Dokumentets metadata

Vederlag til forhandlers ansatte for gennemførelse af markedsføringskursus godkendt som driftsomkostning for grossist - skattepligtig værdi fastsat til forhandlerens kostpris

En grossist spurgte, om der var fuld fradragsret for udgiften til bortgivelse af varer fra virksomhedens produktsortiment til de ansatte hos forhandlere, som gennemførte et markedsføringskursus på Internettet. Endvidere blev der spurgt, hvorledes kursisterne skulle beskattes. Skatterådet svarede, at udgiften kunne godkendes som fuldt fradragsberettiget driftsomkostning. Den skattepligtige værdi for kursisterne ville kunne fastsættes til forhandlerens kostpris, idet de ansatte ville kunne købe tilsvarende varer af deres arbejdsgiver med en rabat svarende til arbejdsgiverens avance.

Spørgsmål

1. Vil den enkelte kursist skulle beskattes af værdien af de optjente point omregnet til kroner og i givet fald, på hvilket tidspunkt vil han skulle beskattes - på optjeningstidspunktet eller på tidspunktet for ombytning til varer?
2. Påhviler der oplysningspligt for virksomheden til skattemyndighederne heraf?
3. Såfremt der er tale om beskatning for den enkelte - til hvilken værdi skal de udleverede varer ombyttes/beskattes - er det spørgerens kostpris inkl. moms, butikkens kostpris inkl. moms eller den vejledende udsalgspris for den vare, som kursisten ønsker?
4. Vil spørgeren opnå skattemæssigt fradrag på tidspunktet for forpligtelsens opståen eller på tidspunktet for vareudleveringen?

Svar

1. Ja. Se sagsfremstillingen.
2. Afvises.
3. Se sagsfremstillingen.
4. Ja. Se sagsfremstillingen.

Anmodningen er modtaget d. 13. oktober 2005.

Gebyret er registreret indbetalt d. 13. oktober 2005

Der kan klages både over svarets indhold og bindingsperiodens længde, hvis den er fastsat til mindre end 5 år. Svaret kan indbringes for Landsskatteretten, Vester Farimagsgade 7, 1606 København V. Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder efter forespørgerens modtagelse af det bindende svar. De skal medsende det bindende svar i original eller kopi samt de dokumenter, som De ønsker at anvende som bevis i sagen.

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter det bindende svar anses for urigtig samt en begrundelse herfor.

Der skal betales en klageafgift på 700 kr., der dog betales tilbage, hvis De får helt eller delvist medhold af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet.

Opmærksomheden skal henledes på reglerne i skatteforvaltningslovens kap. 19 om omkostningsgodtgørelse. Reglerne indebærer, at det - under visse nærmere angivne betingelser - er muligt at opnå tilskud til dækning af visse udgifter i forbindelse med eventuel påklage af afgørelsen. Ansøgningsblanket skal indgives til SKAT.

Spørgerens hovedaktivitet er at drive virksomhed med engrossalg af kvalitetsprodukter med alt til "køkkenet", dvs. kopper, tallerkener, knive, bestik, husholdningsmaskiner mv.

For at give medarbejdere, der er ansat hos spørgerens primære kunder, som er isenkræmmere, butikskæder, mv., mulighed for at opnå en større faglig viden om spørgerens produkter og samtidig medvirke til en endnu bedre markedsføring af produkterne, igangsættes et e-learnings-værktøj, hvor de ansatte via internettet tilmelder sig forskellige kursusrækker.

De ansatte vil kunne tilmelde sig 25 forskellige kurser og modtager på hvert kursus informationer mv. om produkterne. Det hele afsluttes med en eksamen på internettet, hvor de ansatte - hvis de består eksamen - opnår et vist antal point. Hvis de dumper til en eksamen, får de minuspoint.

Det vil kun være de ansatte hos spørgerens kunder, der kan opnå adgang til denne e-learning kursusrække. Det vil for den enkelte kursusdeltager handle om dels en vedligeholdelse af faglig viden, men også en tilførsel af ny viden til den enkelte kursist. Det vil i høj grad være af væsentlig interesse for den enkelte til varetagelse af jobbet som butiksansat med dette speciale.

De opnåede point omregnes og overføres til en konto hos spørgeren og kan udbetales i form af varer, som forefindes i spørgerens produktsortiment. Gennemføres samtlige kurser, vil der kunne optjenes point svarende til maksimalt ca. 4.000 kr. pr. ansat - forudsat man består alle kurser første gang. Hvis man dumper undervejs, vil der ikke kunne optjenes så stor en point-pulje, men det afhænger af antallet af gange, man dumper. Såfremt kontoen skulle blive negativ for en kursist, vil den blive nulstillet. Der kan ikke opstå en situation, hvor spørgeren skal godtgøres et beløb af den enkelte kursist. Optjente point kan kun ombyttes til varer og kan ikke veksles til kontanter.

Spørgerens repræsentant har gjort gældende, at såfremt Skatterådet finder, at den enkelte kursist skal beskattes af værdien af de udleverede varer, da skal den skattepligtige værdi fastsættes til spørgerens salgspris for de pågældende varer. Dette synspunkt støttes på den omstændighed, at kursisten ville kunne købe de pågældende varer gennem sin arbejdsgiver til indkøbsprisen uden at blive beskattet af forskellen op til arbejdsgiverens salgspris, jf. rabatreglen i ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt. Værdien for kursisten kan derfor ikke sættes højere end den pris, han ville kunne købe varerne for uden skattemæssige konsekvenser.

