Dokumentets metadata

Dokumentets dato:13-12-2005
Offentliggjort:07-07-2006
SKM-nr:SKM2006.471.SR
Journalnr.:05-024009
Referencer.:Ligningsloven
Dokumenttype:Bindende svar

Aktieoptioner - tilsagn om salg - supplerende udnyttelsesperiode, differenceafregning

To modeller for gennemførelse af tilbud om overtagelse af et selskab blev forelagt Skatterådet med henblik på en vurdering af, om visse medarbejderes beskatning i henhold til ligningslovens § 7 H (optioner) kunne opretholdes. Skatterådet tog således stilling til en række spørgsmål vedrørende medarbejdernes tilsagn om salg af aktier til tilbudsgiveren og vedrørende indsættelse af en supplerende udnyttelsesperiode i optionsaftalerne.

Spørgsmål

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at medarbejdernes afgivelse af et betinget aktiesalgstilsagn over for budgiver, jf. model l nedenfor:

a. ikke anses for en væsentlig ændring af aktieoptionsaftalen, der indebærer, at optionerne anses for afstået?

b. ikke hindrer anvendelse af ligningslovens § 7 H i forbindelse med udnyttelsen af optionerne?

c. ikke vil have skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i tilfælde af, at overdragelsen af selskabet ikke realiseres, således at aktieoptionsaftalerne videreføres uændret?

Spørgsmål 2

Kan Skatterådet bekræfte, at indsættelsen af en supplerende udnyttelsesperiode i optionsaftalerne, der er betinget af overtagelsestilbuddets gennemførelse, jf. model 2 nedenfor:

a. ikke anses for en væsentlig ændring af aktieoptionsaftalen, der indebærer, at optionerne anses for afstået?

b. ikke hindrer anvendelsen af ligningslovens § 7 H i forbindelse med udnyttelsen af optionerne?

c. ikke vil have skattemæssige konsekvenser for medarbejderne i tilfælde af, at overdragelsen af selskabet ikke realiseres, således at aktieoptionsaftalerne videreføres uændret?

Svar

Ad spørgsmål 1 a) Ja

Ad spørgsmål 1 b) Ja

Ad spørgsmål 1 c) Ja

Ad spørgsmål 2 a) Ja

Ad spørgsmål 2 b) Ja

Ad spørgsmål 2 c) Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Forespørgers opfattelse iflg. anmodning og høringssvar:

Baggrund

Selskabet har indført et optionsprogram omfattende selskabets danske nøglemedarbejdere i koncernen. Der er udstedt optioner under programmet i perioden 1998-2005.

Optionerne omfattes som udgangspunkt af ligningslovens § 28, men der er givet medarbejderne adgang til at vælge at anvende ligningslovens § 7 H, uden at der i øvrigt ændres på aftalerne. Langt de fleste medarbejdere har valgt at anvende ligningslovens § 7 H. Nærværende henvendelse vedrører alene de optioner, der beskattes efter reglerne i ligningslovens § 7 H. Vi anmoder SKAT om at lægge til grund, at betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 7 H i øvrigt er opfyldt i de pågældende optionsaftaler.

Medarbejderne har i tilfælde af kontrolskifte (bl.a. ved ejerskifte af en væsentlig andel af aktierne i selskabet) en ekstraordinær adgang til at udnytte optionerne, uanset om disse i øvrigt måtte være modnet. I det tilfælde, hvor der vil ske kontrolskifte, skal selskabet i henhold til optionsaftalerne give meddelelse til optionshaverne, hvorefter disse har ret til i en 30 dages periode at udnytte tildelte optioner.

En række investorer overvejer at afgive købstilbud på aktierne i selskabet.

Et eventuelt tilbud må antages at være økonomisk attraktivt for medarbejderne (optionshaverne). Imidlertid er der ikke mulighed for, at medarbejderne kan tiltræde et købstilbud, så længe optionshaverne ikke er aktionærer.

