Dokumentets metadata

Skønsmæssig ansættelse - tilsidesættelse - dækningsgrad

Et selskab drev virksomhed i tæppe- og gulvbranchen, og skattemyndighederne havde foretaget en skønsmæssig ansættelse for indkomstårene 1999 og 2000 på baggrund af en dækningsgrad på henholdsvis 35% og 37% baseret på en gennemsnitlig dækningsgrad i branchen for tæppeforretninger i 2001 på 40% med nedslag for usikkerheder. Det var ubestridt, at regnskabsgrundlaget i de to indkomstår kunne tilsidesættes, og landsretten fandt ikke, at selskabet havde påvist, at skønnet kunne være udøvet på et andet og åbenbart mere rigtigt grundlag, eller i øvrigt havde påvist forhold, der gav grundlag for at tilsidesætte ansættelserne som åbenbart urimelige eller som udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag. Landsretten fandt herudover, at skattemyndighedernes afgørelse var fyldestgørende begrundet. Skatteministeriet blev herefter frifundet

Parter

H1 ApS
(advokat Kåre Pihlmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Christian Andersen).

Afsagt af landsdommerne

Ulrik Jensen, Lis Frost og Lars Christensen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 14. oktober 2004, drejer sig om skattemyndighedens skønsmæssige fastsættelse af sagsøgeren, H1 ApS' skattepligtige indkomst for 1999 og 2000.

Landsskatteretten har den 15. juni 2004 afsagt følgende kendelse om dette spørgsmål:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 470.598 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

...

Indkomståret 2000

Skattepligtig indkomst

Skattemyndigheden har skønsmæssigt forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 179.989 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde m.v.

Sagen har været drøftet telefonisk med selskabets repræsentant.

Sagens oplysninger

Selskabets aktivitet består i detailsalg af tæpper og gulve, herunder de hermed beslægtede arbejder som nedlægning, afslibning, transport mv.

Selskabets regnskabsår følger kalenderåret.

Selskabets omsætning har i de påklagede indkomstår været henholdsvis 4.091.463 kr. og 2.009.757 kr. og selskabets resultat før renter 1.082 kr. og -190.906 kr.

Selskabets hovedaktionær startede som tømrermester i 1986 med speciale i gulvbelægning. Dernæst blev HX startet i personligt regi.

Selskabet H1 ApS blev stiftet med 1. regnskabsperiode 8. september 1998 til 31. december 1999. Stiftelsen skete ved en skattepligtig overdragelse af den hidtil personligt drevne virksomhed til selskabet med virkning fra den 1. oktober 1998. Samlet blev der overdraget aktiver for 1.119.341 kr. og kreditorer for 1.089.942 kr. og en kontant udbetaling på restkøbesummen.

Den 31. december 2000 er aktiviteten i selskabet blevet solgt til et nytilkøbt selskab, hvorefter der ikke er nogen aktivitet tilbage i selskabet.

Skønsmæssig forhøjelse af omsætningen

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag blandt andet under henvisning til, at kassebeholdningen flere gange har været negativ, og at der er konstateret store uafdækkede kassedifferencer. Der er herefter foretaget en skønsmæssig ansættelse på baggrund af branchetal.

Det er bemærket, at selskabets repræsentant er enig i, at der kan ske tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Skattemyndigheden er ikke enig i repræsentantens påstand om, at skønnet er baseret på et ikke tilgængeligt materiale, da skønnet bl.a. er baseret på branchetal fra 2001, som er tilgængelige i ToldSkats systemer. Disse tal er dernæst korrigeret til 1999 og 2000 niveau med et nedslag for at imødegå evt. mindre usikkerheder omkring årsafvigelsen.

Der er samtidig usikkerheder omkring selskabets opgørelse af vareforbrug, da varelagrene og tilkøb af varelager fra hovedaktionæren, hviler på et ikke behørigt dokumenteret grundlag.

Selskabets egne tal er ikke brugbare, da de er et produkt af et regnskabsgrundlag, som er tilsidesat grundet væsentlige fejl, mangler og usikkerheder.

