 D-mark.

Fakturaen er udstedt til G1, ....

G1 var den tidligere indehaver af pizzeriaet.

Deres revisor anerkender, at varekøbet vedrører Dem.

Skatteadministrationen godkender fradrag for varekøbet i indkomståret 1997.

Varekøb af pizzaæsker er fratrukket således:

Der foreligger ikke bilag, på det der er markeret med fed skrifttype.

Deres revisor oplyser, at varekøb i indkomståret 1999 er foretaget den 16. januar 1999 med 6.200 stk. og 31. marts med 7.400 stk.

Deres revisor oplyser, at svind af pizzaæsker udgør 8-10%.

Skatteadministrationen har i kendelse af 29. juni 2000 tilsidesat regnskabsgrundlaget og ansat en yderligere omsætning på 198.000 kr.

...

3. Skatteadministrationens begrundelser

...

... Endvidere indgår indkøb af pizzaæsker i 1997, 1998 og begyndelsen af 1999. Dette grundlag finder vi sikkert og underbygget jf. efterstående. Eneste reelle usikkerhed og hvori indgår skøn er antallet af pizzaæsker (kasserede æsker). Samme og større usikkerhed findes i revisors opgørelse over lager af pizzaæsker pr. 31/12 1998, idet revisors lagertal på i alt 9465 stk. pr. 31/12 1998 ikke findes sandsynligt, når det allerede i januar 1999 igen indkøbes 6.200 stk. pizzaæsker.

Gennemsnitsprisen for solgte pizzaer i både 1997 og 1998 kan beregnes til 32 kr. excl. moms.

...

For 1998 fremkommer herefter følgende beregning

Manglende omsætning kan på dette grundlag beregnes til 3.400 stk. á 21 kr., i alt 108.800.

...

Forhold som yderligere underbygger forhøjelsen vedrørende omsætning, finder vi i foretagne private hævninger, som fremgår af Deres regnskab under note 10 egenkapitalen.

Der er foretaget hævninger således

Beregning privatforbrug for 1998

På grundlag af disse opgørelser over privatforbruget kan forhøjelsen ikke tilnærmelsesvis bringe den gennemsnitlige privatforbrug for 1997 og 1998 op på samme størrelse om 1999.

Det kan således være grund til at antage, at der kan være indkøbt pizzaæsker, udover de 3100 stk., som vi har modtaget kontrolbilag på, hvor indkøbet ikke er regnskabsmæssigt registreret, eller de forhold revisor fremfører i indsigelsen af 14/5 2001, kan muligvis også medføre ændring i størrelsen af udsvingene i privatforbruget.

...

5. Skatteankenævnets vurderinger og begrundelser

...

Regnskabskrav

...

Deres konto 1119, æsker udland, mangler grundbilag for bilagene 6208, 6214 og 6368.

...

Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, at der ved regnskabsårets udløb skal foretages en fysisk optælling af varelageret, hvis størrelse skal kunne dokumenteres ved optællingsliste.

De har foretaget denne fysiske optælling, men selvom Deres revisor også har kontrolleret Deres optælling, er der overset et lager.

Skatteadministrationens kontrolbilag er ikke regnskabsført.

Skatteankenævnet er efter det oplyste om regnskabsgrundlaget og regnskabsmaterialets beskaffenhed enig med skatteadministrationen i, at de i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen fastsatte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, hvorfor regnskabsgrundlaget ikke kan anses for egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse.

Den skattepligtige indkomst kan følgelig ansættes skønsmæssigt efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 3, stk. 4 sammenholdt med § 5, stk. 3 i samme lov.

Omsætning

Skatteankenævnet kan konstatere, at der hersker usikkerhed omkring antallet af pizzaæsker ved lageroptællingerne pr. 31.12. 1996, 31.12. 1997 og 31.12. 1998.

Skatteankenævnet kan samtidig konstatere, at skatteadministrationens kontrolbilag ikke er fratrukket, selv om De anerkender, at varekøb vedrører Dem.

