Dokumentets metadata

Aktiekursen pr. 19. maj 1993 - omsætningsbegrænsning - grundlaget for skønnet

Hjemvisning til Ligningsrådet til fornyet skønsmæssig ansættelse af handelsværdien 19. maj 1993 af en minoritetsaktiepost, da der under domsforhandlingen fremkom nye væsentlige oplysninger om kursfastsættelsen i forbindelse med handler, der var foretaget i tiden omkring 19. maj 1993. Da hverken skønsmændene eller Landsskatteretten havde haft kendskab til disse oplysninger, hvilede skønnet på et ufuldstændigt grundlag

Parter

A/S H1
(advokat Tommy V. Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli).

Afsagt af landsdommerne

Fritse Hove, Ole Græsbøll Olesen og Tina Gehlert Schmidt (kst.)

Landsskatteretten afsagde den 7. februar 2002 følgende kendelse vedrørende fastsættelse af handelsværdien af aktierne i det sagsøgende selskab, A/S H1, pr. 19. maj 1993:

"Klagen vedrører Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 25. oktober 1994 i henhold til lov nr. 143 af 13. april 1983 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1. Kan kurs 625 anvendes som aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993?
   
   
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende ønskes alternativ kurs oplyst.

Ligningsrådet besvarede de stillede spørgsmål således:

Sagen har været forhandlet med selskabets advokat og kammeradvokaten, der er indtrådt som repræsentant for Told- og Skattestyrelsen, og parterne har endvidere haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det er oplyst, at selskabet er et moderselskab i H1-koncernen, der producerer maskiner og nøglefærdige anlæg til transport, tørring, rensning, sortering og opbevaring af korn, frø m.v.

Af § 3 i selskabets vedtægter fremgår bl.a., at aktierne ikke er omsætningspapirer, og at de kun må ejes eller erhverves enten af personer, der er - og i mindst 12 måneder har været - ansat i A/S H1 eller i datterselskaber ejede af dette selskab med en aktieandel på mere end 50%, medmindre en enig bestyrelse dispenserer herfor. Ethvert aktiekøb skal godkendes af bestyrelsen. Ophører en aktionærs ansættelsesforhold i A/S H1 eller i et datterselskab, er den pågældende pligtig at afhænde sine aktier, og aktierne skal afhændes inden for 5 år efter situationen om afhændelsespligten er opstået.

Ved en ordinær generalforsamling den 20.1.1996 blev selskabets vedtægter ændret, og det fremgår herefter af vedtægternes § 5, at ved enhver overgang af aktier skal aktierne først tilbydes H1 Fonden til den kurs, der bevisligt kan opnås fra en seriøs tilbudsgiver udenfor aktionærernes kreds. Kursen kan dog ikke overstige den af selskabets revisor på grundlag af going-concern-princippet inkl. goodwill fastsatte, idet denne kurs respekteres alene med rekurs til skønsmænd udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Såfremt H1 Fonden ikke ønsker at erhverve de tilbudte aktier, kan overdragelse frit finde sted til tredjemand, dog ikke til lavere kurs eller på lempeligere betalingsvilkår end tilbudt H1 Fonden.

Af forhandlingsprotokollen for selskabet for generalforsamlingen den 20.1.1996 fremgår bl.a. følgende:

"A fremlagde udkast til nye vedtægter for selskabet. Efter en del drøftelser og en enkelt ændring i bestemmelsen om aktiernes omsættelighed blev vedtægterne enstemmigt godkendt. Under drøftelserne om vedtægtsændringer forespurgte en aktionær, hvorvidt H1-Fonden var indstillet på at overtage aktier fra tidligere aktionærer eller enker, som ønskede at sælge. Direktør B oplyste på fondens vegne, at man følte en forpligtelse til at behandle købstilbud seriøst. Ligeledes på forespørgsel oplyste A, at formålet med vedtægtsændringerne var at gøre aktierne mere omsættelige til gavn for alle aktionærer. Fondens forkøbsret skal alene hindre eventuel fjendtlig overtagelse."

