Dokumentets metadata

Fri bil - kørelærer

Sagen drejer sig om beskatning af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4. Sagsøgeren, som var kørelærer, havde anført, at der ikke blev kørt mellem den tankstation, hvorpå hun hævdede, at bilerne "overnattede" i ... og bopælen i ..., og at der i øvrigt heller ikke var kørt privat. Henset til antallet af kørte kilometer fandt Vestre Landsret det ikke sandsynliggjort, at der ikke var kørt privat i køreskolevognene, hvorfor Skatteministeriet frifandtes.

Parter

A
(Advokat Poul Meldgaard v/advokatfuldmægtig Christian Lomborg Jessen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Henrichsen)

Afsagt af landsdommerne

Eva Staal, Henrik Twilhøj og Koch Clausen (kst.)

Den 11. marts 2003 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, As, skattepligtige indkomst for indkomståret 1999

"...

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Det er oplyst, at klageren bor i ...1 og driver en køreskole fra lejede lokaler i ...2. Virksomheden drives i personligt regi og er omfattet af virksomhedsordningen. Omsætningen har i klageåret udgjort 309.800 kr.

Der er ikke lønudgifter i virksomheden, men der er udbetalt honorar på ca. 36.000 kr. til JR, der har kørt undervisningstimer for klageren. Klageren og hendes søn bor sammen med B i ...1.

Følgende biler indgår i det påklagede indkomstår i virksomheden:

Bilerne indgår alle i virksomheden i relation til virksomhedsordningen. Bilernes driftsudgifter herunder afskrivninger er fratrukket fuldt ud. Bilerne er angivet som værende udelukkende erhvervsmæssigt anvendt, hvorfor der ikke er angivet værdi af fri bil for klageren som virksomhedsindehaver. Der er ikke ført kørselsregnskab for bilerne. Der er for Landsskatteretten fremlagt erklæringer fra G1 i ...2 om, at klageren har haft tilladelse til at parkere sin personbil og skolevogn på tankstationens kundeparkeringsplads.

Privat har klageren ultimo 1998 anskaffet sig en Ford ... årgang 1987. Endvidere har klageren anvendt sin samlevers Mercedes til privat kørsel.

De stedlige skattemyndigheder har anset, at virksomhedens biler ikke alene har været anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor man har beskattet klageren af værdi af fri bil henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Man har herved henset til, at da klageren selv har indflydelse på bilernes anvendelse, er dokumentationskravene for bilernes anvendelse skærpet. Man har ikke fundet det dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende biler alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Man har endvidere ikke lagt vægt på de fremlagte erklæringer, da de stedlige skattemyndigheder samtidig har fundet det utvivlsomt, at bilerne er velegnede til privat kørsel.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten påstået, at de pågældende biler alene har været anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke skal ske beskatning af privatkørsel.

Klagerens advokat kommenterer de af skatteankenævnet nævnte afgørelser. Vedrørende Tidsskrift for skatter og afgifter 2000.933: Hvis en person, der anvender virksomhedsordningen, ikke skal beskattes af rådigheden over en firmabil, skal vedkommende reelt være afskåret fra at anvende bilen privat. Dette gælder imidlertid ikke, hvor indretningen af bilen gør, at den er meget lidt egnet til privat kørsel, jf. skatteminister Ole Stavads svar. Klagerens advokat har videre anført, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 196 af 11. marts 1997, at det forreste passagersæde i en skolevogn er uanvendeligt, med mindre de særlige betjeningsapparater, der befinder sig i passagersiden, er afmonteret, tildækket eller aflåst. Afmontering med videre af pedalerne er besværligt, især for klageren, der lider af gigt i fingrene. Det anførte gør, at en skolevogn kun er lidt egnet til privat kørsel.

Klagerens advokat har anført, at såfremt Landsskatteretten måtte finde, at skolevognen på trods af det anførte er egnet til privat kørsel, følger det af skatteministerens svar samt højesteretsdommen Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919, at der eksisterer en formodningsregel, hvorefter bilen anses for anvendt til privat brug, med mindre skatteyderen sandsynliggør, at der udelukkende sker erhvervsmæssig anvendelse. Det fremgår imidlertid, at denne formodningsregel udelukkende finder anvendelse for så vidt angår firmabiler, der holder ved bopælen. I nærværende sag er forholdet ifølge klagerens advokat det, at skolevognene ikke har befundet sig på klagerens bopæl, men derimod i ...2, ca. 60 km fra bopælen i ...1. Klagerens advokat anfører, at de stedlige skattemyndigheder ikke på nogen måde har dokumenteret, at skolevognene skulle have holdt på bopælen. Klagerens forklaring om, at dette skulle være tilfældet, vedrører ikke det påklagede indkomstår.