Gulvspecialisten H2 ApS' tal er efter vores opfattelse ej brugbare i forbindelse med fastsættelse af dækningsgrad, da dette selskab på daværende tidspunkt var under afvikling af den tidligere ejer. Samtidig er der ikke anvendt samme principper for bl.a. indarbejdelsen af løn i kategorierne faste og variable omkostninger, hvilket gør at forholdene i dette selskab ikke er sammenlignelig med forholdene i H1 ApS. En andel af lønnen i Gulvspecialisten H2 ApS hører hjemme i kategorien faste omkostninger, hvilket der ikke er korrigeret for i "Tabel 1". Hvis der korrigeres for dette forhold, så vil det påvirke dækningsgraden i dette selskab i opadgående retning. Arbejdsindsats contra modtaget løn for indehaverne i de 2 selskaber er ligeledes usikkerhedsmomenter.

Den udbetalte løn i selskabet er ikke anset for at afspejle hovedaktionærens ydede arbejdsindsats. Dette begrundes bl.a. med, at da omsætningen stiger fra 29,4 % fra 2000 til 2001, så stiger lønudgifterne samlet kun med 2,2 %. Fra 2001 til 2002 falder omsætningen med 12 % samtidig med, at lønudgifterne falder med 8,7 %.

Usikkerheden i almindelighed ved kun at sammenligne 2 virksomheder er desuden større, end ved at sammenligne med gennemsnittet af en lang række sammenlignelige virksomheder.

Selskabets påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at uanset, at der på grund af mangler ved regnskabsgrundlaget, bortkomne bilag mv. kan ske en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget, findes den skønsmæssige forhøjelse at hvile på et så udokumenteret grundlag, at det bør tilsidesættes.

Det er anført, at der skal tages hensyn til, at der er tale om en detailforretning. Forretningsområdet er i overvejende grad tilbudsarbejder på større entrepriser som institutioner, boligselskaber idrætshaller o.l.

Ved fastsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse har skattemyndigheden taget udgangspunkt i regnskabstal for branchen Tæppeforretninger med branchekoden 524420 - branchetallene er ikke tilgængelige for 1999 og 2000 (skattemyndighedens sagsfremstilling side 12, 4. afsnit).

Der er ved udøvelse af skønnet ikke henset til hovedaktionærens privatforbrug.

Skatteforvaltningens skøn er ifølge egne oplysninger baseret på et ikke tilgængeligt materiale, hvorfor forhøjelsen efter vor opfattelse ikke er tilstrækkelig begrundet.

Det foretagne skøn er åbenbart urimeligt, idet det efter skattemyndighedens udsagn begrundes i nogle gennemsnitstal for "Tæppeforretninger".

En sådan gennemsnitsbetragtning vil i sagens natur føre til et åbenbart urimeligt resultat, da der i sådanne gennemsnitstal ikke tages hensyn til den enkelte virksomheds indtjeningsevne, geografisk beliggenhed, konkurrenceforhold mv.

Der bør i stedet tages udgangspunkt i den konkrete virksomheds resultater over en periode, hvor der i dette konkrete tilfælde bør henses til virksomhedens indtjeningsevne, før denne blev overtaget sammenlignet med indtjeningsevnen efter overtagelsen.

Selskabets repræsentant har derfor fremlagt tabeller vedrørende følgende:

1. Virksomheden Gulvspecialisten H2 ApS, der overtages af H1 ApS.
2. Virksomheden Gulvspecialisten H3 ApS, før overtagelse af Gulvspecialisten H2 ApS.
3. Virksomheden H1 ApS efter overtagelse af Gulvspecialisten H2 ApS.

Det er anført, at når der bortses fra Gulvspecialisten H2 ApS' resultat i ophørsåret 1. oktober 1999 til 31. december 1999, fremgår det af tabellerne, at der er så uvæsentlige udsving i bruttoavance og dækningsgrad, at der ikke på baggrund heraf er begrundelse for en forhøjelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

For at et regnskab, der er vedlagt selvangivelsen, skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som-udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. bogføringsloven, lov nr. 60 af 19. februar 1986, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992. For så vidt angår perioden efter 1. juli 1999, lov nr. 1006 af 23. december 1998, samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 518 af 25. juni 1999. De nærmere skattemæssige krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999.

