Dokumentets metadata

Beskatning - honorarindtægt - goodwill

Sagsøgeren, der havde udført arbejde for et firma, gjorde gældende, at han ikke havde modtaget et honorar i 1996, at han derfor ikke skulle indtægtsføre dette, og at beløbet i hvert fald måtte anses for endeligt tabt i 1996. Landsretten fandt, at sagsøgeren ikke havde godtgjort, at han ikke havde fået udbetalt beløbet.Sagsøgeren, der havde solgt goodwill, blev endvidere anset for skattepligtig af den samlede afståelsessum, selv om den sidste rate ikke måtte være blevet betalt.

Parter

A
(advokat Allan Højbak)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Marie S. Mikkelsen, Stig Glent-Madsen og Niels Deichmann (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 28. februar 2004, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at han i 1996 alene skal beskattes af et konsulenthonorar på 367.769 kr. samt avance ved afståelse af goodwill på 381.000 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 9. februar 2004 følgende kendelse om As indkomstansættelse for indkomståret 1996

"...

Klagen skyldes, at skattemyndigheden har anset klageren for skattepligtig af yderligere honorar, samt nægtet klageren fradrag for tab på goodwill.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndigheden har anset klageren for skattepligtig af yderligere honorarindtægt, 82.231 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden har ikke godkendt fradrag for tab på goodwill, 233.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Møde mv.

Klageren og dennes repræsentant har haft telefonisk forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Generelle oplysninger

Klageren drev frem til den 31. marts 1996 virksomheden H1 Group, der solgte PC-spil på det tyske, østrigske og schweiziske marked på vegne af G1 Pack A/S. Ved købekontrakt underskrevet den 19. marts 1996 overdrog klageren sin virksomhed til G1 Pack A/S. Købesummen blev fastsat til 700.000 kr., der skulle betales med 233.000 kr. kontant på aftaletidspunktet, 233.000 kr. kontant 60 dage efter overdragelsen, og 234.000 kr. kontant 120 dage efter overdragelsen. Til sikkerhed for købesummens betaling forbeholdt klageren sig ejendomsretten til det solgte. Endelig fremgik det af aftalen, at købesummen var betaling for virksomhedens goodwill, idet virksomhedens aktiver alene bestod af salgsapparatet på det tyske, østrigske og schweiziske marked.

I forbindelse med overdragelsen blev der tillige den 19. marts 1996 indgået en konsulentaftale mellem klageren og G1 Pack A/S. Heraf fremgik det, at klageren skulle fortsætte med at sælge PC-spil på vegne af G1 Pack A/S på det tyske, østrigske og schweiziske marked på konsulentbasis. Aftalens varighed var 2 år, hvorefter forlængelse alene kunne ske efter udtrykkelig skriftlig aftale. Klageren skulle vederlægges med 50.000 kr. pr. måned i aftaleperioden, og honorarerne skulle udbetales som B-indtægt månedsvis bagud. Klageren var endvidere berettiget til at modtage 15 pct. af G1 Pack A/S' nettooverskud af salg på det tyske, østrigske og schweiziske marked beregnet før afskrivning og skat.

Klageren selvangav i henhold til konsulentaftalen 367.769 kr. i indkomståret, mens han i henhold til salgsaftalen selvangav en avance ved afståelse af goodwill på 381.000 kr.

Konsulenthonorar

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har konstateret, at klageren efter indgåelsen af konsulentaftalen havde erhvervet ret til en lønindtægt på mindst 50.000 kr. månedligt, hvilket svarede til 450.000 kr. ved udløbet af indkomståret 1996. Klageren var herefter skattepligtig af hele beløbet i henhold til statsskattelovens §4. Klageren havde således ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at han ikke havde modtaget honorar for december måned, eller at han var berettiget til at modregne provision på 32.231 kr. Klagerens skattepligtige indkomst er derfor blevet forhøjet med differencebeløbet på 82.231 kr.

