Dokumentets metadata

Dokumentets dato:14-06-2005
Offentliggjort:19-10-2005
SKM-nr:SKM2005.416.LR
Journalnr.:05-003906
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende forhåndsbesked

Medarbejderaktier - tegningsretter

Et selskab havde iværksat et incitamentsprogram, hvorefter de ansatte blev tildelt tegningsretter. Programmet indeholdt vilkår om beregning af udnyttelseskursen i tilfælde af, at aktiernes stykstørrelse ændres samt i tilfælde af fondsaktieudstedelse. Ligningsrådet vurderede, at kursen lå fast uanset at udnyttelseskursen skulle ændres som følge af ændringer i aktiernes stykstørrelse. Det skyldtes, at kursværdien pr. nominelt 1. kr. fastholdes. Ligningsrådet vurderede imidlertid, at kursen ikke lå fast, hvis den kunne ændres som følge af fondsaktieudstedelse. Når kursen ikke lå fast, kunne Ligningsrådet som udgangspunkt ikke vurdere, om 15-pct.’s betingelsen i § 7 H var opfyldt. Selskabet påtænkte at foretage en ændring af beregningsbestemmelsen ved ændring som følge af fondsaktieudstedelse. Ændringen indebar, at udnyttelseskursen aldrig kunne blive lavere end 15 pct. af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet (vurderingstidspunktet). Ligningsrådet vurderede, at programmet efter de påtænkte ændringer ville være omfattet af § 7 H. Ligningsrådet fandt efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at den påtænkte ændring af tegningsretterne ikke var så væsentlig, at den skattemæssigt skulle behandles som en afståelse.

Spørgsmål

1: Er betingelsen i Ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, opfyldt for så vidt angår tegningsoptioner tildelt medarbejdere?

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

2: Er betingelsen i Ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 2, opfyldt for så vidt angår tegningsoptioner tildelt medarbejdere, såfremt vilkåret om ændring af antal tegningsoptioner som følge af udstedelse af fondsaktier, jf. tegningslisten, ændres, således at kursen pr. nominelt 1 kr. ikke kan blive lavere end 85 % af markedskursen på tildelingstidspunktet pr. nominelt 1 kr.?

3: Vil ændring af vilkåret om ændring af antal tegningsoptioner som følge af udstedelse af fondsaktier, jf. tegningslisten, jf. spørgsmål 2, medføre, at medarbejderne anses for skattemæssigt at have afstået tegningsoptioner omfattet af ændringen på tidspunktet for indgåelse af aftale om ændring af vilkåret?

Svar

Ad spørgsmål 1: Nej

Ad spørgsmål 2: Ja

Ad spørgsmål 3: Nej

Begrundelse

Ad spørgsmål 1

Selskabet har i 2005 indleveret et antal individuelle kontrakter efter LL § 7 H. I alle kontrakter er der vilkår, der regulerer antallet af tildelte tegningsoptioner og tegningskurs, såfremt der sker ændringer i noteringsenheden på selskabets aktie og/eller såfremt der udstedes fondsaktier.

I henhold til § 7 H skal personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Vurderingen af, om beløbsgrænserne i § 7 H, stk. 2, er overholdt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet. Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Fastlæggelse af principperne for udnyttelseskursens beregning er ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de tidligere fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs, jf. lovbemærkningerne, Ligningsvejledning 2005-1, A.B.1.15 .

Det fremgår af Ligningsrådets afgørelse i SKM2005.146.LR ., at i tilfælde, hvor udnyttelseskursen ligger fast, men hvor der i aftalen om købe- eller tegningsretter er bestemmelser om regulering af udnyttelseskursen og eventuelt også antallet af købe- eller tegningsretter ved kapitalforhøjelse til andet end markedskurs, fondsaktieudstedelse, udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelse, udbytteudlodning og lignende situationer, kan den eksakte udnyttelseskurs ikke anses at foreligge, uanset at formålet er at bevare værdien af tildelte købe- eller tegningsretter uændret.

Spørgsmålet i den foreliggende sag er, om vilkårene i de af selskabet indgåede aftaler indebærer, at udnyttelseskursen ikke ligger fast.

Ændring af noteringsenhed

Såfremt det besluttes, at ændre aktiernes pålydende, skal antallet af tegningsoptioner, der ikke er udnyttet på tidspunktet for beslutningen, og tegningskursen justeres på følgende måde:

Den oprindeligt fastsatte tegningskurs ganges med faktoren

a = A/B

og antallet af ikke udnyttede tegningsoptioner ganges med faktoren

1/a

Hvor A er den enkelte akties nominelle værdi efter ændringen og B er den enkelte akties nominelle værdi før ændringen.

I begge tilfælde er det bestemt, at hvis den justerede tegningskurs og/eller det justerede antal tegningsoptioner ikke er hele tal, skal de hver især afrundes nedad til det nærmeste hele tal.