Løsningsmodeller

Der overvejes følgende to modeller:

Model 1. Aktiesalgstilsagn

Man kan forestille sig, at budgiver som led i overtagelsestilbuddet giver medarbejderne (optionsindehaverne) mulighed for at afgive et bindende tilsagn om salg af de aktier, som medarbejderne vil erhverve ved en eventuel efterfølgende udnyttelse af optionerne. Tilsagnet om aktiesalg vil formentlig være betinget af, at budgivers overtagelse af selskabet gennemføres. Der er alene tale om et element i budgivers samlede overtagelsestilbud, og der vil ikke blive foretaget ændringer i de eksisterende optionsaftaler. Selskabet vil ikke blive involveret som aftalepart, idet aktiesalgstilsagnet afgives af medarbejderen til budgiver.

Hvis overtagelsen realiseres, modner optionerne i henhold til optionsprogrammets kontrolskiftebestemmelse. Medarbejderne får således adgang til at udnytte optionerne og får hermed leveret aktier og bliver behørigt registreret som ejer af aktierne. Aktierne overdrages herefter til budgiver i henhold til aktiesalgstilsagnet.

Hvis overdragelsen derimod ikke realiseres, bortfalder forudsætningerne for aktiesalgstilsagnet. Optionerne modner ikke og udnyttes dermed heller ikke, men fortsætter uændret.

Model 2. Supplerende udnyttelsesperiode

En anden model kan være, at selskabet ensidigt meddeler medarbejderne en ret til at udnytte optionerne med henvisning til et af budgiver fremsat overtagelsestilbud, men før overtagelsestilbuddets gennemførelse. I realiteten forsynes aktieoptionsprogrammet således med en yderligere (fremrykket) udnyttelsesperiode.

Adgangen til at udnytte optionerne vil være betinget af, at der vil ske kontrolskifte (det vil i praksis sige, at købstilbudet gennemføres).

En sådan supplerende udnyttelsesadgang muliggør, at medarbejderne kan udnytte optionerne i tilbudsperioden og acceptere købstilbuddet på lige fod med andre aktionærer. Ved udnyttelsen bliver medarbejderen ejer af aktierne på betingelse af overtagelsestilbuddets gennemførelse.

Hvis overdragelsen af selskabet ikke realiseres, anses udnyttelsen af optionerne for ikke at have fundet sted, og optionerne videreføres uændret.

Argumentation

Det er vores opfattelse, at alle spørgsmålene kan besvares bekræftende.

Medarbejderne stilles skattemæssigt på den samme måde, uanset om de ovenfor nævnte modeller gennemføres eller ej. Medarbejderne vil under alle omstændigheder i henhold til optionsaftalerne have adgang til at udnytte optionerne i forbindelse med et ejerskifte, hvorved ligningslovens § 7 H vil finde anvendelse. Medarbejdernes gevinst, i forbindelse med salget af aktierne til budgiver, bliver beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Hvis Skatterådet besvarer spørgsmålene bekræftende, fører det således til den samme skattemæssige behandling af medarbejderne, som er forudsat i optionsaftalerne.

Ad spørgsmål l a

Det betingede aktiesalgstilsagn er ikke en del af optionsaftalen, men et særskilt tilsagn fra optionshaver til tredjemand (budgiver). Tilsagnet, der ikke involverer selskabet som aftalepart, er derfor ikke udtryk for en ændring af optionsaftalen.

Allerede derfor kan spørgsmål l a besvares bekræftende.

Ad spørgsmål l b

Som bekendt forudsætter anvendelsen af ligningslovens § 7 H. at optionerne udnyttes, og at der leveres aktier til medarbejderen. I model l forpligter visse medarbejdere sig til forud for udnyttelsen af optionerne at afstå de herved erhvervede aktier til budgiver. Tilsagnet er betinget af, at medarbejderen vælger at udnytte optionerne. Spørgsmålet er, om et sådant forudgående aktiesalgstilsagn indebærer, at optionshaveren ikke bliver ejer af aktierne med den konsekvens, at ligningslovens § 7 H ikke kan anvendes.

