Dokumentets metadata

Momsfritagelse - levering af varer - momsregistreret erhverver - EU-land

Et dansk selskabs leverancer af dataudstyr til en ikke-momsregistreret svensk køber blev anset for momsfritaget i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, idet det danske selskab under de i sagen foreliggende konkrete omstændigheder fandtes at have udvist den fornødne omhu for at sikre sig, at køberen var et momsregistreret svensk selskab. Det var ubestridt, at varerne rent faktisk var blevet leveret i Sverige. Det danske selskab var således i god tro om, at betingelserne for momsfri leverancer i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.Med dommen blev det - med Skatteministeriets tiltrædelse - fastslået, at reglen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er en subjektiv og ikke en objektiv bestemmelse, jf. den i dommen citerede erklæring fra Rådet og Kommissionen vedrørende anvendelsen af den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektivs artikel 28c, punkt A, stk. 1, litra a.

Parter

H1 Data A/S
(advokat Pernille Bloch)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken).

Afsagt af landsdommerne

Deleuran, Annette Dellgren og Anne Mikkelsen (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 18. august 2004, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Data A/S (herefter H1 Data) har leveret varer til det svenske selskab G1 Handelshus AB (herefter G1), som er fritaget for afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Parternes påstande

Sagsøgeren, H1 Data, har principalt påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at betale 2.112.816 kr. tillige med renter fra den 22. juli 2002 i henhold til Skatteministeriets cirkulære nr. 147 af 14.10.1987.

Subsidiært har sagsøgeren påstået sagsøgte tilpligtet at betale 422.562 kr. tillige med renter som anført i den principale påstand.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Der er enighed mellem parterne om opgørelsen af sagsøgerens påstand og om forrentningen af det eventuelle krav.

Sagsfremstilling

ToldSkat traf den 2. juli 2002 afgørelse om, at H1 Data skulle betale 2.112.816 kr. i ikke afregnet moms. H1 Data betalte beløbet den 22. juli 2002, men påklagede afgørelsen til Landsskatteretten, der den 27. maj 2004 afsagde følgende kendelse i sagen:

"...

Landsskatterettens afgørelse

ToldSkats afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysninger

H1 Data er en produktions- og engrosvirksomhed, hvis aktivitet består af samling af computere og salg heraf, samt salg af dele hertil. Selskabet havde i regnskabsåret 2000/2001 en omsætning i henhold til regnskabet på 111.419.918 kr.

H1 Data fakturerede bl.a. varer (computerudstyr) til G1 Handelshus AB, Sverige (herefter G1 Handelshus). I perioden 1/1-27/6 2001 udgjorde salget 9.165.206 kr. og i perioden 1/7-30/10 2001 i alt 8.451.267 kr.

Der blev ikke deklareret moms på fakturaerne. G1 Handelshus blev erklæret konkurs den 19. juni 2001, og dets svenske momsregistreringsforhold blev slettet den 27. juni 2001.

H1 Datas levering af varer til G1 Handelshus skete mod kontant betaling til selskabets konto i svenske Post Girot. Betalingen skete, inden varerne blev udleveret fra transportøren.

Det er efterfølgende blevet klarlagt, at personerne bag G1 Handelshus udover fra G1 Handelshus aftog varer fra H1 Data via forskellige andre selskaber i Sverige. Disse selskaber var:

• G2 Bygnadsföradling AB med 487.891 kr. i perioden 1997 - 8/3 1999
• G3 AB med 21.818.664 kr. i perioden 18/3 1999 - 30/6 2001
• G4 AB (ikke momsregistreret) med 346.325 kr. i perioden 5/9 - 7/9 2000
• G5 AB med 1.600.133 kr. i perioden 9/10 - dec. 2001

Regionen har oplyst, at personerne NK, SJ, MK og KP, som forestod kontakten til H1 Data, brugte et ikke-momsregistreret svensk selskab, G6 AB, i forbindelse med bestilling af varer hos H1 Data. Varerne blev leveret til de ovenfor nævnte selskaber. Der er fremlagt kopi af eksemplar på e-mail korrespondance.

Repræsentanten har forklaret, at ejerne af G1 Handelshus efter konkursens indtræden fortsatte samhandlen med H1 Data uden at være beføjet hertil. H1 Data fik ikke oplysninger om ændringerne i G1 Handelshus' status, men blev stadig kontaktet over de samme salgskanaler, telefonnumre og e-mailadresser, som hidtil var anvendt af personkredsen bag G1 Handelshus. H1 Data sendte således ordrebekræftelser og fakturaer m.v. til de samme adresser, som hidtil var oplyst, uden at disse kom retur og uden at, der blev givet oplysning om, at G1 Handelshus ikke længere eksisterede. H1 Data havde haft samhandel med personkredsen bag G1 Handelshus siden 1997 og foretog hver gang, der blev etableret et nyt selskab i koncernen, kontrol af de givne oplysninger om det nye selskabs momsmæssige status i Sverige. Der blev herved foretaget kontrolopringning til de danske afgiftsmyndigheder.

