Dokumentets metadata

Befordring mellem hjem og arbejde

En skatteyder, der brugte offentlig transport mellem hjem og arbejde, skulle ved beregning af befordringsfradraget anvende afstanden ad normal transportvej, der var 38,8 km og ikke den længere transportvej, der var 52,8 km.

Klagen vedrører befordring mellem hjem og arbejde. Spørgsmål om normal transportvej ved bilkørsel mellem X og Y (begge i hovedstadsområdet).

Landsskatterettens afgørelse

Ligningsmæssige fradrag

Befordringsfradrag, jf. ligningslovens § 9 C, ansat til 2.534 kr.

Selvangivet med 12.791 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren har bopæl på adresse i Y og hun arbejder i X.

Klageren har anvendt offentlige transportmidler til transport mellem hjem og arbejdsplads.

Klageren har opgjort den daglige kørsel mellem hjem og arbejdsplads via motorvejen. Ved beregning via internet er afstanden 52,8 km dagligt og tidsforbruget i alt 52 minutter.

Myndighederne har ved beregning af kørsel anvendt ruten gennem København, hvor afstanden ved beregning via internet er 32,8 km dagligt og tidsforbruget i alt 50 minutter.

Skatteankenævnets afgørelse

Ifølge ligningslovens § 9 C kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads fratrækkes med et beløb, der beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Ligningsrådet.

Ifølge det system skatteforvaltningen har benyttet ved udregningen af transportfradraget udgør den daglige køretid ved anvendelse af standardiserede hastigheder 50 minutter ved kørsel ad ruten gennem byen, mens køretiden udgør 52 minutter ved kørsel ad ruten, som klageren har foreslået. Daglig er afstanden ved kørsel ad førstnævnte rute 32,8 km, mens den ved kørsel ad sidstnævnte rute er 52,8 km. Difference 20 km.

Det må lægges til grund, at den normale transportvej ved bilkørsel mellem klagerens bopæl og hendes arbejdsplads var ruten gennem byen på 32,8 km. dagligt.

Af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C fremgår, at ligningsmyndighederne ved afgørelsen af spørgsmålet om benyttelse af motorveje, omfartsveje, hovedveje og lign. frem for en kortere strækning af mindre veje, skal lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej.

For at kunne anvende denne praksis må det efter ankenævnets opfattelse kræves, at den skattepligtige fysisk også anvender en alternativ længere rute og, at denne rute er tidsbesparende og økonomisk rimelig jf. bekendtgørelsen. Ruten som foreslås af skatteforvaltningen, kan køres på næsten samme tid, hvorfor denne rute må være mere økonomisk, da ruten er 20 kilometer kortere end den rute, som klageren gør gældende.

Klagerens påstand og argumenter

Det er i strid med Ligningsvejledningen, at ankenævnet ved afgørelse af spørgsmålet om benyttelse af motorveje og omfartsveje, hævder at den skattepligtige fysisk skal anvende en alternativ længere rute, jf. eksempel beskrevet i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, hvor en skatteyder opnåede en væsentlig kortere strækning ved at cykle til arbejde ad stimer, men alligevel skal have beregnet befordringsfradrag ud fra normal transportvej ved bilkørsel.

Med udgangspunkt i Ligningsvejledningen må det være korrekt at beregne afstanden ud fra den rute, bilister normalt ville vælge fra X til Y, og det vil her være oplagt at benytte sig af motorvejnettet frem for at kører igennem København i myldretiden.

Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 17. januar 1991, jr. nr. 1991-1-47, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at tilsidesætte skatteyderens valg af transportvej. Skatteyderen fra ovennævnte sag boede væsentligt tættere på København end klageren, og dermed længere fra motorvejsnettet.

Klageren kan ikke anerkende den beregnede tidsbesparelse på 1 minut.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Reglerne om opgørelsen af afstanden mellem bopæl og arbejdsplads for det omhandlede indkomstår fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994:

"§ 4. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for skattemyndigheden oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1) de givne geografiske forhold,

2) tidsmæssigt forbrug og

3) økonomisk rimelighed."

I ligningsvejledningen for 2004 afsnit A.F.3.1.3.3 er anført følgende:

"Der kan fortsat opstå spørgsmål om benyttelse af motorveje, omfartsveje, hovedveje o. lign. frem for måske kortere strækning ad mindre veje.

Ligningsmyndighederne skal i disse tilfælde lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej, men må i øvrigt ud fra en samlet vurdering tage hensyn til de geografiske forhold, tidsmæssigt forbrug og økonomisk rimelighed."

Det fremgår af cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C og ligningsvejledningen, at ligningsmyndighederne ved afgørelsen af spørgsmålet om benyttelse af motorveje, omfartsveje, hovedveje og lign. frem for en kortere strækning af mindre veje, skal lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej.

Klageren har anvendt offentlige transportmidler og har derfor ikke valgt den længere transportvej. Ansættelsen stadfæstes derfor.