Der er heller ikke underbilag for samtlige køb af pizzaæsker, hvorfor varekøb af pizzaæsker heller ikke kan opgøres på et fyldestgørende grundlag.

Privatforbruget kan opgøres således

...

Ud fra privatforbrugsberegningerne kan skatteankenævnet konstatere, at den selvangivne indkomst sammenholdt med formuebevægelserne, ikke giver plads til et efter forholdene antageligt privatforbrug i indkomstårene 1997 og 1998.

Indkomståret 1997 kan skatteankenævnet ikke ansætte i henhold til skattestyrelseslovens § 21, stk. 1 sammenhold med skattestyrelseslovens § 21, stk. 4.

Sammenlignet med indkomstårene 1999 og 2000 anser skatteankenævnet, at privatforbruget vedrørende indkomståret 1998 passende kan ansættes til yderligere 200.000 kr.

Skatteankenævnet anser derfor, at Deres skattepligtige indkomst kan ansættes skønsmæssigt efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 3, stk. 4, sammenholdt med § 5, stk. 3, i lov således:

..."

As revisor, NN, har opgjort As privatforbrug til -92.151 kr. i 1996, 9.805 kr. i 1998, 245.076 kr. i 1999 og 332.832 kr. i 2000.

I en opgørelse over indkomster for husstanden på adressen ... udarbejdet af revisor NN hedder det blandt andet:

"...

I en opgørelse over betalte og beregnede skatter for husstanden på ... ligeledes udarbejdet af revisor NN er anført, at husstandens samlede indkomst efter skatter efter det oplyste i 1996 var på 597.336 kr., i 1997 på 423.614 kr., i 1998 på 330.563 kr., i 1999 på 450.225 kr., i 2000 på 436.313 kr. og i 2001 på 474.972 kr.

I en e-mail af 25. august 2004 fra revisor NN til As advokat hedder det bl.a.:

"...

De manglende kasseboner og grundbilag har vi meget store problemer med at finde."

Forklaringer

A har forklaret, at han overtog forretningen Pizza H1 den 1. april 1996. Den hed da G1, og A har også fået leveret pizzaæsker under dette navn. Hans bror, KA, stod for alt det regnskabsmæssige, herunder bogføring, betalinger, førelse af kassejournal og kasseafstemning. Han stod også for bestilling af pizzaæsker. Alle køb og salg blev ført over kassen og kassebøgerne. Alle kasseboner for 1998 har været der, men nogle er blevet væk efter, at ToldSkat har haft dem. De manglende fakturaer vedrørende pizzaæsker har også været der, og fakturaerne vedrørende køb den 1. december 1997 og den 24. februar 1998 er nu fremskaffet igen fra Tyskland. Han har ingen anelse om, hvor de manglende bilag er blevet af, men han husker, at KA i sin tid fandt dem alle frem. Varelageroptælling blev foretaget af KA og revisoren. Frem til 2000 brugte man lejligheden ovenpå forretningen til varelager, og der lå her et lager af pizzaæsker, som blev glemt ved varelageroptællingen. Hele familien, der i 1998 bestod af ham, hans hustru GA, deres to børn, hans forældre BA og SA, broderen KA samt bedstemoderen HA, boede på adressen .... Hele husholdningen kørte over en bankkonto, som var ejet af ham og BA. Alle indtægter fra alle i huset gik ind på denne konto, som det er almindeligt i deres kultur. Sådan har det altid været, og sådan er det fortsat, selv om familien nu bor på to adresser. Alle indkøb, også af for eksempel køb af biler, foregik over den fælles konto. Han havde i 1998 en bil mærke Opel Astra, årgang 1994. BA havde en Opel Kadet af cirka samme årgang. I sommeren 1998 var hele familien på sommerferie i Tyrkiet i et par uger. De har ikke meget familie tilbage i Tyrkiet og sender ikke penge til nogen. Hans søn, MA, er født i 1998. Han arvede udstyr efter det første barn. HA døde i 1998, men alle udgifter til begravelsen blev betalt af en tyrkisk fond, som der løbende var indbetalt til. Han spiste i 1998 pizza, når han var i restauranten. Dette er ikke blevet selvangivet.