Der er fremlagt kopi af personalehåndbog for H1 Data. Det fremgår bl.a. heraf:

"...

Arbejdsbeskrivelse Bogholderi

Oprettelse debitorer

Før oprettelse, skal det tjekkes om kunden er momsregistreret og om branchekode er beslægtet med EDB. Tjek kundens SE nr. på Det Centrale Virksomhedsregisters hjemmeside: www.cvr.dk, eller Købmandsstandens hjemmeside: www.kob.dk.

Indtast SE nr., og kunden vil så dukke frem, hvor man skal tjekke branchekode.

Alternativt kan man forsøge med kundens telf.nr.(eller evt. adresse)

Findes kunden ikke, kan det være fordi Købmandstanden ikke har opdateret deres hjemmeside, og man skal derfor bede kunden faxe sit momsreg. bevis.

Kunden må ikke oprettes før vi har momsregistreringsbeviset

Hvis alt er OK, må kunden blive oprettet

...

Momsnr. indtastes (Kundens SE-nummer)

Er der tale om en udenlandsk debitor:

Indenfor EU

Debitors momsnummer skal indhentes og kontrolleres ved opringning til ToldSkat på tlf. ....

Er momsnummeret ok, indtastes og debitoren færdigoprettes

3. lande

Kun her må debitorer oprettes uden momsnummer, (hvis vi ikke kan få et), idet en del lande ikke har styr på virksomhederne i et omfang som Danmark. Leverancer skal fortoldes ved udskibning!.

..."

Regionen har oplyst, at den ved kontrol hos H1 Data den 11. december 2001 sammen med de svenske myndigheder konstaterede, at selskabet ikke havde listeoplyst leverancer til EU-lande, ligesom der ikke kvartalsvis var angivet beløb i momsangivelsens rubrik B (Værdien af varesalg til andre EU-lande) i perioden 1. januar 1999 - 30. juni 2001.

Repræsentanten har oplyst, at H1 Data i perioden fra 1/7-30/10 2001 foretog korrekte listeangivelser.

Regionen har oplyst, at H1 Data ikke i alle tilfælde anførte de svenske registreringsnumre på de udskrevne fakturaer. Der er fremlagt kopi af disse fakturaer. Registreringsnumrene var dog opført i H1 Datas kundekartotek.

Repræsentanten har hertil oplyst, at samtlige fakturaer fra H1 Data til de købende selskaber bar de pågældende selskabers svenske registreringsnummer. De af regionen fremlagte fakturaer, som ikke bærer det svenske registreringsnummer, var resultatet af indførelse af et nyt datasystem hos H1 Data, som medførte at visse data (f.eks. registreringsnummer) ikke blev gengivet ved genudskrivning af de pågældende fakturaer. Der er herved fremlagt kopi af de omhandlede fakturaer, hvor det svenske registreringsnummer fremgår.

Regionen har oplyst, at leverancerne til de svenske virksomheder har dannet grundlag for et stort momssvig i Sverige.

Der er fremlagt kopi af afgørelse fra de svenske skatte- og afgiftsmyndigheder, hvoraf fremgår, at de svenske skattemyndigheder har antaget, at varerne leveret fra H1 Data er indgået i såkaldt momskarruselsvindel. De svenske myndigheder har endvidere antaget, at et svensk selskab, G7 AB, var den egentlige aftager af varerne. Dette selskab er derfor pålagt at betale erhvervelsesmoms af bl.a. de varer, som H1 Data har leveret til G1 Handelshus i perioden 1/7-01 til 30/10-01.

ToldSkats afgørelse

H1 Datas momstilsvar for perioden fra 1/7 -31/12 2001 er forhøjet med 2.122.816 kr. som følge af, at selskabet er anset for at have foretaget momspligtige leverancer til G1 Handelshus med leveringssted her i landet, jf. momslovens § 14. Beløbet fremkommer som 25% moms af 8.451.267 kr.

Leverancerne er ikke anset for momsfritaget efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Der er henvist til Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i SKM2001.22.LSR og Told- og Skattestyrelsens afgørelse offentliggjort i TfS 1999, 355. Herudover er der henvist til Told- og Skattestyrelsens vejledning "Moms ved EU-varehandel; momspligtige virksomheder".

Efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det et objektivt krav, at der skal være et gyldigt momsregistreringsforhold i et andet EU-land for at levere afgiftsfrit.

H1 Data har ikke herved gjort tilstrækkeligt for at sikre, at dets kunde har haft et gyldigt registreringsforhold, da kunden (G6 AB) har skiftet indkøberselskaber løbende i perioden.