Under Folketingets behandling af L 67, hvorved ligningslovens § 7 H blev indført, var skatteministeren inde på, at der i særlige tilfælde, hvor der indgås aftale om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, kan rejses spørgsmål om, hvorvidt medarbejderen reelt kan siges at blive ejer af aktierne. Vi henviser til lovforslag (folketingsåret 2002/03) L 67, bilag 26, og særligt til svaret på spørgsmål 27:

"Spørgsmål 27: Kan ministeren bekræfte, at L 67 indebærer, at lønindkomst konverteres til den lavere aktieavancebeskatning, at der ikke er nogen bindingsperiode på, hvor lang tid der må gå fra tildelingen til medarbejderen sælger sin aktiebeholdning, og at medarbejderen frit kan sælge aktierne tilbage til virksomheden?

Svar: Jeg kan bekræfte, at L 67 indebærer, at lønindkomst konverteres til aktieavancebeskatning. Hvorvidt dette for medarbejdere bevirker en stigning i det restbeløb, der er tilbage efter skat, og efter at der er taget højde for selskabets manglende fradragsret, afhænger af de konkrete omstændigheder, jf. min besvarelse af udvalgets spørgsmål 2 (L 67 - bilag 10).

Jeg kan endvidere bekræfte, at der ikke er nogen bindingsperiode med hensyn til, hvor lang tid, der må gå fra tildelingen af en køberet, og indtil medarbejderen sælger sin aktiebeholdning, og at der heller ikke er nogen bindinger m.h.t. hvem aktien sælges til.

Jeg skal dog hertil bemærke, at et salg af aktierne tilbage til selskabet umiddelbart efter erhvervelsen af aktierne i visse situationer vil kunne blive betragtet som en differenceafregning af køberetten. Hermed vil køberetten ikke være omfattet af de foreslåede regler i ligningslovens § 7 H. Værdien af køberetten vil herefter blive beskattet som løn på retserhvervelsestidspunktet.

Jeg skal henvise til kommentaren til høringssvaret fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Det fremgår af kommentaren, at hvor den ansatte rent faktisk bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt være tale om et aktiesalg og ikke en differenceafregning. Der vil i hvert enkelt tilfælde udfra en vurdering af samtlige omstændigheder være tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse af, om der foreligger differenceafregning eller køb og salg, hvor bl. a. det tidsmæssige forløb mellem de to transaktioner og kursrisikoen for de to parter indgår.

En tilsvarende situation vil kunne forekomme ved direkte tildeling af aktier. Hvis der meget hurtigt efter tildelingen af aktierne sker et tilbagesalg til selskabet, vil dette alt efter omstændighederne blive betragtet som udbetaling af kontant løn fra selskabet.

Ved et tilbagesalg til det udstedende selskab vil afståelsen være omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 B. Dette indebærer, at afståelsessummen beskattes som udbytte. Der vil dog være mulighed for at opnå dispensation, således at afståelsen vil blive behandlet som en aktieafståelse, jf. ligningslovens § 16 B, stk. 2. En sådan dispensation vil som udgangspunkt kunne opnås, hvis der er tale om afståelse af alle medarbejderens aktier i det pågældende selskab."

Skatteministeren har her givet udtryk for, at skattemyndighederne ud fra en omgåelsesbetragtning i visse særlige tilfælde har mulighed for at betragte en aktietildeling efterfulgt af et tilbagesalg af aktierne til arbejdsgiverselskabet som en reel differenceafregning. Her tænkes formentlig på situationer, hvor det allerede ved etableringen af optionsaftalen har været hensigten at konvertere løn til aktiegevinst.

