Dokumentets metadata

Moms - salg til EU-land - skrot

Sagen drejede sig om, hvorvidt et selskab opfyldte betingelserne for at eksportere momsfrit i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.Forholdet var nærmere det, at selskabet havde solgt varer til en køber bosiddende i et andet EU-land, hvor det mellem selskabet og køber var aftalt, at køber skulle forestå transporten af varerne til sit hjemland.Forinden varerne forlod Danmark, havde køberen videresolgt disse, og hvor det kunne konstateres, at varerne enten forblev i Danmark eller blev eksporteret til et tredje land.Med henvisning til en konkret række af momenter, hvoraf blandt andet fremgår, at selskabet havde et længerevarende kendskab til køber, og at nogle af varerne var blevet betalt af andre end køber, fastslog landsretten, at selskabet ikke på tilstrækkelig vis havde sikret sig, at de solgte varer de facto blev fremsendt til et andet EU-land.Selskabet havde derfor ikke været berettiget til at eksportere momsfrit i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.Herudover fastslog landsretten, at selskabet ikke ud fra en lighedsgrundsætning havde krav på momsfritagelse.

Parter

Børge Kristiansen & Søn A/S
(advokat Jacob Monberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Michael Klausen)

Afsagt af landsdommerne

M. Levy, Mogens Kroman og Anders Sejer Pedersen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt et antal partier metalskrot, som af sagsøgeren blev solgt til eksport til Tyskland, er momsfrie i medfør af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, selv om køber uden sagsøgers vidende undlod at udføre skrottet af Danmark.

Under sagen, der er anlagt den 14. februar 2001, har sagsøgeren, Børge Kristiansen & Søn A/S, påstået sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtet at nedsætte sagsøgerens momstilsvar for perioden 13. marts 1993 til 27. september 1995 med 1.125.187 kr.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten har den 16. november 2000 afsagt sålydende kendelse:

"...

Klagen vedrører følgende:

Forhøjelse af momstilsvar med 1.125.187 kr., idet handler ikke er anset for momsfrie i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.

Sagen har været forhandlet med selskabets advokat, der tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst at selskabet, der blev registreret i 1967, har handlet med skrot og har haft såvel indenlandsk salg som eksport.

Flemming Kristiansen er direktør og eneaktionær i selskabet.

Regionen har i forbindelse med kontrolbesøg konstateret, at ved salg af 19 forskellige partier, der har været udfaktureret til Tyskland, har de pågældende partier ikke forladt Danmark.

Der har ifølge sagsfremstillingen været følgende handelsforløb vedr. de 19 partier:

Partierne 1-6

Børge Kristiansen & Søn A/S udfakturerer partierne til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH. Partierne viderefaktureres herfra til Handelsfirmaet Jens V. Jørgensen ApS og videre til LM Handel ApS. LM Handel ApS har efterfølgende solgt partierne videre til Nordisk Jern og Metal ApS i Køge. For parti nr. 6 er der dog ikke konstateret salg hos Kabelrecykling Liebenwalde GmbH i Tyskland og køb hos Handelsfirmaet Jens V. Jørgensen ApS.

Det er videre bemærket

Partierne 7-10

...

Partierne 11-12

Børge Kristiansen & Søn ApS har udfaktureret partierne til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH i Tyskland. Partierne er viderefaktureret til JJ Handel ApS. JJ Handel ApS har efterfølgende solgt partierne til Nordisk Jern og Metal A/S i Køge.

Det er i øvrigt bemærket

Partierne 13-15

...

Partierne 16-18

Børge Kristiansen & Søn A/S har udfaktureret partierne til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH i Tyskland. Partierne er viderefaktureret til JJ Handel ApS. Efterfølgende har JJ Handel ApS udstedt faktura til Ringsted Jernhandel i Haslev. Vedr. partierne 16 og 17 er der ikke konstateret salg hos Kabelrecykling Liebenwalde GmbH og køb hos JJ Handel ApS.

Det er videre bemærket

Parti nr. 19

Børge Kristiansen & Søn har udfaktureret partiet til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH i Tyskland. Partiet er viderefaktureret herfra til JJ Handel ApS. Efterfølgende har JJ Handel ApS solgt partiet videre til SA Metallo Chimique International NV v/Concorde Metal Recycling A/S (SAMC).