H1 Data må således anses for at have handlet uagtsomt ved i perioden 1/1 1999 til 30. juni 2001 ikke at have afgivet oplysninger om leverancer til de svenske virksomheder, og derved indirekte været årsag til, at momssvig i Sverige kunne lade sig gøre over en så lang periode. De svenske skattemyndigheder ville således ved en tidligere indsats mod G6 AB have stoppet virksomhederne, og dermed ville varerne, der nu kræves dansk moms af, ikke været blevet leveret.

Virksomheden, der er omhandlet i artiklen offentliggjort i TfS 1998, 783 havde været udsat for et komplot. Der kan således ikke drages sammenligninger til denne sag.

H1 Data er forpligtet til at beregne moms med 25% af det fakturerede beløb. Der er henvist til momslovens § 27, og SKM2001.33.LSR og SKM2002.81.TSS .

Regionen har til H1 Datas kontrol af oplysninger om nye selskaber anført, at det reelle indhold af kontrollen er tvivlsomt. H1 Data har således faktureret selskabet G4 AB uden at dette på noget tidspunkt var momsregistreret i Sverige. Hvis H1 Data havde foretaget kontrolopringning kan det undre, at kunden er oprettet i salgsafdelingen.

Klagerens påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat principal påstand om, at H1 Datas momstilsvar for perioden 1/7 - 31/12 2001 ikke forhøjes. Subsidiært er der fremsat påstand om, at momsen af de foretagne leverancer er indeholdt i salgssummen, og at der derfor kun skal beregnes moms med 20%.

Efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er det en betingelse for at foretage afgiftsfri leverance til en aftager i et andet EU-land, at der er et gyldigt registreringsforhold. Der er således to betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal erhververen være momsregistreret i et andet EU-land og for det andet skal varen af enten sælgeren eller køberen eller for deres regning transporteres til et andet EU-land. Da det ikke er bestridt, at varerne er transporteret til Sverige, er spørgsmålet kun, om betingelsen om momsregistrering i aftagerlandet er opfyldt.

Den danske momslovs § 34 svarer til og gennemfører 6. momsdirektivs artikel 28c, pkt. a, litra a. Efter direktivet er det hovedbetingelsen, at de leverede varer skal forsendes til en køber i et andet EU-land, som enten skal være en afgiftspligtig person eller en juridisk person, som er enten afgiftspligtig eller ikke-afgiftspligtig.

Således er det i henhold til direktivets ordlyd ikke et krav for afgiftsfritagelse, om aftageren er momsregistreret eller ej, men alene at der er foretaget leverance til en juridisk person, således som i den foreliggende situation. Ud fra EU-rettens forrangsprincip må 6. momsdirektivs bestemmelse anses for direkte anvendelig på danske retsforhold, hvorfor momslovens § 34 ikke finder anvendelse.

I forhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, har Told- og Skattestyrelsen udstedt en række vejledninger vedrørende "Moms ved EU-varehandel" jf. senest vejledning E nr. 41 af 1. september 2001. Det fremgår heraf, at der ikke er pligt til løbende at kontrollere momsnumre hos kunder, men alene såfremt der foreligger en særlig anledning hertil, f.eks. at der er tale om en nystartet ukendt virksomhed eller i tvivlstilfælde, hvor der er anledning til ikke at fæste lid til de oplysninger, som den eksporterende virksomhed modtager eller tidligere har modtaget.

Regionen opererer således med en formodningsregel om, at såfremt der er tale om et længerevarende kundeforhold eller med en internationalt kendt kunde, bør der ikke foretages kontrol af momsnummeret, endsige foretages løbende kontrol af momsregistreringens rigtighed eller fortsatte beståen. Endelig fremgår det ikke af vejledningen, at der gælder et objektivt ansvar, men alene en henvisning til en culpanorm. I henhold til momsvejledningen fra 1992 kunne virksomheder kun pålægges hæftelse, hvis virksomheden var vidende om det ugyldige momsnummer eller hvis den havde handlet uagtsomt.

H1 Data har fulgt vejledningens regler om kontrol af momsnumre og har derfor ikke handlet uagtsomt. H1 Data har foretaget kontrolopringninger til de danske afgiftsmyndigheder og fået bekræftet, at der var foretaget en gyldig registrering.

I henhold til spørgsmålet om indberetning i forhold til listesystemet har H1 Data foretaget korrekt indberetning for den omhandlede periode. Den tidligere ufuldstændige indberetning har ikke haft betydning i forhold til de danske afgiftsmyndigheder og det rejste krav om efterbetaling af moms. Eksporten har i øvrigt fremgået af H1 Datas årsregnskaber.

