Dokumentets metadata

Tinglysningsafgift - salg af fast ejendom

En ejendom blev af en medinteressent i et interessentskab overdraget til interessentskabet. Det blev antaget, at der skulle svares tinglysningsafgift af hele ejendommens værdi, idet der var tinglyst adkomst for interessentskabet for hele ejendommen.

A I/S's klage skyldes, at told- og skatteregionen ved afgørelse af 18. maj 2000 har fundet, at tinglysningsafgiften ved tinglysning af ejerskifte af en ejendom udgør i alt 56.900 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at B ifølge betinget skøde af 29. december 1999 for en overdragelsessum af 6.937.500,00 kr. har solgt ¾ af en ejendom til C, D og E, således at hver blev ejer af en ideel fjerdepart af ejendommen. Ejerne begærede ved tinglysning af skødet, at ejer i adkomstrubrikken anførtes som A I/S. Endeligt skøde til A I/S blev underskrevet den 6. januar 2000, og skødet blev tinglyst den 17. januar 2000. Skødet blev afgiftsberigtiget med stempelmærke lydende på 43.100 kr.

Endvidere fremgår af sagens oplysninger, at interessentskabskontrakt vedrørende A I/S blev oprettet den 29. december 1999.

Told- og skatteregionen har ved den påklagede afgørelse fundet, at afgiften ved tinglysning af ejerskiftet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal beregnes af hele ejerskiftesummen ved overdragelsen fra de fire samejende personer til A I/S, dvs. af 9.250.000,00 kr., svarende til 4/3 x 6.937.500,00 kr. Regionen har derfor fundet, at der skal betales yderligere tinglysningsafgift, 13.800,00 kr., opgjort således:

Yderligere afgift

13.800.00 kr.

Som begrundelse herfor har regionen anført, at et interessentskab er et selvstændigt retssubjekt, og at en ændring af registrering af adkomsthaveren til et nyt retssubjekt er et ejerskifte, der skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, med 1.400 kr. og 0,6 pct. af ejerskiftesummen. Regionen har videre anført, at det foreliggende tilfælde må betragtes således, at B først overdrager ¾ af ejendommen til C, D og E ved en utinglyst handel, hvorefter hele ejendommen overdrages fra de fire samejende personer til A I/S. Efter regionens opfattelse skal der ikke betales tinglysningsafgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, af den mellemliggende handel mellem B og C, D og E, idet denne handel er utinglyst, hvorimod der skal betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, af hele ejerskiftesummen ved overdragelsen fra de fire samejende personer til A I/S.

Regionen har videre anført, at tilfældet i tinglysningsmæssig henseende er et identitetsskifte, der kræver berigtigelse ved skøde, idet et interessentskab i tinglysningsmæssig henseende anses for en selvstændig juridisk person. Den enkelte interessent ejer ikke en anpart af ejendommen, men en anpart af nettoformuen i interessentskabet, og den enkelte interessent kan derfor ikke overdrage en andel af ejendommen, idet denne kun kan overdrages af interessentskabet. Regionen har herved henvist til blandt andet Vestre Landsrets kendelse af 23. marts 1987, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1987.584, og Vestre Landsrets kendelse af 5. oktober 1994, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen 1995.65. Endvidere har regionen henvist til artikel af Lilian Hindborg i Fuldmægtigen 1989, side 43-45.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at afgiften, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, alene udgør 43.100 kr. Til støtte for påstanden har repræsentanten anført, at der er tale om, at B har solgt ¾ af den omhandlede ejendom til C, D og E med ¼ til hver, hvorved der er opstået et interessentskab med disse fire deltagere. De fire ejere af ejendommen har fundet det mest hensigtsmæssigt og praktisk at anvende betegnelsen "A I/S" i stedet for de fire personnavne med tilføjelsen I/S. Repræsentanten har herved anført, at et interessentskabet ikke er et selvstændigt retssubjekt, idet et interessentskab ikke er nogen juridisk person, og repræsentanten har afvist, at dette skulle være fastslået ved de af regionen anførte kendelser.

Repræsentanten har videre anført, at idet der ved skødet alene er sket overdragelse af ¾ af ejendommen, skal der ved skødets tinglysning alene betales procentafgift af overdragelsessummen for disse ¾. B er fremdeles ejer af ¼ af ejendommen, og der er derfor ikke sket ejerskifte af denne del.

Endelig har repræsentanten anført, at tinglysning af en navneændring ikke udløser procentafgift, men i visse tilfælde alene den faste afgift på 1.400 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 4.

Landsskatteretten skal udtale:

Tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. punktum, har følgende ordlyd:

" For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.400 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2. "

Af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår, at afgiften beregnes af ejerskiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. vurderingsloven.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at ejer i adkomstrubrikken i det foreliggende tilfælde ved tinglysningen er begæret anført som "A I/S". Disse retsmedlemmer finder herefter, idet det af regionen anførte kan tiltrædes, at der ved tinglysningen foreligger tinglysning af ejerskifte af hele ejendommen fra de fire samejende personer til interessentskabet og ikke tinglysning af ejerskifte af 3 ideelle andele på ¼, hvorfor afgiften i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, med rette er opgjort ud fra ejerskiftesummen for ejerskifte af hele ejendommen. Disse retsmedlemmer finder endvidere, at det foreliggende tilfælde, hvor partsidentiteten ændres som følge af tinglysning af ejerskifte, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelserne i tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 4, og disse retsmedlemmer finder derfor, at den påklagede afgørelse bør stadfæstes.

Et retsmedlem finder, at der ikke er grundlag for at anse forholdet som tinglysning af ejerskifte af hele ejendommen fra de fire samejende personer til interessentskabet, og dette retsmedlem finder derfor, at der bør gives klageren medhold i den nedlagte påstand.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.