Det er bemærket

Ved regionens gennemgang af fragtdokumentation er det konstateret, at samtlige partier ikke har forladt Danmark, men er transporteret fra København til Køge, Haslev eller Middelfart. Transporten af partierne ses foretaget af Steen Madsen Transport ApS. Transporten af partierne 3 og 10 er dog foretaget af henholdsvis DSV Borup A/S og Toreby Vognmandsforretning ApS. Transportomkostningerne vedr. parti 1 og 2 er udfaktureret til et andet selskab, DKS Holding ApS (ejet af John Madsen), uagtet at omkostningerne ikke vedrører dette selskab. For parti 2 er der dog udstedt en kreditnota og ny faktura til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH.

Det er videre oplyst, at John Madsen er direktør i Kabelrecykling Liebenwalde GmbH. John Madsens ægtefælle har været direktør og hovedanpartshaver i LM Handel ApS.

Under sagens behandling er det oplyst, at sagen omhandler et råprodukt benævnt shredder. Shredder er et restprodukt efter fragmentering af især biler, hvor bilen er skrotopdelt i

a) magnetiske dele, hvilket især er jern

b) ikke magnetisk metal og

c) affald

Det ikke magnetiske metal, der benævnes shredder, indeholder især aluminium. Shredder metal genbruges ved en kompliceret og produktionstung proces, hvor de enkelte metalbestanddele adskilles fra hinanden, og der genindvindes ren aluminium, rent kobber mv. Der findes alene 2 virksomheder, der kan gennemføre denne genanvendelse af de enkelte metaller, og disse to virksomheder er

Følgende har virksomhedens advokat oplyst om sagens faktiske forløb i nærværende sag:

"Klageren i nærværende sag, Børge Kristiansen & Søn A/S, producerer shredder ved et shredder-anlæg, som virksomheden ejede og anvendte. Herudover driver Børge Kristiansen & Søn A/S også betydelig anden skrotvirksomhed og har betydelige lagerkapacitet til sin rådighed (skrot-pladser).

Børge Kristiansen & Søn A/S har solgt de omhandlede partier til det tyske selskab Kabelrecykling Liebenwalde GmbH, der er en tysk genbrugsvirksomhed beliggende i det tidligere Østtyskland, som selv tillige producerede shreddermetal.

Mellem Børge Kristiansen & Søn A/S og Kabelrecykling Liebenwalde GmbH er det aftalt, at leverancerne skulle eksporteres til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH til dette selskabs egen plads i Tyskland. Kabelrecykling Liebenwalde GmbH har solgt eget shreddermetal sammen med shreddermetal indkøbt fra Børge Kristiansen & Søn A/S til Kusakowski.

Salgene mellem Kabelrecykling Liebenwalde GmbH og Kusakowski, og leveringen, er sket ved skib fra Køge Havn til Finland. De omhandlede skibe laster 2.000 tons shreddermetal. En lastbil kan laste ca. 25 tons, og der går således mindst 80 lastbiler på en skibsladning. Kabelrecykling Liebenwalde GmbH råder ikke selv over skrotplads eller opmagasineringsmulighed i Danmark. Samtidig har Børge Kristiansen & Søn A/S tillige solgt kabler, kobber og zink til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH.

Det faktiske vareflow er håndteret ved, at Kabelrecykling Liebenwalde GmbH har forestået transporten med lastbil. I praksis har Kabelrecykling Liebenwalde GmbH afhentet sine leverancer af kabler, kobber eller zink, og kørt disse på lastbil til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH's plads i Østtyskland. På tilbageturen har Kabelrecykling Liebenwalde GmbH transporteret shreddermetal fra eget anlæg, og det er dette shreddermetal som Kabelrecykling Liebenwalde GmbH gennem aftale med Børge Kristiansen & Søn A/S pladsmand, hr. Bo Jensen, har opbevaret sammen med de shredderpartier, som Kabelrecykling Liebenwalde GmbH har erhvervet fra Børge Kristiansen & Søn A/S, som fortsat efter aftale er opbevaret hos Børge Kristiansen & Søn A/S, indtil en fuld skibsladning kunne etableres. I relation til transporten er det, for det første naturligvis nødvendigt, at skibet sejler fuldt lastet, og for det andet er det i relation til lastbiltransporten nødvendigt, at lastbilen kører fuldt lastet begge veje. På ovennævnte måde har Kabelrecykling Liebenwalde GmbH kunnet opnå samling af shredderpartierne i Danmark med henblik på udskibning i Køge havn samt få transporteret de aftagne partier af kabler, kobber og zink til Tyskland til anvendelse der.