Skatteankenævnet har modtaget kopier af fakturaer udstedt af klager til G1 Pack A/S, hvoraf det fremgår, at honorarerne vedrørende månederne april og maj 1996 blev indsat direkte på klagerens konto i F1-Bank. Fra juni måned og fremefter fremgår det, at betalingerne blev gennemført via checks udstedt til klageren. Af udskrifterne fra klagerens bankkonto fremgår følgende posteringer, der kunne relateres til konsulentarbejdet:

	Dato		Beløb		Måned
30.	juli	1996	68.864 kr.		juni
05.	september	1996	33.380 kr.		juli
18.	september	1996	31.250 kr.		juli
21.	oktober	1996	68.216 kr.		august
22.	november	1996	61.500 kr.		september
02.	december	1996	62.500 kr.		oktober
30.	december	1996	62.888 kr.		november

Skatteankenævnet har endvidere bemærket, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han havde søgt lønnen for december 1996 inddrevet via en advokat. Klageren havde således først engageret sin advokat i forbindelse med, at betalinger i løbet af 1997 udeblev. Af kontroloplysninger fra ToldSkat fremgik det endvidere, at G1 Pack A/S havde bogført en udgift vedrørende konsulenthonoraret for december. Endelig har nævnet sammenholdt udskrifterne fra klagerens bankkonto med udskrifter fra G1 Pack A/S' bankkonto og konkluderet, at der kun var meget få sammenlignelige transaktioner.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren alene var skattepligtig af 367.769 kr. i henhold til konsulentaftalen. Til støtte herfor har repræsentanten fremlagt udskrifter af klagerens og G1 Pack A/S' bankkonti, hvoraf det fremgår, at der ikke var gennemført nogen transaktion vedrørende honorar for december måned. Repræsentanten har endvidere bemærket, at det var skatteadministrationen, der herefter havde bevisbyrden for, at klageren skulle have modtaget beløbet. Repræsentanten har tillige påpeget, at transaktionerne bogført i G1 Pack A/S ikke var af en sådan beskaffenhed, at disse kunne tillægges betydning. Såfremt man alligevel valgte at lægge vægt på bogholderiet i G1 Pack A/S, så kunne man heraf konstatere, at klageren havde en fordring på G1 Pack A/S på 599.318,46 kr., hvorved klageren i konsekvens heraf skulle have nedsat sin skattepligtige indkomst med dette beløb fratrukket moms.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af den indgåede konsulentaftale af den 19. marts 1996 mellem klageren og G1 Pack A/S fremgår det, at klageren skulle fortsætte med at sælge PC-spil på vegne af G1 Pack A/S på det tyske, østrigske og schweiziske marked på konsulentbasis, samt at klageren som vederlag herfor var berettiget til et honorar på 50.000 kr. pr. måned i aftaleperioden. Det bemærkes endvidere, at det var ubestridt, at klageren udførte arbejde på vegne af G1 Pack A/S i perioden april-december måned 1996. Klageren må herefter anses for at have erhvervet endelig ret til beløbet ved udgangen af 1996, hvorfor beløbet som udgangspunkt skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Klageren har endvidere ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at det beløb, han ikke måtte have fået udbetalt i henhold til den indgåede honoraraftale, måtte anses for endeligt tabt i 1996. Indkomstansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

Der er ikke herved taget stilling til, om fradrag vil kunne anerkendes i efterfølgende indkomstår.

