Dokumentets metadata

Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse

Et selskab, der solgte telefoner, havde periodiseret omkostninger til telefontilskud til nye kunder over 36 måneder. Omkostningerne fandtes at være sædvanlige driftsomkostninger, således at de fejlagtigt var blevet periodiseret, hvorfor der reelt ikke var tale om balance-poster i regnskaberne. Myndighederne var derfor berettigede til at ændre ansættelserne i overensstemmelse med princippet om korrekt indkomstopgørelse. Reglerne i L 235 af 21. april 2004 fandt ikke anvendelse.

Sagen drejer sig om, hvorledes en uafskreven primosaldo i et indkomstår skal behandles, når tidligere indkomstår er forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 1997

Skatteforvaltningen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 20.698.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 1998

Skatteforvaltningen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 86.857.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 1999

Skatteforvaltningen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 9.638.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2000

Skatteforvaltningen har nedsat selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 45.700.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2001

Skatteforvaltningen har nedsat selskabetsskattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 13.125.290 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Indkomståret 2002

Skatteforvaltningen har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst som følge af forskydning

i periodeafgrænsningsposter med 37.425.782 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabet har eksisteret siden 1997 og har siden 1999 været sambeskattet med dets 100 pct. ejede datterselskab B A/S. Derudover ejer selskabet sammen med C A/S interessentskabet D I/S, hvor overskuddet fordels med 62 pct. til C A/S og med 38 pct. til A A/S. Overskuddet er medregnet i indkomstopgørelsen for 2001 og frem.

I forbindelse med salg af telefoner, har selskabet ved tilgang af nye kunder ydet telefontilskud, da telefonerne må sælges billigere end kostpris for at få abonnementer. Tab ved salg af telefoner, også kaldet telefontilskud, har selskabet periodiseret over 36 måneder, der ifølge det oplyste, er branchens gennemsnitlige levetid for abonnementer. Derudover har selskabet ydet provision til deres forhandlere. Udgifterne til forhandlerprovisionen periodiseres ligeledes over 36 måneder.

Ovennævnte periodiserede omkostninger er opført i selskabets regnskaber således:

Skatteforvaltningen har ved agterskrivelse af 24. marts 2004 og kendelse af 19. november 2004 for indkomstårene 2000-2002 ikke anerkendt fradrag for telefontilskud mv. i forbindelse med tilgange af nye kunder periodiseret over 36 måneder, da der efter forvaltningens opfattelse er tale om udgifter, der relaterer sig til det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Forvaltningen har derfor ikke anerkendt, at fradrag for de hertil medgående omkostninger udskydes til efterfølgende indkomstår.

Ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002 indebar, at en uudnyttet primosaldo pr. 1. januar 2000 på 97,9 mio. kr. ikke kom til skattemæssigt fradrag.

Som følge heraf har skatteforvaltningen ved agterskrivelse af 19. november 2004 og kendelse af 16. december 2004 foretaget en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, hvor der er godkendt fradrag for de afholdte udgifter efter samme principper som for de efterfølgende indkomstår.

Det er skatteforvaltningens behandling af primosaldoen pr. 1. januar 2000, der er påklaget.

Skatteforvaltningens afgørelse

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at tab ved salg af telefoner ikke er omkostninger, der kan aktiveres skattemæssigt. Der er tale om et konstateret tab, der skal tages i det aktuelle indkomstår.

Ved at anvende samme princip skattemæssigt som regnskabsmæssigt, skubber selskabet fradragstidspunktet for omkostningerne. Skattemæssigt skal selskabet udgiftsføre de omkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor der godkendes fradrag for de omkostninger, der i de respektive år, er anført som tilgang af periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for den regnskabsmæssige afskrivning, der i regnskabet er anført som periodens afgang.

Ligeledes accepteres det ikke, at selskabet skattemæssigt aktiverer provision til selskabets forhandlere. Selskabets forhandlere fremsender hver måned en faktura til selskabet, der efter godkendelsesprocessen betales. Der er altså tale om omkostninger, der er opgjort, godkendt, faktureret og til og med er betalt.

At selskabet har et koncernprincip, der bevirker, at ovennævnte omkostninger aktiveres og afskrives regnskabsmæssigt, bevirker ikke, at det skattemæssigt kan accepteres, at fradrag for selskabets omkostninger skubbes.

