Dokumentets metadata

Delsalg af landbrugsejendom - avanceopgørelse

Den del af tillægsparcelværdien der i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, skal overføres ved opgørelse af anskaffelsessummen, opgøres som tillægsparcelværdien fratrukket foretagne afskrivninger og den nedskrevne værdi af bygninger og installationer ultimo salgsåret af de bygninger og installationer, der pr. 1. januar 1993 er indgået i ejendomsværdien.

Sagen vedrører opgørelse af ejendomsavance ved delsalg af en landbrugsejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteankenævnet ansat fortjeneste ved delsalg af landbrugsejendom til 1.033.603 kr.

Fortjeneste selvangivet med 920.303 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har anskaffet landbrugsejendommen X den 1. januar 1981. Ejendommen havde ved anskaffelsen et areal på 31,6392 ha. Ifølge basiskortet for 1992 bestod ejendommen foruden stuehuset af en staldbygning, en ladebygning, to maskinhuse og en halmlade af nyere dato.

Ejendommen var pr. 1. januar 1993 og 1996 vurderet som følger:

Ifølge regnskabet har anskaffelsessummen for driftsbygningerne inklusiv forskudsafskrivninger udgjort 998.818 kr. Afskrivninger forud for 1993 har i alt udgjort 266.868 kr., således at de nedskrevne værdier af bygninger og installationer pr. 1. januar 1993 har udgjort i alt 731.950 kr., hvoraf den nedskrevne værdi af halmfyret har udgjort 128.297 kr.

I perioden 1993 til 2001 er der foretaget afskrivninger med 416.135 kr. på driftsbygninger og installationer, således at den nedskrevne værdi ultimo 2001 har udgjort i alt 315.815 kr.

Klageren har den 2. januar 2001 solgt et jordtilliggende på 28,0070 ha fra ejendommen for i alt 2.033.931 kr.

Afskrivningslovens regler vedrørende afskrivning på installationer, herunder halmfyr, er ændret med virkning for indkomståret 1999 og frem. Ifølge den dagældende afskrivningslovs § 23 skulle der ikke foretages en fordeling vedrørende installationer på den erhvervsmæssige og den private del, mens der i den nugældende afskrivningslovs § 15, stk. 3, skal foretages en sådan fordeling, således at der alene kan foretages skattemæssige afskrivninger for så vidt angår den erhvervsmæssige del af installationen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ansat fortjenesten ved delsalg af den omhandlede ejendom til 1.033.603 kr.

Ud fra en naturlig sproglig forståelse af ordlyden i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, hvorefter nedsættelse foretages med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger og installationer, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993, må halmfyret anses for at skulle indgå med det oprindelige afskrivningsgrundlag i avanceberegningen.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens halmfyr ved opgørelsen af ejendomsavancen for det frasolgte areal alene skal indgå med den erhvervsmæssige del af den nedskrevne værdi eller 854.956 kr., således at avance ved salg af det omhandlede areal kan opgøres til 932.995 kr.

Forskellen i beregningerne udspringer af den ændring, som blandet benyttede installationer undergik i forbindelse med ændringen af afskrivningsloven i 1999. På grund af ændringen er der fra og med indkomståret 1999 ansat en fordeling mellem privat og erhvervsmæssig anvendelse af klagerens blandt benyttede halmfyr.

I den tidligere afskrivningslov blev blandt benyttede installationer skattemæssigt anset for at være 100 % erhvervsmæssige. Der skulle således ikke foretages en fordeling af afskrivninger på den erhvervsmæssige og den private del. Ifølge den nugældende afskrivningslov kan der alene fortages afskrivninger på den erhvervsmæssige andel af en blandet benyttet installation.

Klageren har ved opgørelsen af avance ved delsalg anvendt reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6. I forbindelse med opgørelsen af den del af tillægsparcelværdien, der kan henføres til det solgte areal, anvendt den erhvervsmæssige del af halmfyret og den oprindelige bygning, mens skatteankenævnet har anvendt det oprindelige afskrivningsgrundlag.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Afstås en del af en fast ejendom, der på afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til blandt andet landbrug, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, og anvendes reglerne i § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen, overføres en forholdsmæssig andel af tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi, hvis denne er højere, til anskaffelsessummen for jorden, jf. § 5, stk. 6.

Det overførselsberettigede beløb opgøres som tillægsparcelværdien/den tekniske værdi (forskelsværdien) nedsat med foretagne afskrivninger samt den nedskrevne værdi på ejendommens bygninger. Nedsættelsen foretages alene med afskrivninger m.v. og den nedskrevne værdi på bygninger, der er indgået i ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 eller en vurdering efter den dagældende bestemmelse i vurderingslovens § 4 B.

Landsskatteretten finder, at der ikke i ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 6, er hjemmel til at tillægge det overførselsberettigede beløb en privat andel af en installation som anført af repræsentanten. Det overførselsberettigede beløb må således opgøres som anført af skatteankenævnet til: Tillægsparcelværdien fratrukket foretagne afskrivninger og den nedskrevne værdi af bygninger og installationer ultimo salgsåret for så vidt angår de bygninger og installationer, der pr. 1. januar 1993 er indgået i ejendomsværdien.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.