Selskabets samlede aktiekapital var nom. 14.500.000 kr. pr. 19.5.1993, og fordelingen af aktierne var således:

3 aktionærer havde beholdninger på nom. 1-3 mio. kr.

3 aktionærer havde beholdninger på nom. ½-1 mio. kr.

4 aktionærer havde beholdninger på nom. 201.000 - 500.000 kr.

8 aktionærer havde beholdninger på nom. 101.000 - 200.000 kr.

11 aktionærer havde beholdninger på nom. 51.000 - 100.000 kr.

57 aktionærer havde beholdninger på nom. 0 - 50.000 kr.

Det er videre oplyst, at der i perioden 1.1.1990-1.1.1994 er foretaget følgende handler:

Under sagens behandling for Landsskatteretten har der været udmeldt syn og skøn, og af syns- og skønsrapporten med flere tillæg fremgår bl.a. følgende:

"1. Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien af selskabets samlede aktiekapital nom. DKK 14.500.000 i handel og vandel pr. den 19.05.93 ved salg af førnævnte aktier til en uafhængig køber.

Det er vor opfattelse, at værdien af den samlede aktiekapital nom. DKK 14.500.000 i handel og vandel pr. den 19.05.93 ved salg til en uafhængig køber ud fra en helhedsvurdering passende kan sættes til DKK 72.500.000, nemlig svarende til kurs 500.

2. Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien af selskabets samlede aktiekapital, nom. DKK 14.500.000 pr. den 19.05.93 for en uafhængig køber under hensyn til, at aktierne ikke er frit omsættelige i henhold til vedtægternes § 3, bilag 1.

Det er vor opfattelse, at vedtægternes § 3 er uden betydning ved et salg af den samlede aktiekapital nom. DKK 14.500.000 til en uafhængig køber, idet køberen efterfølgende kan ændre vedtægterne, hvorfor værdien pr. 19.05.93 er identisk med den i besvarelsen af spørgsmål 1 anførte værdi, nemlig DKK 72.500.000 svarende til kurs 500.

...

Spørgsmål B

Syns- og skønsmanden bedes vurdere værdien af en minoritetspost aktier i selskabet pr. 19. maj 1993, idet minoritetspostens begrænsede omsættelighed, jf. selskabets vedtægter, § 3, iagttages.

Det præciseres, at det ved syns- og skønsmandens besvarelse af spørgsmål B skal lægges til grund, at værdiansættelsen alene vedrører en minoritetsaktiepost, hvis afhændelse er omfattet af omsætningsbegrænsningen m.v. i vedtægternes § 3.

Ad spørgsmål B

Der er ikke ifølge de os forelagte oplysninger udarbejdet nogen aktionæroverenskomst, ligesom det ikke følger af selskabets vedtægter, hvorledes værdiansættelsen af en given aktiepost skal foretages, når en aktionærs pligt til at afhænde denne indtræder i forbindelse med ophøret af ansættelsesforholdet. Dette medfører efter vor vurdering, at med mindre der foreligger særlige omstændigheder, jf. ovenfor, må værdiansættelsen af en mindre minoritetspost aktier primært basere sig på den kurs, der er opnået ved de omkring den 19.05.93 gennemførte handler. Værdien kan således passende sættes til kurs 250, nemlig svarende til den ved handlen den 28.5.1993 opnåede kurs.

...

Syns- og skønsmændene har ved besvarelsen af tillægsspørgsmål B anført, at værdiansættelsen af en mindre minoritetspost aktier primært må basere sig på den kurs, der er opnået ved de omkring den 19. maj 1993 gennemførte handler, hvorefter værdien af en mindre minoritetspost aktier fandtes at kunne fastsættes til kurs 250.

I forlængelse heraf bedes syns- og skønsmændene vurdere værdien af en større minoritetspost aktier.

...

Det fremgår bl.a. heraf, at handelsværdien af på en minoritetspost aktier efter vor vurdering kan variere endog meget væsentligt både i op- og nedadgående retning i forhold til den kurs, der kan opnås ved salg af den samlede aktiekapital, alt afhængig af den konkrete situation. Som det fremgår af vor besvarelse af spørgsmål B har vi udtalt os om kursværdien af en "mindre" minoritetspost på grundlag af den kurs, der er opnået ved handel med sådanne poster.