Klagerens advokat har på baggrund af det anførte tilkendegivet, at klageren har løftet bevisbyrden for så vidt angår formodningsreglen.

Klagerens advokat har videre anført, at det for så vidt som ovenfor nævnt er korrekt, at klageren har oplyst, at hun har kørt mellem bopælen i ...1 og arbejdsstedet i ...2 i skolevognene. Imidlertid vedrører denne oplysning forholdene, som de var på det tidspunkt, de blev givet. Oplysningerne vedrører således ifølge advokaten ikke 1999. Dette har klageren tillige efterfølgende oplyst til de stedlige skattemyndigheder. Rigtigheden af dette udsagn bestyrkes yderligere af erklæringer fra G1 og JR, der sandsynliggør, at skolevognene ikke er anvendt til privat kørsel mellem hjem og arbejde.

Klagerens advokat har herefter fundet, at de stedlige skattemyndigheder skal bevise, at klageren har anvendt skolevognene til privat kørsel, hvis der skal ske beskatning af værdien heraf.

Endelig har klagerens advokat henvist til, at det ikke er en nødvendighed for at løfte bevisbyrden for, at der ikke er sket privat anvendelse af en bil, at der foreligger et kørselsregnskab.

Landsskatteretten skal udtale

I virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, er det fastsat, at biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden, og ved fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse. Når en blandet benyttet bil er medregnet i virksomhedsordningen, skal skatteyderen således beskattes af værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4 afhænger af, om den skattepligtige har haft rådighed over bilen. Den skattepligtige kan sandsynliggøre, at bilen ikke har været til rådighed for privat kørsel ved at fremlægge et betryggende kørselsregnskab, hvoraf det fremgår, at bilen udelukkende har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Retten bemærker indledningsvist, at man ikke finder det dokumenteret, at skolevognene ikke skulle kunne anvendes til privat kørsel.

Retten finder videre uanset de afgivne forklaringer, at der i nærværende tilfælde skal ske beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Retten bemærker, at der ikke er fremlagt kørselsregnskab, ligesom klageren ikke på anden måde har dokumenteret, at bilerne alene har været anvendt erhvervsmæssigt. Det kan derfor ikke anses for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de pågældende biler ikke har været til rådighed for privat benyttelse. Den påklagede ansættelse vil derfor være at stadfæste.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 11. juni 2003, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for 1999 skal nedsættes med 50.534 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Der er for landsretten fremlagt en reklamefolder for sagsøgerens køreskole, hvoraf bl.a. fremgår, at køretimerne er på 60 minutter i en ny skolevogn, og at undervisningen også omfatter en tur til Tyskland med motorvejs- og mørkekørsel.

Skatteafdelingen anmodede ved brev af 20. juni 2001 sagsøgeren om at indsende forskelligt materiale til brug ved ligningen for indkomståret 1999, herunder en redegørelse for den erhvervsmæssige begrundelse for køb af to skolevogne.

Vedrørende dette punkt meddelte sagsøgeren skatteforvaltningen, at hun havde købt en mindre bil, fordi nogle elever gerne ville køre i en mindre bil, og at denne bil nu skulle bruges i ...1, indtil sagsøgerens datter var blevet kørelærer i ...2.

Den 26. august 2001 sendte sagsøgeren sålydende brev til skatteafdelingen:

"Angående selvangivelsen 1999.

Jeg har læst det medfølgende materiale sammen med min revisor TL.

Vi er kommet frem til at mit arbejde går ind under 60 dagsreglen, jf. LL § 9B, stk. 1, litra a.

Mit arbejde er i bilen, da eleverne skal lærer at køre bil, de bor mange forskellige steder, så derfor har jeg ingen fast arbejdsplads.

Min samlever B, har bil, en Mercedes, som vi benytter til privat kørsel, da der ikke må sidde andre end mig, ved skolepedalen."

Den 2. januar 2002 sendte skatteafdelingen følgende agterskrivelse til sagsøgeren:

"Vedrørende skatteansættelsen for 1999

Skatteafdelingen agter at ændre Deres skatteansættelse vedrørende indkomståret 1999 således:

Overskud virksomhed, jf. årsopgørelse nr. 1

41.576

De har i dele af indkomståret tre skolevogne, der er indskudt i virksomheden i medfør af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 og selvangivet som udelukkende erhvervsmæssigt anvendt.