Goodwill

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for skattepligtig af en avance på 614.000 kr. i forbindelse med afståelsen af goodwill, jf. ligningslovens § 16E. Nævnet har bemærket, at klageren i henhold til købekontrakten af 19. marts 1996 havde erhvervet ret til det fulde vederlag på 700.000 kr. i indkomståret 1996. Under hensyn til, at klagerens saldo på goodwill pr. 1. januar 1996 udgjorde 86.000 kr. måtte klagerens avance opgøres til 614.000 kr. Skatteankenævnet har endvidere bemærket, at det af G1 Pack A/S' bogføring fremgår, at G1 Pack A/S har foretaget betalinger af 233.000 kr. til klageren den 18. april 1996, 30. maj 1996 og 29. juli 1996. Uanset om klageren måtte have lidt et tab som følge af køberens misligholdelse af købekontrakten har skatteankenævnet vurderet, at tabet måtte anses for at falde uden for rammerne for almindelige driftstab, der er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, litra a. Skatteankenævnet har herefter konkluderet, at tabet måtte anses for et ikke-fradragsberettiget formuetab, jf. statsskattelovens § 5.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren aldrig modtog den sidste ratebetaling på 233.000 kr. for goodwill, hvorfor beløbet ikke skal medregnes i forbindelse med opgørelsen af avancen ved salg af goodwill. Repræsentanten har bl.a. bemærket, at der i købekontrakten var indsat et ejendomsforbehold, hvorefter klageren kunne kræve ejendomsretten til det solgte tilbage i tilfælde af misligholdelse. I kraft heraf måtte ejendomsretten anses for at være gået tilbage, hvorefter afhændelsen skal opgøres som et nyt salg med en deraf følgende salgspris på 467.000 kr. Dette bekræftes endvidere af, at klageren efter konkursen i G1 Pack A/S drev denne virksomhed videre i personligt regi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af købekontrakt underskrevet den 19. marts 1996 fremgår det, at klageren overdrog sin virksomhed til G1 Pack A/S. Købesummen blev fastsat til 700.000 kr., der skulle betales med 233.000 kr. kontant på aftaletidspunktet, 233.000 kr. kontant 60 dage efter overdragelsen, og 234.000 kr. kontant 120 dage efter overdragelsen. Under hensyn hertil må klageren anses for at have erhvervet endeligt ret til det samlede beløb på 700.000 kr. i indkomståret 1996. Hele beløbet skal derfor medregnes i klagerens skattepligtige indkomst. Et eventuelt efterfølgende tab er indkomstopgørelsen uvedkommende, da klageren ikke kan anses for næringsdrivende med køb og salg af fordringer mv., jf. den dagældende kursgevinstlovs § 3, stk. 1. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

Konsulentaftalens bestemmelser om vederlag og godtgørelse af udgifter er sålydende:

"...

§ 3

Der udbetales A kr. 50.000,00 skriver halvtredstusinde kroner og 00 ører + Moms, pr. måned i aftaleperioden Månedlig á conto. Beløbet ligger fast i aftalens løbetid. Beløbet udbetales som B-indtægt månedsvis bagud, således at honoraret er til rådighed på den sidste dag i en måned.

Udover ovennævnte faste månedlige beløb modtager A 15 %, skriver femten, af G1 Packs nettooverskud af salg på det tyske, østrigske og schweiziske marked beregnet før afskrivning og skat. A modtager månedligt et á conto beløb stor kr.

Der sker endelig opgørelse halvårligt i det selskabets revisor udarbejder sådan en opgørelse.

§ 4.

G1 Pack A/S stiller bil til rådighed for A, idet der stilles en bil af mærke "..." tillige med benzinkort.

Benzinkort kan alene anvendes til indkøb af benzin, olie eller andre til bilens vedligeholdelse nødvendige effekter. Originalbilag samles og fremsendes løbende til G1 Pack A/S. Mod originalbilag honoreres leje af hotelværelse og fortæring, i en rimelig standard. Disse fremsendes ligeledes løbende til G1 Pack A/S.

Bilag der honoreres vil blive udbetalt tillige med det månedlige konsulenthonorar således at bilag der modtages inden 20. i en måned, vil blive udbetalt sammen med honoraret ultimo måneden. Bilag modtaget senere udbetales måneden efter."

På en faktura af 12. november 1996 fra H1 Group til G1 Pack A/S på 32.231 kr. er anført følgende tekst: "Udlæg for rejse til Hamburg. Telefonudlæg .... Husleje udlæg .... Prøver af spil udlæg ".

Det fremgår af udskrifter fra F1-Bank, at der henholdsvis den 13. februar 1997 og den 24. marts 1997 er indsat 62.500 kr. på As konto. Det er med håndskrift påført udskrifterne, at disse indbetalinger vedrører januar og februar 1997.

Den 8. oktober 1997 skrev advokat TS således til G1 Pack A/S:

"...

