Dokumentets metadata

Stipendium modtaget i udlandet skattepligtigt i Danmark

Norsk studerende blev ikke anset for omfattet af artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, da hun umiddelbart før studiets påbegyndelse var hjemmehørende i Danmark.

Klagen vedrører, om stipendium modtaget fra Norge er skattepligtigt i Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har for indkomstårene 2001 og 2002 ikke anset stipendium modtaget fra Norge med henholdsvis 63.691 kr. og 33.320 kr. for skattefrit i henhold til artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren, der er norsk statsborger, flyttede den 1. oktober 1996 fra Norge til Danmark.

I perioden fra 1. oktober 1996 til ca. 1. juni 1997 deltog klageren i et dansekursus på B. I perioden fra 1. september 1997 til ca. 1. april 1998 deltog klageren i et kursus i kropsterapi og massage på C .

Klageren har oplyst, at hun i juni, juli og august måned 1997 og i perioden fra 1. april til ca. 1. september 1998 har opholdt sig i Norge, og at hun fremlejede sin bolig i perioden fra 1. april til 1. september 1998 for 1.500 kr. pr. måned. Fremlejeren har ikke været tilmeldt det danske folkeregister.

Den 1. september 1998 påbegyndte klageren teologistudiet på D Universitet.

Klageren blev den 21. juli 2001 gift med E, der er dansk statsborger i Norge. Ægteparret havde i indkomstårene 2000 og 2001 et barn, der er født den 28. oktober 2000.

Klageren og hendes ægtefælle udrejste fra Danmark til Norge henholdsvis den 1. juni 2003 og den 30. juni 2003.

Klageren har været tilmeldt folkeregisteret i Danmark i følgende perioder:

Klageren har i indkomstårene 2001 og 2002 modtaget stipendium fra F i Norge med henholdsvis 68.485 NOK og 34.000 NOK, svarende til henholdsvis 63.691 kr. og 33.320 kr. Stipendiet er skattefrit i Norge.

Skatteankenævnets afgørelse

Klageren er i indkomstårene 2001 og 2002 skattepligtig til Danmark af stipendium modtaget fra Norge med henholdsvis 68.485 NOK og 34.000 NOK, svarende til henholdsvis 63.691 kr. og 33.320 kr.

Efter artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande er det en betingelse for at kunne oppebære studiestøtten skattefrit, at klageren, umiddelbart inden hun påbegyndte sit studium, var hjemmehørende i Norge.

Det fremgår af ligningsvejledningen 2001 afsnit D.A.1.1.2., at man normalt betragtes som havende bevaret sin tilknytning til Danmark, hvis man fortsat har rådighed over en bolig i Danmark og ikke fremlejer/udlejer denne uopsigeligt i mindst 3 år.

Klageren har siden 1. oktober 1996 haft bopæl i Danmark og er først påbegyndt uddannelsen 1. september 1998. I den mellemliggende periode har hun opholdt sig delvis i Danmark og delvis i Norge, men har bevaret bopæl i og tilknytning til Danmark og dermed den fulde skattepligt til Danmark i hele perioden.

Klageren findes ikke ved sit ophold i Norge at have opgivet tilknytningen til Danmark på en sådan måde, at skattepligten i henhold til kildeskatteloven er ophørt. Der er herved henset til, at klageren havde søgt ind på teologistudiet ved D Universitet og ikke opgav sin lejlighed, men valgte at fremleje lejligheden for en kort periode på 5 måneder og beholde sin danske adresse for at sikre sig muligheden for at komme retur til Danmark.

Da klageren således umiddelbart før påbegyndelsen af sit studium ikke var hjemmehørende i Norge, men derimod i Danmark, er hun ikke omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 20. Klageren er således fuldt skattepligtig til Danmark, også af beløb udbetalt af F i Norge.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at stipendium modtaget fra Norge med henholdsvis 63.691 kr. og 33.320 kr. i indkomstårene 2001 og 2002 er skattefrit i henhold til artikel 20 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. september 1996 mellem de nordiske lande.

Til støtte for påstanden har klageren bl.a. anført, at hun er norsk statsborger, at hun udelukkende har opholdt sig i Danmark i uddannelsesøjemed, og at hun umiddelbart før studieopholdet i Danmark var hjemmehørende i Norge. Studiestøtten, der er et skattefrit stipendium fra F i Norge, skal derfor ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst i Danmark

Studiestøtten fra Norge er efter norske regler skattefri. Som studerende får man et fast årligt beløb fra Lånekassen i Norge. Hvor stor en del, der gives som stipendium, og hvor stor en del, der gives som lån, varierer afhængig af studieprogression, sygdomsperioder, barsel/graviditet osv. Da hun i oktober 2000 fik en datter, blev en stor del af studielånet for 2001 konverteret til stipendium. Dette skyldes, at en kvinde på barsel skal have det samme årlige beløb til sin rådighed som andre studerende og samtidig skal slippe for at få et uforholdsmæssigt stort studielån. Hvis et sådant fødselsstipendium skal beskattes, får en kvinde på barsel langt færre penge til sin rådighed end ellers, og F’s intentioner falder bort.