Kursen på en "større" minoritetspost aktier vil, bl.a. begrundet i aktieselskabslovens minoritetsbeskyttelsesbestemmelser m.v., samt købers eventuelle muligheder for straks eller på sigt at opnå en bestemmende indflydelse, imidlertid ofte være højere end den kurs, der kan opnås ved salg af en "mindre" minoritetspost. Omvendt vil der ved udbud af en "større" minoritetspost, ikke mindst set i sammenhæng med omsætningsbegrænsningen m.v. i vedtægternes § 3 være væsentlig færre købere end ved udbud af en "mindre" minoritetspost aktier, hvilket kan påvirke kursen i nedadgående retning.

Det indledningsvist omtalte udsving i handelsværdien på en minoritetspost aktier - alt afhængig af den konkrete situation - overstiger efter vor vurdering imidlertid det kursudsving, som minoritetspostens størrelse eventuelt kan betinge. Bl.a. som følge heraf ser vi ikke noget grundlag for at fastsætte en kurs på en "større" minoritetspost aktier, der afviger fra kursen på en "mindre" minoritetspost aktier, hvorfor denne tilsvarende passende kan sættes til kurs 250.

Skønsmændene bedes vurdere aktiernes kurs under hensyntagen til følgende to modeller:

• Price/Earning-modellen
• Kurs/Indre-værdi-modellen

Der skal ikke tages hensyn til foretagne handler.

...

Vi forstår spørgsmålet således, at der ønskes en teoretisk værdiansættelse af en "større" minoritetspost aktier i A/S H1 ud fra de to anførte beregningsmodeller, men uden hensyntagen til såvel de vedtægtsmæssige omsætningsbegrænsninger som de deraf afledte faktiske ejerforhold af aktierne.

I den, jf. vor besvarelse af 14.11.97 anførte kurs på 500 for den samlede aktiekapital har vi netop foretaget værdiansættelsen ud fra en afvejning af de anførte beregningsmodeller.

Kursen på en minoritetsaktiepost vil sædvanligvis være lavere end kursen på den samlede aktiepost, bl.a. begrundet i, at investor normalt vil kræve en lavere P/E-værdi. Ud fra en samlet vurdering af kursen opgjort efter de to beregningsmodeller, vurderer vi, at kursen på en "større" minoritetspost aktier ud fra de anførte forudsætninger passende kan ansættes 25 % lavere end kursen på den samlede aktiepost eller til kurs 375."

Ligningsrådet har under henvisning til de faktisk stedfundne handler, den beregnede skattekurs, samt den skattemæssige og regnskabsmæssige indre værdi fundet, at kursen på aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 kan ansættes til 250.

Selskabets advokat har nedlagt påstand om, at den påklagede bindende forhåndsbesked ændres, idet kursen på de omhandlede aktier pr. 19. maj 1993 skal ansættes til kurs 500, subsidiært kurs 437,5. Han har til støtte herfor bl.a. anført, at der af de

foreliggende syns- og skønserklæringer kan udledes følgende konklusioner:

1. Kursen ved et samlet salg af hele aktiekapitalen med en matematisk fordeling på de enkelte aktionærers salg udgør 500.
   
2. Kursen ved salg af en minoritetsaktiepost, hvor der ikke hensyntages til omsættelighedsbegrænsningen i vedtægternes § 3, udgør 375.
   
3. Kursen ved salg af minoritetsaktiepost, hvor der tillige hensyntagen til omsættelighedsbegrænsningen i vedtægternes § 3, udgør 250.

Det kan herefter konstateres, at det afgørende for, hvilken kurs aktierne kan ansættes til pr. 19.5.1993 er, hvilket vurderingsgrundlag, der lægges til grund. Som bekendt er skattemyndighedernes hidtidige opfattelse, hvorefter der i tilfælde, hvor der foreligger en omsættelighedsbegrænsning, skal ske en værdiansættelse svarende til "klausulkursen" underkendt af Højesteret ved dom af 27.6.2000. I denne dom fastslog Højesteret bl.a. følgende:

"Afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelsen af handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering."