Det er lykkedes Kabelrecykling Liebenwalde GmbH at opnå en høj pris for shreddermetallet fra Børge Kristiansen & Søn A/S, grundet at dette shredder er relativt rent, i modsætning til det shredder Kabelrecykling Liebenwalde GmbH selv producerer i sit anlæg i Østtyskland. Gennem opbevaring på Børge Kristiansen & Søn A/S's plads, og ved at Kabelrecykling Liebenwalde GmbH, urigtigt og uden klagerens viden, har oplyst aftageren Kusakowski om, at alt shreddermetallet kom fra Børge Kristiansen & Søn A/S, har Kabelrecykling Liebenwalde GmbH opnået en højere pris pr. ton for hele partiet, inkl. egne varer fra Østtyskland.

Børge Kristiansen & Søn A/S havde ikke kendskab til videresalget til Kusakowski. Børge Kristiansen & Søn A/S har gennemført leverancerne og faktureringen til sin kunde, som er Kabelrecykling Liebenwalde GmbH i Tyskland, og i henhold til aftalen til eksport fra Danmark med skib fra Køge Havn til Tyskland.

Børge Kristiansen & Søn A/S har i alt over de i sagen omhandlede 3 år totalt solgt shredder andragende ca. 1.000 tons til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH. En skibsladning er ca. 2.000 tons. Børge Kristiansen & Søn A/S's samlede mængde leveret til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH andrager alene ca. en halv skibsladning. Det er således åbenbart at disse partier skulle videretransporteres sammen med andre partier for, at dette kunne være økonomisk forsvarligt. Der foreligger endvidere i sagen bekræftelse fra Køge Havn om, at der ikke i Køge Havn var opmagasineringsmuligheder, idet de er relativt begrænset i den plads, der måtte have været på Køge Havn - mod særskilt betaling - optaget til anden side, men for god ordens skyld bemærker jeg endvidere, at partierne rent faktisk først er faktureret på det tidspunkt, hvor partierne forlader Børge Kristiansen & Søn A/S's plads. Der er udpeget et afgrænset område på Børge Kristiansen & Søn A/S's plads, hvor shredder til Kabelrecykling Liebenwalde GmbH er placeret. De shredderpartier som Kabelrecykling Liebenwalde GmbH løbende ønskede at erhverve fra Børge Kristiansen & Søn A/S, er løbende blevet placeret i denne bunke. Når Kabelrecykling Liebenwalde GmbH selv kommer med partier til opbevaring på Børge Kristiansen & Søn A/S's plads, bliver disse partier vejet ind, og smidt oven i bunken, d.v.s. opbevaret sammen med shredder fra Børge Kristiansen & Søn A/S. Når viderefragt herefter var organiseret, og der var tilstrækkelige partier, blev hele bunken løbende vejet ud, og faktureringen fremkom som den totale bunkes vægt med fradrag af indvejninger af partier, som Kabelrecykling Liebenwalde GmbH selv var kommet med. Herefter udstedtes faktura på herefter korrekte opgjorte mængder."

Det er oplyst, at godset rent fysisk er kørt fra klagerens plads til Nordisk Jern og Metal i Køge, hvor køber indvejer tom bil, varen bliver læsset og bil med last udvejes brutto. Der udleveres vægtseddel og en følgeseddel, som vognmanden kvitterer for. På følgesedlen er angivet købers adresse og SE-nummer, i nærværende sag Kabelrecykling Liebenwalde GmbH. Godset overgives til den Kongelige Autoriserede Vejer og Måler i Køge Havn. Herfra vejer den Kongelige Autoriserede Vejer godset, udsteder en vægtbon, som er kvittering for, at varen fysisk er til stede og overgivet. Vægtbonen er en autoritativ fastlæggelse af godsets mængde. En til opgaven kontraheret speditør udklarerer varen, og speditøren laster fysisk godset på selve skibet med en kran. Det er oplyst, at dette er en fast procedure ved alle leverancer. Godset skal således fra leverandørens side senest slippes ved indvejning hos den Kongelige Autoriserede Vejer. Det er videre oplyst, at shreddermetallet er gået til Køge Havn, mens kabler er gået til Haslev og andre metalvarer er gået til Middelfart.

