Dokumentets metadata

Dokumentets dato:24-01-2006
Offentliggjort:25-04-2006
SKM-nr:SKM2006.259.SR
Journalnr.:06-022795
Referencer.:Selskabsskatteloven
Dokumenttype:Bindende svar

Kooperationsbeskatning - lån - kredit - sikkerhed banklån

Skatterådet blev anmodet om at svare på, om en forening fortsat var omfattet af kooperationsbeskatningen, hvis 1) foreningen med fremadrettet virkning ydede lån til nye medlemmer til køb af medlemsbeviser, 2) ydede længere kredit til nye medlemmer end til andre medlemmer samt 3) fremover stillede sikkerhed eller garanti for banklån optaget til nye medlemmer til køb af medlemsbeviser.Skatterådet bekræftede, at kooperationsbeskatningen kunne opretholdes i alle tre tilfælde

Skatterådet anmodes om at besvare følgende spørgsmål:

1. Er Indkøbsforeningen A A.m.b.a. fortsat omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 (kooperationsbeskatning), hvis indkøbsforeningen fremover yder lån til nye medlemmer til køb af medlemsbevis i indkøbsforeningen?

2. Er Indkøbsforeningen A A.m.b.a. fortsat omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 (kooperationsbeskatning), hvis indkøbsforeningen fremover yder en længere kredit til nye medlemmer end til andre medlemmer?

3. Er Indkøbsforeningen A A.m.b.a. fortsat omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3 (kooperationsbeskatning), hvis indkøbsforeningen fremover stiller sikkerhed eller garanti for banklån optaget til nye medlemmers køb af medlemsbeviser?

Indkøbsforeningen A A.m.b.a. har ifølge sine vedtægter som formål at foretage fællesindkøb for foreningens medlemmer og formidle medlemmernes indkøb hos leverandører. Endvidere skal foreningen ved kollektiv reklame søge medlemmernes salg stimuleret.

Den del af årets overskud der ikke henlægges til reservefond anvendes efter generalforsamlingens beslutning til henlæggelse til ekstra reservefond, til dividende til medlemmerne i forhold til medlemmernes køb gennem foreningen eller til overførsel til næste år.

Eventuelt overskud ved foreningens likvidation fordeles mellem medlemmerne i forhold til deres køb gennem foreningen i de 3 år før likvidationen.

Nye medlemmer af indkøbsforeningen skal i henhold til vedtægternes § 5 indbetale kursværdien af et medlemsbevis til indkøbsforeningen.

Nye medlemmer har ofte svært ved at finansiere købet af medlemsandelen. Medlemsandelen kan normalt ikke stilles som sikkerhed for lån, fordi indkøbsforeningen i henhold til vedtægternes § 7 modregner foreningens eventuelle tilgodehavender før udbetaling.

Det er indkøbsforeningens ønske at hjælpe nye medlemmer med finansieringen. Dette skal ske ved, 1) at der ydes lån til finansiering af købet af medlemsbeviset, 2) at der ydes længere kredit end normalt, når det nye medlem køber varer af indkøbsforeningen, samt 3) at der stilles sikkerhed for eller garanteres for banklån optaget til køb af medlemsbeviset.

Indkøbsforeningen A A.m.b.a. beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og ønsker fortsat at blive beskattet efter disse regler (kooperationsbeskatning).

Forespørger har anført, at kooperationsbeskatning blandt andet forudsætter, at foreningen har et kooperativt formål, og at foreningen ikke har aktiviteter, der ikke er en del af det kooperative formål. Efter repræsentantens opfattelse vil udlån til nye medlemmer, længere kredittid til nye medlemmer eller sikkerhedsstillelse for nye medlemmer ikke være i strid med det kooperative formål og dermed ikke medføre, at indkøbsforeningen ikke længere kan kooperationsbeskattes.

Med hensyn til udlån til nye medlemmer har repræsentanten understreget, at udlån kun vil ske til nye medlemmer, jf. SKM2001.263.LR . I afgørelsen ville det kooperationsbeskattede selskab tegne 25% af aktiekapitalen i et finansieringsselskab. Finansieringsselskabets formål var at lette generationsskifteproblematikken i en branche. Afgørelsen er truffet før kooperationsbeskattede selskaber med lov nr. 313 af 21/5 2002 fik adgang til at drive virksomhed, der ikke opfylder det kooperative formål, i datterselskaber. Det kooperationsbeskattede selskab i SKM2001.263.LR kunne derfor kun opretholde kooperationsbeskatningen, hvis udlånsvirksomheden i finansieringsselskabet faldt inden for det kooperative formål. Det fandt Ligningsrådet var tilfældet, når finansieringsselskabet alene foretog udlån til det kooperationsbeskattede selskabs medlemmer.

Skatterådets begrundelse:

Selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, har følgende ordlyd:

"Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt."

Af bestemmelsens ordlyd kan det udledes, at andelsforeninger skal opfylde tre betingelser for at blive underlagt den særlige kooperationsbeskatning. For det første skal andelsforeningen udøve kooperativ virksomhed, hvilket vil sige, at foreningen skal have som formål at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. For det andet må andelsforeningens omsætning med ikke-medlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskride 25 pct. af den samlede omsætning. For det tredje skal andels-foreningen anvende den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse, idet der dog tillades normal forrentning af en indbetalt medlemskapital.