Disse forhold foreligger ikke i nærværende sag. Optionsprogrammerne har været etableret siden 1998 med henblik på, at medarbejderne skulle blive varige ejere af aktier i selskabet. Det er netop ønsket om, at medarbejderne skal blive aktionærer, der har ført til, at selskabet har accepteret anvendelsen af ligningslovens § 7 H.

Skatteministeren anfører bl.a. følgende i sin kommentar til høringssvaret fra FSR (indarbejdet på side 90 i bemærkningerne til L 67):

"Såfremt den ansatte udnytter tildelte købe- eller tegningsretter, dvs. betaler et beløb for aktierne svarende til den kurs, der følger af retterne, og rent faktisk bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt ikke være tale om differenceafregning i den situation, hvor den ansatte umiddelbart efter erhvervelsen vælger at sælge aktierne igen. Den ansattes salg af aktierne vil være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og gevinst/tab ved aktiesalget skal opgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler inklusive FIFO-princippet."

I nærværende sag udnytter medarbejderne optionerne og bliver såvel reelt som formelt ejere af aktierne forud for videreoverdragelsen af aktierne til budgiver. Købsprisen for aktierne (optionsprisen) betales til selskabet, mens salgssummen udbetales fra budgiver. Der således efter vores opfattelse ikke tale om differenceafregning.

Det betingede aktiesalgstilsagn hindrer således ikke, at medarbejderne ved udnyttelsen bliver ejer af aktierne. Det er ligefrem en forudsætning for, at medarbejderne kan videreoverdrage aktierne, at de først bliver ejer heraf. Aktieoverdragelsen til budgiver bliver kun gennemført, hvis overtagelsen af selskabet gennemføres, og kun hvis budgiver er højestbydende. Det er således ikke givet på forhånd, at aktierne vil blive overdraget til budgiver.

Skatterådet bør således besvare spørgsmål l b bekræftende.

Ad spørgsmål l c

Idet aktiesalgstilsagnet vil være betinget af, at budgivers overtagelse af selskabet gennemføres, bortfalder det efter sin ordlyd, hvis overtagelsen ikke gennemføres. Hermed bortfalder forudsætningerne for det fremsatte aktiesalgstilsagn, og optionsaftalerne fortsætter uændret.

Aktiesalgstilsagnet, som hermed er bortfaldet i henhold til sine forudsætninger, har således ikke haft nogen skattemæssige konsekvenser for medarbejderne.

Efter vores opfattelse kan spørgsmål l c derfor besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2 a

Ved model 2 forsynes optionsprogrammet med en yderligere (fremrykket) udnyttelsesperiode. Model 2 er således - i modsætning til model l - udtryk for en ændring af den bestående optionsaftale.

Det tidligere Ligningsrådet har flere gange taget stilling til spørgsmålet om, hvornår ændringer i bestående optionsaftaler kan være så væsentlige, at de indebærer en afståelse af programmet. Generelt vil ændringer af optionsaftalens genstand (ændrede aktier) eller optionsaftalens parter (udsteder) være så væsentlige ændringer, at der ofte vil foreligge en afståelse. Dette generelle udgangspunkt fraviges dog, når ændringerne skyldes organisatoriske ændringer såsom spaltning eller tilførsel af aktiver, der er begrundet i selskabsretlige forhold, jf. nærmere herom i TfS 2005, 862.

Andre ændringer såsom tilføjelse af en yderligere udnyttelsesperiode som følge af, at selskabet overgår fra at aflægge halvårsregnskab til at aflægge kvartalsregnskab, er ikke anset for væsentlige ændringer. Endvidere kan henvises til Ligningsrådets bindende forhåndsbesked i TfS 2001, 549, hvor indsættelse af en ekstraordinær udnyttelsesadgang i forbindelse med ønsket om et salg af en væsentlig andel af aktierne i selskabet ikke blev anset for en væsentlig ændring af optionsaftalen.

