Dokumentets metadata

Goodwill - skatteforbehold

Appellanterne havde overdraget deres personlige virksomheder med handel med værdipapirer for egen regning til deres selskaber. Højesteret fandt i overensstemmelse med landsretten, at den forventning, der måtte have været om en fremtidig indtjening ved værdipapirer, ikke knyttede sig til en oparbejdet kundekreds eller forretningsforbindelser, og at der derfor ikke kunne anses for at være afhændet goodwill.I kontrakterne var der indsat et skatteforbehold. Højesteret anførte, at bestemmelserne om goodwill i de pågældende kontrakter måtte anses for at have haft til formål at omkvalificere skattepligtig udlodning til skattefrit vederlag for goodwill, og Højesteret fandt, at der klart ikke var grundlag herfor. Allerede af denne grund tiltrådte Højesteret, at skatteforbeholdene ikke kunne påberåbes over for skattemyndighederne.

Parter

A og B
(advokat Søren Koll Espensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Poul Sørensen, Per Sørensen, Marianne Højgaard Pedersen og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 4. afdeling den 25. september 2002.

Parterne har gentaget deres påstande.

For Højesteret er der fremkommet yderligere oplysninger og afgivet forklaring af A, SS og HV.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at vederlagene til A og B er anset for maskeret udlodning og ikke betaling for goodwill.

Bestemmelserne om goodwill i kontrakterne af 7. juni 1991 må anses for at have haft til formål at omkvalificere skattepligtig udlodning til skattefrit vederlag for goodwill, og Højesteret finder, at der klart ikke var grundlag herfor. Allerede af denne grund tiltræder Højesteret tillige, at skatteforbeholdene ikke kan påberåbes over for skattemyndighederne.

Højesteret stadfæster herefter dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal A og B in solidum betale 100.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.