Det anføres videre:

"Mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier, kan således indgå i vurderingen, medmindre sådanne muligheder den 18. maj 1993 måtte anses for urealistiske."

Som det fremgår, har Højesteret ganske klart fastslået, at der ved fastsættelsen af værdier af aktier pr. 19.5.1993 ikke blot kan hensyntagen til den kurs, der fremkommer i henhold til givne klausuler i vedtægter og aktionæroverenskomst m.v. Der skal således foretages en helt konkret vurdering af aktiernes værdi, hvori skal inddrages muligheden for, at der på et senere tidspunkt kan ske et salg til en højere kurs, eksempelvis ved et samlet salg af alle aktier i selskabet. Det er alene i tilfælde af, at sådanne muligheder for et salg til en højere kurs ligefrem kan anses for "urealistiske", at der kan bortses fra sådanne salgsmuligheder.

I de foreliggende syns- og skønsrapporter er denne kurs, hvor der ikke hensyntagen til omsættelighedsbegrænsningerne i § 3, fastsat til henholdsvis kurs 500 og kurs 375, alt efter om der sker et salg af hele aktiekapitalen, eller der blot sker salg af minoritetsaktiepost. Advokaten har herefter gjort gældende, at der ikke er belæg for et synspunkt om, at "det den 18. maj 1993 måtte anses for urealistisk", at der på et givet tidspunkt ville ske salg af aktierne til en kurs højere end klausulkursen. De efterfølgende omstændigheder viser tydeligt, at det på dette tidspunkt ikke var urealistisk for aktionærerne at påregne et senere salg uden omsættelighedsbegrænsninger, idet han herved bl.a. har henvist til, at den ændring af omsættelighedsklausulen, som blev gennemført den 20.1.1996, hvor klausulen blev ophævet og erstattet med en forkøbsret for den såkaldte H1 Fond. Formålet med denne ændring var ikke at bevare aktierne i H1 A/S inden for rækkevidde, men at gøre aktierne mere omsættelige til gavn for aktionærerne. På denne baggrund må det lægges til grund, at aktionærerne pr. 19.5.1993 kunne påregne et senere salg uden den dagældende omsættelighedsbegrænsning. Den følger således af Højesteretsdommen, at omsættelighedsklausulen ikke skal have indflydelse på værdiansættelsen af aktiernes handelsværdi pr. 19.5.1993. Da værdien af aktierne ifølge syns- og skønsrapporten ved salg uden hensyn til den pr. 19.5.1993 foreliggende omsættelighedsbegrænsning udgør kurs 375 er det således denne værdi, der som minimum skal lægges til grund som værende aktiernes handelsværdi pr. 19.5.1993. Afgørende for hvilken værdi, der endelig skal lægges til grund ved værdiansættelsen, bliver imidlertid spørgsmålet om, hvorvidt der skal lægges vægt på syns- og skønsmandens fastsatte værdi på kurs 375, som er værdien ved salg af en enkeltstående aktionærs aktier uden omsættelighedsbegrænsning, eller om der skal lægges vægt på kurs 500, som udgør værdien af aktierne ved et samlet salg. Det fremgår direkte af højesteretsdommen, at der alene skal ses bort fra kursen ved et samlet salg af selskabets aktier, såfremt et sådant salg må anses for at være ligefrem urealistisk. Anses et sådant samlet salg ikke for urealistisk, skal der således lægges vægt på den af syns- og skønsmanden fastsatte værdi på kurs 500. Det fremgår af forhandlingsprotokollen fra den ordinære generalforsamling den 20.1.1996, at selskabet anså sig selv som værende attraktiv for opkøb, idet man så sig nødsaget til at indsætte en forkøbsretsklausul for H1 Fonden med henblik på at undgå fjendtligt opkøb. Dette forhold taler således for, at det den 19.5.1993 ikke var urealistisk med et samlet salg af selskabets aktier til tredjemand, og det afgørende må derfor være kursen på 500.