Efter det oplyste anvendes bilerne på skift til Deres transport mellem den private bopæl i ...1 og ...2, hvor virksomheden lejer erhvervslokaler og hvor Deres kundekreds er. Bilerne holder således på skift ved privatadressen. Virksomhedens driftssted er efter skatteafdelingens opfattelse ...2, hvor der er lejet lokaler til undervisningsbrug, kontor og ophold. Deres elever bor/opsamles hovedsagelig i ...2 og enkelte i nærmere omegn, men ingen i ...1. Teoriundervisningen foregår hovedsagelig i ugentlige aftenundervisninger i de lejede lokaler i ...2.

Kørslen fra hjemmet til ...2 kan ikke anses for erhvervsmæssig kørsel i henhold til ligningslovens § 9 B, da bopælen ikke kan betragtes som en arbejdsplads. Hovedformålet med kørslen fra hjemmet til virksomheden anses at være befordring af Dem. Der kan henvises til Højesteretsdom af 11. november 1999 offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999.919 (vedlagt), som er yderligere kommenteret i vedlagte sagsfremstilling, punkt 1.

Da bilerne er indskudt i virksomheden i relation til virksomhedsordningen, da skolebilerne er anset for stillet til rådighed for privat anvendelse og da det ikke er sandsynliggjort ved for eksempel forevisning af kørselsregnskab, at bilerne udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, så skal De beskattes af bil til rådighed efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. Ligningslovens § 16, stk. 4 således:

Peugeot ... 24% af 170.240 (se sagsfremstilling pkt. 1) i 6 mdr.	20.428
Seat ... 24% af 223.802 (se sagsfremstilling pkt. 1) i 6 mdr.	26.856
Seat ... 24% af 162.542 (se sagsfremstilling pkt. 1) i 1 md.	3.250
I alt	50.534
De har selvangivet	0	+50.534

..."

Den 22. januar 2002 blev der afholdt et møde mellem sagsøgeren og skatteafdelingen med henblik på en fornyet vurdering af spørgsmålet om privat anvendelse af skolevognene, men skatteafdelingen meddelte ved brev af 28. januar 2002 sagsøgeren, at skatteafdelingen fastholdt, at skolevognene havde været til rådighed for privat anvendelse.

Sagsøgeren påklagede forhøjelsen til Skatteankenævnet, der den 17. maj 2002 stadfæstede skatteafdelingens afgørelse.

Parternes advokater har i fællesskab udarbejdet et støttebilag, der indeholder oversigter over køreskolevognenes ejertid, kilometerstanden i skolevognene på forskellige tidspunkter i 1999, kørsel ved køreprøver og kørsel mellem ...2 og ...1 i forbindelse med, at bilerne har været på værksted. På baggrund heraf har advokaterne beregnet, hvad gennemsnitshastigheden har været under forudsætning af, at køretimerne har varet henholdsvis 45 minutter og 60 minutter. Det er endvidere beregnet, hvad gennemsnitshastigheden pr. køretime har været, hvis det lægges til grund, at sagsøgeren har kørt i en skolevogn fra ...1 til ...2 alle 164 arbejdsdage i 1999.

