Dokumentets metadata

Fogedret - udlagte effekter - ejerforhold - hjemvisning

Landsretten hjemviste fogedretten i St. Heddinges kendelse om, at ToldSkats udlæg i nogle smykker skulle ophæves. ToldSkat havde foretaget udlæg i nogle smykker, der under udlægsforretningen blev båret af skyldneren. På trods af skyldneren og dennes ægtefælles samstemmende forklaringer, fandt landsretten det ikke godtgjort, at smykkerne tilhørte skyldnerens hustru. Landsretten lagde navnlig vægt på, at skyldneren bar smykkerne under udlægsforretningen, og at der for så vidt angik det ene af smykkerne var uoverensstemmelse mellem den vægt, der var angivet på en kvittering, hvoraf fremgik, at smykkerne var købt af hustruen og smykkets faktiske vægt. Som følge heraf fandt landsretten, at ToldSkats udlæg i smykkerne havde været berettiget og derfor ikke burde have været ophævet af fogedretten. Sagen blev derfor hjemvist til fogedretten til fornyet behandling.

Parter

Skatteministeriet v/Told- og Skattestyrelsen v/ToldSkat
(ka v/advokat Morten Bjerregaard Nielsen)

mod

1. A
2. B

Afsagt af landsdommerne

A. F. Wehner, Jan Uffe Rasmussen og Susanne Ravn (kst.) førstnævnte som rettens formand

----------

Store-Heddinge Byrets kendelse af 17. juni 2005 i FS 1680/2004

Denne sag vedrører prøvelse af et pantefogedudlæg. Sagen drejer sig om, hvorvidt nogle smykker, som pantefogeden foretog udlæg i den 10. oktober 2004, tilhører skyldneren eller skyldnerens tidligere hustru.

B er indtrådt i sagen i medfør af retsplejelovens § 499.

Under sagen, der er modtaget i fogedretten den 15. december 2004, har ToldSkat nedlagt påstand om, at udlægget foretaget den 10. oktober 2004 stadfæstes for så vidt angår guldhalskæde med medaljon og guldarmbånd (ankerkæde).

A og B har nedlagt påstand om, at udlægget ophæves, og at guldhalskæde med medaljon og guldarmbånd (ankerkæde) udleveres til B.

Sagens omstændigheder er følgende

A har i følge det oplyste en restance til ToldSkat. Fordringen kan efter de fremlagte dokumenter opgøres til 319.134,39 kr. Beløbet angår skyldig A-skat, moms, renter m.v. Han har været gift med B. Parterne har oplyst, at de er blevet skilt som følge af sagen, men at de fortsat bor sammen. B hæfter ikke for nogen del af fordringen.

I forbindelse med en verserende kontrolsag mod A blev ToldSkat ved en ransagning på As bopæl opmærksom på, at A bar en ikke ubetydelig mængde guldsmykker. Der blev endvidere under ransagningen bl.a. beslaglagt et foto af A og B, hvor de bærer nogen af de smykker, sagen drejer sig om. (Sagens bilag A). Ved kontrolsagen blev regionen endvidere opmærksom på, at A skulle på en rejse til ... den 3. oktober 2004 til den 10. oktober 2004. Regionen kontaktede i den forbindelse pantefogeden og informerede pantefogeden om dette.

Det resulterede i, at pantefoged den 10. oktober 2005 [2004.red] i lufthavnen foretog en udlægsforretning mod A. Forretningen blev foretaget uden forudgående underretning. Under forretningen gjorde pantefogeden bl.a. udlæg i 1 stk. guldhalskæde med medaljon og 1 stk. guldarmbånd (ankerkæde). Det fremgår af fogedbogen for den 10. oktober 2004, at A allerede under udlægsforretningen gjorde opmærksom på, at genstandene tilhørte B som særeje.

B har ved skrivelser af 27. oktober 2004 og 3. november 2004 til ToldSkat gjort opmærksom på, at guldhalskæden med medaljon og guldarmbåndet (ankerkæden) tilhører hende. B har i forbindelse med fogedsagen fremlagt en kvittering vedrørende køb af guldhalskæden dateret den 7. februar 2001. Hun har endvidere fremlagt fotos, hvor hun bærer guldhalskæden uden medaljon og guldarmbåndet (ankerkæden).