Kammeradvokaten, der har afgivet udtalelse på vegne af Ligningsrådet, har indstillet stadfæstelse af den påklagede bindende forhåndsbesked, idet det til støtte herfor bl.a. er anført, at samtlige aktionærer i selskabet er minoritetsaktionærer. Ifølge syns- og skønserklæringerne er der ikke forskel på kursen på en stor og kursen på en lille minoritetsaktiepost. Det betyder, at kursen ifølge syns- og skønserklæringerne under alle omstændigheder er 250, når der tages hensyn til omsætningsbegrænsningerne i vedtægterne og 375, når der ikke tages hensyn til disse. Netop fordi samtlige aktionærer er minoritetsaktionærer, og fordi det er handelsværdien af en enkelte aktionærs aktier, der er afgørende, er det syns- og skønsmændenes besvarelse af spørgsmålet om værdien af en minoritetsaktiepost, der er relevant. Selvfølgelig påvirker det værdien af en minoritetsaktiepost, hvad der ville være værdien af selskabet ved et samlet salg, men det må syns- og skønsmændene jo antages allerede at have taget højde for ved deres besvarelse af spørgsmålet om værdien af en minoritetsaktiepost, idet der ved besvarelsen er inddraget alle de momenter, der påvirker denne værdi. Han har yderligere bl.a. anført, at handelsværdien pr. 19.5.1993 er værdien af den enkelte aktionærs aktier, og når den enkelte aktionær er en minoritetsaktionær, må handelsværdien altså være værdien af en minoritetsaktiepost. Kursen ved et samlet salg af hele selskabet er kun interessant for så vidt, at den må antages at have haft betydning for kursen på en minoritetsaktiepost.

Han har videre henvist til højesteretsdommen TfS 2000.560 HD, hvor det blev statueret, at det var uholdbart, når aktionærerne gjorde gældende, at der ikke skulle tages hensyn til omsætningsbegrænsninger ved ansættelsen af handelsværdien af en minoritetsaktiepost. På den anden side fandt Højesteret det også uholdbart udelukkende at lægge vægt på klausulen om omsætningsbegrænsning og statuerede, at det må bero på en konkret vurdering, hvilken betydning omsætningsbegrænsninger skal have for værdiansættelsen i det konkrete tilfælde.

Faktum i nærværende sag adskiller sig markant fra faktum i nævnte Højesteretsdom. Klausulen om omsætningsbegrænsning i denne sag går ikke ud på, at kursen skal beregnes på en særlig måde, men går ud på, at aktierne ikke er frit omsættelige, idet de kun må ejes eller erhverves af personer, der er ansat i selskabet eller dets datterselskaber. Ved ophør af ansættelsesforhold er man forpligtet til at afstå sine aktier i selskabet, men afståelsen kan ske til handelsværdien. Omsætningsbegrænsningen betyder således i realiteten blot, at markedet for omsætning af aktierne er begrænset til kredsen af medarbejdere (ca. 600). Det er naturligt, at dette får betydning for handelsværdien, således som det også afspejles i syns- og skønserklæringen.

Han har videre henvist til, at der rent faktisk hyppigt har været handler med selskabets aktier, og aktiekursen har været ganske stabil over en flerårig periode. I perioden 1990 - 1993 (frem til maj 1993) har der været ikke mindre end 25 handler, og handelskurserne har i hele perioden ligget i intervallet 195 - 260. 4 af handlerne har været til kurs 250, herunder en handel i maj 1993.

Det er den faktiske kurs 250, der skal lægges til grund ved værdiansættelsen, idet denne kurs for det første ikke er en kunstig lav kurs, der er beregnet uafhængig af merværdierne i selskabet, men den kurs, som aktierne rent faktisk er handlet til flere gange i tiden omkring den 19.5.1993, hvor køber og sælger har kunnet tage hensyn til alle relevante omstændigheder, herunder selskabets regnskabsresultater, udbyttepolitik, merværdier etc. For det andet har ingen af aktionærerne haft realistisk grundlag for at påregne, at de - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstå deres aktier uden omsætningsbegrænsninger. Selskabet er et gammelt medarbejderejet selskab fra 1964, og for hver enkelt medarbejder var den realistiske udsigt, at selskabet ville fortsætte som sådant også ved hans ophør i firmaet, og at han derfor ved ophør i firmaet ville blive nødt til at afstå sine aktier til andre medarbejdere på samme måde, som tidligere aktionærer havde været nødt til at gøre det igennem mange år. Alle de aktionærer, der har solgt - og det er mange - har altså ikke anset det for realistisk at få del i en merværdi ved salg uden omsætningsbegrænsninger.

