Dokumentets metadata

Dokumentets dato:30-01-2006
Offentliggjort:30-01-2006
SKM-nr:SKM2006.44.SKAT
Journalnr.:06-002260
Referencer.:Skatteforvaltningsloven
Dokumenttype:SKAT-meddelelse


Beskrivelse af reglerne om bindende svar vedrørende moms og lønsumsafgift i forbindelse med fællesregistrering og delregistrering

SKAT udtaler sig om reglerne om bindende svar i relation til moms- og lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering.


SKAT skal på given foranledning udtale sig om reglerne om bindende svar i relation til moms- og lønsumsafgiftslovens regler om fællesregistrering og delregistrering.

Et bindende svar kan gives både til en fællesregistrering og til et enkelt selskab m.v. i en fællesregistrering. Endvidere kan en delregistrering få et bindende svar.

Når svaret er givet til en fællesregistrering, gælder den bindende virkning alene for fællesregistreringen. Det har ingen betydning for den bindende virkning, hvis et selskab mv. udtræder af fællesregistreringen.

Hvis det er et selskab mv. i en fællesregistrering der anmoder om et bindende svar, svares der på virkningen af en påtænkt disposition. Der kan først støttes ret på svaret, når selskabet m.v. ikke længere indgår i en fællesregistrering og dermed er en afgiftspligtig person.

Den bindende virkning af et svar givet til en fællesregistrering bortfalder hvis et nyt selskab mv. indtræder i fællesregistreringen, eller hvis fællesregistreringen opløses.

For et svar givet til en delregistrering vil den bindende virkning bortfalde hvis delregistreringen opløses eller indgår i en fællesregistrering.

Et svar, hvor den bindende virkning anses for bortfaldet, kan ikke på ny anses for bindende, f.eks. som følge af, at en delregistrering eller fællesregistrering bliver registreret igen.

Det bemærkes, at det af skatteforvaltningslovens § 25, stk. 2 fremgår, at et svar ikke er bindende, i det omfang der er sket ændringer i de forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af svaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for svaret. Det samme gælder, i det omfang svaret viser sig at være i strid med EU-retten.