Dokumentets metadata

Straffesag - skattesvig - momssvig - sandsynlighedsforsæt

T blev tiltalt for overtrædelse af skattekontrolloven og arbejdsmarkedsfondsloven ved med forsæt til unddragelse dels i sin selvangivelse for 2000 at have undladt at selvangive provisioner, og dels at have undladt at underrette skattemyndighederne om, at ansættelsen for 2001 var for lav, hvorved der blev unddraget skat og bidrag med hhv. 121.497 kr. og 5.820 kr. T blev endvidere tiltalt for overtrædelse af momsloven ved med forsæt til unddragelse i perioden fra 1. januar 2000 til den 30. juni 2003 at have angivet afgiftstilsvaret af henvisningsprovisioner for lavt, hvorved der blev unddraget 106.375 kr. i moms.Byretten fandt T skyldig i grov uagtsomhed og idømte en bøde på 140.000 kr.Landsretten fandt, at T må have anset det for overvejende sandsynligt, at han ved sin handlemåde ville unddrage skat, bidrag og moms. T blev idømt 40 dages ubetinget fængsel og en tillægsbøde á 225.000 kr.

Vestre Landsrets dom af 6. september 2005, 10. afdeling, S-1560-05

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(advokat Jørgen Iversen).

Afsagt af landsdommerne

Hanne Kildal, Poul Hansen og Søren Ejdum (kst.) med domsmænd

----------

Varde byrets dom af 1. juni 2005, SS 23/2005

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 12. januar 2005.

T er tiltalt for overtrædelse af

1.

skattekontrollovens § 13, stk. 1,

ved i sin selvangivelse af 18. september 2001 for indkomståret 2000 overfor kommune med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at selvangive provisioner fra H1 Export A/S på i alt 72.750 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 39.595 kr. i alt i skat.

2.

lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a,

ved i sin selvangivelse af 18. september 2001 for indkomståret 2000 overfor kommunen med forsæt til at unddrage det offentlige skat at have undladt at selvangive provisioner på i alt 72.750 kr. fra H1 Export A/S og dermed afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlag, hvorved statskassen blev unddraget bidrag med i alt 5.820 kr.

3.

skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1,

ved med forsæt til skatteunddragelse for indkomståret 2001 at have undladt inden 4 uger efter modtagelsen at reagere overfor kommunen på meddelelse om forslag til skønsmæssig skatteansættelse af 27. august 2002 og årsopgørelsen af 30. september 2002, der var for lave med 143.250 kr., svarende til forskellen mellem provisioner fra H1 Export A/S på 193.250 kr. og det af skattemyndighederne skønnede overskud ved selvstændig virksomhed på 50.000 kr., hvorved det offentlige blev unddraget skat med et samlet beløb af 81.902 kr.

4.

momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til afgiftsunddragelse i sine momsangivelser for perioden 1. januar 2000 til 30. juni 2003 at have angivet afgiftstilsvaret for lavt med 106.375 kr., idet moms af anvisningsprovisioner fra H1 Export alene delvis er angivet, hvorved statskassen blev unddraget et tilsvarende beløb i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, påstand om tillægsbøde svarende til unddragelserne.

Tiltalte har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om, at forholdene anses for begået ved grov uagtsomhed.

Forklaringer

Tiltalte har forklaret, at han har 30 års erfaring indenfor branchen vedrørende handel med kvæg. Han arbejdede oprindelig som lønmodtager, men fra 1988 gik han sammen med en hollænder i et aktieselskab, som de efterhånden kom til at eje med hver 50 %. Dette selskab hed HX Export A/S. I 1998 fik tiltalte en hjerneblødning, hvilket betød at driften i selskabet næsten gik i stå i en halvårsperiode. Efter betalingsstandsning kom driften imidlertid igang igen. Men på grund af senere sygdom i besætningen måtte selskabet til sidst erklæres konkurs, hvilket skete i juli 2000. Tiltalte havde i dette selskab fået fast løn uden afregningsprovision. Tiltalte havde etableret en del kontakter og blev efterhånden opfordret til påny at søge at drive virksomheden videre, hvilket i starten skete i personligt regi. I september år 2000 stiftede han sammen med 3 andre aktieselskabet H1 Export. De 3 øvrige aktionærer var en eksportør, en anviser og en griseeksportør. Tiltalte fik i dette selskab en fast løn plus provision. Også i dette selskab foretog tiltalte alt muligt arbejde af praktisk karakter såvel med hensyn til indhentelse af aftaler som papirarbejde, herunder også momsangivelser. Selve regnskabsaflæggelsen foregik dog hos Jysk Landbrugsrådgivning. Han lavede også selv papirarbejdet vedrørende sine provisioner og udstedte de checks, som han modtog i løn og provision. I den periode, hvor han skulle forsøge at få virksomheden op at stå igen, var han en del overbebyrdet og havde derfor vanskeligt ved at nå også at sørge for, at hans egne personlige papirer var i orden. Dette er formentlig årsagen til, at han ikke havde været konsekvent med hensyn til angivelsen af sine momsbeløb. Han har formentlig også tænkt på, at han nok på et tidspunkt kunne få klaret problemerne efterfølgende ved en efterangivelse i forhold til de perioder, hvor han angiveligt ikke fik angivet sin moms korrekt. Han kan i hvert fald ikke forklare de overensstemmelser, der gør sig gældende, på anden måde.