Regionen har ved den påklagede afgørelse foretaget følgende forhøjelse af selskabets momstilsvar:

Perioden 13. september 1993 - 29. september 1995:

Regionen har ved den påklagede afgørelse anset selskabet for at have solgt varepartierne uden moms, uagtet varerne ikke i de beskrevne handelsforløb har forladt dansk område. Varerne er transporteret fra selskabet i København til henholdsvis Nordisk Jern & Metal A/s i Køge, Ringsted Jernhandel A/s i Haslev og Concorde Metal Recykling A/S i Middelfart.

Regionen har herefter fundet, at varerne i henhold til momslovens bestemmelser i § 14, stk. 1, og § 34, stk. 1 (§ 12, stk. 1, nr. 1 i tidligere momslov), ikke kan sælges uden moms, idet leveringsstedet er her i landet. Der er således afregnet 1.505.458 kr. for lidt i udgående afgift. Eftersom momsen vedr. partierne 7-10 og 13-15 er afregnet i senere handelsforhold vil der imidlertid ikke blive rejst krav om regulering vedrørende momsen heraf.

Selskabets advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet ikke skal pålægges moms af de omhandlede salg, hvorefter selskabets momstilsvar skal nedsættes med 1.125.187 kr.

Der er til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 ikke kan udstrækkes til at pålægge sælger forpligtelser til sikring af, at godset faktisk ankommer til et andet EU-land. Der kan alene anses at være en forpligtelse for sælgeren til, at godset på sædvanlig og forsvarlig måde er afsendt. Advokaten har anført, at lovteksten "forsendes" i § 34, stk. 1, nr. 1 må skulle forstås som "afsendes", herunder når dette ord sammenholdes med ordet "transporteres". Advokaten har hertil anført, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er en implementering af EU's 6. momsdirektivs artikel 28c. I den engelske version heraf anvendes ordet "dispatched", hvilket juridisk svarer til ordet "afsendt".

Advokaten har gjort gældende, at en fortolkning af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, som indeholdende et krav om, at godset rent faktisk skal komme frem til et andet EU-land ved ex-work salg er i strid med direktivets art. 28 c. Det absolutte krav om, at godset skal være kommet frem til et andet EU land vil f.eks. betyde, at såfremt en vare fysisk forsvinder under transporten, enten ved at varerne går til grunde eller ved tyveri inden varerne har forladt det danske territorium, vil sælgeren i dette tilfælde skulle erlægge moms af de varer, der af disse grunde ikke har forladt riget.

Advokaten har hertil gjort gældende, at momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 alene pålægger sælgeren at gennemføre sine handler på normal, sædvanlig og seriøsmåde og ved ex-work salg at overgive varen til køber på sin plads. I henhold hertil standser sælgeren forpligtelser i momsmæssig henseende sammen med alle andre pligter, herunder køberetlige på tidspunktet for leveringen.

Advokaten har videre henvist til praksis i Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 1999, hvorefter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er fortolket med inddragelse af subjektive elementer.

Advokaten har anført, at sælger på sædvanlig og korrekt måde har udarbejdet en følgeseddel, der anfører modtager for varerne, specifikation af godset, købers SE-nummer samt en vægtbon. Chaufføren kvitterer på købers vegne for modtagelsen af godset. Denne kvitterede følgeseddel angiver således, hvor godset skal transporteres til. I nærværende sag var der angivet købers adresse i Tyskland. Sælger har samtidig udstedt sædvanlig faktura, der er fremsendt til køberen i Tyskland. Køberen i Tyskland har i hvert tilfælde betalt, hvilket ifølge advokaten må være den stærkeste kvittering, der kan afgives, nemlig opfyldelse af aftalen.

Advokaten har anført, at sælger løbende har opfyldt enhver forpligtelse i henhold til indrapportering af de solgte mængder, herunder med angivelse af køberens SE-nummer til Told- og Skatteregionen hver 3. måned. Dette handelsmønster har været anvendt af alle aktører inden for branchen siden 1973 og anvendes stadig. Efter indførelsen af det indre marked har de øvrige transportdokumenter været afskaffet. Systemet er herefter, at det er op til købers hjemland at kontrollere på baggrund af sælgerens indrapportering af, at der har fundet salg sted uden momspålæggelse. Nærværende sag har således kunnet finde sted på grund af svigtende kontrol hos de tyske momsmyndigheder.