Skatteforvaltningen er af den opfattelse, at den regnskabsmæssige periodisering af selskabets omkostninger skal tilbageføres skattemæssigt. Tilbageførslen er for så vidt angår indkomstårene 2000-2002 specificeret således:

Dette bevirker, at selskabets indkomst med henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal nedsættes med 45.700 tkr. i indkomståret 2000, med 13.125 tkr. i indkomståret 2001, og forhøjes med 37.426 tkr. i indkomståret 2002.

Selskabet har pr. 1. januar 2000 aktiveret 97.917 tkr. i driftsomkostninger. Dette konstruerede afskrivningsgrundlag ændres, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

Skatteforvaltningen har herefter imødekommet selskabet og genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1997, 1998 og 1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2. De af selskabet aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr. er herefter godkendt fratrukket i de år, hvori udgiften er afholdt og dermed fradragsberettiget, jf. statsskatteloven. Selskabets skatteansættelser er herefter fuldstændig i overensstemmelse med de resultater, der ville være selvangivet, såfremt selskabet havde behandlet driftsudgifterne korrekt i de oprindelige fremsendte skatteopgørelser.

For så vidt angår indkomstårene 1997-1999 godkendes der tillige med indkomstårene 2000-2002 fradrag for de omkostninger, som selskabet har anført som tilgang af periodeafgrænsningsposter, mens der nægtes fradrag for de regnskabsmæssige afskrivninger, der i regnskabet er anført som periodens afgang.

Dette bevirker, at selskabets indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i indkomståret 1997 skal nedsættes med 20.698 tkr., i indkomståret 1998 nedsættes med 86.857 tkr. og i indkomståret 1999 forhøjes med 9.638 tkr. Hermed har selskabet fået fradrag/nedsættelse for de aktiverede driftsudgifter på 97.917 tkr.

Skatteforvaltningen har anført, at de balanceposter, der er omfattet af lovforslaget 235 f.eks. er varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser. Altså balanceposter der ifølge lovgivning og praksis skal opgøres og specificeres på statustidspunktet.

Driftsomkostninger, der fejlagtigt og i strid med gældende lovgivning og praksis, er aktiveret for at undgå de tidligere gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, kan efter skatteforvaltningens opfattelse ikke være omfattet heraf.

Som skatteforvaltningen ser det, har selskabet skattemæssigt valgt at konstruere et afskrivningsforløb for driftsomkostninger. Selskabet har valgt ikke at tage fradrag for driftsomkostningerne i de faktiske indkomstår. Det er derfor forvaltningens opfattelse, at der er tale om et fejlagtigt opgjort afskrivningsgrundlag, der ændres jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

For at imødekomme selskabet, så det ikke mistede fradraget for de primo indkomståret 2000 aktiverede driftsomkostninger på 97.917 tkr., accepterede skatteforvaltningen selskabets ønske om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, da nedsættelserne er en direkte følge af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002.

Der henses her til SKM2002.79.LR , hvor ligningsrådet tillod ekstraordinær genoptagelse i en situation, hvor et selskab havde foretaget en forkert skattemæssig kvalifikation med den virkning, at fradraget først var sket efter det indkomstår, hvori fradraget kunne foretages.

Skatteforvaltningen er dog ikke enig med selskabet i, at restsaldoen pr. 1. januar 2000 udelukkende skal henføres til de indkomstår, hvori saldoen er opstået. Med henvisning til SKM2003.501.LSR er det forvaltningens opfattelse, at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, må forstås således, at der skal ske genoptagelse af de forældede indkomstår på de punkter, der er en følge af skatteansættelsen for et senere indkomstår.

Ved at genoptage de gamle indkomstår, har selskabet fået fradrag for alle driftsomkostninger, i de indkomstår, hvor driftsomkostningerne skatteretligt kan fratrækkes. Der er hermed opnået fuldstændig korrekte indkomstopgørelser i alle indkomstår, samtidig med at bestemmelserne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7 og § 35, stk. 5 er overholdt.

Skatteforvaltningen har over for Landsskatteretten anført, at selskabet siden opstarten i 1997 har haft store skattemæssige underskud. For at undgå de tidligere gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, har selskabet undladt at tage fradrag for nogle driftsomkostninger, ved at aktivere omkostningerne og afskrive dem over 3 år. Selskabet fik derved udskudt fradragstidspunktet. Selskabet har altså siden 1997 selvangivet forkert, da de skattemæssige underskud reelt var væsentlige større, end det selskabet selvangav.