Som advokat for A skal jeg herved på dennes vegne kræve følgende beløb betalt:

1	Manglende betaling for konsulentarbejde i henhold til kontrakt. Beløbet udgør i henhold til kontrakten kr. 62.500,00 pr. måned inklusive moms. I månederne, marts, april, maj, juni, juli og august 1997 er der alene udbetalt kr. 31.250,00 inklusive moms, således at der for de pågældende måneder resterer i alt	kr.	187.500,00
	hvortil kommer manglende beløb for september 1997	kr.	62.500,00
	I alt	kr.	250.000,00
2	I forbindelse med G1 Pack A/S' overtagelse af selskabet H1 Group mangler der i henhold til den indgåede aftale betaling for 3. rate	kr.	233.000,00
3	I henhold til indgået aftale skulle G1 Pack A/S betale huslejen for H1 Group på ..., fra april 1996 til juni 1997. Der er tidligere udsendt fakturaer på kravet, i alt	kr.	59.672,38
	I alt	kr.	542.672,38

G1 Pack A/S blev taget under konkursbehandling den 19. november 1997. På et kontoudtog fra bogholderiet hos G1 Pack A/S, der er opgjort pr. 30. november 1997, er A anført som kreditor med 62.500 kr. Teksten ud for posteringen er "A for dec".

Kuratorerne afgav den 20. marts 1998 redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 2. Af redegørelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Efter en nærmere gennemgang af det konkursramte selskabs forhold har det kunnet konstateres, at den bogføring, der lå til grund for indholdet af den udsendte cirkulæreskrivelse I med tilhørende redegørelse i medfør af konkurslovens § 125, stk. 1, på en række punkter er misvisende.

...

1. Baggrunden for konkursen

G1 Pack A/S og moderselskabet G1 Pack Holding ApS, indgik primo 1997 i en samarbejdsaftale med det norske selskab, G2 Scandinavia ASA, Norge.

I forbindelse hermed blev der indgået en række aftaler, hvorved G2 Scandinavia ASA, Norge, blev ejer af såvel G1 Pack Holding ApS samt G1 Pack A/S, mod at anpartshaverne i G1 Pack Holding ApS samt G1 Pack Holding ApS modtog aktier i G2 Scandinavia ASA, Norge.

Formålet med disse aftaler var bl.a. at skabe en betydelig distributør på det nordiske marked af bl.a. CD-Rom-spil m.v.

...

Det har efterfølgende kunnet konstateres, at G1 Pack A/S i hele 1997 har været i en særdeles vanskelig likviditetsmæssig situation, idet der løbende har været indgivet konkursbegæringer mod selskabet, ligesom selskabet har været involveret i en lang række retssager.

..."

Af et brev af 26. oktober 2004 fra kurator, advokat Finn Mejnertsen, fremgår det, at konkursboet G1 Pack A/S blev afsluttet den 20. december 2002 i medfør af konkurslovens § 143, stk. 2.

Der er under sagen blevet dokumenteret skriftlige erklæringer fra tidligere bogholder i G1 Pack A/S NB, tidligere økonomichef i samme virksomhed JG samt fra As revisor registreret revisor LD.

NB har den 7. marts 2004 afgivet følgende erklæring:

"...

Jeg ... kan bekræfte, at bl.a., konsulentaflønning til A/H1 Group, ofte blev betalt senere end forfald. Dette skyldtes, at G1 Pack A/S, var i en yderst trængt økonomisk situation.

Vedr. forevist kontospecifikation pr. 30/11-1997 fra G1 Pack A/S ... er der bogført konsulenthonorar for dec. måned 1996, som kreditpostering, på As/H1's konto, det vil sige, G1 Pack A/S, har beløbet med som en skyldig post til A/H1.

..."

Den 20. maj 2005 har JG afgivet følgende erklæring:

"...

I relation til verserende retssag vedrørende et salg i 1996 af daværende firma H1 Group, v/direktør A til G1 Pack A/S, v/nu afdøde direktør MB kan jeg meddele, at jeg har været ansat i firmaet G1 Pack A/S som økonomichef, men fratrådte jobbet i maj 1996 og overgik til deltidsbeskæftigelse i firmaet (2 dage ugentlig) og IKKE er bekendt med, at der skulle være fundet nogen overtagelse sted, endsige fundet nogen betaling sted foranlediget af de førte forhandlinger, - bl.a. grundet manglende likviditet hos firmaet G1 Pack A/S."

Registreret revisor LD har endelig den 3. juni 2005 erklæret følgende:

"...

På given foranledning skal jeg herved erklære at A efter min bedste overbevisning ikke har modtaget de omtalte kr. 50.000 + moms fra G1 A/S. Min gennemgang har tidligere omfattet samtlige kontoudtog fra As pengeinstitut.

Desuden skal bekræftes at aftalen om firmakøb af G1 A/S fra A blev misligeholdt fra G1's side idet der ikke blev erlagt fuld betaling, hvorefter As fortsatte sine aktiviteter under eget firma på adressen ...