I anden række er det gjort gældende, at da H1 Data af de svenske skattemyndigheder er anset for kun at have foretaget leverancer til G7 AB i Sverige, har H1 Data kun leveret til en momsregistreret virksomhed i Sverige.

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at momsen er indeholdt i den samlede modtagne salgssum på 8.451.267 kr. og derfor kun udgør 1.609.253 kr.(20%). Dette er i overensstemmelse med praksis vedrørende efterbetaling af moms ved overskridelser af grænsen for momsfri virksomhed.

Told- og Skattestyrelsens udtalelse

Told- og Skattestyrelsen har indstillet, at regionens afgørelse stadfæstes. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, må anses for en objektiv bestemmelse. Da betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt, kan leverancerne ikke ske momsfrit.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 14, fremgår bl.a.:

"Leveringsstedet for varer er her i landet i følgende tilfælde:

...

2) Når varen forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet, når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg til andre EU-lande, og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra varer afgiftsberettiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en køber, der ikke er registreret.

..."

Efter momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., er afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Af momslovens § 34, stk. 1, fremgår bl.a.:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

..."

Af 6. momsdirektivs artikel 28c (afgiftsfritagelser), Punkt A, stk. 1, litra a, fremgår:

"...

1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

a) levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig person, eller til en ikke-afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes. Denne fritagelse gælder hverken for levering af goder, der foretages af afgiftspligtige personer, som er omfattet af fritagelsesordningen i artikel 24, eller for levering af goder, der fortages til afgiftspligtige personer eller til ikke-afgiftspligtige juridiske personer, når disse personer er omfattet af undtagelsen i artikel 28a, stk. 1, litra a, andet afsnit;"

H1 Data må i overensstemmelse med de udstedte fakturaer anses for at have foretaget levering af computerudstyr til G1 Handelshus i Sverige. Det forhold, at de svenske myndigheder har anset et andet selskab for at have erhvervet varerne fra H1 Data medfører således ikke, at de danske myndigheder skal bortse fra de faktiske faktureringer.

Leverancerne til G1 Handelshus har haft leveringssted i Danmark efter momslovens § 14, nr.2.

Henset til at G1 Handelshus i perioden 1/7-30/10 2001 ikke var momsregistreret, er betingelserne efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for at foretage en momsfritagen EU-leverance ikke opfyldt. Landsskatteretten antager således som Told- og Skattestyrelsen i TfS 1999, 355, at det er en betingelse for momsfritagelse, at aftageren er momsregistreret. H1 Datas eventuelle gode tro er derfor uden betydning.

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, kan endvidere ikke anses for at være i strid med 6. momsdirektivs bestemmelse i artikel 28c, punkt A, stk. 1, litra a, til skade for H1 Data.

Da G1 Handelshus blev afmeldt fra momsregistrering umiddelbart efter det var erklæret konkurs den 19/6-01, kan det således ikke antages, at dette selskab har drevet økonomisk virksomhed efter 1/7-01. Det har derfor heller ikke været afgiftspligtigt. De i direktivet nævnte ikke-afgiftspligtige juridiske personer må endvidere antages at være de i direktivets artikel 4, stk. 5, nævnte offentligretlige organer og kan ikke antages at omfatte konkursboer. H1 Data ville derfor heller ikke efter indholdet af 6. momsdirektiv være berettiget til momsfritagelse for de omhandlede leverancer.

Den af ToldSkat opkrævede moms med 25% af vederlaget er i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis, jf. SKM2001.33.LSR og SKM2002.81.TSS .

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

H1 Data udstedte fakturaer til G1 med adressen, ..., Sverige. Selskaberne G3 AB, G4 AB og G5 AB anvendte samme postboksadresse.

Af kontoudtog vedrørende H1 Datas handel med G1 i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 fremgår det, at varerne blev sendt og afregnet typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med "skæve" beløb af varierende størrelse op til ca. ½ mio.kr.

Af H1 Datas personalehåndbog fremgår blandt andet følgende:

"...

Alle forhandlere oprettes som efterkravskunde. Ønsker kunden at få kredit, skal der laves en forsikring, hvilket skal aftales individuelt med økonomichef. Betalingsbetingelser ændres først fra EK til kredit, når evt. aftale om kredit er på plads. Dvs. skal de handle inden dette er i orden skal det foregå pr.EK."

Ved e-mail af 4. november 2001 skrev NK, G6 AB, til H1 Data ved ND, at adressen på G2 bygg, G3, G4, G1, G5 med flere blev ændret til ..., Sverige, og at H1 Data ikke skulle sende mere post til postboksadressen.

I "Omprövningsbeslut" af 19. juni 2002 har Skattemyndigheten i Sverige anset det momsregistrerede selskab G7 Computer AB for at være den reelle aftager af de varer, H1 Data solgte til blandt andet G1, og de har anset de øvrige svenske selskaber - herunder G1 - for at være såkaldte "missing-trader"- selskaber, dvs. mellemled i handelskæden, der ikke svarer omsætningsafgift m.v.