Selskabets skattemæssige underskud for indkomstårene 1997 og 1998 er forældet grundet de tidligere gældende forældelsesregler i ligningslovens § 15, og derfor forsøger selskabet med de nye regler om primo/ultimo regulering af balanceposter, at få skubbet fradragstidspunktet for driftsomkostningerne for indkomstårene 1997-1999 frem til indkomståret 2000.

I forbindelse med ændring af afskrivningsgrundlag, er det helt sædvanlig praksis, at afskrivningsgrundlaget ændres, selvom det er opgjort i en periode, der ligger udenfor ansættelsesfristerne i skattestyrelsesloven, mens de reelle indkomstreguleringer, kun foretages indenfor den ordinære ansættelsesfrist.

I forbindelse med lovforslaget om primo/ultimo regulering af balanceposter, rejste Told- og Skattestyrelsen spørgsmålet, om lovforslaget omfatter den situation, hvor en skatteyder i et år, som ikke kan genoptages, fejlagtigt har aktiveret et aktiv på afskrivningssaldoen.

Hertil blev der svaret, at lovforslaget kun angår de balanceposter i regnskabet, som indgår i driftsresultatet. Den skattemæssige driftssaldo påvirker alene den skattepligtige indkomst ved størrelsen af de skattemæssige afskrivninger.

Hvis et afskrivningsgrundlag er ansat forkert, kan det korrekte afskrivningsgrundlag lægges til grund for skatteansættelsen, indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 3.

På baggrund heraf, er skatteforvaltningen af den opfattelse, at saldoen på afskrivningsgrundlaget 1. januar 2000 ikke falder ind under de nye regler om primo/ultimo regulering af balanceposter, hvorfor selskabet slet ikke har krav på at få fradrag for saldoen på afskrivningsgrundlaget pr. 1. januar 2000.

På opfordring fra selskabet, bevilgede skatteforvaltningen alligevel genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999, da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, er opfyldt.

Selskabets repræsentant mener, at der jf. bemærkningerne til det nye lovforslag kun skal ske regulering af indkomstår indenfor den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 34, og at der ikke kan bevilges ekstraordinær genoptagelse.

Jf. bemærkningerne til lovforslaget, under punkt 2 - Gældende regler, fremgår det imidlertid: "Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skattestyrelseslovens § 35, er opfyldt.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, er der med rette sket regulering af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1997-1999.

Lov nr. 467 af 9. juni 2004 trådte i kraft den 11. juni 2004. Loven har virkning for anmodning om genoptagelser, som den skattepligtige indgiver den 1. juni 2004 eller senere. Loven har tilsvarende virkning for foretagelse eller ændring af en skatteansættelse, som skattemyndighederne varsler overfor den skattepligtige den 1. juli 2004 eller senere.

Den 24. marts 2004 udsendte skatteforvaltningen agterskrivelse vedrørende ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002. Den 11. juni 2004 blev der afholdt møde med selskabet, hvor selskabet subsidiært anmodede om retten til primoregulering. Forvaltningen har varslet reguleringerne overfor selskabet inden den 1. juli 2004, og selskabet har ligeledes inden den 1. juli 2004 anmodet om fradragsret for posten primo 2000.

Det er skatteforvaltningens opfattelse, at selskabet reelt ikke har krav på at få fradrag for de pr. 1. januar 2000 aktiverede driftsomkostninger på 97.917 tkr., da selskabet allerede ved agterskrivelse af 24. marts 2004 blev gjort opmærksom på, at det ikke skattemæssigt kan accepteres, at selskabet aktiverer driftsomkostninger, for at undgå forældelsesreglerne i ligningslovens § 15.

L235 omtaler almindelige forekomne balanceposter som varelager, igangværende arbejder og hensættelser, det vil sige poster, der direkte påvirker driftsresultatet med værdien primo og ultimo året. Det fremgår ikke, at reglerne skal omfatte andre aktiver såsom ejendomme, driftsmidler, goodwill mv., der jo som bekendt ikke har samme effekt på driftsresultatet, ligesom fejlagtige konstruerede afskrivningsgrundlag heller ikke ses omtalt.

