Dokumentets metadata

Kooperationsbeskatning - personlige konti

Skatterådet blev anmodet om at be- eller afkræfte at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes for et selskab A og dets tre medlemmer B, C og D, som også var kooperationsbeskattede, hvis der blev oprettet personlige konti i selskaberne. Der ønskedes ligeledes en bekræftelse på, at andelshaverne i de tre selskaber alene ville blive beskattet i forbindelse med eventuel udbetaling fra de personlige konti. På grund af store kapitaltab inden for en delaktivitet ønskede selskaberne at styrke kapital-beredskabet og egenkapitalen i selskaberne ved at oprette personlige konti for andelshaverne. Hensigten var, at acontoudbetalinger til andelshaverne i B, C og D kunne overføres til personlige konti for disse medlemmer og først komme til udbetaling, når resultatet for delaktiviteten kunne bære det. Skatterådet bekræftede, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes for alle selskaberne, ligesom at indestående på de personlige konti først kom til beskatning i det indkomstår, hvor generalforsamlingen traf beslutning om udbetaling.

Skatterådet anmodes om at besvare følgende spørgsmål:

1. Kan A (A.m.b.a.) opretholde sin status som kooperationsbeskattet i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis der indføres personlige konti som nærmere beskrevet nedenfor?

2. Kan B, C og D (A.m.b.a.èr) opretholde deres status som kooperationsbeskattede i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis der i selskaberne indføres personlige konti som nærmere beskrevet nedenfor?

3. Kan det bekræftes, at andelshaverne i de tre selskaber alene vil blive beskattet i forbindelse med eventuel udbetaling fra de personlige konti?

A er undergivet andelsbeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Selskabet har tre medlemmer (andelshavere), der tillige alle er undergivet kooperationsbeskatning i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. De tre medlemmer er respektivt: B, C og D (i det følgende benævnt "fabrikkerne").

A har to hovedaktiviteter, dels salg og videreforarbejdning af produkt X produceret af fabrikkerne og dels produktion og salg af produkt Y.

Medlemmerne/andelshaverne i de tre fabrikker er de enkelte producenter. Medlemmerne af fabrikkerne leverer først og fremmest produkter til produktion af X på fabrikkerne. Herudover leverer et mindre antal andelshavere produkter til produktion af Y på Y-fabrikken ejet af A. De produkter, der leveres til Y produktion videresælges af fabrikkerne til A, således at leverancerne af produkter bestemt til Y produktion går gennem fabrikkerne.

A og fabrikkerne har som følge af ovenstående to forskellige produktkategorier, der baseres på henholdsvis produkter bestemt til produktion af X og produkter bestemt til produktion af Y. De produkter, der leveres til fabrikkerne til de to forskellige produktioner, er ikke komplementerende, idet eksempelvis produkter bestemt til produktion af X ikke er egnede til produktion af Y og vice versa. På baggrund heraf opererer såvel A som fabrikkerne med differentierede acontobetalinger og restbetalinger til henholdsvis leveringer af produkter bestemt til X samt produkter bestemt til Y.

Herudover er egenkapitalen i A opdelt i en andel angående salg af X samt en andel angående produktion og salg af Y. Tilsvarende opdeling er foretaget hos fabrikkerne.

Opførelse samt den løbende drift af Y produktionen er finansieret gennem salg af leveringsretter fra fabrikkerne til de producenter, der producerer produkter bestemt til Y- produktion. De producenter, der ønskede at deltage i Y-fabrikken, tegnede leveringsretter hos fabrikkerne, som herefter har foretaget et tilsvarende indskud i A med henblik på opførelse af Y produktionen. De beløb, der er betalt for leveringsretterne, har status af egenkapital hos fabrikkerne, og disses komplementerende indskud i A har ligeledes status af egenkapital hos A.

Med de væsentlige kapitaltab i Y er det af A og fabrikkerne fundet nødvendigt, at der sker en styrkelse af kapitalberedskabet og egenkapitalen for så vidt angår produktionen af Y.

Det er som følge heraf besluttet at etablere personlige konti i relation til producenterne, der deltager i Y produktionen. Dette er planlagt at skulle ske ved, at der i fabrikkerne etableres personlige konti for andelshaverne, som leverer produkter til produktion af Y. Samtidigt etablerer A personlige konti for fabrikkerne. I henhold til udkast til ændret samarbejdsaftale mellem A og fabrikkerne er det hensigten, at indeståendet på de enkelte andelshaveres personlige konti i relation til fabrikkerne præcist skal afspejle indeståendet på fabrikkernes personlige konti i A.