Efter det om klagerens regnskabsføring oplyste, herunder at der er konstateret ikke bogførte kassedifferencer, hvorfor der ikke kan være foretaget effektive kasseafstemninger, må retten være enig med de stedlige skattemyndigheder i, at klagerens regnskabsmateriale ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet de i bekendtgørelsen anførte krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt. Det er derfor med rette, at de stedlige skattemyndigheder har ansat indkomsten skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. § 3, stk, 4.

Retten finder ikke grundlag for at ændre de af skattemyndigheden udøvede skøn. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste på dette punkt for de påklagede indkomstår.

..."

Sagsøgeren, H1 ApS, har nedlagt påstand om, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1999 og 2000 skal hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Af en sagsfremstilling udarbejdet den 1. juli 2003 af skattemyndigheden fremgår bl.a. følgende:

"...

Talmæssig opgørelse

...

Sagens faktiske forhold

...

Aktiviteten i H1 ApS sælges pr. 31/12-2000 over til et nytilkøbt selskab, Gulvspecialisten H3 ApS. Efter dette frasalg er der ingen aktivitet tilbage i H1 ApS. Lageret sælges for 500.000 kr., driftsmidler for 210.365 kr., indretning af lejede lokaler for 42.500 kr., og samtidig overdrages en række gældsposter, således at gælden til datterselskabet er 360.688 kr. pr. 31/12-2000. Der eksisterer ikke varelageropgørelser efter det overdragne lager for 500.000 kr. jf. oplysning fra selskabet.

...

Skattemyndighedens begrundelse for ændringen

Det er skattemyndighedens opfattelse, at regnskabsgrundlaget for selskabet er af en så ringe kvalitet, at det ikke kan lægges til grund for en opgørelse af indkomsten for 1999 og 2000. Indkomsten for 1999 og 2000 må derfor opgøres på baggrund af et faktisk skøn, jf. Skattekontrolloven § 3, stk. 3-4 og § 5, stk. 3. Dette faktiske skøn bør efter skattemyndighedens opfattelse ske med udgangspunkt i branchetal for branchekode 524420 Tæppeforretninger.

...

1999

Det fremgår af kontospecifikationen fra selskabet pr. 31/12-1999, at kassebeholdningen er negativ med -4.456,43. Dette problem er tilsyneladende klaret ved, at revisoren som en efterpostering har konteret 4.456,43 kr. som krediteres på varesalg og debiteres i kassen. Forholdet har ikke medført nogen bemærkninger i hverken revisionsprotokol eller revisionspåtegning, hvilket efter skattemyndighedens opfattelse er meget kritisabelt.

Kassebeholdningen er også negativ flere andre gange i løbet af året bl.a. 8/9 (-4.972kr.), 10/11 (-815 kr.), 25/11 (-2.924 kr.), 30/11 (-1.351 kr.), 3/12 (-464 kr.), 6/12 (-2.854 kr.) og 27/12 (-6.206 kr.). Dette har dog ikke medført nogen form for efterpostering eller andet fra revisorens side eller selskabet selv.

En negativ kassebeholdning kan ikke forekomme i en virksomhed, da man ikke kan betale med penge, som man ikke er i besiddelse af. Når bogføringen trods dette udviser en negativ kassebeholdning, så viser dette at der ikke foretages effektive kasseafstemninger i selskabet, og at indtægtsførslen af selskabets indtægter derfor er behæftet med en væsentlig fejlrisiko.

Selskabets revisor skriver i sit revisionsprotokollat for 1999, at "Ikke alle fakturaer kan følges til betaling".

Selskabet har optaget et varelager på 541.000 kr. i sit regnskab pr. 31/12-1999, og varelageret er opgjort således:

I varelageret indgår der en negativ lagerbeholdning af svejsepasta på 247 tuber, eller i alt 9.386 kr. Selskabet kan ikke medregne en negativ beholdning på sit varelager, da man i givet fald skulle have anvendt nogle varer, som man ikke har haft til rådighed, hvilket ikke er muligt. Når man i henhold til lagerlisten alligevel har anført en negativ beholdning, viser det at lagerlisten ikke er afstemt, og at der med rimelig sandsynlighed heller ikke har fundet en fysisk optælling af varelageret sted. Lagerlisten er med stor sandsynlighed udskrevet alene på baggrund af varelagerkøb minus salg (integreret fakturering, som afgangsfører på lageret, når der udfaktureres), og således ikke korrigeret for en fysisk optælling.

