Dokumentets metadata

Ejendomsvurdering - fabriksejendom - produktion og oplagring - jernbanesveller - undtagelsesbestemmelsen

Fabriksejendom, der anvendes til produktion og oplagring af jernbanesveller, ikke anset som en integreret del af banedriften og derfor ikke anset for et jernbaneanlæg, der direkte tjener jernbanetrafikkens formål

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

mod

Banedanmark (tidligere Banestyrelsen)
(advokat Kurt Siggaard)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Per Walsøe, Jytte Scharling, Marianne Højgaard Pedersen og Jon Stokholm.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 15. januar 2004.

Påstande

Appellanten, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Indstævnte, Banedanmark har påstået stadfæstelse.

Højesterets begrundelse og resultat

Ejendommen er en fabriksejendom, som anvendes til produktion og oplagring af jernbanesveller med henblik på udvidelse og fornyelse af jernbanenettet. Den indgår således ikke som en integreret del af banedriften og kan derfor ikke anses for et jernbaneanlæg, der direkte tjener (eller er bestemt til at tjene) jernbanetrafikkens formål. Ejendommen er herefter ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i vurderingslovens § 7, nr. 5. Dette resultat støttes af, at ejendommen ligger ca. 700 m fra jernbanenettet og 2-3 km fra Fredericia Station, og at ejendommen er omsættelig også ved fortsat anvendelse til produktion af jernbanesveller.

Højesteret tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Banedanmark inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 150.000 kr. til Skatteministeriet.