Forklaringer

Sagsøgeren, A, har forklaret, at hun i 1999, som nu, boede på ... i ...1. Til privat kørsel ejede hun da en Ford ..., som hun nåede at køre ca. 30.000 kilometer i, og en ældre motorcykel. Hun anvendte tillige sin samlevers Mercedes til privat kørsel blandt andet til ...2, hvor hun dengang havde teorilokale og sine køreskoleelever. I 1999 havde hun ingen elever fra ...1, men alene elever fra ...2 og omegn. Køreskolens kontor er udelukkende beliggende på ... i ...1. I de 25 år hun har drevet virksomhed som kørelærer, er kontoret blevet drevet fra hjemmet. Hun har ikke i 1999 kørt privat i sine skolevogne. Bilerne stod på G1 tanken i ...2, når hun ikke brugte dem som skolevogne. Bilnøglerne blev afleveret inde på tankstationen således, at JR, der ikke havde egne bilnøgler, kunne afhente nøglerne dér, når han skulle køre for hende. Hun skulle også selv hente nøglerne på tankstationen, idet hun ikke brugte flere sæt bilnøgler. Da hun solgte sin Ford ..., kørte hun resten af året i samleverens Mercedes, når hun skulle til ...2 for at arbejde. Samleveren kunne cykle på arbejde. Skolevognene var alene i ...1, når de skulle på værksted. Bilerne var i den forbindelse enkelte gange på ... for at blive vasket. Der var ofte problemer med hendes Peugeot, hvorfor den var på værksted flere gange. Kvitteringen af 11. juni 1999 kl. 16.02 fra G2 i ...1 for køb af miljødisel til skolevognen må være fra en dag, hvor vognen havde været på værksted, uden hun fik faktura for værkstedsbesøget. Den 30. november 1999 havde hun muligvis sin Seat ... på værksted med et stenslag. Da det var en forsikringssag, er der ingen faktura på denne reparation. Hendes forklaring til skatteforvaltningen i ...1 om, at hun kørte i skolevognene på skift til og fra ...2, er en misforståelse. Hun blev, mens hun var på arbejde i ...2, ringet op fra skatteforvaltningen, der spurgte til dette forhold. Da hun svarede, tænkte hun ikke over, at spørgsmålet vedrørte 1999. Hendes svar vedrørte således de aktuelle forhold. I slutningen af 1999 havde hun to skolevogne af forskellig størrelse, så de piger, der ønskede det, kunne køre i en lille vogn. Begge vogne stod imidlertid på tankstationen, når hun ikke anvendte dem som skolevogne. Skattevæsnet i ...2 har tidligere oplyst, at det ikke var nødvendigt at føre kørselsregnskab, når hun havde en bil til privat kørsel. Det var alene nødvendigt, hvis hun kun havde skolevogne. Eleverne kører blandet kørsel i by og på land. De starter med at køre på landevejen. Først efter to til tre lektioner får de lov at køre i byen. Eleverne skal i dag have mindst 16 timers køreundervisning. Hun husker ikke kravet hertil i 1999. Når eleverne er på Tysklandstur, kører hver elev nok i alt 130 km. Der køres på motorvej ned og på mørk landevej hjem. Hendes kørelektioner har altid været på 60 minutter. Det er en god service. Hun har aldrig angivet de 60 minutter i avisannoncer, ligesom der ikke står om dette på hendes hjemmeside. I branchen er man enige om ikke at reklamere med noget sådant. Køreskolens reklamefolder blev lavet i 1996/97 i forbindelse med, at hun flyttede til nye lokaler. Det var hendes søn, der lavede folderen. Hun har ikke betalt for den. Folderen er blevet brugt i flere år. Når der i hendes kalender er angivet mødested ved "teori", betyder det, at hun skulle hente en elev ved teorilokalet, hvorefter denne elev skulle have køretime. Når hun skulle have teoritime, skrev hun dette i kalenderen med store bogstaver. Hun afholder ikke individuelle teoritimer, bortset fra for døve elever samt nogle "før prøver". Hun afholder teoritimer mandag og den gang muligvis tillige onsdag. Hendes brev af 26. august 2001 til Skatteforvaltningen i ...1 må vedrøre det aktuelle skatteår. Hun ved ikke, hvorfra hun havde fået den medsendte kopi fra ligningsvejledningen.

I løbet af 2000 begyndte hun at køre frem og tilbage i skolevognen. I 1999 foretog hun ikke fradrag for befordring mellem ...1 og ...2, idet hun ikke vidste, at det ville være muligt at foretage et sådant fradrag. Hun har ikke drøftet spørgsmålet med sin revisor.

LB har forklaret, at han har været kørelærer i 17 år, og han har i alle årene samarbejdet med sagsøgeren. I dag kører sagsøgeren stort set kun i ...1, men de har stadig fælles teorilokale. Samarbejdet bestod i deres fælles teorilokale, ligesom de skiftedes til at afholde teoriundervisning i lokalet. Der er ingen forretningsaktivitet i teorilokalet i ...2. Det er alene et samlings- og undervisningssted. Der er ikke pc, telefon eller andet kontormateriel der. Han driver sin egen virksomhed fra sin privatadresse, ... i ...2, der er beliggende ca. 7 km fra teorilokalet, og hvor han har kontor. Sådan har han altid drevet sin virksomhed. Han har ikke postadresse ved teorilokalet. Det er således sket, at han ikke har fået post, der var adresseret til teorilokalet. Han kender ikke kørelærere, der ikke driver forretningen fra deres hjemadresse. Han har set, at sagsøgerens biler stod ved G1 tanken, når han tilfældigt kom forbi. Hans kørelektioner er nu på 45 minutter. Tidligere - indtil slutningen af 2000 eller begyndelsen af 2001 - var de på én time. Han har afløst sagsøgeren i ...1, og han fandt da ud af, at hendes lektioner stadig er på 60 minutter. Dette ville på grund af konkurrencesituationen ikke være populært i ...2 i dag. Som udgangspunkt starter en kørelektion ved teorilokalet, men det sker også, at eleven bliver hentet på sin hjemadresse. Det er almindeligt i branchen, at man aftaler at hente andre steder end ved teorilokalet. Han starter dagen fra sin hjemadresse.

