Dokumentets metadata

Befordringsgodtgørelse - ansættelsesforhold - timeløn

Skatterådet fandt, at en timeløn på 100 kr. er tilstrækkelig til, at X kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y. Skatterådet lagde til grund, at der består et reelt ansættelsesforhold mellem X og Y - Y er underlagt X's instruktionsbeføjelse, Y arbejder som udgangspunkt fast hver 14 dag, og Y modtager et vederlag, hvoraf der beregnes feriepenge i overensstemmelse med ferielovens regler.

Spørgsmål

Kan SKAT bekræfte, at en timeløn på 100 kr. er tilstrækkelig til, at X kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y i forbindelse med forboldklubbens udekampe?

Svar

Ja.

Beskrivelse af de faktiske forhold

X er af Divisionsforeningen blevet pålagt at stille med et vist antal kontrollører i forbindelse med fodboldklubbens udekampe i Superligaen.

Tidligere har kontrollørerne - herunder Y - kunnet køre med fanbussen til udekampe, men Divisionsforeningens nye regelsæt indebærer, at kontrollørerne nu skal være på stadion inden hjemmeholdets tilhængere ankommer, og dermed også inden fanbussen ankommer til stadion. Kontrollørerne har hidtil været ulønnede.

Divisionsforeningens nye regelsæt indebærer, at kontrollørerne nu selv skal sørge for transport til udekampene, og X ønsker at friholde kontrollørerne for omkostninger i forbindelse med indsatsen for klubben.

Det er derfor planen, at X fremover vil udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y, når han som kontrollør kører i egen bil til udekampe. For at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse ønsker X at aflønne Y med en timeløn på 100 kr. Timelønnen beregnes fra det tidspunkt, hvor Y kører hjemmefra og indtil det tidspunkt, hvor han igen er i hjemme. Det forventes, at Y vil deltage som kontrollør ved udekampe ca. hver 14 dag i løbet af fodboldsæsonen.

Y vil indgå i et egentligt ansættelsesforhold med X. Y er underlagt X instruktionsbeføjelse i forbindelse med udførelse af opgaven, og han vil modtage feriepenge mv. i overensstemmelse med ferielovens regler.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelser til ulønnede personer - med mindre udbetalingerne sker efter bestemmelserne i ligningslovens § 7 M (frivillige ulønnede medhjælpers bistand til foreningers skattefri virksomhed) eller ligningslovens § 9 B, stk. 4 (medlemmer af bestyrelser mv.) - hvilket ikke er tilfældet.

Der findes ingen bestemmelser om, hvilken timeløn en lønmodtager skal modtage, for at der kan udbetales skattefri godtgørelser. Efter vores vurdering vil en timeløn på 100 kr. være tilstrækkelig for at kunne udbetale skattefri befordringsgodtgørelse.

Timelønnen på 100 kr. er ikke er fastsat på grundlag af nærmere studier af branchekutymer, overenskomster eller lignende. Det skal derudover oplyses, at vi ikke har konkret kendskab til, hvordan andre superligaklubber honorerer for tilsvarende opgaver, eller hvad vagtselskaber betaler deres ansatte. Lønfastsættelsen er alene baseret på et skøn over, hvad X og Y anser som et passende vederlag.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af ligningsloven § 9, stk. 5, at godtgørelser der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningsloven § 9 B.

Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit efter Skatterådets satser. Såfremt der udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end satserne, er hele beløbet skattepligtig A-indkomst for modtageren. Hvis der udbetales godtgørelse med et lavere beløb end satserne, er godtgørelsen skattefri jf. Ligningsvejledningen Alm. Del - 2006-1 afsnit A.B.1.7.2.2.

Skattefri befordringsgodtgørelse kan udbetales til lønmodtagere eller medlemmer af bestyrelser mv. En lønmodtager er en person, som er ansat i tjenesteforhold af en arbejdsgiver (person eller selskab) til selv at udføre et arbejde for arbejdsgiveren. Lønmodtageren får et vederlag af arbejdsgiveren for at udføre arbejdet, som normalt er skattepligtig A-indkomst.

Godtgørelser der udbetales af en forening til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren jf. ligningsloven § 7 M. Da X ikke er en skattefri forening, er det ikke muligt for Y at anvende ligningsloven § 7 M.

Befordringsgodtgørelse kan kun udbetales skattefrit, hvis ligningslovens betingelser herfor er opfyldt jf. bla. Bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, om rejse og befordringsgodtgørelse. Herudover forudsættes det, at der består et reelt ansættelsesforhold mellem arbejdergiver og den ansatte.

Ud fra det oplyste må det lægges til grund, at der består et reelt ansættelsesforhold mellem X og Y. Y er underlagt X's instruktionsbeføjelse, han arbejder som udgangspunkt fast hver 14 dag til alle udekampene, og han modtager et vederlag, hvoraf der beregnes feriepenge i overensstemmelse med ferieloven.

Der ses ikke at være retspraksis på, hvilken timeløn en lønmodtager skal modtage, førend der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, men det må forudsættes, at der ikke er tale om et ubetydeligt og symbolsk beløb. Vederlaget på 100 kr. pr. time, som udbetales fra det tidspunkt Y kører hjemmefra og indtil det tidspunkt, hvor Y igen er i hjemme, er efter SKAT's opfattelse en reel lønudbetaling, som ikke kan siges at være ubetydelig.

Det bemærkes, at der ikke findes ikke nogen generel lovbestemt mindsteløn, der dækker hele arbejdsmarkedet. I en lang række forskellige overenskomster er mindstelønnen for personer over 18 år på mellem 90 kr. og 100 kr.

Det er herefter SKAT's opfattelse, at der består et reelt ansættelsesforhold mellem X og Y, og at en timeløn på 100 kr. er tilstrækkelig til, at X kan udbetale skattefri befordringsgodtgørelse til Y i forbindelse med fodboldklubbens udekampe.

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling med den af SKAT anførte begrundelse.