Revisoren skriver i sit protokollat for året "Den fysiske tilstedeværelse er stikprøvevis kontrolleret. Revision af værdiansættelsen er vanskeliggjort af, at en del af optælling har været yderst tilfældig"

På baggrund af usikkerheden omkring opgørelsen af varelageret, så kan den selvangivne værdi ikke tillægges særlig stor vægt, og værdien af varelageret må derfor bero på et skøn.

2000

Bilagene for indkomståret 2000 er i henhold til oplysning fra selskabet bortkommet, hvilket vanskeliggør en revision af dette år. Det er dog oplyst, at de bilag som vedrører omsætningen ligger elektronisk, og vil kunne udskrives såfremt dette måtte ønskes.

Der er i indkomståret 2000 bogført meget store kassedifferencer på den samme konto, hvor nogle debiteres og andre krediteres. Til sammen giver det en krediteret kassedifference på 869 kr., som primært af sammensat af følgende større posteringer:

Kassedifferencer i ovennævnte størrelsesorden indikerer, at der ikke er styr på bogføringen i selskabet, da kassedifferencer i almindelighed er på få kroner eller øre, som opstår når man giver kontanter tilbage til kunder.

Revisoren har ikke udarbejdet noget protokollat for indkomståret, men skriver i sin revisionspåtegning "Vi har ikke modtaget alle de ønskede oplysninger til brug for udarbejdelsen af årsregnskabet. Regnskabsgrundlaget har været utilstrækkeligt og har vanskeliggjort en egentlig revision".

De store kassedifferencer er således ikke nævnt i revisorens revisionspåtegning, hvilket efter skattemyndighedens opfattelse er kritisabelt.

Selskabet har bogført salg af varelager for 500.000 kr. d. 31/12-2000. Skattemyndigheden har ikke modtaget opgørelse over det solgte varelager, og ej heller af værdiansættelsen heraf. I henhold til oplysning fra revisoren, så eksisterer der ikke nogen varelagerlister, da disse også er bortkommet sammen med alt det andet materiale. Det oplyses af revisoren, at lagerets størrelse på trods af bortkomsten af lagerlisterne er sandsynliggjort af, at lageret pr. 31/12-1999 er opgjort til 541.000 kr. I varelagerlisterne pr. 31/12-1999 indgår der imidlertid en negativ lagerbeholdning, hvilket ikke er muligt, hvis der har fundet en fysisk optælling sted. Yderligere så anfører revisoren i sit protokollat for indkomståret 1999 "Den fysiske tilstedeværelse er stikprøvevis kontrolleret. Revisionen er vanskeliggjort af, at en del af optælling har været yderst tilfældig" Værdiansættelsen af varelageret må derfor bero på et skøn, da der ikke foreligger holdepunkter af nogen art.

Selskabet har købt et varelager d. 29/2-2000 af hovedaktionæren for i alt 133.000 kr. Hovedaktionæren har anført det samme lager i sit regnskab pr. 31/12-1999 til i alt 100.000 kr. Der er ikke modtaget dokumentation for varelagerets eksistens, værdiansættelse og årsagen til værdistigningen på 33.000 kr. fra 100.000 kr. til 133.000 kr. Der foreligger ikke yderligere dokumentation jf. oplysning fra revisor, og de 133.000 kr. er et "seriøst skøn over restværdien af varelageret i den ophørende butik i ..." Værdiansættelsen af varelageret må derfor bero på et skøn, da der ikke foreligger holdepunkter af nogen art.

Indkomstopgørelse for 1999 og 2000

Med baggrund i det.meget ringe regnskabsgrundlag, så er det skattemyndighedens opfattelse, at indkomsten for 1999 og 2000 skal opgøres på baggrund af et skøn baseret på de faktiske regnskabstal for branchen. Indkomståret 1999 for selskabet udgør i alt 15 måneder (1/10-1998 -31/12-1999), heraf 3 måneder af kalenderåret 1998 (1/10 -31/12-1998)

Regnskabstallene for branchen Tæppeforretninger med branchekoden 524420, indeholdende 149 sammenlignelige virksomheder udviser en gennemsnits dækningsgrad på 40% for 2001 jf. ToldSkat's system B8ER. Dækningsgraden for 1999 og 2000 er på nuværende tidspunkt ikke længere tilgængelig i ToldSkat's system, men efter oplysning fra ToldSkat, så ligger procenten meget stabilt igennem årene. Dette gør at dækningsgraden på 40% må anses for meget anvendelig i årene 1999 og 2000 til opgørelse af selskabets indkomst.