I model 2 foretages en lille fremrykning af den udnyttelsesadgang, som medarbejderne allerede er berettiget i henhold til det oprindelige program, men udnyttelsesadgangen vil stadig være betinget af, at der vil ske kontrolskifte. Således vil vilkåret for udnyttelse ikke blive ændret, bortset fra at udnyttelsen tidsmæssigt kommer til at ske før, (men betinget af) at der sker kontrolskifte. Fremrykningen vil være begrundet i selskabsretlige forhold i forbindelse med et ventet købstilbud. Det er vores opfattelse, at den foreslåede ændring er mindre end den, der blev godkendt i TfS 2001, 549.

Det er således vores opfattelse, at spørgsmål 2 a kan besvares bekræftende.

Ad spørgsmål 2 b og 2 c

For så vidt angår spørgsmål 2 b og 2 c henvises i det hele til vores kommentarer til besvarelsen af spørgsmål l b og l c.

Det er vores opfattelse, at disse spørgsmål ligeledes kan besvares bekræftende.

SKATs indstilling og begrundelse

Det skal indledningsvis bemærkes, at der alene er taget stilling til de skattemæssige konsekvenser af henholdsvis model 1 og model 2 for så vidt angår optioner, der er omfattet af ligningslovens § 7 H.

Det er lagt til grund for SKATs vurdering, at de pågældende aftaler opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 H. Det er desuden lagt til grund, at optionsprogrammerne for tidligere år på alle relevante punkter indeholder de samme vilkår som i 2004-programmet.

Ad spørgsmål 1 a)

Der ses ikke i tidligere praksis at være taget stilling til, om et tilsagn om fremtidigt salg af aktier, der kan erhverves ved udnyttelse af optioner, i sig selv kan betragtes som en væsentlig ændring af en indgået optionsaftale.

SKAT er enig med rådgiver i, at aktietilsagnet som udgangspunkt ikke er en del af optionsaftalen men en særskilt aftale mellem medarbejderen og budgiveren. Allerede derfor kan aftalen ikke anses for en ændring af den eksisterende optionsaftale.

I den situation, hvor budgiveren overtager selskabet, vil aftalen forsat udgøre en særskilt aftale mellem medarbejderen og budgiveren, som efter overtagelsen er hovedaktionær. Man kan derfor ikke anse aktietilsagnet som et tillæg til eller en ændring af den aftale, der består mellem medarbejderen og selskabet.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 1 b)

Det er en betingelse for, at en option ved udnyttelsen kan være omfattet af ligningslovens § 7 H, at der sker en faktisk levering af aktierne, jf. § 7 H, stk. 2, nr. 7.

Således vil udnyttelse ved differenceafregning (kontant udbetaling frem for køb af aktierne) medføre, at optionen i stedet omfattes af reglerne i ligningslovens § 28 eller reglerne om beskatning på retserhvervelsestidspunktet, hvis ligningslovens § 28 ikke kan finde anvendelse, jf. § 7 H, stk. 6, og Betænkning over forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003.

Ved differenceafregning forstås, at optionsudstederen - i stedet for at levere aktier - betaler optionsindehaveren differencen mellem aktiekursen og udnyttelseskursen kontant, jf. også

Aktieløn (s. 32) af Erik Banner-Voigt og Søren Rasmussen. Samme sted (s. 31) defineres optionsudstederen som den, der ifølge aftalen er forpligtet til at sælge/købe.

Det fremgår af de vedlagte aktieoptionsaftaler fra selskabet, at den forpligtede ifølge optionsaftalen er det ansættende selskab (selskabet eller dettes datterselskaber). Dette selskab må derfor anses for at være optionsudstederen. Situationen kan som følge heraf ikke betragtes som differenceafregning, når den, der er forpligtet til at købe/sælge (budgiveren) ikke er optionsudsteder.

Formelt er der således ikke tale om differenceafregning.