Forklaringer

RM har forklaret, at han var direktør for H1 Data i den periode, sagen omhandler. Han er nu fratrådt. H1 Data er en engrosvirksomhed, der handler med it-udstyr i form af enkelt dele og hele edb-anlæg. I 2001 havde H1 Data ca. 1100-1200 kunder, hvoraf 10 til 20 var udenlandske kunder. De havde godt 30 teknikerne og sælgere ansat. Edb-anlæggene produceres efter ordrer. H1 Data får komponenterne hertil fra udlandet eller fra andre danske forhandlere. H1 Data startede samarbejdet med svenskerne i 1997. Det var mest NK, de havde kontakt med. Betalingsbetingelserne var pr. efterkrav, medmindre andet blev aftalt. 50 til 60 procent af salget i Danmark skete pr. efterkrav i 1997, hvilket er normalt for branchen. Edb-branchen er ret skrøbelig, derfor skal man passe meget på med at give kredit. H1 Datas balance var sidste år på 215 mio.kr., og på trods heraf kræver deres leverandører kontant betaling. H1 Data undersøgte ikke de økonomiske forhold hos deres svenske samhandelspartnere, og de så heller ikke tegningsudskrifter eller lignende for de svenske selskaber. H1 Data har selv kun vist tegningsudskrifter i forbindelse med ejendomshandler - til brug for tinglysning. H1 Data havde ingen skriftlig samhandelsaftale med svenskerne. På daværende tidspunkt var det heller ikke normalt, men i dag har de skriftlige samhandelsaftaler med nogle få kunder. Svenskerne købte i starten mest komponenter til computerne, men siden overtog H1 Data også opbygningen af selve computerne. Svenskerne afgav deres ordrer til H1 Data pr. e-mail eller telefax. Ordrerne blev pakket løbende, og de samlede varer fra flere ordrer sammen, hvorefter de sendte varerne samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Det er helt sædvanligt at sælge til et firma med postboksadresse. Købesummen blev indsat på H1 Datas svenske postgiro. I Sverige accepteres en kvittering for indbetaling, idet speditøren ikke vil have med købesummen at gøre. Svenskerne betalte forholdsvis store beløb ad gangen. I den periode sagen drejer sig om, kan det godt passe, at det var beløb i størrelsesordenen 150.000 kr. op til knap en mio.kr. H1 Data ydede rabat ved salget til G1 og havde kun en dækningsgrad på 4-4,1 % mod normalt 13,5 %. G1 var en stor kunde, hvilket gav visse rationaliseringsgevinster. De fik af deres tidligere revisor oplyst, at svenskerne købte selskaber med skattemæssigt underskud og drev virksomhed herfra, hvilket han fandt plausibelt. Inden samhandlen påbegyndtes kontrollerede de ansatte i bogholderiet, at de svenske købere var momsregistrerede, idet de ansatte telefonisk kontaktede ToldSkat. Det var en erfaren bogholder, LL, der registrerede G1 i januar 2001. I slutningen af oktober 2001, kom der pludselig ikke flere ordrer. Da de modtog e-mailen af 4. november 2001, registrerede de blot den nye adresse. De handlede med G5 AB indtil november 2001. De blev bekendt med G1 konkurs ved eller efter kontrolbesøget af de danske og svenske skattemyndigheder i december 2001. H1 Data har aldrig fået brev fra kurator. Der var ingen ændringer i samhandelsforholdet med svenskerne igennem de fire år, og der var intet, der gav dem anledning til at mistænke de svenske købere for at begå ulovligheder. H1 Datas sælgere var flere gange i Sverige, bl.a. i ..., hvor de så, at der var en butik. I 1995 til 2001 brugte H1 Data Concorde c5, økonomisystem, hvorefter de konverterede til XAL. Ved en fejl blev cvr-numrene ikke overført i det nye system, men momsnumrene har været anført på de originale fakturaer. Hvis de ændrer en kundes adresse, skifter adressen i hele systemet. Derfor står G1 med en ny adresse på kontoudtog udskrevet til brug for denne sag. Ved en fejl indberettede H1 Data ikke listeoplysninger til ToldSkat vedrørende momsfrit EU-salg i perioden januar 1999 til 30. juni 2001. Inden 1999 havde han selv sørget for dette, men i slutningen af 1998 ansatte de en statsautoriseret revisor, NT, som vidnet mente ville foretage indberetningerne. Vidnet gik ud fra, at det skete, og kontrollerede det derfor ikke. Det viste sig imidlertid, at han - formentlig på grund af en misforståelse - ikke foretog indberetning af listeoplysningerne, fordi instruksen herom ikke fremgik af personalehåndbogen. NT fratrådte i starten af 2001. H1 Data ansatte i stedet BF, som konstaterede den manglende indberetning i forbindelse med afslutningen af årsregnskabet i juni 2001. Han indberettede herefter straks de nævnte oplysninger til ToldSkat, som ikke havde kontaktet H1 Data vedrørende de manglende oplysninger. Det var en fejl, at der blev registreret 3 salg til det ikke-registrerede selskab, G4. Det var en ordre, der er ekspederet samme dag, og fejlen er derfor kun lavet en gang. G4 er oprettet uden cvr.nr. Ingen opdagede fejlfaktureringen, og H1 Data fik betaling af det momsregistrerede selskab, G3. H1 Data har efterfølgende spurgt ToldSkat, om de skulle omfakturere ordren, men det har de ikke fået svar på. Fejlen blev først konstateret ved kontrolbesøget. G6 kendte han ikke, men han har hørt navnet og set det på en e-mail. Selskabet er ikke oprettet som kunde i deres system. G7 AB er heller ikke oprettet som kunde hos dem. De kontrollerede generelt momsregistreringen ved oprettelsen af kunder, og hvis der i øvrigt var anledning dertil. De var bekendt med vejledningen om dette, men mente ikke, at de var omfattet af en pligt til kvartalsmæssig kontrol. Han blev ikke i maj 2001 opmærksom på ToldSkats hjemmeside og muligheden for kontrol af registrering via internettet.