Særligt ad forhold 3 har tiltalte forklaret, at han på det tidspunkt, hvor han blev kontaktet af ToldSkat med henblik på revision, så at sige bad skattemyndighederne om at være revisor for sig med henblik på, at han fik foretaget en endelig korrekt afregning af beløb, der ikke måtte være kommet til ToldSkats kundskab. Han har ikke på noget tidspunkt gjort gældende, at det omstridte provisionsbeløb på 72.750 kr. evt. kunne være blevet indregnet i lønoplysningerne, ligesom han formentlig heller ikke har tænkt nærmere over, hvorvidt provisionsbeløbet evt. skulle have figureret andre steder på selvangivelsen. Selskabets indberetningen til ToldSkat foregik gennem Landbrugscentret, og han har måske regnet med, at der derfra også blev givet indberetning også vedrørende hans modtagelse af provisionsbeløb. Han er dog enig i, at de lønoplysninger, der fremgår af kontrolbilag R75 (sagens bilag 3-16), i det væsentlige svarer til hans rent faktiske lønforhold, når bortses fra provisionerne. Han har ikke senere spekuleret på, at han skulle rette op på forholdene i forbindelse med udarbejdelsen af sine selvangivelser, idet han også dengang fortrinsvis tænkte på at få virksomheden til at køre, og han har heller ikke tænkt på at skulle bruge noget tid på måske at undersøge provisionsforholdene nærmere i bilagene herom hos virksomheden.

Han mener, at han - efter modtagelsen af brev af 27. august 2002 fra Skatteafdelingen, hvorved han oprindelig blev skattemæssigt ansat, - har drøftet spørgsmålet med skattevæsenet, hvorefter han formentlig har modtaget skatteafdelingens brev af 18. juni 2003 med de ændrede skatteansættelser. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke oprindelig har givet oplysning om indtægter mv. svarende til de beløb, som skattevæsenet er nået frem til, og han har heller ikke påklaget deres ansættelser. Han har også her svært ved at huske eller forklare om baggrunden for, hvorfor han ikke har anfægtet de skattemæssige korrektioner.

En del af de penge, han har tjent uden at betale skat, er blevet brugt til senere at indfri krav fra forskellige kreditorer med videre imod konkursboet, hvilket var nødvendigt som forudsætning for, at han selv kunne drive sin virksomhed videre. Han har herudover brugt penge på at søge kontrakter indhentet i udlandet. Han mener, at han har haft en del drøftelser med skattevæsenet også efter de korrektioner, der vedrører indkomståret 2001.

Om sine personlige forhold har tiltalte oplyst, at han står for at skulle overtage virksomheden fuldt ud alene. Virksomhedens drift vil afhænge af hans daglige tilstedeværelse i virksomheden. Virksomheden havde sidste år en omsætning på 20 mill. kroner, hvilket forventes at ville stige for i år. Han har ellers ikke tidligere haft problemer i forhold til Told- og Skattemyndighederne.

Rettens bemærkninger

Der findes efter det foreliggende ikke at være grundlag for at tilsidesætte de rent beløbsmæssige opgørelser over unddragne skatter og afgifter, der danner grundlag for tiltalen.

Det findes betænkeligt at anse det for godtgjort, at der har været tale om forsætlige skatte- og afgiftsunddragelser hos tiltalte.

Det må derimod efter tiltaltes forklaring lægges til grund, at unddragelserne har skyldtes forhold, der har kunnet bebrejdes tiltaltes, og som må anses for at kunne tilregnes ham som groft uagtsomme.

Tiltalte findes derfor delvist skyldig ved at have afgivet ukorrekte oplysninger om sine indtægtsforhold og i den forbindelse handlet groft uagtsomt.

Straffen fastsættes til en bøde på 140.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk. 1, og § 16, stk. 2, jf. stk. 1, lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 1, nr. 1.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T skal straffes med en bøde nå 140_000 kr..

Forvandlingsstraffen er fængsel i 40 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

----------

Vestre Landsrets dom af 6. september 2005, 10. afdeling, S-1560-05

Retten i Varde har den 1. juni 2005 afsagt dom i 1. instans (SS 23/2005) .

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen for byretten samt skærpelse.

Tiltalte har påstået stadfæstelse.

Sagen angår for landsretten således alene spørgsmålet om, hvorvidt tiltalte har haft forsæt til at unddrage det offentlige skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms, idet tiltalte ikke har bestridt de beløb, der fremgår af tiltalen, ligesom tiltalte ikke har bestridt, at han har handlet groft uagtsomt.