JR har forklaret, at han i perioder har kørt undervisningstimer for sagsøgeren, blandt andet i 1999. Han havde som oftest timer først på dagen. Han hentede bilen på G1 tanken. Nøglen kunne han hente inde i butikken. Han kørte med bus ind til tanken, når han skulle køre. Han har ikke selv privatbil, men låner nogle gange sin søns bil. Som oftest afleverede han igen skolevognen på tankstationen, men havde han kørt med en "Beder/Malling"-elev, skete det, at han tog bilen med hjem, hvis han næste morgen skulle bruge bilen igen. En køretime varede 45 minutter "på papiret". Det skete dog, at den tog lidt længere tid - måske nærmere en time.

MR har forklaret, at han er bestyrer af G1 tanken ved .... Sagsøgeren havde omkring 1999/2000 tilladelse til at parkere på tankstationens område. Skolevognen holdt der, når han kom om morgenen. Han har dog ikke holdt øje med, om den holdt der hver dag. Han ved ikke, hvor ofte skolevognen var der om aftenen. Bilnøglen kunne afleveres i tankstationens postkasse. Det skete, at JR kom og hentede bilnøglen. Sagsøgeren har vel også hentet nøglen, men hende kendte han næsten ikke. Nøglerne lå i pengekassen, så de altid kunne udleveres. Han har en lignende aftale med en anden kunde. Han ved ikke, hvilken bil sagsøgeren kom i, når hun skulle bruge skolevognen, men det var muligvis en Ford .... Han ved ikke, om hun tillige kom i en Mercedes. Ordningen kan godt være startet før 1999 og varede vel i 3-4 år.

C har forklaret, at sagsøgeren er hans mor. Han er uddannet som grafisk trykker. I 1999 var han sygemeldt efter et trafikuheld. Han har - vel nok i 1996 - fået trykt en reklamefolder for sin mor.

TG har forklaret, at hun har været køreskoleelev hos sagsøgeren fra november 1999 til april 2000. Hun modtog i den forbindelse en reklametryksag. Hun husker ikke, hvornår hun første gang var ude at køre. Det var muligvis i december 1999. En kørelektion tog 60 minutter, aldrig mindre. Hun blev altid hentet ved teorilokalet. Det skete, at hendes køretime sluttede ved den næste elevs bopæl, og at hun så blev kørt til en bus eller til teorilokalet.

FL har forklaret, at han har været køreskoleelev hos sagsøgeren. Han startede lidt før, han fyldte 18 år, hvilket han gjorde i januar 2000. Han har fået en reklametryksag udleveret i forbindelse med, at han startede som elev. Lektionerne tog en time. Han har aldrig kørt mindre end en time.

TL har forklaret, at han har været revisor for sagsøgeren i mere end 10 år. Momsen blev afløftet, når der blev købt skolevogne, da der var tale om erhvervsbiler. Han har ikke kendskab til, hvorvidt sagsøgeren kørte privat i sine køreskolevogne, men han har aldrig set en skolevogn ved sagsøgerens adresse, heller ikke efter 1999. Han har aldrig drøftet med sagsøgeren, om det ville være et problem, hvis sagsøgeren kørte i sin skolevogn til og fra ...2. Han husker ikke, at sagsøgeren havde en Ford ..., og han har aldrig drøftet fradrag for kørsel til ...2 i privatbil med hende. Når sagsøgeren kørte i sin erhvervsbil, kunne hun ikke også få befordringsfradrag. Det er hans opfattelse, at sagsøgerens forretningssted er i ...1, da det er derfra forretningen styres. Han har ikke andre klienter, der driver køreskole. Han husker ikke at have drøftet "60-dagesreglen" med sagsøgeren og i den forbindelse have udleveret kopi fra ligningsvejledning herom.

Procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgerens køreskoleforretning drives fra privatboligen på ... i ...1, og allerede derfor har sagsøgerens kørsel mellem privatboligen og teorilokalerne/opsamlingsstedet af elever i ...2 været erhvervsmæssig. Såfremt landsretten ikke finder, at den nævnte kørsel har været erhvervsmæssig, gøres det gældende, at sagsøgeren har godtgjort, at hun ikke har kørt privat i skolevognene i 1999, idet skolevognene om natten var parkeret på en tankstation i nærheden af teorilokalerne i ...2. Det må i den forbindelse lægges til grund, at sagsøgerens køretimer har varet ca. 60 minutter, og det fremgår af støttebilaget, at gennemsnitshastigheden - når det lægges til grund, at der kun er kørt mellem ...1 og ...2, når skolevognene har været på værksted - har været ca. 64 km/t pr. køretime. Dette er realistisk og normalt henset til, at der er tale om en blanding af by-, landevejs- og motorvejskørsel. Sagsøgeren havde en personbil, en Ford ..., som blev benyttet til privat kørsel, og i slutningen af indkomståret anvendte sagsøgeren samleverens personbil til privat kørsel. På baggrund heraf er der ikke grundlag for i medfør af ligningslovens § 16, stk. 4, at medregne værdien af fri bil i sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1999.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det må lægges til grund, at sagsøgeren som eneejer og enebruger - bortset fra JRs begrænsede kørsel har haft fuld rådighed over skolevognene og har kørt privat i bilerne. Det påhviler sagsøgeren at bevise, at skolevognene ikke har været benyttet privat, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgeren kunne have afkræftet formodningen for privat kørsel ved at have ført kørebog. Den omstændighed, at sagsøgeren har haft rådighed over andre køretøjer, afkræfter ikke formodningen, og det gør oplysningerne om, at hun havde mulighed for at parkere skolevognene på en tankstation i ...2 heller ikke. Beregningerne i det fælles støttebilag udelukker ikke - tværtimod - at der er kørt privat mellem bopælen og ...2, idet gennemsnitshastigheden i så fald er for høj henset til, at der er tale om kørsel med køreskoleelever og størstedelen af kørslen har fundet sted i bymæssig bebyggelse. For perioden 5. marts til 16. april 1999 ville gennemsnitshastigheden være over 85 km/t, selv ved køretimer på 60 minutter. Det bestrides, at sagsøgerens køretimer har varet mere end de 45 minutter, som krævedes efter bekendtgørelse nr. 225 af 19. april 1999 § 23 a. Det gøres yderligere gældende, at sagsøgerens bopæl ikke har været hendes arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 B.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår af støttebilaget, at sagsøgeren i 1999 i perioden 1. januar til 13. september havde 629 køretimer fordelt på 164 arbejdsdage, og at skolevognene ud over kørsel i forbindelse med køreprøver og dokumenterede værkstedsbesøg har kørt godt 40.000 km i samme periode.

Sagsøgeren har som eneejer af køreskolen haft rådighed over de 3 skolevogne, og der er ikke ført kørselsregnskab. Det lægges til grund, at sagsøgeren frem til november 1999 uden for virksomhedsordningen havde en Ford ..., og sagsøgeren har forklaret, at hun i resten af indkomståret benyttede samleverens Mercedes til kørsel mellem ...1 og ...2. Sagsøgeren har ikke i indkomståret 1999 foretaget fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C. Skolevognene har også efter sagsøgerens egen forklaring været på bopælen. Selv om det må lægges til grund, at sagsøgeren i 1999 havde et begrænset behov for kørsel uden relation til køreskolen, at sagsøgerens lektioner varede mindst 60 minutter og ikke kun 45 minutter, og at skolevognene i et vist omfang har "overnattet" på tankstationen i ...2, har sagsøgeren ikke - henset til det ovennævnte om befordringsfradrag, tilstedeværelsen på bopælen og til oplysningerne om antallet af kørelektioner set i forhold til antallet af kørte kilometre - sandsynliggjort, at skolevognene udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt og ikke til privat kørsel. Det er i den forbindelse ikke tillagt selvstændig betydning, i hvilket omfang der er kørt i skolevognene mellem ...1 og ...2.

A er derfor med rette blevet beskattet af værdien af fri bil i indkomståret 1999, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, og landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal i sagsomkostninger til sagsøgte betale 10.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.