Spørgsmålet er, om situationen alligevel må anses at indebære, at der ikke sker levering af aktierne til medarbejderen. Situationen kan betragtes sådan, at budgivers køb ligger i umiddelbar forlængelse af udnyttelsen af optionen på en sådan måde, at udnyttelse og salg skal betragtes som én samlet disposition, således at medarbejderen ikke bliver ejer af aktierne og udnyttelsen som følge heraf ikke kan omfattes af ligningslovens § 7 H.

Reglerne i ligningslovens § 7 H hindrer ikke, at en medarbejder indgår en aftale om salg af aktier, der erhverves på et fremtidigt tidspunkt på baggrund af en køberet omfattet af § 7 H. Der er desuden ingen betingelse i § 7 H om, at medarbejderen skal have ejet aktien i en vis periode, før aktien kan afstås.

Det må antages, at formålet med optionsaftalerne som udgangspunkt har været, at medarbejderne skulle blive ejere af aktierne. Formålet er således ikke at foretage en kontant afregning med medarbejderen.

SKAT finder således ikke, at situationen kan sidestilles med en kontant afregning. Der sker dermed en faktisk levering af aktierne.

Det ses således ikke at være i strid med ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 7, at medarbejderne ved aftale med budgiver forpligter sig til på et fremtidigt tidspunkt at sælge de aktier, der erhverves på baggrund af optionerne.

Det indstilles at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 1 c)

Aktiesalgstilsagnet er betinget af, at budgivers overtagelse af selskabet gennemføres. Såfremt denne betingelse ikke opfyldes, bortfalder aftalen.

Aftalen kan ikke anses for at have nogen værdi for medarbejderen, der under alle omstændigheder kan forvente at få budkursen for aktierne, jf. besvarelsen af spørgsmål 2 a nedenfor.

Bortfald af aktiesalgstilsagnet har således efter SKATs opfattelse ingen skattemæssige konsekvenser.

Det indstilles at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 2 a)

Som udgangspunkt anses ændringer i den periode, hvor optioner i henhold til aftale kan udnyttes, for at være væsentlige ændringer af aftalen.

Ændring af aftalen

Det fremgår bl.a. af den foreliggende aftales pkt. 2.3, at optionerne kan udnyttes i tilfælde af ejerskifte i selskabet. Det fremgår af aftalens pkt. 2.4., at udnyttelsen af optionerne skal ske senest 30 dage efter, at medarbejderen af selskabet skriftligt er blevet underrettet om, at et ejerskifte vil finde sted.

Efter SKATs opfattelse må det antages, at medarbejderne allerede ifølge den gældende aftales pkt. 2.3 og 2.4 ville have ret til at udnytte optionerne, efter de var blevet underrettet om, at et ejerskifte ville finde sted. Det er ikke ifølge det gældende program en udtrykkelig betingelse, at udnyttelsen først sker efter ejerskiftet har fundet sted. Det kan derfor ikke udelukkes, at medarbejderne allerede ifølge det gældende program har ret til at udnytte optionerne

før et ejerskifte rent faktisk finder sted.

Selskabet ønsker i nærværende situation at tilbyde medarbejderne at udnytte optionerne

før ejerskiftet finder sted dog betinget af, at der rent faktisk senere sker et ejerskifte. Udnyttelsen sker rent praktisk på den måde, at medarbejderen indbetaler udnyttelsesprisen til selskabet, og aktierne leveres til medarbejderen. Aktierne registreres med en byrde om, at erhvervelsen er betinget af overtagelsestilbuddets gennemførelse. På dette grundlag kan medarbejderen herefter - og inden tilbudsperiodens udløb - acceptere det fremsatte købstilbud fra budgiver.

Tilbudet om udnyttelse er betinget af, at ejerskiftet rent faktisk indtræder. Når ejerskiftet indtræder, er situationen den, at medarbejderen alligevel ville have haft ret til at udnytte optionen jf. pkt. 2.3. Udnyttelsen er dermed betinget af, at den begivenhed indtræder, som allerede i det gældende program udløser ret til udnyttelse.