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han i dag modtager efterløn. Han er uddannet på Niels Brock. Han startede H1 Group i 1994 sammen med to kolleger, som han dog købte ud efter ca. et halvt år. De solgte Cd-romprodukter på det tysktalende marked. Produkterne kom fra G1 Pack, og han var selskabets eneforhandler i området. Til gengæld var G1 Pack hans eneste leverandør. Ejeren af G1 Pack, MB, så en stor fremtid i det tysktalende marked. Det var MBs opfattelse, at G1 Pack kunne udvikle dette marked yderligere, hvis selskabet foretog et opkøb af H1 Group. Han forhandlede en aftale med MB, og i foråret 1996 indgik de overdragelsesaftalen. I realiteten solgte han sit kundekartotek og sin viden på det tysktalende marked. Han forbeholdt sig ejendomsretten til det solgte efter råd fra sin revisor. Revisoren var skeptisk med hensyn til G1 Packs betalingsevne. Han var imidlertid nødt til at sælge, da MB truede med at opsige samarbejdet. Han var tilfreds, såfremt han bare fik en del af pengene. Der var en god udvikling i det tysktalende marked, og i forbindelse med overdragelsen blev der derfor tillige indgået en konsulentaftale om hans fortsatte salg. Han fakturerede G1 Pack hver måned for konsulentarbejdet, men arbejdet ophørte i begyndelsen af sommeren i 1997. På daværende tidspunkt var den økonomiske situation i G1 Pack så anstrengt, at selskabet var ved at kuldsejle, og det var ikke muligt at fortsætte samarbejdet. Det kom aldrig på tale, at han skulle have udbetalt 15 % af G1 Packs nettooverskud af salget på det tysktalende marked, selv om det fremgår af konsulentaftalen. Han fik heller aldrig stillet bil og benzinkort til rådighed. Han afregnede sine udlæg til hotel, fortæring og benzin mv. efter regning, og han fik pengene med to eller tre måneders forsinkelse. Han fik ikke kontorplads ved G1 Pack, og han fortsatte derfor på sin hidtidige arbejdsplads på ... De indgik en mundtlig aftale om, at han skulle have refunderet sine udgifter til husleje, telefon og telefax. I 1996 og 1997 måtte han konstant rykke G1 Pack for betalinger. MBs bemærkning til rykkerne var, "at den smule penge, de havde, måtte de dele bedst muligt imellem sig". Det fungerede tåleligt i omkring 1 år. Han har kun haft en konto i F1-Bank, og det var den konto, som G1 Pack indbetalte på. Revisor KO har med håndskrift påført de enkelte måneder på kontoudskrifterne fra banken. Først skulle G1 Pack indsætte pengene på hans konto, men senere var han nødt til at afhente checken for at være sikker på at få pengene. For juni 1996 fik han 68.864 kr., hvilket uden tvivl dækker over hans honorar, moms, refusion af rejseomkostninger, hotelregninger mv. Den 12. november 1996 opgjorde han diverse udlæg og sendte en faktura på 32.231 kr. til G1 Pack. Der er tale om en standardfaktura, som var vedlagt de sædvanlige bilag til dokumentation af de afholdte udgifter. Han har ikke ført posterne som udgifter i sit eget regnskab, da han har sendt de originale bilag til G1 Pack. Han har utvivlsomt rykket for betalingen af denne faktura. Han arbejdede også for G1 Pack i december 1996, men han har aldrig fået honoraret for denne måned udbetalt. Allerede dengang gav revisor LD udtryk for, at det var vigtigt, at der blev foretaget en nøjagtig registrering af betalingerne, fordi G1 Pack sandsynligvis ville blive opløst. Umiddelbart efter udgangen af 1996 rykkede han adskillige gange for betaling. Da det blev helt umuligt at få penge fra G1 Pack, opsøgte han en advokat for at få denne til at skrive til selskabet, men det var på daværende tidspunkt håbløst. Advokaten har ikke rykket for honoraret for december 1996, men det skyldes sandsynligvis en forglemmelse. Advokatens opgørelse bygger på tal, som han har fået fra revisoren. Udgangspunktet for beregningen af konsulenthonoraret i hans årsregnskab for 1996 er 8 x 50.000 kr. med fradrag af de nævnte udlæg på 32.231 kr., da han hverken har fået udbetalt honoraret for december måned eller fået udlæggene godtgjort. Han har aldrig fået noget brev fra konkursboet, og han har heller ikke anmeldt sit krav i boet. Hans advokat fortalte, at det under alle omstændigheder ville være udsigtsløst. Omkring februar 1997 blev han klar over, at beløbene var tabt. Han havde ikke gode muligheder for at opnå anden beskæftigelse, og han fortsatte derfor med at arbejde for G1 Pack, selv om selskabet havde betalingsvanskeligheder. Han håbede på at få en del af sit honorar. Salgssummen for goodwill blev alene betalt ved, at han modregnede med indbetalinger fra kunder. Han kunne kun modregne to af afdragene, og han mangler fortsat at få 233.000 kr., som udgør det sidste afdrag. Da han ikke kunne få pengene fra G1 Pack, etablerede han igen sit eget salgsselskab. Han flyttede til ..., hvor han solgte de samme produkter til de samme kunder. Han købte nu produkterne i England. Det er hans opfattelse, at handlen mellem ham og G1 Pack er gået tilbage. Han fik på et tidspunkt en opringning fra JG, der var økonomiansvarlig i G1 Pack. JG var ophidset og sagde, at der var tale om overtrædelse af en konkurrenceklausul. Han fortalte JG, at der fra G1 Packs side ikke var sket betaling som aftalt, og at han på den baggrund var berettiget til at tage sin virksomhed tilbage. Han hørte ikke siden fra G1 Pack. Han har ikke skrevet til G1 Pack og ophævet handlen, men det gav sig selv, at han kunne genoptage sit tidligere salg.