Umiddelbart efter gymnasiet var hun i sommeren 1994 udsat for en bilulykke. Hun fik to alvorlige brud i ryggen og var invalideret i en længere periode. Hun var blevet optaget på Teologisk Fakultet på Universitetet i Oslo, men kom på grund af ulykken aldrig i gang med at studere. Hun modtog behandlinger i form af terapier (psykologhjælp) og massage, og da hun igen blev i stand til at bruge sin krop, fandt hun det meningsfuldt at vælge den retning uddannelsesmæssigt. Hun flyttede derfor til Danmark den 1. oktober 1996, da Danmark har flere og bedre uddannelsestilbud inden for dette område end Norge, og da hun havde tilmeldt sig B. Der var tale om et dansekursus, der strakte sig over 8 måneder, og som var hårdt både fysisk og psykisk. De første måneder var hun ikke tilmeldt det danske folkeregister, da hun ikke troede, at det var nødvendigt, og da hun regnede med at rejse hjem til Norge efter afsluttet kursus. Det var imidlertid i flere situationer upraktisk ikke at have et dansk cpr.nr. Da hun i øvrigt skulle tilmelde sig det danske folkeregister, hvis hun opholdt sig i landet i mere end 6 måneder, meldte hun herefter flytning til Danmark. Efter afsluttet dansekursus ca. pr. 1. juni 1997 rejste hun tilbage til Norge. Hun beholdt dog sin adresse i Danmark de næste måneder, da hun overvejede at videreuddanne sig i Danmark.

I 1997 købte hendes forældre en gammel landejendom bestående af flere huse med henblik på at starte kursus-, terapi- og meditationscenter i Norge i sommeren 1998. Hun blev tilbudt at deltage i driften med sine erfaringer inden for dans, krop, yoga og efterfølgende også massage og kropsterapi, og et lille hus på ejendommen ville eventuelt blive stillet til hendes disposition. Med henblik på at bruge året før åbningen af centret på en uddannelse inden for massage og kropsterapi rejste hun tilbage til Danmark, hvor hun i perioden fra 1. september 1997 til ca. 1. juni 1998 deltog i diverse kurser og terapier på C. Uddannelsen blev hovedsageligt finansieret af hendes forældre.

I løbet af uddannelsesåret 1997/98 overvejede hun igen, om hun udelukkende skulle vælge sine forældres fodspor, eller om hun skulle opfylde den gamle drøm om en universitetsuddannelse. For en sikkerheds skyld søgte hun ind på Teologisk Fakultet på D Universitet. Hun sikrede sig muligheden for at vende tilbage til Danmark ved igen at beholde sin danske adresse, da hun i april 1998 drog til Norge for at være med til klargøringen af centret. Hun fremlejede sin bolig i Danmark til en veninde i 5 måneder fra 1. april til 1. september 1998, og hun lejede en bolig af sine forældre for en billig leje mod at hjælpe med klargøringen af hus, kursuslokaler og have m.v. Hun forsøgte at melde flytning til folkeregisteret i Danmark, men blev afvist, da hun havde oplyst, at der var en lille mulighed for, at hun igen kom til Danmark efter 5 måneder for eventuelle studier. Veninden var ikke folkeregistreret på adressen, da hun kun skulle benytte sig af boligen i en periode på fem måneder og ellers var hjemmehørende i Norge. Hun boede ikke på forældrenes adresse. Forældrenes adresse var i begyndelsen af i Oslo. I løbet af sommeren flyttede forældrene. I løbet af sommeren fik hun meddelelse om, at hun var optaget på teologistudiet på D Universitet, og efter lange overvejelser besluttede hun derfor i slutningen af august 1998 at rejse tilbage til Danmark og påbegynde teologistudiet pr. 1. september 1998. Planen var at tage første del af uddannelsen i Danmark, for så at flytte til Norge og fuldføre uddannelsen der med henblik på at blive præst i Den Norske Kirke.