Det fremgår af lovforslaget, at opgørelsen af balanceposterne alene kan ændres primo, såfremt det er muligt at ændre det foregående års ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne. Skatteforvaltningen har ved at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999 ændret alle primo og ultimoposter til 0 kr.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning, skulle være af den overbevisning, at et konstrueret afskrivningsgrundlag er omfattet af reglerne om primo/ultimo regulering, har skatteforvaltningen alligevel overholdt reglerne i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7, og § 35, stk. 5, da alle selskabets primo og ultimoposter vedrørende det konstruerede afskrivningsgrundlag, er ansat til 0 kr. i alle indkomstår.

Under henvisning til den subsidiære påstand har skatteforvaltningen anført, at det fremgår af de processuelle regler på toldskats område 2005/1 G.1.1.2, at genoptagelse jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, kan foretages, når ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår.

Bestemmelsen finder herefter anvendelse, hvor skattemyndighederne forhøjer en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige med den virkning, at en skatteansættelse for indkomstår, der ligger uden for de ordinære ansættelsesfrister, skal nedsættes.

Uanset fristerne i skattestyrelsesloven gælder det helt grundlæggende princip, at der kan foretages ændringer inden for det samme indkomstår, i det omfang ændringen udspringer af den skattepligtiges anmodning om genoptagelse.

Ligeledes fremgår det af SKM2003.504.LSR , under punktet "Landsskatteretten skal udtale", at retten finder, at bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3 (nu nr. 2), må forstås således, at der skal ske genoptagelse af de forældede indkomstår på det eller de punkter som er en følge af skatteansættelsen for et senere indkomstår. Der skal herefter foretages korrekte opgørelser af selskabets indkomst for tidligere indkomstår.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at de gennemførte ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999 skal ophæves, samt at skatteansættelsen for indkomståret 2000 må genoptages efter L235 om regulering af primoposter, hvorefter der vil være fradragsret for primosaldoen på 97,9 mio. kr. i skatteansættelsen for indkomståret 2000.

Subsidiært gøres det gældende, at den ekstraordinære genoptagelse for indkomstårene 1997-1999, som følge af at der er indtrådt forældelse for de pågældende år, skal respektere den periodisering af de afholdte udgifter, der er sket i selvangivelsen for de omhandlende år.

Selskabet har opgjort restsaldoen pr. 1. januar 2000 til de indkomstår saldoen er opstået i. Restsaldoen fordeler sig på indkomstårene således:

Det er repræsentantens opfattelse, at skatteforvaltningen er afskåret fra at håndtere primosaldoen på 97,9 mio. kr. ved at bevilge fuldstændig genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997-1999, som fører til, at skattestyrelseslovens forældelsesfrister reelt ikke eksisterer. Et sådant resultat strider mod retssikkerheden og resultatet er åbenbart forkert.

Der anmodes derfor om, at der bevilges genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter principperne i L235 om håndtering af primo/ultimo reguleringer.

Skattestyrelsesloven er med L235 ændret således, at der alene kan ske ændring af balanceposter primo, såfremt der samtidig kan ske ændring af skatteansættelsen for året forud. Ændringen er indsat i skattestyrelseslovens § 34, stk. 7.

For periodiserede omkostninger har det den betydning, at såfremt selskabets indkomst i det ældste år inden for ansættelsesfristen (indkomståret 2000) reguleres, vil det alene være ultimo-posten som skal reguleres i dette år. Der er herefter fuld fradragsret for primobeholdningen.

Loven har virkning for ansættelsesændringer, som foretages den 1. juli 2004 eller senere. Ifølge bemærkninger til lovforslaget skal der kun ske regulering af indkomståret inden for den ordinære ansættelsesfrist, jf. skattestyrelseslovens § 34. Det vil sige, at der ikke skal ske regulering af indkomstår udenfor de ordinære ansættelsesfrister, det vil sige, der kan ikke bevilges ekstraordinær genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35.

Det er repræsentantens opfattelse, at selskabet opfylder betingelserne for at kunne få genoptaget og ændret skatteansættelsen for indkomståret 2000 efter principperne, der følger af L235.

Repræsentanten har anført, at der ikke er tale om, at selskabet har foretaget afskrivninger på driftsomkostninger, som anført af skatteforvaltningen, men derimod er der tale om, at der er foretaget periodisering af omkostningerne. Skatteforvaltningen har anset dette som om, at selskabet har konstrueret et fiktivt afskrivningsgrundlag, hvilket ikke er tilfældet.