Dette vilkår betyder, at hvis en akties nominelle værdi ændres fra nom. 5 kr. til 2,5 kr. fordobles antal tegningsretter. Denne justering ændrer ved stk. pris og antal tegningsoptioner, men ikke ved den kurs - forstået som pris pr. nom. 100 kr. som medarbejderen kan tegne til – eller den samlede nominelle størrelse, medarbejderen tildeles.

Selskabets revisor har udarbejdet følgende eksempel på ændring af aktiens pålydende værdi:

Selskabet beslutter at ændre aktiens pålydende værdi fra kr. 5 til kr. 2,50. Hver af medarbejderens tegningsoptioner giver ret til at tegne aktier til kurs 108,11 kr. pr. aktie á nominelt 5 kr. før ændringen af aktiernes pålydende værdi.

Efter ændringen i aktiens pålydende værdi skal tegningskursen ganges med:

a = 2,5/5 = 0,5

og antallet af ikke udnyttede tegningsoptioner ganges med faktoren:

a = 5/2,5 = 2,0

Efter ændringen af aktiens pålydende værdi får medarbejderen for hver tegningsoption, medarbejderen havde før ændringen af aktiens pålydende værdi, to tegningsoptioner, der hver giver ret til at tegne aktier til kurs (afrundet nedad til nærmeste hele tal):

Tegningskurs:(108,11x0,5) 54

Tegningsoptionernes værdi før og efter ændringen af aktiens pålydende kan sammenlignes således:

Tegningskurs pr. nom. 5 kr.(1 aktie) før ændring

108,11

Tegningskurs pr. nom. 5 kr.(2 aktier) efter ændring (2x54)

108,00

Forskellen på 0,11 skyldes at tegningskursen afrundes nedad til nærmeste hele tal i forbindelse med justeringen.

Efter Ligningsrådets opfattelse er der ikke i dette tilfælde tale om principper for beregning af den endelige udnyttelseskurs, idet vilkåret aldrig kan medføre en ændring af kursen forstået som prisen pr. nominelt 1. kr. aktie, som ovenstående eksempel også illustrerer.

Efter Ligningsrådets opfattelse ligger kursen derfor fast, uanset om stykstørrelsen ændres.

Udstedelse af fondsaktier

Såfremt det besluttes at udstede fondsaktier, skal antallet af tegningsoptioner, der ikke er udnyttet på tidspunktet for beslutningen, og tegningskursen, justeres på følgende måde:

Tegningskursen ganges med faktoren:

a = A/(A+B)

og antallet af ikke udnyttede tegningsoptioner ganges med faktoren:

1/a

Hvor:

A: er den nominelle aktiekapital før udstedelsen af fondsaktier, og

B: er den samlede nominelle værdi af fondsaktierne

Selskabets revisor har udarbejdet følgende eksempel på udstedelse af fondsaktier:

Selskabet beslutter at udstede fondsaktier i forholdet 2 til 1 svarende til i alt 116.870.000 aktier eller nominelt 584.350.000 kr. Før udstedelsen af fondsaktierne var den nominelle aktiekapital 1.168.700.000 kr.

Hver af medarbejdernes tegningsoptioner giver ret til at tegne aktier til 108,11 kr. pr. aktie á nom. 5 kr.

Efter udstedelsen af fondsaktier skal tegningskursen ganges med:

a = 1.168,7/(1.168,7+584,35) = 0,6667

og antallet af ikke udnyttede tegningsoptioner ganges med faktoren:

1/ a = 1,5

Efter udstedelsen af fondsaktierne får medarbejderen for hver tegningsoption, medarbejderen havde før udstedelsen af fondsaktierne, 1,5 tegningsoptioner, der hver giver ret til at tegne aktier til kurs (afrundet nedad til nærmeste hele tal):

Tegningskurs (108,11x0,6667) 72

Tegningsoptionernes værdi før og efter udstedelsen af fondsaktierne kan sammenlignes således:

Tegningskurs (1 aktie)

108,11

Tegningskurs (1,5 aktier) 1,5x72

108,00

Forskellen på 0,11 skyldes at tegningskursen afrundes nedad til nærmeste hele tal i forbindelse med justeringen.

Der kan tillige opstilles følgende eksempel:

Der gives fondsaktier med 50 % af den eksisterende aktiekapital, f.eks. udvides et selskabs aktiekapital fra nom. 1.000.000 kr. med nom. 500.000 kr. til nom.1.500.000 kr.

Tegningskursen ganges med faktor a, som er 1.000.000 / 1.500.000 eller 0,666

Tegningsoptioner ganges med 1/0,666 eller 1,501

Før fondsudvidelse

Faktor

Efter fondsudvidelse

Antal tildelte tegningsretter

3000

1,5

4.500

Pris pr. tildelt tegningsret af nom. 5 kr.

108 kr.

0,6666

72 kr.

Kurs på tildelingstidspunktet

99,5

Max nom. størrelse der kan tegnes

15.000

22.500 kr.

