Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - tilbagekaldelse af klagen til Landsskatteretten

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand, afholdt efter at selskabets klage til LSR var blevet tilbagekaldt, blev afvist.

Klagen skyldes, at ToldSkat har afvist A A/S' (herefter benævnt selskabet) ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand afholdt efter, at selskabets klage til Landsskatteretten var blevet tilbagekaldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Sagens oplysninger

Selskabsbeskatningen i X Kommune afsagde den 11. oktober 2002 kendelse vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999. Kendelsen blev påklaget til Landsskatteretten ved brev af 8. januar 2003.

Den 13. december 2002 udsendte selskabsbeskatningen i X Kommune agterskrivelse vedrørende forhøjelse af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000. Den 9. januar 2003 indtrådte advokat B (herefter benævnt repræsentanten) i sagen på selskabets vegne.

Den 21. januar 2003 kontaktede repræsentanten selskabsbeskatningen i Kommunen med henblik på at opnå en samlet løsning for indkomstårene 1998 - 2000. Samtidig oplyste repræsentanten, at klagen i Landsskatteretten vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999 var blevet sat i bero.

Repræsentanten har oplyst, at selskabsbeskatningen i Kommunen alene indgik i en dialog med repræsentanten med henblik på at finde en samlet løsning for indkomstårene 1998 - 2000, fordi selskabet havde påklaget skatteansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999 til Landsskatteretten.

Hertil har selskabsbeskatningen i Kommunen oplyst, at man var indstillet på at genoptage selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1998 og 1999 som en samlet løsning sammen med indkomståret 2000, hvis der kunne opnås et forlig. Genoptagelse af indkomstårene 1998 og 1999 var dog betinget af, at klagen til Landsskatteretten blev tilbagekaldt.

Den 18. februar 2003 og den 18. juni 2003 blev der afholdt møder mellem repræsentanten og selskabsbeskatningen i Kommunen. På mødet den 18. juni 2003 blev der opnået enighed om en forligsmæssig løsning for indkomstårene 1998 - 2000. Efter mødet skulle repræsentanten indsende nogle bilag vedrørende selskabets rejseudgifter, som skulle endeligt godkendes af selskabsbeskatningen i Kommunen.

På baggrund af det indgåede forlig tilbagekaldte repræsentanten den 9. juli 2003 klagen til Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 1998 og 1999.

Den 26. august 2003 ansøgte repræsentanten ToldSkat om omkostningsgodtgørelse i sagen for i alt 32.000 kr. (ekskl. moms). Af ansøgningen fremgår, at sagen havde været indbragt for Landsskatteretten, at der blev søgt om godtgørelse for udgifter til behandling af flere klagepunkter, at der ikke blev søgt om godtgørelse for udgifter til mere end én instans, at der ikke ville fremkomme yderligere ansøgninger senere, og at der var truffet afgørelse i sagen.

Ansøgningen var vedlagt en kopi af en faktura fra repræsentanten til selskabet. Af fakturaen fremgår, at bistanden vedrørte førelse af selskabets skattesag ved Landsskatteretten for så vidt angår indkomstårene 1998 - 2000, afholdelse af møde med selskabet, gennemgang af sagens omfattende materiale, udarbejdelse af klageskrivelser, afholdelse af to møder med selskabsbeskatningen i Kommunen, herunder oplæg til en samlet løsning for samtlige indkomstår.

ToldSkat imødekom i afgørelse af 18. september 2003 det ansøgte, således at der på det foreliggende grundlag blev udbetalt godtgørelse med 50 % af 32.000 kr. (ekskl. moms).

Efter mødet den 18. juni 2003 var der korrespondance mellem repræsentanten og selskabsbeskatningen i Kommunen. Korrespondancen vedrørte selskabets rejseudgifter, da bilag vedrørende rejseudgifterne først blev fremsendt efter mødet den 18. juni 2003.

Selskabsbeskatningen i Kommunen afsagde den 19. december 2003 kendelse vedrørende selskabets skatteansættelser for indkomstårene 1998 - 2000.