BF har forklaret, at han siden 1. marts 2001 har været økonomichef hos H1 Data. Han fører også bogholderi. De bruger personalehåndbogens arbejdsbeskrivelse ved kundeoprettelse. Ved oprettelse af nye kunder kontrolleres, at disse er momsregistrerede, og ved udenlandske kunder er det vidnet selv, der foretager denne kontrol. Kontrollen er siden maj 2001 sket online. Tidligere ringede man til det lokale Told Skat. G5 AB blev oprettet i oktober 2001, og han kontrollerede momsnummeret på internetsiden www.Europa.dk. Han opdagede først ved årsregnskabets afslutning den 30. juni 2001, at der ikke var indberettet listeoplysninger til ToldSkat, og han foretog derfor indberetning den 1. juli 2001. H1 Data havde ikke modtaget rykkere for de manglende oplysninger. G1 var den eneste store kunde i Sverige. Han kender ikke til en e-mail med adresseændring, og han var ikke specielt opmærksom på, at selskaberne havde en postboksadresse. Det er der mange kunder, som har, også i Danmark. Der var i øvrigt ikke noget i samhandlen med svenskerne, der gav ham anledning til mistanke om, at der var noget galt.

AB har forklaret, at han er dansker, men bosiddende i Sverige. Han er skatterevisor ved skattemyndighederne i Sverige. Han beskæftiger sig med revision i forbindelse med opklaring af grænseoverskridende skatteunddragelse. Momssagen i Sverige startede efter et tip fra en kollega i Stockholm, om at man på internettet kunne se, at der var billige computere til salg i en butik i .... Han tog hen til butikken, der hed "G6", og så på varer og priser. Der var blandt andet "Brother" produkter, som blev solgt meget billigt. Han kontaktede derfor "Brother", der i butikken havde købt en af deres egne pc-er. De kunne se, at de havde solgt pc-eren til H1 Data. Pc-eren blev solgt til en billigere pris i Sverige, end "Brother" havde solgt den til H1 Data for. Efterforskningen gik herefter i gang i september 2001. De svenske skattemyndigheder besøgte H1 Data, som de havde et godt samarbejde med. De fik alle de oplysninger, de krævede - og flere til. Den egentlige aftager af varerne fra H1 Data var G7 AB. De andre selskaber var skraldespandsselskaber. G7 AB blev ved afgørelsen af 19. juni 2002 pålagt at betale erhvervelsesmoms. De svenske skattemyndigheder har ikke officielt givet de danske skattemyndigheder besked om deres afgørelse. Afgørelsen kan påklages i 5 år, hvilket dog ikke er sket endnu. Der er ikke rettet krav mod de fire andre svenske selskaber. G7 AB var momsregistreret i efteråret 2001. Typiske momskarruselvarer er processorer, mobiltelefoner og nu også skrot, men normalt små varer, der kan transporteres hurtigt til en lav pris. Skattemyndighederne har mistet 10 mio.kr. De har forsøgt, men dagældende lovgivning gav ikke mulighed for, at rette et personligt krav mod NK, der dog stadig er mistænkt for skatteunddragelse.

Anbringender

Parterne har for landsretten været enige om, at der ikke som det er lagt til grund ved Landsskatterettens afgørelse er hjemmel i momslovens § 34, stk.l, nr. 1, til at pålægge en virksomhed hæftelse på objektivt grundlag for varemodtagerens momsregistrering, men at der gælder en agtpågivenhedsnorm for sælger.

