Dokumentets metadata

Domstolsprøvelse - uregistreret virksomhed - forsømmelse - erstatningsansvar uden for kontraktforhold - professionsansvar

Told- og Skattestyrelsen var ikke afskåret fra at inddrage selskabs- og erstatningsretlige synspunkter under rekursbehandling.Advokat pådraget sig erstatningsansvar for betaling af moms af salg af varer, som var indkøbt af en klient, som havde begyndt ny virksomhed i umiddelbar forlængelse af sin konkurs, og som var betalt af advokaten med midler fra et ham tilknyttet selskab. Der var meddelt transport til selskabet i salgssummerne, som blev betalt til advokatens klientkonto.Advokaten måtte indse, at klienten som fallent ikke havde midler til betaling af momsen, og advokaten, som havde påtaget sig at være klienten behjælpelig med etablering af ny virksomhed, burde have sikret sig, at virksomheden blev momsregistreret, og at der blev afsat midler til betaling af momsen. Ved at have forsømt dette, havde advokaten pådraget sig erstatningsansvar.Hæftelse efter momslovens § 3 eller efter aktieselskabslovens § 12, stk. 2, ikke fastslået.Ministeriet blev frifundet for advokatens påstand om tilbagebetaling af den af ham betalte moms.

Parter

Advokat A
(advokat Michael Egholm)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved adv. Finn Mejneresen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Wendler Pedersen, Peter Blok, Niels Grubbe og Lars Bay Larsen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 7. afdeling den 17. januar 2005.

Påstande

Appellanten, advokat A, har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal betale 66.069 kr. med procesrente fra sagens anlæg, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling i Told- og Skattestyrelsen. Han har således for Højesteret frafaldet kravet om torterstatning og kravet om forrentning i henhold til opkrævningsloven.

Skatteministeriet har påstået stadfæstelse, subsidiært hjemvisning til fornyet behandling i Told- og Skattestyrelsen.

Supplerende sagsfremstilling

Det er for Højesteret oplyst, at A indbetalte momsbeløbet umiddelbart efter Told- og Skatteregionens afgørelse af 13. marts 2001.

Højesterets begrundelse og resultat

Ved sin afgørelse af, om A havde krav på at få momsbeløbet tilbagebetalt, var Told- og Skattestyrelsen ikke afskåret fra at inddrage selskabs- og erstatningsretlige synspunkter. Allerede af denne grund er heller ikke Skatteministeriet afskåret herfra under retssagen.

Højesteret finder ikke grundlag for at fastslå, at A har deltaget som interessent i den nye virksomhed, som blev etableret efter SNs konkurs den 7. december 2000. Højesteret finder heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte As forklaring om, at han ikke vidste, at denne virksomhed blev drevet under navnet G1 A/S under stiftelse. A hæfter derfor hverken efter momslovens § 3 eller efter aktieselskabslovens § 12, stk. 2, for momsbeløbets betaling.

Efter indholdet af As brev af 7. december 2000 til konkursboets kurator må det imidlertid lægges til grund, at A var bekendt med, at SN i umiddelbar forlængelse af konkursen havde begyndt en ny virksomhed, og at dette skete på grundlag af de indkøb i Italien, der var betalt af A med midler fra selskabet H1 ApS. Dette selskab havde i forbindelse hermed fået transport i salgssummerne, som i deres helhed blev betalt til As klientkonto. A måtte indse, at SN som fallent ikke havde andre midler til at betale momsen af salgssummerne. Under disse omstændigheder burde A, som havde påtaget sig at være SN behjælpelig med etablering af en ny virksomhed, have sikret sig, at virksomheden blev momsregistreret, og at der blev afsat midler til betaling af moms. Ved at have forsømt dette har A pådraget sig erstatningsansvar, og han kan derfor ikke kræve momsbeløbet tilbagebetalt.

Højesteret finder ikke grundlag for at tage As subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal advokat A betale 30.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.