Advokaten har anført, at sælgeren i nærværende sag har været i god tro, herunder i forbindelse med kendskabet til køberens virksomhed på pladsen i Tyskland. Det er videre anført, at handlen er foregået mellem uafhængige samhandelsparter, og at klageren som sælger kan dokumentere sin gode tro i form af de foreliggende transportdokumenter, bestående af kvitteret følgeseddel, vejesedler samt betaling til fra den udenlandske køber.

Advokaten har videre anført, at der ikke er lidt et tab for statskassen i nærværende sag, idet sælgeren ikke har opkrævet momsen, hvorefter det næste led i momskæden ikke har fået momsfradrag for sit køb i forbindelse med, at denne de facto har videresolgt godset.

Advokaten har videre anført, at ved en gennemgang af sagens dokumenter fremgår det, at momsen for alle partierne rent faktisk i de efterfølgende led korrekt er pålagt og opkrævet, og at der således ikke for statskassen er lidt et provenutab i forbindelse med en eventuel manglende pålæggelse af moms mellem klageren og Kabelrecykling Liebenwalde GmbH. Advokaten har hertil anført, at kontrol og afregning naturligvis påhviler toldmyndighederne overfor det selskab, der rent faktisk har opkrævet momsen.

Advokaten har anført, at klageren ikke har haft økonomisk udbytte af, at der er sket momsfri fakturering. Såfremt klageren anses for momspligtige af salget, må køberen af godset have et tilsvarende momsfradrag, og klageren vil have et krav mod køberen på momsbeløbet.

Det er tillige anført, at der muligvis i de senere omsætningsled og uden klagerens viden har foregået uregelmæssigheder. Dette vides ikke nu og heller ikke af klageren på tidspunktet for leverancerne. Det er således anført, at klageren ikke hæfter for senere leds forhold.

Advokaten har konkluderende gjort gældende, at der alene består et krav mod sælgeren for manglende momsafregning, såfremt denne ikke har været i god tro om opfyldelse af betingelserne for momsfrit salg i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Klageren i nærværende sag har været i god tro, idet overdragelsen af godset er sket til en EU medkontrahent, som er momsregistreret i sit hjemland. Alle regninger, fakturaer mv. er udstedt til det tyske selskab under angivelse af selskabets korrekte tyske momsnummer. Alle salgene er sket som sædvanligt i branchen, nemlig ex work salg. Sælgeren har på sædvanlig måde foretaget momsindberetning og indberetning til INTRASTAT og listesystem angivelse. Det er videre gjort gældende, at det faktiske forløb i nærværende sag er identisk med den sag, som Told- og Skattestyrelsen i 1999 har afgjort, hvorefter klageren ud fra en lighedsgrundsætning skal have samme momsmæssige position.

Landsskatteretten skal udtale

I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1 er følgende leverancer af varer fritaget for afgift: "Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Fritagelse omfatter dog ikke levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17."

I 6. momsdirektiv artikel 28 c afsnit A er anført: "Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser og på betingelser, som medlemsstaterne fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser og for at hindre enhver mulig form for svig, unddragelse eller misbrug, fritager medlemsstaterne nedennævnte transaktioner:

1. levering af goder, som defineret i artikel 5, når disse goder af sælgeren eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til steder uden for det i artikel 3 omhandlede område, men inden for Fællesskabet, til en anden afgiftspligtig juridisk person, som handler i denne egenskab i en anden medlemsstat end den, hvor forsendelsen eller transporten af goderne påbegyndes ...."

Retten finder under hensyn hertil, at det må anses for en forudsætning for, at varer kan leveres momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at varerne rent faktisk er forsendt eller transporteret til et andet EU-land, eller i tilfælde mellem uafhængige samhandelsparter, hvor det er køberen, der har arrangeret transporten, at sælgeren på behørig vis kan godtgøre at have været i god tro med hensyn til, at varerne faktisk er kommet frem til et andet EU-land, f.eks. i form af en bekræftet modtageerklæring fra køber, dokumentation for transporten i form af fragtbrev mv. Retten finder således, at der i disse situationer må stilles strenge beviskrav til sælgeren i så henseende.