ToldSkat har fremlagt et foto af en brevvægt. På brevvægten ligger guldhalskæden med medaljonen. Brevvægtens display viser 318 gram.

Forklaringer

A har behørigt formanet forklaret, at han er blevet skilt fra B på grund af sagen. De bor dog fortsat sammen. Den 10. oktober 2004 blev han stoppet af pantefoged, VH i lufthavnen. Hun foretog her udlæg i diverse smykker, et ur og en lighter. Han bar guldhalskæden med medaljon og guldarmbåndet (ankerkæden), da han blev stoppet. Det er B, der ejer guldhalskæden og guldarmbådet (ankerkæden). Det er hans bror, der har lavet medaljonen. Hans bror er guldsmed. Medaljonen er lavet til familien AB. Det er lige så meget B som ham, der ejer medaljonen. Det er meningen, at den skal gå i arv til deres børn. Guldarmbåndet (ankerkæden) har hans bror lavet til B. Årsagen til, at han bar den i lufthavnen var, at den irriterede B, idet den hele tiden hang fast i hendes trøje. Ankerkæden er så lille, at den næsten ikke kan nå rundt om hans håndled. Han sagde i lufthavnen til VH, at smykkerne ikke tilhørte ham. Han forsøgte ikke på noget tidspunkt at skjule smykkerne med sin skjorte.

B har behørigt formanet forklaret, at hun ejer guldhalskæden. Den har hun købt af en person ved navn HJ for 18.000 kr. Hun har fremlagt den kvittering, hun fik i forbindelse med købet. Medaljonen ejes af hende og A i fællesskab. Den er opbygget over en årrække af As bror. Den er lavet til familien. Hun var med på ferien i .... Hun var således også til stede i lufthavnen. Hun havde imidlertid mistet sin bagage og måtte derfor stå i kø næsten 1 time for at anmelde den savnet. Det er korrekt, at A havde guldhalskæden og guldarmbåndet (ankerkæden) på i lufthavnen. Hun har fået guldarmbåndet (ankerkæden) i fødselsdagsgave for flere år siden. Armbåndet var oprindelig tyndt, men hun har senere fået As bror til at gøre det tykkere med gammelt guld, som hun havde liggende. De billeder, hun har fremlagt, viser bl.a. hvordan guldarmbåndet så ud, før det blev lavet om. Under rejsen hang guldarmbåndet hele tiden fast i hendes trøje. Hun bad derfor A tage armbåndet på. Hun ved ikke, hvad guldhalskæden vejer.

HJ har behørigt formanet forklaret, at han kender B gennem sin hustru. Han ejede tidligere guldhalskæden. For 3 - 4 år siden var han i stor pengenød. Han solgte derfor armbåndet til B for 18.000 kr. Han var ikke klar over, hvad guldhalskæden vejede. Da han skrev kvitteringen, skønnede han kædens vægt. Han solgte kæden til B på en pub , hvor han tidligere kom meget. Han forlangte det samme for kæden, som han selv havde givet. Han forhørte sig ikke hos nogen om, hvad kæden måtte være værd.

VH har behørigt formanet forklaret, at udlægsforretningen den 10. oktober 2004 var planlagt på forhånd. A bar guldhalskæden med medaljon og guldarmbåndet (ankerkæden), da hun antraf ham i lufthavnen. Da hun først fik øje på A i lufthavnen, var guldhalskæden og guldarmbåndet (ankerkæden) synlige. Senere havde han knappet skjorten op, ligesom for at skjule smykkerne. A havde en langærmet skjorte på. Hun havde ikke kontakt med A i ankomsthallen. Hun kan derfor ikke med sikkerhed sige, om han var klar over, at hun var til stede. Hun foretog udlæg i smykkerne. A var ikke meget for at vise guldhalskæden frem. A bad først om at få tilkaldt en advokat, men senere frafaldt han dette. Hun har udleveret Gucci-uret og det andet guldarmbånd til en person ved navn SL, da det efterfølgende har vist sig, at disse tilhørte hende.