SKATs indstilling og begrundelse

Efter statsskattelovens § 4 skal alle indtægter, såvel engangsindtægter som tilbagevendende indtægter, medregnes ved indkomstopgørelsen uden hensyn til om indtægten er resultat af positive indkomstbestræbelser, fx virksomhed som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende eller en uventet erhvervelse, fx en gevinst eller en gave.

Skattepligten omfatter alle erhvervelser af økonomisk værdi, og det er derfor uden betydning, om indtægten fremtræder i form af penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi. Den skattepligtige værdi fastsættes til den værdi, som godet har for modtageren.

De ansatte hos spørgerens primære kunder deltager i nogle e-learning kurser, som spørgeren udbyder med henblik på, at kursisterne skal opnå en større faglig viden om spørgerens produkter og samtidig medvirke til en endnu bedre markedsføring af produkterne. Kursisterne optjener point, som kan ombyttes til varer, som forefindes i spørgerens sortiment. Kursusudbydelsen antages hovedsagelig at være begrundet i spørgerens interesse i at forøge salget af egne produkter hos forhandlerne, og de udleverede varer anses for at udgøre vederlag til kursisterne for deres gennemførelse af kurserne. Vederlaget er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, og den skattepligtige værdi af varerne vil efter SKAT's opfattelse som udgangspunkt svare til den vejledende udsalgspris.

Beskatningstidspunktet vil være retserhvervelsestidspunktet - dvs. det tidspunkt, hvor antallet af optjente point ligger fast og dermed kan opgøres til et bestemt beløb, som kursisten kan råde over.

Det indstilles at svare ja til spørgsmål 1.

Da kursisterne imidlertid uden beskatning ville kunne købe tilsvarende varer hos deres arbejdsgiver med en rabat svarende til arbejdsgiverens avance, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., kan SKAT tiltræde, at den skattepligtige værdi af varerne kan fastsættes til den værdi, som ville finde anvendelse i relation til denne bestemmelse, såfremt kursisterne købte varerne af deres arbejdsgiver. Denne værdi anses i den konkrete situation for at udgøre værdien for kursisten.

Det indstilles at besvare spørgsmål 3 i overensstemmelse hermed.

Den skattepligtige værdi af de udleverede varer skal selvangives af modtagerne som personlig indkomst (B-indkomst). Indkomsten er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtig, idet der ikke er tale om arbejdsvederlag omfattet af bestemmelserne i arbejdsmarkedsfondslovens § 7.

Spørgsmål 2 om indberetningspligt er ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 21, idet der alene gives bindende svar vedrørende den skattemæssige virkning af en disposition. Ifølge bemærkningerne til § 21 gives der ikke bindende svar om faktisk forvaltningsvirksomhed eller om eksempelvis kontrol, straf, gebyrer og forrentning.

Det indstilles derfor at afvise spørgsmål 2.

For så vidt angår spørgerens fradragsret for udgiften til bortgivelsen af varer til kursisterne, finder SKAT som ovenfor nævnt, at der er tale om et vederlag, der ydes kursisterne for at tilskynde dem til at gennemføre kurserne, således at de kan medvirke til en forøgelse af salget af spørgerens produkter. Der er ikke tale om en reklameudgift i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1, idet den ikke er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder.

Repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, er karakteriseret ved, at udgifterne afholdes over for andre end virksomhedens medarbejdere og har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed med henblik på at afslutte forretninger eller knytte eller bevare forretningsforbindelser.

Ifølge forarbejderne til ligningslovens § 8 kan forhandlere sidestilles med virksomhedens medarbejdere i ganske særlige tilfælde, hvor der afholdes udgifter til forhandlerkurser. Sådanne udgifter er fuldt fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, under forudsætning af, at kurset ikke har karakter af selskabelighed, og at afholdelsen af kurset er nødvendig for de pågældende forhandleres varetagelse af deres salgsopgaver vedrørende produktet.

SKAT finder, at udgiften til afholdelse af kurser for forhandlernes ansatte kan anses for en fuldt fradragsberettiget salgsfremmende foranstaltning, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften til bortgivelse af varer i forbindelse med kursisternes gennemførelse af kurserne anses for at have en direkte driftsmæssig tilknytning til afholdelsen af kurserne. Udgiften falder efter SKAT's opfattelse ikke ind under begrebet repræsentation i ligningslovens § 8, stk. 4, idet ydelsen ikke har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed. Der er som oven for nævnt tale om et skattepligtigt vederlag, der modsvares at kursistens tilegnelse af salgsfremmende viden om spørgerens produkter. Kurset har ikke karakter af selskabelighed og værdien af varerne anses ikke at overstige den driftsmæssige værdi for spørgeren i form af forventelig stigning i omsætningen.

SKAT indstiller derfor at svare ja til spørgsmål 4, idet udgiften til bortgivelse af varer anses for fuldt fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til TfS 1995,272 LSR. Udgiften kan fradrages, når forpligtelsen kan opgøres endeligt.

Skatterådet tiltræder SKAT's indstillinger og begrundelser.

5 år.