Dokumentets metadata

Tysk kapitalpension - privattegnet - fradrag

Bidrag til tyske livsforsikringer med kapitalpension var ikke fradragsberettiget efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Reglerne var ikke i strid med EU-retten.

Klagen skyldes, at der er nægtet fradrag for egenindbetaling på privattegnet tysk kapitalpension.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2000

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for egenindbetaling på privattegnet tysk kapitalpension med 5.610 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for egenindbetaling på privattegnet tysk kapitalpension med 5.672 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren er tysk statsborger og flyttede til Danmark i 2000. Klageren har to livsforsikringer med kapitalpension i "Familienfürsorge", som er tegnet i henholdsvis 1998 og 1999, mens hun boede i Tyskland.

I indkomstårene 2000 og 2001 har klageren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrukket pensionsindbetalinger til den tyske kapitalpension.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har for indkomstårene 2000 og 2001 ikke godkendt fradrag på henholdsvis 5.610 kr. og 5.672 kr. for indbetaling af bidrag på klagerens privattegnede tyske kapitalpensioner.

Skatteankenævnet har anført, at der ifølge det oplyste er tegnet to livsforsikringer med kapitalpension, der givetvis svarer til en dansk kapitalpension med indbygget livsforsikring. Livsforsikringerne skal være oprettet i et livsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet, gennem et fast driftssted, jf. pensionsbeskatningslovens § 4.

Lovens § 10 omfatter kapitalordninger i pensionsøjemed og har samme bestemmelse om, at policen skal være tegnet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted.

Da klagerens kapitalpensioner er tegnet i et tysk forsikringsselskab hjemmehørende i Tyskland, er det ankenævnets opfattelse, at der ikke kan godkendes fradrag for de omhandlende kapitalpensioner.

Klagerens påstand om uoverensstemmelse mellem den danske skattelovgivning og EU-retten afvises under henvisning til EF-domstolens afgørelse af 28. januar 1999, jf. TfS 1992.197.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for hendes privattegnede tyske kapitalpensioner.

Som begrundelse herfor har klageren anført, at hverken skatteforvaltningen eller skatteankenævnet har taget stilling til den åbenbare modsætning mellem den danske pensionsskattelov og den gældende EU-lovgivning, bl.a. EU's Forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet. EU-lovgivningen burde stå over national lovgivning.

Udviklingen i EU går mod at fremme EU-borgernes frie bevægelighed og lige rettigheder uanset statsborgerskab og bopæl. Europakommissionen betragter den danske præferencebehandling af nationale pensionskasser som en diskriminerende beskatningsbestemmelse, som er uforenelig med EF-traktaten, der skal garantere en fri udveksling af tjenesteydelser og fri bevægelighed for arbejdstagere og kapital.

Den 26. juni 2003 dømte EF-Domstolen den svenske stat for diskriminering mod udenlandske pensionsselskaber.

Den 9. juli 2003 besluttede EU-kommissionen at anlægge sag ved EF-Domstolen mod Danmark på grund af diskriminerende regler om beskatning af pension. Idet Danmark og Sverige altid har brugt samme argumenter for at forskelsbehandle pensioner, må det forventes, at EF-Domstolens dom mod Danmark vil blive baseret på en lignende argumentation. Derudover er det iøjnefaldende, at der nu har været fem domme i træk, som alle er gået mod nationalstaternes forsøg på at forhindre grænseoverskridende konkurrence og dermed den frie bevægelighed af kapital, ydelser og arbejdskraft i EU.

Klageren er af den opfattelse, at den generelle holdning og udvikling i EU støtter hendes argumenter, og hun betragter derfor EF-Domstolens kommende afgørelse mod Danmark som vejledende og dermed præcedensskabende for hendes sag. Hun har derfor anmodet Landsskatteretten om at tage hensyn til den verserende sag mod Danmark.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 om symmetri i pensionsbeskatningsloven mv. blev § 53 A ændret, således at bestemmelsen udover forsikringsordninger også omfatter pensionskasseordninger. Samtidig blev § 53 B indsat. Loven omfatter forsikringer og pensionskasseordninger mv. oprettet den 18. februar 1992 eller senere.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 10 skal en kapitalforsikring i pensionsøjemed være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet, for at den er omfattet af bestemmelserne i kapitel 1.

Pensionsbeskatningslovens § 53 B gælder for pensionsordninger mv., der er oprettet, mens forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke er skattepligtig til henholdsvis hjemmehørende i Danmark, og hvor alle bidragene til ordningen er behandlet i overensstemmelse med skattelovgivningen i den pågældende stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var hjemmehørende på indbetalingstidspunktet.

Det følger af § 53 B, stk. 4, at præmier og bidrag til livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af lovens kapitel 1, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 53 A stk. 2.

Det følger endvidere af § 53 B, stk. 6, at udbetalinger fra ovennævnte livsforsikringer og pensionskasseordninger, som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dog medregnes udbetalinger ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som forsikringstageren eller den pensionsberettigede har foretaget i perioden efter, at vedkommende blev skattepligtig til henholdsvis hjemmehørende i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. stk. 4 og § 53 A, stk. 2.

Det fremgår således af § 53 A og § 53 B, at en manglende fradragsret for pensionsindbetalinger modsvares af en skattefrihed for pensionsudbetalinger.

Da klagerens tyske kapitalpensionsordninger er oprettet, inden hun blev skattepligtig til Danmark, finder Landsskatteretten, at ordningerne er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 B, hvorfor der ikke er fradrag for de i indkomstårene 2000 og 2001 indbetalte bidrag.

Retten er af den opfattelse, at den manglende fradragsret er begrundet i hensynet til sammenhængen i det danske beskatningssystem, jf. Bachmann-dommen i TfS 1992.327, og at EF-domstolen ved efterfølgende afgørelser ikke har taget afstand til principperne i Bachmann-dommen, jf. bl.a. SU 2002.367, TfS 2002.900 og TfS 2003.681.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.