Forretningen gik dårligt i 1998, fordi der var åbnet en Mac Donalds cirka 2 km. væk. I 1999 vendte kunderne stille og roligt tilbage, og siden er det gået fint. Han har ingen problemer haft med skattevæsenet siden 1998.

NN har forklaret, at han er registreret revisor og har været revisor for A siden den 1. april 1996. Han står blandt andet for bogføringen. KA arbejdede med i virksomheden, og det var hovedsageligt ham, der stod for det papirmæssige. Der blev ført en kasserapport, og kassen blev stemt af hver dag. Vidnet modtog en gang i kvartalet regnskabsmaterialet, herunder kasseboner, og foretog stikprøvevis kontrol heraf. Han lavede kontokort vedrørende kontantsalget. Af tekniske grunde blev alle betalinger ført på den sidste dag af måneden. Kasseboner for 1998 var hos ham, da han bogførte salget, og han kan ikke forklare, hvordan de er forsvundet. Han er sikker på, at hans bogføring af salget er korrekt. Han mener, at han tidligere under sagen har oplyst, at alle kasseboner og grundbilag er afleveret til skattemyndighederne. Da han foretog varelageroptælling, glemte han nogle æsker i lejligheden ovenpå. Der må have været 9-10.000 æsker. Han har aldrig set dem. Faktura af 10. maj 1997 lydende på 1.198 D-mark er bogført ud fra en udskrift fra banken, men bogføringen er ved en fejl sket på kassekontoen. Der er nu fra Tyskland fremskaffet en kopi af bilagsnummer 6208, som er en faktura dateret 16. november 1997. Bilagsnummer 6214 er en fejlpostering i 1996. Der burde nok være lavet et bilag på det. Fejlposteringen er ikke drøftet med skattevæsenet, idet der i første omgang kun blev drøftet æsker. Bilagsnummer 6368 er også fremskaffet i kopi fra Tyskland. Det er bogført på grundlag af udskriften fra banken. Han kan ikke forklare, hvorfor bilagene først er fremskaffet nu. Familien A havde i 1997 udgifter til huset på 96.920 kr. Dette tal må på nær nogle få hundrede kroner have været det samme i 1998, men bilag for 1998 har ikke kunnet findes. Der var endvidere i 1998 udgifter til biler på i alt ca. 26.000 kr., hvoraf 9.000 kr. var fradragsberettiget i forretningen.

Vidnet har med hensyn til bilagsnummer 6208 og 6368 haft fotokopier med i retten, men disse er ikke fremlagt under sagen.

Procedure

A har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte regnskabet for 1998. Der er pligt til at opbevare kasseboner, men manglende kasseboner kan ikke betyde tilsidesættelse af et regnskab, når der foreligger et ført og afstemt kasseregnskab, udarbejdet på grundlag af kassebonerne. Ligningsmyndighederne har ikke påvist konkrete fejl og mangler, der sandsynliggør, at regnskabet ikke er et betryggende grundlag for skatteansættelsen. Fejl ved varelageroptællingen er af mindre betydning, når der er bogført korrekt. De manglende bilag for 1997 og 1998 er faktisk bogført og nu fremskaffet. Bilaget vedrørende 1997 har højst betydning for fastsættelsen af varelageret ved udgangen af 1997.

Vedrørende størrelsen af privatforbruget har A anført, at der var fælles økonomi for hele familien på .... Det fremgår af den fremlagte opgørelse over husstandens indtægter efter skat, at der har været penge nok til at betale det samlede forbrug, herunder hus og biler. Det isoleret set lave privatforbrug for A og ægtefællen skal ses i denne sammenhæng.

A har i 1998 selvangivet en bruttoavance på 54,2 % . Det passer godt med, at avancen i 1999 og 2000 var 52,3 Det fremgår ikke, at disse to år er under revision, og avancerne er derfor godkendt af skattemyndighederne.