H1 Data har til støtte for den principale påstand anført, at H1 Datas leverancer er fritaget for afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor selskabet har krav på tilbagebetaling af det uretmæssigt opkrævede beløb. Til støtte herfor er det nærmere gjort gældende, at varerne efter den upåklagede afgørelse af 19. juni 2002 fra de svenske skattemyndigheder er leveret til et momsregistreret selskab, nemlig G7 Computer AB. De danske myndigheder bør anerkende denne afgørelse og lægge den til grund ved deres behandling af sagen, hvorefter H1 Data opfylder betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Opkrævning af den samme moms både i Sverige og i Danmark vil tillige være i strid med princippet om momsens neutralitet, jf. momslovens § 22.

Såfremt det måtte blive lagt til grund, at G1 er køber af varerne er det gjort gældende, at H1 Data ikke har handlet culpøst i relation til samhandlen med den svenske aftager eller i kontrollen af dennes registreringsforhold. H1 Data har overholdt Told- og Skattestyrelsens vejledning nr. E 41 af juni 2001 om momspligtige virksomheders køb og salg af varer til EU-lande. H1 Data har foretaget kontrol af G1 momsregistrering ved samhandlens start og har ikke haft anledning til at foretage sig yderligere, bl.a. fordi H1 Data ikke fik oplysning om G1 konkurs. TFS1999.355 omhandler købsmoms og dennes anvisninger kan ikke overføres til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1's krav om, at erhververen skal være registreret for merværdiafgift, er en skærpelse af EU's 6. momsdirektiv artikel 28c, pkt. A, hvorefter det er tilstrækkeligt, at der leveres til en afgiftspligtig person. Den danske implementering af direktivet er derfor i strid med EU-retten, og EU-reglerne, der har forrang, må være gældende, hvorefter H1 Data har leveret til en afgiftspligtig person og derfor opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse.

H1 Data har til støtte for den subsidiære påstand gjort gældende, at den fakturerede omsætning må anses at indeholde momsbetalingen til de danske skattemyndigheder, således at momsen ikke skal beregnes som 25 %, men som 20 % af omsætningen.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at afgiftsmyndighederne med rette har nægtet H1 Data momsfritagelse for leverancerne til G1 i perioden 1. juli til 31. oktober 2001, da betingelserne i momslovens § 34, stk.l, nr. 1, ikke var opfyldt. Skatteministeriet har til støtte herfor nærmere gjort gældende, at momspålæggelse af H1 Datas leverancer til G1 ikke er i strid med princippet om momsens neutralitet. Forholdene i sagen skal afgøres efter den danske momslovs § 34, stk. 1, nr. 1, og de danske skattemyndigheder er ikke bundet af svenske momsmyndigheders afgørelse af 19. juni 2002.

Erklæringen fra Rådet og Kommissionen ved indførelse af artikel 28c, punkt A, er bindende for de danske myndigheder. Efter denne skal den afgiftspligtige træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne, og H1 Data har ikke foretaget sig det fornødne for at sikre sig, at G1 dels var et eksisterende selskab, og dels at selskabet var momsregistreret i Sverige. Selskabet handlede i perioden 1997 til 2001 med fire svenske selskaber. Kontaktpersonen var den samme, ligesom selskaberne havde samme postboksadresse. H1 Datas eneste kontakt ved indgåelsen af handlerne, forsendelserne og afregningerne var tilsyneladende NK. H1 Data handlede kun pr. efterkrav og havde et betydeligt salg til de svenske selskaber. Under disse omstændigheder burde H1 Data løbende og med passende mellemrum have kontrolleret G1 momsregistreringsforhold. Efter TFS 1999,355 omhandlende momslovens § 52 skal køberen mindst en gang i kvartalet sikre sig sælgers momsmæssige status, og det samme må gælde for momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Momsvejledning nr. E 41 er for serviceminded, og den er ikke dækkende for retstilstanden.

Der er ikke modstrid mellem momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, og EU's 6. momsdirektivs artikel 28c, pkt. A, litra a, idet bestemmelsen om momsregistrering tjener det formål, der fremgår af indledningen til artiklen, nemlig at sikre korrekt og enkel anvendelse af reglerne og at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug. Der er tillige regler om registrering i direktivets artikel 22.