I maj 1999 fandt hun en tilfredsstillende bolig. I samme periode mødte hun sin mand. De flyttede sammen i april 2000, fik en datter i oktober samme år og blev gift i Norge i juli 2001. Ægtefællen har hele tiden været positivt indstillet over for hendes plan om at flytte hjem til Norge i sidste del af studiet. I efterårssemesteret 2002 afsluttede hun den teologiske grunduddannelse i Danmark, og de søgte begge om overførsel til et universitet i Norge. I forårssemesteret 2003 arbejdede ægtefællen, mens hun studerede delvis tilknyttet universiteterne i Norge og i Danmark. De flyttede herefter til en ejendom uden for Oslo den 30. juni 2003. Da hun var gravid og skulle føde i sommeren 2003, flyttede hun pr. 1. juni 2003 ind hos sine forældre for at komme på plads i god tid inden fødslen.

Klageren har herefter opgjort sit ophold i Danmark og i Norge således:

Klageren har herefter bl.a. gjort gældende, at hun udelukkende har opholdt sig i Danmark i uddannelsesøjemed. Hun påbegyndte teologistudiet ved D Universitet pr. 1. september 1998 og havde forinden taget to uddannelser af mere alternativ karakter i Danmark.

Hun boede og arbejdede i Norge i perioden fra 1. april til 1. september 1998, og havde således ikke bopæl i og tilknytning til Danmark i de sidste fem måneder umiddelbart før studiestarten pr. 1. september 1998. Hun opsagde ikke sin bolig i Danmark, men fremlejede boligen til en veninde i perioden fra 1. april til 1. september 1998, mod at veninden dækkede de væsentligste udgifter ved lejemålet. Hun forsøgte at melde den midlertidige flytning til folkeregisteret men blev afvist, da hun ikke ville være væk i mere end seks måneder. Hun har gennem en samlet periode på under to år kun periodevis boet i Danmark; på små værelser forskellige steder udelukkende på grund af uddannelse. Også i sommeren 1997 opholdt hun sig i Norge. Hun opsagde sit værelse i København omkring 1. juli, selv om hun var i Norge også det meste af juni. Også dengang blev hun af folkeregisteret forhindret i at melde flytning, fordi hun endnu ikke havde en ny adresse og overvejede fortsat uddannelse i Danmark. Som nordmand med bopæl og ophold i Norge var hun således klart hjemmehørende i Norge umiddelbart før studieopholdet i Danmark, og hun kom til Danmark den 1. september 1998 med det ene formål at studere.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Følgende fremgår af artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996:

”En person, som opholder sig i en kontraherende stat udelukkende med henblik på

studier ved en læreanstalt i denne kontraherende stat, hvis studierne er af en sådan karakter, at offentlig studiestøtte kan opnås i denne stat, eller

forretnings-, fiskeri-, industri-, landbrugs- eller skovbrugspraktik i denne kontraherende stat,

og som er eller umiddelbart før opholdet var hjemmehørende i en anden kontraherende stat, beskattes ikke i den førstnævnte stat af beløb, som han oppebærer fra kilder uden for denne stat til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse.”

Klageren flyttede den 1. oktober 1996 fra Norge til Danmark og har siden den 15. november 1996 været tilmeldt folkeregisteret på forskellige adresser i Danmark. Klageren påbegyndte teologistudiet på D Universitet den 1. september 1998.

I den mellemliggende periode har klageren primært opholdt sig i Danmark og har ifølge egne oplysninger opholdt sig i Norge i en periode på ca. 3 måneder i 1997 og i en periode på ca. 5 måneder i 1998. Ifølge det oplyste har klageren ikke været fuldt skattepligtig til Norge eller i øvrigt betalt skat til Norge i disse 2 perioder.

Klageren har således fra den 1. oktober 1996 været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og klageren findes ikke ved sit ophold i Norge i 1998 at have opgivet sin bopæl i og sin tilknytning til Danmark på en sådan måde, at den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er ophørt.

Der er herved henset til, at klageren under opholdet i Norge i perioden fra ca. 1. april til ca. 1. september 1998 ikke opsagde sit lejemål i Danmark eller fremlejede boligen uopsigeligt i mindst 3 år. Klageren valgte under opholdet i Norge at beholde boligen i Danmark og alene at fremleje boligen i en kortere periode på 5 måneder for at sikre sig muligheden for at komme tilbage til Danmark for eventuelt at studere teologi på D Universitet, hvilken uddannelse klageren påbegyndte pr. 1. september 1998.

Retten finder herefter, at klageren må anses for fuldt skattepligtig til og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark også i perioden fra ca. 1. april til ca. 1. september 1998.

Da klageren således umiddelbart før studieopholdet i Danmark ikke var hjemmehørende i Norge, men derimod i Danmark, er hun ikke omfattet af artikel 20 i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 23. september 1996. Stipendiet fra Norge er herefter omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, hvorefter Danmark som bopælsland har beskatningsretten til stipendiet. Afgørelsen for indkomstårene 2001 og 2002 stadfæstes derfor.