Procedure

A har gjort gældende, at han aldrig har modtaget honoraret på 50.000 kr. for december 1996, hvilket stemmer overens med kontoudskrifterne fra F1-Bank. Det fremgår også af kontoudskriften fra bogholderiet hos G1 Pack A/S, at beløbet ikke er blevet betalt, ligesom hans forklaring om, at han aldrig har modtaget honoraret, støttes af erklæringerne fra NB og revisor LD. A regnede allerede ved årsskiftet 1996/1997 med, at beløbet kunne være tabt. Af hans regnskab for 1997 fremgår tydeligt, at han hverken regnede med at få honoraret for december 1996 eller godtgørelsen fra november 1996. Efter en konkret vurdering må honoraret på 50.000 kr. anses for endeligt tabt i indkomståret 1996. Alternativt må A være berettiget til at få fradrag for beløbet i et senere indkomstår, såfremt landsretten er enig i, at han ikke har modtaget beløbet. For så vidt angår As udlæg på 32.231 kr. bør der efter statsskattelovens § 6 indrømmes ham fradrag for beløbet i indkomståret 1996, da der er tale om sædvanlige driftsudgifter. Underbilagene til fakturaen af 12. november 1996 er fremsendt til konkursboet, og det har ikke været muligt for A at få dem frem. Efter indholdet af fakturaen må det lægges til grund, at han har afholdt udgifterne, og at han ikke har fået disse refunderet af G1 Pack A/S. A valgte efter råd fra sin advokat at lade være med at anmelde kravene i konkursboet, og han har heller ikke haft grund til at anmelde disse, da konkursboet er blevet afsluttet i medfør af konkurslovens § 143, stk. 2.

Vedrørende goodwill har A gjort gældende, at han ikke har modtaget det sidste afdrag på 233.000 kr. Hans forklaring herom støttes af erklæringerne fra JG og revisor LD. Det må lægges til grund, at A i foråret 1997 foretog en de facto tilbagetagelse af virksomheden, og han har derfor ikke erhvervet endelig ret til det oprindeligt aftalte beløb på 700.000 kr., men alene 2/3 af summen. Dette svarer til det beløb, A havde modregnet for, da han ophævede handlen.