Den 29. januar 2004 har repræsentanten på vegne af selskabet ansøgt ToldSkat om omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 16.000 kr. (ekskl. moms).

Ansøgningen var vedlagt en faktura udstedt af repræsentanten til selskabet, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"Faktura for min bistand i forbindelse med opnåelse af en endelig løsning med X Kommunes Selskabsbeskatning for beskatning af A A/S i indkomstårene 1998, 1999, 2000, kr. 16.000

+ Moms 25 % 4.000

(...)"

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har ikke imødekommet selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl. moms), idet de pågældende udgifter ikke er anset for at være afholdt i forbindelse med en godtgørelsesberettiget sag, jf. skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1.

Udgifterne er i stedet anset for at være afholdt til sagkyndig bistand i forbindelse med første instans behandling af selskabets skatteansættelser.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes omkostningsgodtgørelse med 50 % af i alt 16.000 kr. (ekskl. moms).

Sagen har været indbragt for Landsskatteretten, hvorved der har været to muligheder for at få sagen realitetsbehandlet. Den ene var en klagesagsbehandling ved Landsskatteretten, mens den anden var opnåelse af en samlet løsning ved X Kommune. De almindelige regler i skattestyrelsesloven om påklage af afgørelser er blevet fulgt, idet det var den eneste farbare vej vedrørende selskabets skatteansættelser.

Det har været nødvendigt at påklage Kommunens afgørelse til Landsskatteretten for at varetage selskabets interesser. Alene som følge af påklagen til Landsskatteretten valgte Kommunen at indgå i en dialog med henblik på at finde en samlet løsning. Var Kommunen ikke indgået i dialogen, ville sagen have fortsat ved Landsskatteretten.

Der blev forsøgt opnået en samlet løsning med Kommunen, således at Landsskatteretten ikke skulle bruge tid og ressourcer på behandling af en sag, når Kommunen havde den baggrundsviden, der var fornøden til opnåelse af en samlet løsning.

Der var altså tale om omkostningsbesparende hensyn, som ikke bør lægges selskabet til last i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Såfremt den ydede bistand ikke er godtgørelsesberettiget, vil det fremover betyde, at lignende sager vil blive realitetsbehandlet i Landsskatteretten, uanset at den mest hensigtsmæssige sagsbehandling sker i kommunen, som i forvejen har kendskab til sagen.

Der er tidligere udbetalt omkostningsgodtgørelse i sagen, og den fortsatte bistand må derfor også anses for at være berettiget til omkostningsgodtgørelse. Det forhold, at klagen fejlagtigt er blevet tilbagekaldt fra Landsskatteretten, har ingen indflydelse på, at den videre sagsbehandling har relateret sig til godtgørelsesberettiget sagsbehandling.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1), fremgår bl.a. følgende:

"Godtgørelse ydes

1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

2) ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet

over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren

3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om

genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse

(...)"

Der ydes ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sags behandling ved første instans.

De af selskabet afholdte udgifter til sagkyndig bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl. moms) må anses at vedrøre arbejde udført af den sagkyndige, efter klagen til Landsskatteretten var tilbagekaldt, og må således anses for afholdt i forbindelse med behandling af selskabets skatteansættelser ved X Kommunes selskabsbeskatning som første instans.

I dette tilfælde, hvor tilbagekaldelsen af klagen til Landsskatteretten er sket, for at selskabet ved en første instans behandling kunne opnå en samlet løsning vedrørende selskabets indkomstansættelse tillige for et indkomstår, der ikke var påklaget til Landsskatteretten, kan det af repræsentanten udførte arbejde ikke anses for at have en sådan sammenhæng med klagen til Landsskatteretten, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse efter skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 1 (nu skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1).

Det er derfor med rette, at ToldSkat ikke har godkendt omkostningsgodtgørelse for så vidt angår de af selskabet afholdte udgifter til sagkyndig bistand på i alt 16.000 kr. (ekskl. moms).

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.