Repræsentanten er af den opfattelse, at skatteforvaltningen har forholdt sig passivt i 6 år, da selskabet opstartede i 1997, men først i 2003 tog forvaltningen kontakt til selskabet. Herefter gik der yderligere omkring 1 år, før agterskrivelse blev udsendt, hvoraf det fremgik, at selskabets periodisering af driftsomkostninger ikke kunne godkendes. På dette tidspunkt var fristerne for fremførsel af underskud fra selskabets første år overskredet, således at selskabet ikke kunne udnytte primosaldoen 2000 fuldt ud.

Repræsentanten har anført, at der ikke er tale om, at selskabet selv har anmodet om den ekstraordinære genoptagelse af indkomstårene 1997-1999. I forlængelse af forvaltningens forslag til indkomstansættelse for indkomstårene 2000-2002 anmodede selskabet om, at forvaltningen forholdte sig til problematikken vedrørende primosaldoen 2000, der i givet fald ville gå tabt. Efter drøftelser af mulige løsninger bevilgede skatteforvaltningen af egen drift ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1997-1999.

Repræsentanten har endvidere anført, at de løbende har anmodet om, at problematikken vedrørende primosaldoen 2000 blev håndteret som en genoptagelsessag efter de nye regler (L235) i skattestyrelseslovens §§ 34 og 35.

Bestemmelserne har virkning for genoptagelser, der fremsættes den 1. juli 2004 eller senere. Der er fremsendt agterskrivelse forud for den 1. juli 2004, men helt frem til indkomstansættelsen den 19. november 2004 er der i den løbende dialog, der har været, fremsat anmodning om genoptagelse over for skatteforvaltningen vedrørende håndteringen af primosaldoen.

Klagen til Landsskatteretten dateret den 17. februar 2005 er en klage over den bevilgede ekstraordinære genoptagelse efter de med L235 gennemførte ændringer for håndtering af primoposter. Anmodningen, der er dateret den 17. februar 2005 ligger derfor inden for ikrafttrædelsesbestemmelsen for L235. Det er således repræsentantens opfattelse, at de ved L235 ændrede regler skal finde anvendelse i nærværende sag i overensstemmelse med den principale påstand.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at driftsomkostninger, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, kan fradrages ved beregningen af den skattepligtige indkomst.

Selskabet har gennem årene såvel regnskabsmæssigt som skattemæssigt periodiseret omkostninger til telefontilskud over 36 måneder. Skatteforvaltningen har i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 3 ændret selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002, således at der er godkendt fradrag for omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor omkostningen er afholdt. Forvaltningen har endvidere i henhold til den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 2 foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1997-1999, således at der tillige med efterfølgende indkomstår er godkendt fradrag for omkostninger til telefontilskud i det indkomstår, hvor omkostningen er afholdt. Herved er der opnået korrekte indkomstopgørelser i hele selskabets levetid, og selskabet har fået fradrag for alle afholdte omkostninger til telefontilskud.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at selskabet fejlagtigt har periodiseret telefontilskud, således at disse omkostninger har fremstået som balanceposter. De pågældende telefontilskud er almindelige driftsomkostninger, der i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor omkostningen afholdes. Da der således ikke er tale om regulering af balanceposter, skal bestemmelsen i L235 ikke finde anvendelse. Under henvisning til principperne om korrekt indkomstopgørelse kan der træffes afgørelse i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelser for indkomstårene 1997-2002.

Et retsmedlem finder, at da selskabet gennem årene har periodiseret omkostninger til telefontilskud, således at omkostningerne er indgået som en balancepost i regnskabet, må principperne om primo-/ultimoregulering af balanceposter i henhold til L235 finde anvendelse ved korrektion heraf. Ændring af selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 skal herefter behandles i henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 7. Indkomstårene 2001 og 2002 skal behandles i overensstemmelse med skatteforvaltningens afgørelse, og for så vidt angår indkomståret 2000 skal der godkendes yderligere fradrag for primosaldoen for indkomståret 2000 på 97,9 mio. kr. Da der er fradrag for primosaldoen for indkomståret 2000 i året, er der ikke grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1997-1999.

Der afsiges kendelse i overensstemmelse med stemmeflertallet.