Retten bemærker, at de omhandlede partier varer i nærværende sag er overdraget til danske erhververe inden de er transporteret eller forsendt til et andet EU-land. Retten bemærker videre, at virksomheden ikke på behørig vis har løftet bevisbyrden, f.eks. ved en bekræftet modtageerklæring fra Kablerecycling Liebenwalde GmbH. Der vil derfor under de foreliggende omstændigheder ikke kunne godkendes momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, for de omhandlede partier varer og virksomheden er følgelig momspligtige af salget, jf. momslovens § 4.

Retten finder ikke, at virksomheden kan støtte ret på en lighedsgrundsætning som følge af, at Told- og Skattestyrelsen i en konkret sag har godkendt momsfritagelse for en af virksomhedens konkurrenter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes

..."

Der er under sagens forberedelse for landsretten af sagsøger indhentet en udtalelse fra Handelskammeret, som ved skrivelse modtaget af sagsøgeren den 16. oktober 2001 har udtalt:

"...

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af Bo Arne Jensen.

Bo Arne Jensen har forklaret blandt andet, at han er direktør i Børge Kristiansen & Søn A/S. Han blev ansat i virksomheden som disponent i 1985. I den i sagen omhandlede periode var han pladsleder og stod således for den praktiske afvikling af varehandlen til og fra virksomheden, herunder papirgangen i relation til de vognmænd, der afhentede varer. Han udfyldte en følgeseddel, hvoraf en kopi blev givet til chaufføren sammen med en vægtbon. Han kendte John Madsen og Kabelrecycling Liebenwalde Gmbh. John Madsen var specialist i kabler og manuel bearbejdning af skrot. Det var vidnets indtryk, at John Madsen købte shreddermetallet for at sortere det manuelt, hvilket han rådede over billig arbejdskraft til. Det lød logisk for vidnet. Ex works-klausulen var den mest rentable for virksomheden, som var en lille leverandør på markedet. Det var typisk Steen Madsens vognmandsfirma der afhentede shreddermetallet. Steen Madsen var bror til John Madsen. Han benyttede sig blandt andet af tyske vognlæs. Metallet blev typisk kørt til afskibning - landtransport kunne ikke betale sig. Han var sikker på, at shreddermetallet skulle til Tyskland for at blive håndsorteret. John Madsen fik varer opmagasineret hos sagsøger uden beregning. Han så ikke de checks, hvormed sendingerne blev betalt, og det tror han heller ikke, den daværende direktør, nu afdøde Flemming Kristiansen, gjorde. Det var Flemming Kristiansen, der stod for aftalerne med Kabelrecycling og i øvrigt handlede med John Madsen. Flemming Kristiansen havde i 1994 privat lånt 1,1 mio. kr. af LM Handel ApS, som ejedes af John Madsens hustru. Lånet blev tilbagebetalt i 1995.

Procedure

Sagsøger har til støtte for sin påstand gjort gældende, at ordet "forsendes" i momslovens § 34 stk.1, nr. 1, må forstås som "afsendes". Reglen er en implementering af EU's 6. Momsdirektiv, artikel 28 c, hvor den originale tekst ligesom implementeringen på andre sprog benytter ord, der må forstås i overensstemmelse hermed. En korrekt implementering af Momsdirektivets bestemmelse er således, at sælger momsretligt skal afsende godset uden krav om, at godset kommer frem. Den modsatte fortolkning vil være uhyre restriktiv og byrdefuld for en ex works sælger, hvis rettigheder og forpligtelser ophører ved levering på sælgers plads. Momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, pålægger derfor alene en pligt til afvikle sit salg på en normal, sædvanlig og seriøs måde og ved ex works salg at overgive varen til køber på sin plads. Der påhviler ikke sælgeren et objektivt ansvar for, at godset forlader Danmark, uden mulighed for at inddrage subjektive elementer. Dette er antaget i Landsskatterettens kendelse i denne sag og følger tillige af Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 5. februar 1999 (J. nr. 99/98-305-00018), som lægger vægt på, om sælgeren er i god tro med hensyn til købers senere dispositioner over godset i strid med, hvad der er meddelt sælger.