For yderligere at tage højde for evt. usikkerheder omkring årsafgivelsen (1999 og 2000 i forhold til 2001), varelagre, produktsortiment m.v., så ansættes dækningsgraden til at udgøre 35% i 1999 og 37% i 2000. Beregningen af indkomsten for 1999 ser således ud:

Punktet medfører således en forhøjelse af selskabets indkomst med ikke selvangiven indkomst for 1999 med 470.598 kr. (646.068-57.820x80%=ekskl. moms), og 2000 med 179.989 kr. (152.836 + 72.150x80%=ekskl. moms), ...

..."

I et brev af 13. oktober 2005 til Skatteministeriets advokat har Selskabsbeskatningen bl.a. oplyst følgende:

"...

System B8ER og billedet FHOV er dannet på grundlag af de af virksomhederne i ToldSkat Østjyllands område indsendte virksomhedsskemaer, for så vidt angår det fremsendte udtræk.

Følgende spørgsmål om system B8ER kan besvares sådan:

Spørgsmål 1

Hvorvidt der er tale om selskaber eller personligt drevne virksomheder?

Det kan oplyses, at de virksomheder, som er med i det dannede udtræk fra system B8ER FHOV, er både selskaber og personligt drevne virksomheder.

Spørgsmål 2

Om der i "stykomkostninger" er indregnet løn til indehaveren i personligt drevne virksomheder?

Nej, der er ikke indregnet løn til indehaveren i personligt drevne virksomheder, da dette ikke ligger i den korrekte udfyldelse af virksomhedsskemaet. Korrekt udfyldelse af virksomhedsskemaet medfører at der ikke er indregnet løn til indehaveren i stykomkostninger.

Spørgsmål 3

Om der i stykomkostninger er indregnet løn til en eventuel medarbejdende ægtefælle?

Nej, der er ikke indregnet løn til en evt. medarbejdende ægtefælle i personligt drevne virksomheder, da dette ikke ligger i den korrekte udfyldelse af virksomhedsskemaet. Korrekt udfyldelse af virksomhedsskemaet medfører at der ikke er indregnet løn til medarbejdende ægtefælle i stykomkostninger.

Spørgsmål 4

Om der er afvigelser i dækningsgraden i virksomheder med lavere eller højere omsætning end landsgennemsnittet?

Der vil altid være nuancer imellem virksomheder, små som store, også set i forhold til et landsgennemsnit. Udtrækket i denne sag omhandler virksomheder i ToldSkat Østjyllands område, og disse virksomheder ligger således tæt på den konkrete virksomheds eget område.

Alle virksomheder vil afvige i forhold til hinanden, men set som et samlet gennemsnit, så vil dette gennemsnit ligge tæt på den konkrete virksomhed, da virksomheder der afviger i hver sin retning vil opveje hinanden i gennemsnittet.

Spørgsmål 5

Om der er afvigelser i dækningsgraden i forhold til virksomhedens geografiske placering?

Der vil altid være nuancer imellem virksomhederne, men disse anses for at være ubetydelige, da udtrækket i denne sag omhandler virksomheder i ToldSkat Østjyllands område, og disse virksomheder ligger således tæt på den konkrete virksomheds eget område.

Alle virksomheder vil afvige i forhold til hinanden, men set som et samlet gennemsnit, så vil dette gennemsnit ligge tæt på den konkrete virksomhed, da virksomheder der afviger i hver sin retning vil opveje hinanden i gennemsnittet.

..."

Ifølge en udskrift af 10. marts 2005 fra system B8ER FHOV har branche nr. 454310, gulvbelægnings- og vægbeklædningsvirksomhed, opnået en gennemsnitlig dækningsgrad på 35% i 2003.