Procedure

ToldSkat har til støtte for deres påstand anført, at A bar smykkerne i lufthavnen. Han forsøgte endvidere at skjule disse for ToldSkat i lufthavnen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at smykkerne reelt tilhører B. Kvitteringen for købet af guldhalskæden bør tilsidesættes, da der er anført en forkert vægt på kvitteringen. Endvidere er det bogstavet A og ikke B, der står på medaljonen.

A og B har til støtte for deres påstand anført, at smykkerne tilhører B. Dette er for guldhalskædens vedkommende dokumenteret ved den fremlagte kvittering og ved HJs forklaring. For så vidt angår medaljonen, må det efter parternes forklaringer lægges til grund, at den tilhører dem i sameje. Der kan herefter ikke foretages udlæg i den. Endelig er det ved Bs forklaring sammenholdt med de fremlagte billeder dokumenteret, at guld-armbåndet (ankerkæden) tilhører B.

Fogedrettens bemærkninger

Det fremgår af fogedbogen for den 10. oktober 2004, at A allerede under fogedforretningen gjorde opmærksom på, at de to genstande tilhørte B som særeje. Det lægges herefter til grund ved bedømmelsen af sagen, at A allerede fra udlæggets foretagelse henviste til, at smykkerne tilhørte B.

Efter bevisførelsen, herunder særligt vidnet HJs forklaring samt den fremlagte kvittering, lægges det til grund, at B købte Guldhalskæden i 2001 for 18.000 kr. af HJ. Da guldhalskæden således tilhører tredjemand, var det uberettiget, at der blev foretaget udlæg i den under fogedforretningen den 10. oktober 2004.

Efter B og As forklaringer lægges det til grund, at medaljonen blev lavet af As bror, og at den tilhører dem i sameje. Da der er foretaget udlæg i hele medaljonen, og da der er en medejer, findes udlægget herefter ikke at kunne kunne opretholdes.

Efter Bs forklaring sammenholdt med de billeder, der er fremlagt af hende, hvor hun bærer guldarmbåndet (ankerkæden), lægges det til grund at guldarmbåndet (ankerkæden) tilhører hende. Da guldarmbåndet (ankerkæden) således tilhører tredjemand, var det uberettiget, at der blev foretaget udlæg i det under fogedforretningen den 10. oktober 2005[2004.red], hvorfor

b e s t e m m e s

Udlægget foretaget hos A den 10. oktober 2004 af ToldSkat , Region Ballerup ophæves.

ToldSkat skal herefter udleverer 1 stk. guldhalskæde med medaljon og 1 stk. guldarmbånd (ankerkæde) til B.

ToldSkat skal inden 14 dage betale 6.000 kr. i sagsomkostninger til A og B.

-----------

Østre Landsrets kendelse af 25. august 2005 , 1.afdeling, B-2100-05

Efter votering afsagdes sålydende

Uanset A og Bs samstemmende forklaringer har landsretten ikke fundet det godtgjort, at de i sagen omhandlede smykker tilhørte B helt eller delvist.

Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at A bar smykkerne under udlægsforretningen, og at der for så vidt angår halskæden er uoverensstemmelse mellem den vægt, der er angivet på kvitteringen og halskædens faktiske vægt.

ToldSkats udlæg i de nævnte smykker burde derfor ikke være ophævet af fogedretten. Da udlæggene som følge af fogedrettens kendelse er ophørt med at eksistere jf. U 1975.130HK og U 2005.1302 ØLK hjemvises sagen til fogedretten til fornyet behandling.

T h i b e s t e m m e s

Sagen hjemvises til fogedretten til fornyet behandling.

Fogedrettens omkostningsafgørelse ophæves, idet bemærkes, at spørgsmålet om sagsomkostningerne for fogedretten, må afgøres i forbindelse med sagens endelige afgørelse.

Indkærede, B, betaler inden 14 dage 2.000 kr. til Skatteministeriet i kæremålsomkostninger for landsretten.