Sælger har i denne sag gennemført salgene på sædvanlig og korrekt måde. Der er i hvert tilfælde udarbejdet følgeseddel med angivelse af modtager, godsspecifikation og købers SE-nummer. Det fremgår således, at godset skulle transporteres til købers adresse i Tyskland. Sælger har samtidig udstedt faktura, der er fremsendt til køberen i Tyskland, og fakturaen er i hvert tilfælde blevet betalt. Herudover har sagsøger opfyldt sine forpligtelser med hensyn til indrapportering til Told- og Skatteregionen. Efter indførelsen af det indre marked er de øvrige transportdokumenter, herunder fragtbrev, afskaffet. Sagsøger har klart fået den opfattelse, at der skulle ske levering til den angivne køber i Tyskland. Handlen og transporterne til Tyskland fremstod for sælger som kommercielt begrundet. Sagsøger har ikke haft kendskab til købers videresalg i Danmark eller til, at partierne muligvis er blevet omdirigeret. Sælger har jævnligt og løbende handlet med køber i mange år frem til 1993, uden at dette har givet anledning til uregelmæssigheder. Sagsøger har således været i god tro.

Sagsøger har yderligere gjort gældende, at der ikke er lidt noget momstab for statskassen, idet momsen faktisk i de efterfølgende led er korrekt pålagt og opkrævet, og at sagsøger ud fra en lighedsgrundsætning skal have samme momsmæssige stilling, som Told- og Skattestyrelsen har meddelt i den ovennævnte afgørelse af 5. februar 1999. Endelig har sagsøger gjort gældende, at sagsøger ikke har haft noget økonomisk udbytte af den momsfri fakturering.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøger ikke opfylder betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af bestemmelsen, at det er en betingelse for momsfritagelse, at de solgte varer er blevet leveret til et andet EU-land. Bestemmelsen skal ikke fortolkes forskelligt afhængig af, hvilken transportklausul sælger anvender. Det er endvidere uden betydning, hvad der måtte eksistere af kutyme eller sædvane i sagsøgers branche. Det bestrides således, at sagsøgers forpligtelser i momsmæssig henseende ophører ved overdragelsen af varepartierne på sælgers plads ved ex works salg. Det fremgår tillige udtrykkeligt af 6. momsdirektiv, at de solgte varer skal være kommet frem til et andet EU-land. Sagsøger bærer risikoen for, at køber, der skulle forestå transporten, ikke har transporteret varepartierne til Tyskland. Man har ikke sørget for, eksempelvis ved henvendelse til John Madsen, at få dokumentation for modtagelsen i Tyskland. Sagsøger har således ikke på behørig vis sikret sig, at de solgte varer faktisk er kommet frem til et andet EU-land og har derved muliggjort, at der skete uregelmæssigheder. Bevisbyrden for, at der foreligger momsfritagelse, påhviler sagsøger, som ikke har løftet denne. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at det er uden betydning for sagsøgers pligt til at svare moms, hvorledes varepartierne i senere handelsled er blevet behandlet i momsmæssig henseende. Det gøres endelig gældende, at sagsøger ikke kan støtte ret på en lighedsgrundsætning.

Landsrettens bemærkninger

Det fremgår af det for landsretten oplyste, at samtlige partier skrot ikke til trods for at de var solgt til en i Tyskland beliggende virksomhed, blev leveret hertil, men forblev i Danmark. Køberselskabet var ejet af John Madsen, hvis hustru var direktør og hovedanpartsanpartshaver i LM Handels ApS, der har aftaget en del af de i sagen omhandlede partier. Transporten fra sagsøgers oplagsplads blev i de fleste tilfælde foretaget af John Madsens bror, Steen Madsen, via dennes transportfirma. Efter at godset var blevet læsset, kvitterede chaufførerne på købers vegne for modtagelse af godset. Det fremgår, at partierne 1, 4 og 5 er betalt af andre end køberen, for så vidt angår parterne 4 og 5 med checks udstedt af LM Handel ApS. Indehaveren af det sagsøgende selskab havde endvidere i det i sagen omhandlede tidsrum et længerevarende kendskab til John Madsen. Under disse omstændigheder findes sagsøger ikke at have foretaget sig tilstrækkeligt for at sikre, at de solgte varer rent faktisk blev sendt til Tyskland, hvorfor sagsøger ikke har godtgjort at være i god tro. Herefter, og idet sagsøger ikke ud fra en lighedsgrundsætning har krav på momsfritagelse, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøger, Børge Kristiansen & Søn A/S, betaler i sagsomkostninger inden 14 dage 60.000 kr. til sagsøgte.