Landsskatteretten skal udtale

Det bemærkes indledningsvis, at retten er enig med Kammeradvokaten i, at Højesterets dom af 27. juni 2000 i sit faktum adskiller sig fra nærværende sag, idet der i højesteretsdommen er tale om en meget begrænset aktionærkreds, som havde indgået aktionæroverenskomst om forkøbsret for de øvrige aktionærer til en kunstig lav kurs, således at aktionærerne ved afståelse efter overenskomsten ikke kunne realisere den merværdi, der lå i selskabet.

Det fremgår af Højesterets dom, at udtrykket "aktiernes handelsværdi" i § 19, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 421 af 25.6.1993 efter bestemmelsens formål må forstås som handelsværdien af den enkelte aktionærs aktier. Det udtales endvidere, at handelsværdien kan være påvirket af omsætningsbegrænsninger, og at afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have beror på en konkret vurdering.

I maj 1993 indeholdt selskabets vedtægter en klausul, der bestemte, at alene ansatte i selskabet eller dets datterselskaber kunne være aktionærer i selskabet, og at aktierne som udgangspunkt skulle sælges i forbindelse med ansættelsesforholdets ophør. Der fremgår intet af klausulen om fastsættelse af en bestemt kurs ved et sådant salg. Klausulen blev ophævet i 1996, idet der i stedet blev indsat en bestemmelse i selskabets vedtægter om forkøbsret for H1-fonden til en pris svarende til handelsværdien, enten fastsat på baggrund af et tilbud fra tredjemand eller beregnet ud fra selskabets regnskaber. Der foreligger ingen oplysninger om tilbud om et samlet køb af alle aktier i selskabet.

Under hensyn hertil samt til oplysningerne om de faktisk foretagne handler med selskabets aktier og oplysningerne om antallet af aktionærer og størrelsen af disse beholdninger af aktier, finder retten, at handelsværdien af aktierne i H1 A/S pr. 19.5.1993 passende kan sættes til kurs 250.

Den påklagede bindende forhåndsbesked vil således være at stadfæste.

..."

Parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 3. maj 2002, har A/S H1 nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at handelsværdien af aktierne i selskabet pr. 19. maj 1993 i henhold til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 kan ansættes til kurs 437,50, subsidiært til kurs 375 og mere subsidiært til en kurs større end kurs 250.

A/S H1 har mest subsidiært nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Ligningsrådet til fornyet ansættelse af den kursværdi, som i henhold til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af den 25. juni 1993 skal lægges til grund som handelsværdi pr. 19. maj 1993 for en post aktier tilhørende en af de aktionærer, som selskabet havde på daværende tidspunkt.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Kursen på 437,50 i A/S H1s principale påstand fremkommer som et gennemsnit af de kurser på 500 og 375, som skønsmændene har fastsat.

Der har under sagen for landsretten været enighed mellem parterne om, at det er handelsværdien pr. 19. maj 1993 af den enkelte minoritetsaktionærs aktier, der er afgørende.

Supplerende sagsfremstilling

I tilknytning til det, der fremgår af Landsskatterettens kendelse, er for landsretten bl.a. oplyst, at virksomheden blev startet i 1947 af C. Senere indtrådte bl.a. dennes brødre D og B tillige i virksomheden.

A/S H1 blev stiftet i 1977 under navnet H1 Ltd. A/S som led i et generationsskifte. Det nystiftede selskab var stiftet med en kapital på 3,5 mio. kr. og fik overdraget hovedparten af den hidtidige virksomhed, som var blevet drevet i et andelsselskab, der da bar navnet A/S H1. Overdragelsen af virksomheden skete på kredit.