Skatteministeriet har gjort gældende, at A erhvervede ret til honoraret for december 1996 i det pågældende år, og honoraret skal derfor indtægtsføres i 1996, uanset om han har modtaget honoraret eller ej. Det bør endvidere lægges til grund, at A har modtaget honoraret, da der ikke kan lægges afgørende vægt på erklæringen fra bogholderen. Tværtimod er det i kuratorernes redegørelse oplyst, at bogføringen i G1 Pack A/S på mange punkter var misvisende. Hverken A eller dennes advokat har rykket for honoraret for december, uanset at der er rykket for andre beløb. Ifølge As fakturaer for perioden op til december 1996 skulle beløbene udbetales direkte til ham, og der kan derfor ikke lægges vægt på kontoudtogene fra F1-Bank. Under alle omstændigheder har A ikke godtgjort, at honoraret er endeligt tabt i 1996, hvilket også fremgår af As egen forklaring. G1 Pack A/S blev først erklæret konkurs i november 1997, og boet blev sluttet i 2002. G1 Pack A/S var således i drift i både 1996 og 1997, hvor A udførte arbejde for selskabet og fik honorar herfor. Det bestrides, at A er berettiget til at få et fradrag for udlæg på 32.231 kr., da beløbet er udokumenteret, og A ikke på nogen måde har forsøgt at dokumentere dette ved eksempelvis at fremlægge lejekontrakt og udskrifter vedrørende hans kreditkort. Af konsulentaftalen fremgår, at A var berettiget til at få godtgjort sine udlæg, og man må derfor gå ud fra, at dette også er sket. Der er da heller ikke rykket for betaling, hverken fra A eller dennes advokat.

Vedrørende goodwill har Skatteministeriet gjort gældende, at As fortjeneste efter den dagældende § 16 E, stk. 7, i ligningsloven skal opgøres på baggrund af den samlede afståelsessum, uanset om den sidste rate er betalt eller ej. Fortjenesten på 614.000 kr. skal beskattes i 1996, idet det var det indkomstår, hvori der blev indgået en endelig aftale mellem parterne. Der er intet skriftligt, der viser, at handlen skulle være gået tilbage, og der er derfor ikke grundlag for nærmere at overveje, hvorledes der i givet fald ville skulle forholdes med hensyn til fortjenesten. A har endvidere ikke dokumenteret, at den sidste rate på 233.000 kr. ikke er blevet betalt. Uanset om dette måtte være tilfældet, er han ikke berettiget til noget fradrag i indkomsten, da han hverken er omfattet af den i den dagældende kursgevinstlovs § 3, stk. 1, eller § 4 nævnte personkreds.

Landsrettens begrundelse og resultat

Løn og godtgørelse.

Af konsulentaftalen fremgår, at A som honorar for sit arbejde bl.a. skulle have udbetalt 50.000 kr. om måneden, og at hans udgifter til transport, fortæring og ophold ville blive godtgjort af G1 Pack A/S.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at honorarer og godtgørelse, bortset fra april og maj 1996, blev udbetalt direkte til A, og at han tillige anvendte modtagne indbetalinger fra kunder til modregninger overfor selskabet. På den baggrund kan der ikke lægges vægt på posteringer på As konto i F1-Bank eller på posteringer i G1 Pack A/S' bogføring. En bogføring der i øvrigt ifølge kuratorernes redegørelse på en række punkter var misvisende.

Herefter og under hensyn til, at de omhandlede krav på 32.231 kr. og 50.000 kr. ikke var medtaget i advokatens incassoskrivelse af 8. oktober 1997, findes A ikke at have godtgjort, at han ikke har fået udbetalt de omhandlede beløb. Det er i vurderingen tillige tillagt betydning, at det ikke nærmere er dokumenteret, hvilke udgifter, der har dannet grundlag for udstedelsen af fakturaen, og at A også efter december 1996 har fået udbetalt løn.

Goodwill

As fortjeneste vedrørende goodwill skal efter den dagældende § 16 E i ligningsloven opgøres på baggrund af den samlede afståelsessum, og fortjenesten skal beskattes i 1996, idet A erhvervede ret til købesummen i dette indkomstår. Selv om den sidste rate på 233.000 kr. ikke måtte være blevet betalt, findes A hverken med hjemmel i § 3, stk. 1, eller § 4 i den dagældende kursgevinstlov at kunne fradrage beløbet i sin indkomst. Det, A har anført om tilbagetagelse af virksomheden, kan ikke føre til et andet resultat.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet i det hele.

Det pålægges A som den tabende part at betale 20.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet svarende til et passende beløb til udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, betale 20.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.