Forklaringer

Tiltalte har supplerende forklaret, at han har skrevet provisionsafregningerne til sig selv løbende. Hans arbejde indebærer, at han næsten aldrig er hjemme, idet hans tid går med at opkøbe og sælge kvæg både her i landet og i udlandet. Han koncentrerede sig 100 % om at få firmaet til at fungere, hvilket er årsagen til, at han ikke fik opgivet alt til skattevæsenet. Han fik opgivet alle sine lønindtægter til skattevæsenet, men ikke provisionsindtægterne. Han regnede i øvrigt med, at Landbrugscentret også opgav alle hans indtægter - inkl. provisionen - til skattevæsenet. Han havde ikke mistanke om, at der var noget galt, før revisionen blev påbegyndt. Hvis han havde haft en sådan mistanke, havde han helt sikkert selv opgivet de manglende tal, "hvis han havde haft tid til det". Han var klar over, at det hele på et tidspunkt "skulle gøres op", men han havde ikke forestillet sig, at det skulle ske i en retssal. Han lavede nok afregninger til 25 - 50 landmænd pr. måned. Der var også meget papirarbejde i forbindelse med handel med udlandet. Landbrugscentret fik kopi af alle bilag, herunder hans egne provisionsafregninger, til brug for udfærdigelse af selskabets regnskab. Han regnede med, at Landbrugscentret i forbindelse hermed også foretog indberetning om alle hans egne indtægter til skattevæsenet. Da han indgav selvangivelsen for indkomståret 2000 den 18. september 2001, opgjorde han sine indtægter på grundlag af sine lønsedler, men han overså, at han også havde haft provisionsindtægter. Han har haft flere møder med skattevæsenet, hvor han har bedt dem hjælpe sig med at finde ud af, om han havde gjort noget galt, så han kunne rette for sig. Han har kun personlige indkomster fra firmaet. Han har bl.a. handlet med Rumænien, hvor han stod over for at få en ret stor ordre. Han brugte megen tid, energi og penge herpå, men desværre blev ordren ikke til noget.

Tiltalte har om sine personlige forhold yderligere forklaret, at det stadig kun er ham, der er i virksomheden. Skal han derfor væk fra virksomheden i en periode, vil den lukke. Det er stadig planen, at han skal overtage virksomheden alene.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har forklaret, at han hele tiden selv forestod alt papirarbejdet i selskabet, herunder også momsangivelser, og at han ikke havde hjælp til sit eget regnskab. Han stod også selv for papirarbejdet vedrørende sine egne provisioner og udstedte checks til sig selv. Tiltalte har endvidere bl.a. forklaret, at han havde regnet med, at Landbrugscentret, der førte selskabets regnskab, havde foretaget indberetning til skattevæsenet om hans modtagelse af provisionsbeløb på samme måde, som de havde indberettet lønbeløb. Tiltalte har begrundet de manglende indberetninger med travlhed i firmaet.

Landsretten finder, at tiltalte, der var fortrolig med førelse af regnskaber, ikke kan have haft en berettiget forventning om, at Landbrugscentret ville oplyse skattevæsenet om de provisionsbeløb, han havde fået udbetalt i overensstemmelse med de af ham udstedte afregningsbilag, der fremtræder som en sædvanlig faktura. Herefter og under hensyn til størrelsen af de modtagne provisionsbeløb, finder landsretten, at tiltalte ved udfyldelse af sin selvangivelse for 2000 den 18. september 2001 og igen ved modtagelse af kommunens skønsmæssige ansættelse af 27. august 2002 må have anset det for overvejende sandsynligt, at han ved at handle, som han gjorde, ville unddrage det offentlige skat og arbejdsmarkedsbidrag. Tiltalte har først efterangivet de manglende beløb, efter at skattevæsenets revision havde fundet sted. Tiltalte har herved overtrådt skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, samt lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, som angivet i forhold 1 - 3, og landsretten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med tiltalen i disse forhold.

Tiltalte har som årsag til den manglende angivelse af skyldig moms som omhandlet i forhold 4 alene angivet, at dette skyldes travlhed. Han afgav derfor i første omgang i det væsentlige "nulangivelser", uanset han havde modtaget momsbeløb, der skulle have været oplyst og afregnet til afgiftsmyndighederne. Tiltalen angår en periode på flere år, og tiltalte har først efterangivet det ikke ubetydelige beløb efter, at myndighedernes kontrol havde fundet sted. Landsretten finder herefter, at tiltalte også i dette tilfælde i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at han herved ville unddrage statskassen afgift, og tiltalte er således også skyldig i forhold 4.

Straffen fastsættes efter skattekontrollovens § 13, stk. 1, og § 16, stk. 3, jf. stk. 1, lov om arbejdsmarkedsfonde § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til fængsel i 40 dage og en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på 225.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Efter forholdenes karakter, og da der ikke foreligger særlige omstændigheder i denne sag, er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

T h i k e n d e s f o r r e t

Tiltalte T straffes med fængsel i 40 dage og en tillægsbøde på 225.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 50 dage.

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.