Forklaringer

A har forklaret, at han er eneanpartshaver i H1. ApS. Han er uddannet tømrer og startede som tømrermester i 1986 med speciale i linoleums- og vinylgulve. I de første år udførte de også almindeligt tømrerarbejde, men omkring 1994 gik de over til kun at beskæftige sig med gulve. Han drev virksomheden i personligt regi frem til 1998, hvor han flyttede aktiviteterne over i et nyt selskab, H1 ApS. Samme år åbnede selskabet en butik på .... De solgte både til private og til erhvervsdrivende. Selskabet beskæftigede sig mest med hårde gulve, såsom linoleum, vinyl, trægulve samt gulvafslibning og -behandling m.v. Selskabet solgte også tæpper til private, men det var i begrænset omfang. De var ikke med i nogen indkøbskæde eller noget indkøbssamarbejde. Selskabets forretning var en gulvbutik og kan ikke sammenlignes med en almindelig tæppeforretning. Han vil anslå, at tæpper nok udgjorde omkring 20 % af omsætningen. Hovedparten af selskabets omsætning kom fra erhvervssalg og licitationsarbejder. Selskabet havde også nogle faste aftaler med udlejere om istandsættelse af lejemål ved fraflytning, f.eks. med gulvafslibning og pålægning af tæpper. Forretningen i H1 ApS gik ikke særlig godt. Han valgte derfor at købe selskabet Gulvspecialisten H3 ApS. Ejerne af dette selskab ønskede at sælge på grund af alder, og aktiviteterne i selskabet var faldende, men det havde gode kunder. Efter købet flyttede han aktiviteterne fra H1 ApS over i det nykøbte selskab. Han opsagde samtidig lejemålet på ... og flyttede forretningen til Gulvspecialisten H3 ApS' hidtidige domicil, der var noget billigere i husleje.

Revisor SL har forklaret, at han har været revisor for A personligt siden 1990. Han har også været revisor for dennes selskaber - herunder H1 ApS - i den periode, hvor selskaberne har eksisteret. A drev oprindeligt sin virksomhed fra sin private adresse. I 1998 drøftede han med A, at det måske var en idé, at forretningen kom tættere på byen. Han lavede nogle budgetter vedrørende åbning af en butik på .... I budgettet opererede de med en bruttoavance på 49 % og en dækningsgrad på 23,7 %. Det viste sig senere, at H1 ApS i regnskabsåret 1998/99 realiserede en bruttoavance på 53 % og havde en dækningsgrad på 24 %. Selskabets forretning på ... var en detailbutik, hvor en del af kunderne var erhvervskunder. Han kender ikke den nærmere fordeling mellem private og erhvervskunder. I opstartsårene var der 6-8 tæppeforretninger i området, hvilket var mange i forhold til kundegrundlaget. Den 4. november 1999 deltog han i et møde med selskabets pengeinstitut. Han havde til brug for dette møde udarbejdet nogle sammenligningstal mellem H1 ApS, Gulvspecialisten H2 og en anden konkurrent. Disse sammenligninger viste, at Gulvspecialisten H2 i 1998 havde opnået en bruttoavance på 51 % og en dækningsgrad på 25 %. Den anden konkurrent havde i 1998 opnået en bruttoavance på 44 og en dækningsgrad på 15 %. Han kendte tallene fra denne konkurrent, fordi en af hans partnere i revisionsvirksomheden var revisor for konkurrenten. Konkurrenten drev en virksomhed, der var meget sammenlignelig med H1 ApS. As privatforbrug i de pågældende år så ganske normalt ud. Der var ikke det store udsving i privatforbruget fra år til år. Han har aldrig konstateret, at regnskaberne har vist et negativt privatforbrug. Skattevæsenet lavede på et tidspunkt nogle korrigerede opgørelser af privatforbruget, fordi revisor var kommet til at lave nogle fejl. Ifølge de korrigerede opgørelser udgjorde As privatforbrug 175.000 kr., 166.000 kr. og 181.000 kr. for årene 1998-2000. Dette svarer niveaumæssigt også fint til As privatforbrug i foregående og efterfølgende år. Bogføringsmaterialet i As virksomhed indeholdt nogle fejl, bl.a. vedrørende kasseafstemning, men overordnet var materialet i fornuftig stand, også med hensyn til varelageropgørelser.