SKAT finder på denne baggrund, at det er tvivlsomt, om det påtænkte tilbud om udnyttelse før ejerskiftet, udgør en ændring af den eksisterende aftale.

Væsentlighed

Medarbejderne har ifølge den gældende optionsaftale ret til at udnytte optionerne ved ejerskifte.

Den kurs, medarbejderen vil kunne opnå ved at udnytte og sælge aktien efter ejerskiftet i henhold til den gældende aftale, vil således svare til budkursen.

Såfremt medarbejderen udnytter optionen i en fremrykket udnyttelsesperiode (før ejerskiftet), vil medarbejderen også ved efterfølgende salg kunne opnå budkursen.

Et tilbud til medarbejderen om (fremrykket) udnyttelse før ejerskiftet, vil således ikke ændre på værdien af optionen, idet den kurs, som vil kunne opnås ved afståelse af aktien, er den samme før som efter ejerskiftet.

Uanset om en fremrykning af udnyttelsesperioden skal betragtes som en ændring af aftalen, kan ændringen således ikke betragtes som væsentlig, da den ikke medfører en ændring af optionens værdi.

SKAT finder på denne baggrund ikke, at tilbud om udnyttelse betinget af ejerskifte udgør en væsentlig ændring af aftalen.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 2 b)

Det er en betingelse for, at en option ved udnyttelsen kan være omfattet af ligningslovens § 7 H, at der sker en faktisk levering af aktierne, jf. § 7 H, stk. 2, nr. 7 og stk. 6.

Spørgsmålet er, om betingelsen i ligningslovens § 7 H, stk. 2, nr. 7, kan anses for opfyldt.

Rent praktisk vil der ske det, at når en medarbejder udnytter sin option, indbetaler medarbejderen udnyttelsesprisen til selskabet, og aktierne leveres til medarbejderen. Aktierne registreres i medarbejderens navn med en byrde om, at erhvervelsen er betinget af overtagelsestilbuddets gennemførelse. På dette grundlag kan medarbejderen herefter - og inden tilbudsperiodens udløb - acceptere det fremsatte købstilbud fra Budgiver. Hvis overtagelsen gennemføres, sker der herefter overdragelse af aktierne fra medarbejderen til Budgiver. Budgiver betaler den fulde købesum for aktierne til medarbejderen.

Det forhold, at det stilles som betingelse for udnyttelsen af optionerne, at der (efterfølgende) sker et ejerskifte, ses ikke at være i strid med betingelsen i LL § 7 H, stk. 2, nr. 7 og stk. 6, om, at der skal ske faktisk levering af aktierne. Den endelige erhvervelse af aktierne vil være betinget, men faktisk levering må anses for at være sket, når ejerskiftet er gennemført.

Det indstilles derfor, at spørgsmålet besvares med ja.

Ad spørgsmål 2 c)

Udnyttelse af optionerne i den tilføjede udnyttelsesperiode er betinget af, at budgivers overtagelse af selskabet gennemføres.

Aktierne vil være registrerede i medarbejderens navn med en byrde om, at erhvervelsen er betinget af overtagelsestilbuddets gennemførelse. Hvis overtagelsen ikke gennemføres, sker der rent praktisk det, at medarbejderens udnyttelse af optionen ikke fuldt ud effektueres, da medarbejderen ikke erhverver endelig ret til aktien. Dette vil kunne konstateres umiddelbart efter udløb af tilbudsperioden. Medarbejderen får sine penge tilbage, og aktierne tilhører fortsat selskabet. Optionerne videreføres i så fald uændret.

At betingelserne for udnyttelse af optionerne i den fremrykkede udnyttelsesperiode ikke opfyldes, og den endelige retserhvervelse derfor ikke indtræder, har efter SKATs opfattelse ingen skattemæssige konsekvenser.

Det indstilles, at spørgsmålet besvares med ja.

Skatterådet tiltræder indstillingen

Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år.