Som Skatterådet ser det, er det alene relevant for besvarelsen af de stillede spørgsmål at vurdere, om betingelsen om udøvelse af kooperativ virksomhed er opfyldt.

For andelsforeninger, der driver virksomhed som indkøbsforening, er det kooperative virke præciseret i selskabsskatteloven § 15, stk. 1, hvorefter foreningen skal have til formål at indkøbe, fremskaffe eller fremstille varer eller at levere tjenesteydelser til medlemmernes forbrug.

Det følger heraf, at et kooperationsbeskattet selskab skal have et kooperativt formål, der er baseret på omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Kravene indebærer, at der reelt skal være tale om samhandel med medlemmerne, mens dette at virke for medlemmernes interesser eller fremme salget af medlemmernes produkter m.v. ikke i sig selv kan anses som et kooperativt formål, jf. betænkning nr. 1244 fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 22.

Den nuværende affattelse af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., blev indført ved lov nr. 374 af 18. maj 1994 (L 46). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at andelsformålet defineres ud fra det generelle formål, hvilket vil sige at fremme medlemmernes erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets virksomhed. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det også, at et andelsselskab vil falde uden for bestemmelsens område, hvis virksomheden ikke er i nøje overensstemmelse med det formål der er nævnt i bestemmelsen.

I TfS 2000, 229 HD var et selskab under kooperationsbeskatning. Selskabet påtænkte at etablere et 100 pct. ejet udviklingsselskab, der skulle erhverve lejemål på strategisk vigtige steder for selskabet, f.eks. på strøggader. Datterselskaber til datterselskabet skulle drive butikker fra lejemålene og under en ansat direktør, der efter 3-5 år skulle overtage butikken som ejer. Etableringen af butiksaktiviteterne skulle finansieres ved indskud fra selskabet til udviklingsselskabet. Højesteret fandt, ligesom tidligere Landsretten og Ligningsrådet, at en aktivitet som den omhandlede ville falde uden for det formål, som er beskrevet i lovbestemmelserne om beskatning af andelsselskaber. Aktiviteten ville derfor indebære, at selskabet ikke fortsat kunne beskattes som andelsforening, og Højesteret stadfæstede landsrettens dom (tidligere TfS 1999, 197 ØLD).

Efter indførelsen af § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ved lov nr. 313 af 21. maj 2002 har kooperationsbeskattede selskaber mulighed for at eje aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder de grundlæggende betingelser i 1. pkt. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at aktiviteterne i et kooperationsbeskattet selskab stadigvæk skal opfylde de grundlæggende betingelser for kooperationsbeskatning, hvorfor Højesterets afgørelse i TfS 2000, 229 stadigvæk har præjudikatværdi.

Det er Skatterådets opfattelse, at der som følge af bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1, dens forarbejder og praksis må anses at være meget snævre grænser for hvilke sideaktiviteter, der kan accepteres som kooperativ virksomhed. Det klare udgangspunkt er, at virksomheden skal være baseret på samhandel eller omsætning hovedsagligt med medlemmerne. Det er ikke tilstrækkeligt for at være omfattet af kooperationsbeskatningen, at virksomheden har til formål at virke for medlemmernes erhvervsmæssige interesser. På baggrund af Højesterets dom i TfS 2000, 229 må det anses for fastslået, at den lempelige beskatning af andelsforeninger efter selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 15, stk. 1 er forbeholdt andelsforeninger, der alene har et kooperativt formål og virke. Dette blev også udtrykt i betænkning nr. 1244/92 fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 22 og er endvidere kommet til udtryk ved Højesterets dom refereret i TfS 1997, 100. Det kan således alene accepteres, at andelsselskaber udøver anden form for virksomhed end den direkte kooperative, såfremt denne virksomhed er et tilfældigt biprodukt af den kooperative virksomhed. Det er dog ikke anset for at stride mod bestemmelsen, at en indkøbsforening yder lån til medlemmerne, jf. betænkning 1244/92 fra udvalget til undersøgelse af eventuelle misbrugsmuligheder ved andelsbeskatningen, Skatteministeriet, december 1992, side 23.

Det er Skatterådets opfattelse, at den udlånsvirksomhed, der således kan udøves overfor foreningsmedlemmerne faldet indenfor det kooperative formål.

Det vil således være en betingelse for at kunne anse udlånsvirksomheden for at falde indenfor det kooperative formål, at der alene foretages udlån til medlemmer af Indkøbsforeningen A A.m.b.a.

Foretages der udlån til andre end medlemmerne af andelsforeningen vil andelsbeskatningen ikke kunne opretholdes.

Længere kredittid til nye medlemmer og sikkerhedsstillelse for banklån optaget til nye medlemmers køb af medlemsbeviser kan heller ikke anses at stride mod bestemmelsen i selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 3.

På den baggrund skal Skatterådet besvare samtlige spørgsmål med ja.

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens datering.