Af resultatopgørelse for perioden 1. oktober 1977 til 30. september 1978 fremgår bl.a., at det nystiftede selskab havde et underskud på 2,7 mio. kr., samt at udgifterne til leje af maskiner og bygninger hos det gamle selskab udgjorde ca. 1,8 mio. kr. Af balance pr. 30. september 1978 fremgår, at gælden til det gamle selskab udgjorde ca. 16 mio. kr., at aktiekapitalen var 3,5 mio. kr. og egenkapitalen ca. 0,9 mio. kr.

Det fremgår af det nystiftede selskabs resultatopgørelse for perioden 1. oktober 1978 til 30. september 1979, at årets resultat før skat var ca. 5 mio. kr., samt at selskabets egenkapital nu var vokset til ca. 3,5 mio. kr. Gælden til det gamle selskab var faldet til ca. 14,3 mio. kr., og at det nystiftede selskab fortsat lejede maskiner og bygninger af det gamle selskab.

I midten af 1980'erne købte det nystiftede selskab det gamle selskab, der herefter blev et datterselskab, og det nystiftede selskab tog senere navneforandring til A/S H1. Af regnskabet for perioden 1. oktober 1985 til 30. september 1986 for det senere A/S H1 fremgår bl.a., at overskuddet før skat var ca. 17,1 mio. kr., og at egenkapitalen pr. 30. september 1986 var på ca. 24,3 mio. kr.

Den 15. februar 1990 blev der afholdt et ledelsesseminar om A/S H1s fremtidige udvikling, hvorunder medarbejdere fra det daværende Privatbanken holdt et indlæg omkring kapitalfremskaffelse bl.a. ved børsintroduktion.

Af årsregnskabet for perioden 1. oktober 1990 til 30. september 1991 fremgår det bl.a., at overskuddet før skat var ca. 9,5 mio., at egenkapitalen pr. 30. september 1991 var på ca. 69,6 mio. kr., og at der skulle fremskaffes kapital bl.a. ved optagelse af et langfristet lån på 10 mio. kr.

I marts 1991 udarbejdede Unibank A/S en kursvurdering af A/S H1, hvoraf bl.a. fremgår, at kursen blev skønnet til 450 ved en børsnotering og 350 ved en privatplacering af aktierne, medens den højeste kurs skønnedes at kunne opnås ved salg til en konkurrent. Det fremgår, at aktierne i selskabet da var spredt på ca. 80 medarbejdere, og at stifternes familie ejede mellem 40-50% af aktiekapitalen.

Af årsregnskabet for perioden 1. oktober 1991 til 30. september 1992 fremgår bl.a. af resultatopgørelsen, at der dette regnskabsår var et negativt resultat før skat på ca. 28,1 mio. kr.

Af resultatopgørelse for perioden 1. oktober 1992 til 30. september 1993 fremgår bl.a., at resultatet før skat var på ca. 13,9 mio. kr.

Stifternes families andel af aktierne i A/S H1 blev forøget til og med 1993, hvor familien ejede 65,34% af aktierne.

Af selskabets vedtægter § 10 fremgik, at der til ændring af vedtægterne krævedes vedtagelse af mindst 2/3 af de afgivne stemmer og 2/3 af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

I et brev af 4. marts 1994 til Ligningsrådet oplyste A/S H1s revisor, at skattekursen på selskabets aktier pr. 1. januar 1994 var opgjort til 130 og anførte i en vedlagt vurdering, at en kurs på selskabets aktier pr. 19. maj 1993 på 625 var rimelig og saglig begrundet.

Det fremgår af sagsfremstillingen til den bindende forhåndsbesked af 15. oktober 1994, at Kommunen skønsmæssigt havde ansat handelskursen på selskabets aktier pr. 19. maj 1993 til 400.

I 1996 blev det yderligere på generalforsamlingen besluttet, at forhøje aktiekapitalen fra 14,5 mio. kr. til 29 mio. kr. ved nytegning af aktier i selskabet. Det blev endvidere besluttet at fastsætte tegningskursen til 120, og at daværende aktionærer skulle tilbydes fortegningsret til denne kurs.

H1-Fonden havde samtidig erklæret at ville sikre nytegningen.