Procedure

H1 ApS har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at grundlaget for skattemyndighedens skøn er ukorrekt, og at skønnet er åbenbart urimeligt. Det anerkendes, at regnskaberne for 1999 og 2000 har kunnet tilsidesættes, men dette fører ikke i sig selv til, at der skal ske en forhøjelse af den skattepligtige indkomst. En skønsmæssig ansættelse skal være realistisk og konkret begrundet, og der skal ved skønnet tages hensyn til foregående år. Der er intet, der tyder på, at selskabet har foretaget en bevidst udeholdelse, og det for A opgjorte privatforbrug taler også imod en skønsmæssig forhøjelse. Den skønsmæssige forhøjelse har ingen sammenhæng med hverken foregående eller efterfølgende år. Der foreligger heller ikke fyldestgørende oplysninger om sikkerheden af de branchetal, som skattemyndigheden har anvendt som grundlag for skønnet. Der er således ikke fornøden sikkerhed for rigtigheden af det af skattemyndigheden foretagne skøn, hvorfor sagen bør hjemvises.

H1 ApS har i anden række gjort gældende, at skattemyndighedens afgørelse om skønsmæssige forhøjelser er ugyldig, idet afgørelsen er utilstrækkeligt begrundet. Kravene til indholdet af en forvaltningsmyndigheds begrundelse stiger, når der er tale om et komplekst spørgsmål, eller når det er klart for myndigheden, at det pågældende forhold i afgørelsen er omtvistet. Selskabet har hele tiden bestridt, at de af skattemyndighederne oplyste branchetal er anvendelige, da disse ikke er sammenlignelige med selskabets virksomhed. Skattemyndighederne har ikke redegjort fyldestgørende for indholdet af disse branchetal, og der består fortsat en usikkerhed om tallenes anvendelighed som sammenligningsgrundlag. På den baggrund er afgørelsen utilstrækkeligt begrundet og dermed ugyldig.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig fastsættelse af H1 ApS' indkomst for 1999 og 2000. Selskabet har ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag, eller at skønnet fører til en urimelig eller klart forkert afgørelse. Skattemyndighederne har anvendt relevante sammenligningstal for skønsudøvelsen, og selskabet har ikke påvist noget andet eller bedre sammenligningsgrundlag. Det af selskabet opgjorte privatforbrug for A er behæftet med flere usikkerheder, og det forhold, at privatforbruget er positivt, kan ikke i sig selv føre til, at skattemyndigheden ikke kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst. Skattemyndighedens afgørelse indeholder en angivelse af de faktiske omstændigheder og de hovedhensyn, der ligger bag afgørelsen. Der er således givet en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, og dermed er den fyldestgørende begrundet. Selv om landsretten måtte nå frem til, at afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet, kan dette ikke ud fra en konkret væsentlighedsvurdering føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det er ubestridt, at H1 ApS' regnskaber for 1999 og 2000 kan tilsidesættes, og at skattemyndigheden derfor var berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten for de pågældende indkomstår.

Ved de skønsmæssige ansættelser er der lagt afgørende vægt på indhentede oplysninger om branchens gennemsnitlige dækningsgrader. H1 ApS har ikke heroverfor påvist, at skønnet kunne være udøvet på et andet og åbenbart mere rigtigt grundlag, og har heller ikke i øvrigt påvist forhold, der giver grundlag for at tilsidesætte ansættelserne som åbenbart urimelige eller som udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skattemyndigheden har i sin sagsfremstilling nærmere redegjort for de hensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen samt for de faktiske omstændigheder, der er lagt til grund for skønnet, ligesom skattemyndigheden har forholdt sig til selskabets indsigelser. På den baggrund, er afgørelsen fyldestgørende begrundet, jf. forvaltningslovens § 22 og § 24.

Skatteministeriet frifindes herefter for H1 ApS' påstand.

H1 ApS skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 26.250 kr. Beløbet dækker 20.000 kr. med tillæg af moms 5.000 kr. til ministeriets udgifter til advokatbistand og 1.000 kr. med tillæg af moms 250 kr. til udarbejdelse af materialesamling.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 26.250 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.