Til støtte for sine subsidiære påstande har A gjort gældende, at der ikke er noget objektivt grundlag for at skønne over privatforbruget som sket. Skønnet er for højt, og såfremt regnskabet for 1998 tilsidesættes, skal det skønnede beløb nedsættes, eller sagen hjemvises til fornyet ansættelse.

Skatteministeriet har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det er berettiget, at As regnskab for 1998 er tilsidesat i medfør af skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3, idet det ikke opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskaber og opbevaring af regnskabsmateriale, jf. bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet § 2. Der har manglet tre grundbilag, som trods opfordring ikke er fremkommet under sagens forberedelse, og som skattemyndighederne derfor ikke har haft mulighed for at efterprøve. Der mangler endvidere kasseboner for cirka halvdelen af året. Disse er ikke fremlagt, og dermed er skattemyndighederne frataget muligheden for at foretage kontrol af regnskabet. På grund af den manglende kontrolmulighed er revisorens forklaring i retten uden betydning for sagens afgørelse. Bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 om skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget og årsregnskabet indeholder i § 14, stk. 2, et krav om, at der skal foretages en fysisk optælling af varelageret. Dette er ikke sket, idet der for så vidt angår pizzaæsker kun er skønnet over antallet. Der har endvidere efter As egen forklaring været et ikke selvangivet eget forbrug af pizzaer.

Hertil kommer, at privatforbruget i 1998 er uantageligt lavt, og dette forhold kan i sig selv begrunde, at der foretages en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten.

A bærer bevisbyrden for, at skønnet er udøvet på et klart forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Privatforbruget svarer efter forhøjelsen nogenlunde til privatforbruget i 1999 og 2000. Det bestrides, at der skal tages hensyn til den samlede husstands indtægter, men selv om man gør det, er privatforbruget uantageligt lavt. Der er ikke dokumenteret særlig sparsommelighed, og der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende fælleskontoen.

Gennemsnitsbruttoavancen for pizzavirksomheder ligger sædvanligvis på 6070%. En lavere bruttoavance tyder på udeholdte indtægter. Forventningerne til avancen afkræftes ikke af tallene for 1999 og 2000. Efter forhøjelsen ligger virksomhedens bruttoavance på 60,6%. Også den lave avance kan i sig selv begrunde tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Til støtte for sin subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at såfremt landsretten finder, at skønnet skal tilsidesættes, tilkommer det skattemyndighederne at udøve et nyt skøn. Sagen skal derfor i givet fald hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter en samlet vurdering finder landsretten, at der er sådanne fejl og mangler ved regnskabet, at skattemyndighederne har haft tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det og foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat for indkomståret 1998. Der er herved særligt lagt vægt på, at der mangler kasseboner for ca. halvdelen af året, og at kasseboner må betragtes som helt centrale regnskabsbilag i en virksomhed af den omhandlede karakter. Dertil kommer, at der mangler grundbilag, således at der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen har været uklarhed vedrørende anskaffelse af æsker, ligesom den fysiske varelageroptælling ikke er sket som foreskrevet, og at der i et vist, ukendt omfang har været et privat vareforbrug, som ikke er indgået i regnskabet. Oplysningerne om privatforbruget i 1998 sammenlignet med de efterfølgende år bestyrker yderligere, at der har været grundlag for at foretage et skøn.

De af skattemyndighederne foretagne privatforbrugsberegninger fremstår som et forsvarligt grundlag for skønnet, og selv om der tages hensyn til oplysningerne om hele husstandens indtægter, er der tale om et ikke uvæsentligt mindre privatforbrug i 1998 sammenlignet med efterfølgende år.

Efter forhøjelsen af resultatet for 1998 er bruttoavancen 60,6 %. Retspraksis på området giver ikke grundlag for at antage, at dette tal er forkert, og det er heller ikke konkret dokumenteret, at dette måtte være tilfældet.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte det udøvede skøn, og landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.