Over for H1 Datas subsidiære påstand har Skatteministeriet gjort gældende, at afgiftsgrundlaget ifølge momslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., er vederlaget. Da vederlaget i denne sag ubestridt udgør 8.451.267 kr., udgør moms heraf 2.112.816,75 kr. Det bestrides, at momsen er indeholdt i det fakturerede vederlag.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter momslovens § 34, stk. 1,nr. 1. kan varer leveres momsfrit, "når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land". I de af H1 Data udstedte fakturaer er erhververen af leverancerne angivet som værende G1. Det var dette selskab, som H1 Data oprettede som kunde og handlede med. G1 gik konkurs den 19. juni 2001 og momsregistreringen blev slettet den 27. juni 2001. I "Beslut" fra Skattemyndigheten af 19. juni 2002 er G7 Computer AB anset for at være den reelle erhverver af de varer, H1 Data leverede til G1. G7 Computer AB var momsregistreret. H1 Data havde samhandel med i alt fire svenske selskaber. I den svenske afgørelse er G1 og de tre øvrige selskaber betegnet som "missingtrade"-selskaber. Ifølge ABs forklaring kan afgørelsen påklages i 5 år fra afgørelsesdatoen. Afgørelsen er endnu ikke påklaget. RM har forklaret, at han ikke havde kendskab til selskabet, G7 Computer AB. Under hensyn til ovenstående, og idet der ikke foreligger nærmere oplysninger om selskabernes indbyrdes og driftsmæssige forhold, finder landsretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for under denne sag at anse G7 Computer AB for erhverver af H1 Datas leverancer.

I erklæring fra Ministerrådet og Kommissionen vedrørende artikel 28c punkt. A, stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv, der er gennemført ved momslovens § 34, udtales "at anvendelsen af overgangsordningens bestemmelser under ingen omstændigheder må have til følge, at den i artikel 28c, punkt A, omhandlede fritagelse nægtes, hvis det efterfølgende viser sig, at erhververen har givet ukorrekte oplysninger, mens den afgiftspligtige har truffet de nødvendige foranstaltninger for at undgå ukorrekt anvendelse af momsreglerne i forbindelse med leveringer fra sin virksomhed". H1 Data fik G1 momsnummer bekræftet ved telefonisk henvendelse til ToldSkat, da de indledte samhandlen i januar 2001. De leverede varer til G1 indtil slutningen af oktober 2001. I tre år forud havde H1 Data handlet med andre selskaber i Sverige, men med samme kontaktpersoner. Ansatte fra H1 Data var i flere omgange på besøg hos den svenske kunde og havde i den forbindelse set kundens butik i .... Handlen foregik i alle tilfælde således, at flere varebestillinger blev sendt samlet for at spare på forsendelsesomkostningerne. Forsendelsen skete pr. efterkrav, og G1 afregnede mange fakturaer ad gangen med beløb svarende til summen af fakturaerne. Der blev i perioden 25. januar 2001 til 30. oktober 2001 sendt og afregnet varer til G1 typisk med 2 til 5 dages mellemrum og med beløb typisk på 100.000 kr. op til ½ mio. kr. Der er ikke grundlag for at antage, at karakteren af de leverede varer burde have givet anledning til mistanke om manglende momsregistrering. H1 Data modtog ikke orientering om G1 konkurs. Selskabet blev efter konkursen kontaktet af de samme personer, via samme e-mail adresser og telefonnumre som hidtil, ligesom selskabet fortsat sendte varerne til samme adresse i Sverige. H1 Data opdagede selv fejlen med de manglende listeindberetninger, og den blev straks rettet den 1. juli 2001. AB har forklaret, at de svenske myndigheder opdagede momssvindlen på grund af en henvendelse fra en kollega i Stockholm, der på internettet havde set annoncer for billigt edb-udstyr i butikken i ... og således ikke ved kontrol af listeindberetningerne.

Landsretten finder efter ovenstående, og henset til, at den nye mulighed for at kontrollere momsregistreringsnumre via internettet først blev indført i samme periode, og da H1 Data har fulgt ToldSkats vejledning af juni 2001, at H1 Data i forbindelse med leveringerne til G1 har udvist den fornødne omhu for sikre sig, at G1 var et momsregistreret selskab. Herefter finder landsretten, at H1 Data har opfyldt betingelserne i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for momsfrit at kunne levere varer til G1 i perioden 27. juni 2001 til 30. oktober 2001. Landsretten tager derfor H1 Datas principale påstand til følge.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1 Data med i alt 158.590 kr. Beløbet dækker 51.170 kr. til retsafgift, 100.000 kr. til H1 Datas udgifter til advokatbistand og 3.920 kr. til ekstrakt. Landsretten har lagt vægt på parternes påstande, sagens karakter og resultat. Det er lagt til grund, at H1 Data er momsregistreret.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at betale til sagsøgeren, H1 Data A/S, 2.112.816 kr. tillige med renter fra den 22. juli 2002 i henhold til Skatteministeriets cirkulære nr. 147 af 14.10.1987.

Skatteministeriet skal betale sagens omkostninger til H1 Data A/S med 158.590 kr.

Det idømte skal betales inden 14 dage.