Samlet udnyttelsespris

324.000 kr.

324.000 kr.

Reguleringsklausulen sikrer, at personen for den forudsatte exercisepris på 324.000 kr. bevarer muligheden for at erhverve den samme andel af selskabets kapital før som efter fondsudstedelsen.

Efter Ligningsrådets opfattelse er der imidlertid i dette tilfælde tale om principper for beregning af den endelige udnyttelseskurs, som kan medføre en ændring af kursen forstået som prisen pr. nominelt 1. kr. aktie. Efter Ligningsrådets opfattelse kan kursen derfor ikke anses for at ligge fast, når der er adgang til at regulere kursen i tilfælde af fondsaktieudstedelse.

Det lægges til grund som oplyst af rådgiver, at tegningsretterne er tildelt ubetinget. Retserhvervelsen er derfor sket før kursen ligger fast. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt skal derfor ske på retserhvervelsestidspunktet.

Som de ovenstående beregningseksempler viser, er der mulighed for, at udnyttelseskursen kan blive lavere end 15 pct. under markedskursen på vurderingstidspunktet (retserhvervelsestidspunktet).

Det kan derfor ikke vurderes på retserhvervelsestidspunktet, om 15 pct.’s grænsen i § 7 H, stk. 2, er opfyldt, idet udnyttelseskursen ikke kendes.

Lovens ordlyd og bemærkningerne udelukker ikke, at 10 pct’s vurderingen kan ske på baggrund af en værdiansættelse af køberetterne. Vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, skal imidlertid foretages ud fra forholdene på retserhvervelsestidspunktet. Køberetter af en værdi op til 10 pct. af lønnen kan omfattes af LL § 7H.

Spørgsmålet blev derfor besvaret med nej, idet det ikke med sikkerhed kan fastslås, at betingelsen i § 7 H, stk. 2, er opfyldt..

Ad spørgsmål 2

Selskabet ønsker at tilføje yderligere vilkår som tillæg til aftalen om anvendelse af ligningslovens § 7 H. Vilkårene udelukker, at udnyttelseskursen efter diverse reguleringer i tilfælde af kapitalændringer kan udgøre mindre end 85 pct. af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet.

Det fremgår af det nye vilkår, at udnyttelseskursen skal justeres, såfremt den udgør mindre end 85 pct. af kursen på vurderingstidspunktet som følge af regulering i tilfælde af fondsaktieudstedelse. Udnyttelseskursen kan således aldrig blive lavere end 85 pct. af markedskursen på retserhvervelsestidspunktet.

Efter Ligningsrådets opfattelse er tilføjelsen af sådan et vilkår ensbetydende med, at betingelsen i § 7H, stk. 2, nr. 2 er opfyldt, også selvom der sker reguleringer i tilfælde af fondsaktieudstedelse, jf. også princippet i SKM2005.141.LR .

Spørgsmålet blev derfor besvaret med ja.

Ad spørgsmål 3

Den praksis, der foreligger omkring ændringer i køberetsaftaler, vedrører fortolkning af ligningslovens § 28. Praksis for ligningslovens § 28 må antages at finde anvendelse for køberetter omfattet af ligningslovens § 7 H, jf. SKM 2005.143.LR.

Som det fremgår af Ligningsvejledning 2004-4, A.B.1.12.1.1, har der været forelagt en række sager for Ligningsrådet, hvor man ville foretage ændringer i optionsaftaler omfattet af ligningslovens § 28. Ud fra en fortolkning af aftalerne har der været tale om så væsentlige ændringer i aftalerne, at der som udgangspunkt burde statueres afståelse og dermed beskatning. I visse af sagerne, der vedrørte omstruktureringer, har Ligningsrådet ud fra en formålsfortolkning af ligningslovens § 28 alligevel ikke statueret afståelsesbeskatning.

Ændringer, der ikke er selskabsretligt begrundet, vil dog som udgangspunkt medføre afståelsesbeskatning af den ansatte.

De ændringer, som selskabet ønsker at foretage, må anses for at være ændringer i udnyttelseskursen, idet man minimerer udnyttelseskursen. Ændringen må anses for at være væsentlig.

Ønsket om at ændre aftalegrundlaget er ikke selskabsretligt begrundet, idet aftalen ønskes ændret med den begrundelse, at man ønsker at tilpasse dem den praksis, der i mellemtiden er kommet fra Ligningsrådet om opfyldelse af betingelserne i ligningslovens § 7H. Der findes ingen tidligere eksempler fra praksis, hvor man har taget stilling til vilkårsændringer med denne begrundelse

Told- og Skattestyrelsen indstillede, at spørgsmål 3 besvares med ja.

Ligningsrådet finder efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger, at den påtænkte ændring af tegningsretterne ikke er så væsentlig, at den skattemæssigt skal behandles som en afståelse af tegningsretterne.

Ligningsrådet besvarer derfor spørgsmål 3 med nej.