De i tidligere år udbetalte beløb har som nævnt medført underskud vedrørende produktion af Y. Det er hensigten at nedsætte acontobetalingerne til "Y-producenterne". Endvidere er det hensigten, at denne nedsættelse af acontobetalingerne til "Y-producenterne" skal overføres til personlige konti for disse producenter. Det er herefter planen, at der skal ske udbetaling fra disse personlige konti i senere år, hvor resultaterne vedrørende y produktionen kan bære dette. Henlæggelse af beløb til de personlige konti vil ske i forbindelse med resultatdisponeringen for de enkelte år.

Vilkårene for fabrikkernes personlige konti i A vil være som følger:

• Generalforsamlingen beslutter hvert år, om og i givet fald med hvor store beløb der skal henlægges til personlige konti. Henlæggelserne vil være omsætningsbaserede.
• Indestående på personlige konti forrentes ikke.
• Enhver udbetaling fra personlige konti kan alene ske efter beslutning herom på A´s generalforsamling.
• I det omfang der ikke senest i det 4. år efter ophør af en andelshavers medlemskab i fabrikkerne er truffet beslutning om udbetaling af indeståendet på andelshaverens personlige konto, vil indeståendet/restindeståendet blive overført til den ufordelte egenkapital vedrørende Y produktion.
• En beslutning om udbetaling i ekstraordinære tilfælde (eksempelvis død, invaliditet, konkurs) fra A til fabrikkerne, kræver at der træffes beslutning om udbetaling på fabrikkernes efterfølgende generalforsamlinger.

Vilkårene for andelshavernes personlige konti i fabrikkerne vil være som følger:

• Generalforsamlingerne beslutter hvert år, om og i givet fald med hvor store beløb der skal henlægges til personlige konti. Henlæggelserne vil være omsætningsbaserede. I henhold til udkast til ny samarbejdsaftale mellem fabrikkerne og A skal medlemskontiene i A afspejles i personlige konti i fabrikkerne.
• Indestående på personlige konti forrentes ikke.
• Enhver udbetaling fra personlige konti kan alene ske efter beslutning herom på fabrikkernes generalforsamling.
• I det omfang der ikke senest i det 4. år efter ophør af en andelshavers medlemskab i fabrikkerne er truffet beslutning om udbetaling af indeståendet på andelshaverens personlige konto, vil indeståendet/restindeståendet blive overført til den ufordelte egenkapital vedrørende Y produktion.

For Skatterådet er der fremlagt udkast til ændring af vedtægterne for såvel A som fabrikkerne, hvoraf vilkårene for personlige konti fremgår.

Vedrørende spørgsmål 1 har forespørgers repræsentant anført, at i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 er det en forudsætning for kooperationsbeskatning, at den stedfundne omsætning med medlemmerne anvendes som grundlag for udlodninger etc. til disse. Det er dog muligt at foretage en normal forrentning af en indskudt andelskapital.

Henlæggelser på fabrikkernes personlige konti medfører ikke nogen udbetaling til andelshaverne, men vil alene udmønte sig ved en forøgelse af saldoen på fabrikkernes personlige konti. De henlæggelser, der foretages på de personlige konti, vil alene baseres på fabrikkernes omsætning med A.

Når der senere eventuelt måtte blive foretaget udbetalinger fra de personlige konti, vil udbetalingerne således være baseret på fabrikkernes historiske omsætning med A.

Udbetaling af indestående på personlige konti indebærer således fuldt ud en fordeling af resultatet angående Y produktion på baggrund af medlemsomsætningen, hvorfor indførelse af personlige konti i A efter repræsentantens opfattelse ikke bør have indflydelse på selskabets skattestatus.

Der kan eventuelt i enkelte år foretages en større udbetaling til én andelshaver (fabrik) sammenholdt med de to øvrige andelshavere betinget af antallet af medlemmer (producenter), der eksempelvis ophører i de enkelte fabrikker. Set over tid vil udbetalingerne til de tre andelshavere imidlertid være de samme, hvorfor det nævnte forhold ikke bør have betydning for kooperationsbeskatningen.

Vedrørende spørgsmål 2 har forespørgers repræsentant anført, at der i det hele kan henvises til argumentation ovenfor vedrørende spørgsmål 1. For fabrikkernes vedkommende vil henlæggelser til personlige konti for Y producenterne således i det hele følge medlemsomsætningen.

Udbetalinger fra de personlige konti vil dermed tilsvarende være omsætningsbaserede.

Vedrørende spørgsmål 3 har forespørgers repræsentant bemærket, at udbetaling fra de personlige konti i fabrikkerne til andelshaverne altid vil være betinget af, at der på den enkelte fabriks generalforsamling træffes beslutning om udbetaling af en del af/hele indeståendet på personlige konti.

Andelshaverne erhverver dermed først ret til det beløb, der indestår på kontiene, i forbindelse med at der træffes beslutning om udbetaling. Som følge heraf vil der efter repræsentantens opfattelse først udløses beskatning af andelshaverne i det indkomstår, hvor generalforsamlingen eventuelt måtte træffe beslutning om udbetaling.

I relation til alle ovenstående spørgsmål har repræsentanten henvist til Ligningsrådets utrykte bindende forhåndsbesked af 14. december 2004 og 22. februar 2005 (journal nr. 99/04-4319-00689), hvori der er taget stilling til spørgsmål, der er analoge med de ovenfor stillede.

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, har følgende ordlyd:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt."

Bestemmelsens 1. pkt. fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (lovforslag L 46 af 27. oktober 1993).

Af bestemmelsens ordlyd kan det udledes, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt den særlige kooperationsbeskatning. For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningen skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal andels-foreningen anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse, idet der dog tillades normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.

Ved besvarelsen af spørgsmålet anser Skatterådet det alene for relevant at vurdere den tredje betingelse, jf. ovenfor, idet de to første betingelser forudsættes at være opfyldt.

Producenter af produkter til Y produktion vil efter indførelse af de planlagte medlemskonti modtage lavere acontobetalinger. Nedsættelsesbeløbet overføres i stedet for til de personlige konti. Denne henlæggelse til medlemskonti medfører ikke udlodning til andelshaverne, men alene en forøgelse af den enkelte andelshavers saldo på medlemskontoen i A, der betragtes som egenkapital indtil udbetaling finder sted. Såvel acontobetalinger som nedsættelsesbeløb beregnes på baggrund af det enkelte medlems omsætning med A.

Det fremgår af ligningsvejledningen S.A.1.6.1, at "Overskudsfordelingen skal ikke nødvendigvis beregnes på grundlag af et enkelt regnskabsårs omsætning, men kan baseres på en omsætning over flere år."

På tilsvarende vis anføres det i Skatteretten 2 side 644, at "Der stilles ikke krav om, at det fulde regnskabsmæssige overskud udloddes hvert år, men er der sket en akkumulation af overskuds-andele, eller er den kooperative virksomheds aktiver i øvrigt steget i værdi, skal en senere udlodning heraf ske i forhold til medlemsomsætningen."

Skatterådet kan tilslutte sig det anførte synspunkt. Herefter vil etablering af medlemskonti ikke medføre, at A ikke kan opretholde kooperationsbeskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3.

For så vidt angår udbetaling fra medlemskonti er det oplyst, at denne sker på grundlag af det udtrædende medlems omsætning med A. Udbetaling kan herefter heller ikke medføre, at A ikke kan opretholde kooperationsbeskatningen efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3.

Der kan også henvises til Ligningsrådets afgørelse af 14. december 2004 (j.nr. 99/04-4319-00689), hvor et lignende spørgsmål blev besvaret bekræftende af Ligningsrådet.

På den baggrund skal Skatterådet besvare spørgsmål 1 og 2 bekræftende.

Udbetaling fra de personlige konti i fabrikkerne til andelshaverne vil - som anført af repræsentanten - altid være betinget af, at der på den enkelte fabriks generalforsamling træffes beslutning om udbetaling af en del af eller det fulde indestående på personlige konti.

Skatterådet kan tilslutte sig det af repræsentanten anførte om, at andelshaverne først erhverver ret til indestående på personlige konti, når der på den enkelte fabriks generalforsamling træffes beslutning om udbetaling. På den baggrund kan Skatterådet tilslutte sig det af repræsentanten anførte om, at beskatningen af andelshaverne først udløses i det indkomstår, hvor generalforsamlingen eventuelt måtte træffe beslutning om udbetaling.

Der kan i øvrigt også henvises til LSRM 1984, 77, Tis 1987, 404 og Ligningsrådets afgørelse af 14. december 2004 (j.nr. 99/04-4319-00689), hvor det blev antaget, at beskatningen indtrådte ved udbetaling af beløbene til medlemmerne og ikke skulle beskattes ved tilskrivningen.

På den baggrund skal Skatterådet besvare spørgsmål 3 bekræftende.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode

Svaret er bindende i 5 år fra afgørelsens dato.