Det er oplyst, at der i perioden 1994 til 1997 blev foretaget følgende handler med selskabets aktier:

Det er videre oplyst, at i 7 af de anførte handler var A/S H1 enten køber eller sælger.

Af syns- og skønsmændenes første rapport, der er af 14. november 1999, fremgår bl.a. yderligere:

"...

Indledningsvis skal vi anføre, at der ikke eksisterer nogen objektiv korrekt handelsværdi for selskabets samlede aktiekapital pr. 19.05.93. Handelsværdien af et selskab baserer sig normalt på forventningerne til selskabets fremtidige indtjening, købers konkrete interesse i at købe selskabet og sælgers konkrete interesse i at sælge selskabet samt parternes konkrete viden samt forventninger til fremtiden. Den af os i det følgende angivne handelsværdi pr. 19.05.93 er derfor ikke den eneste korrekte eller mulige handelsværdi, men er alene ud fra de foreliggende oplysninger vort bedste skøn over handelsværdien for selskabets samlede aktiekapital pr. 19.05.93 ved de forskellige angivne forudsætninger.

..."

Af en supplerende rapport af 29. april 1998 fremgår forud for besvarelsen af spørgsmål 8:

"...

Indledningsvis skal vi henvise til side 3 sidste afsnit i vor besvarelse af 14. november 1997, hvor vi anfører, at der ikke eksisterer nogen objektiv korrekt handelsværdi af selskabets samlede aktiekapital pr. 19.05.93.

Dette forhold gør sig i langt højere grad gældende for handelsværdien på en minoritetspost, idet handelsværdien alt afhængig af den konkrete situation kan variere endog meget væsentligt både i op- og nedadgående retning i forhold til den kurs, der kan opnås ved salg af den samlede aktiekapital.

Dette skyldes bl.a., at der ikke er et organiseret marked for handel med aktieposter af en art som i det foreliggende tilfælde. Med mindre der foreligger særlige aftaler eller begrundede forventninger må en investor bl.a. derfor sædvanligvis imødese en endog meget stor usikkerhed omkring mulighederne for et efterfølgende salg, hvilket naturligvis vil medføre, at handelskursen på en minoritetspost sædvanligvis vil ligge væsentlig under kursen på en majoritetspost.

Omvendt såfremt situationen er den, at en potentiel investor ved køb af en given minoritetspost alene eller evt. sammen med andre kan opnå en bestemmende indflydelse i selskabet, vil en sådan investor ofte være villig til at betale en kurs for en minoritetspost, der væsentligt overstiger den kurs, der kan lægges til grund ved fastsættelse af handelsværdien for den samlede aktiekapital.

..."

Forklaringer

Statsautoriseret revisor SB har forklaret, at han har beskæftiget sig med virksomheden siden sidst i 1960'erne. I 1977 bestemte de tre stiftende brødre, at medarbejderne skulle have ret til at tegne aktier. Med henblik herpå blev der etableret et nyt selskab med en egenkapital på 3,5 mio. kroner, hvor medarbejderne tegnede ca. halvdelen af aktierne til kurs 100. På grund af den beskedne egenkapital, var det fortsat nødvendigt, at det gamle selskab stod bag. Det gamle selskab beholdt således ejendomme og driftsmidler, som blev lejet ud til det nye selskab, ligesom der blev betalt en royalty for goodwill. Herudover lånte det nye selskab 15 millioner kroner af det gamle, der også kautionerede for bankkreditter og egnsudviklingslån og stod bag bankgarantier ved store ordrer. Det gamle selskab var velkonsolideret, havde stor knowhow, et godt produkt og store projekter i udlandet, bl.a. med støtte fra Danida. For at sikre, at virksomheden forblev i ... og ikke blev opkøbt af konkurrenter, blev omsættelighedsbegrænsningen indføjet i vedtægterne. Det var ikke tilstrækkeligt med en forkøbsret, da en interesseret køber kunne byde kursen op, så det gamle selskab blev tvunget til at byde med. Herved ville intentionerne om medarbejdernes køb af aktier ikke kunne realiseres. Det var den ældste og samtidig økonomisk stærkeste bror Bs ønske, at medarbejderne skulle overtage virksomheden, og at arbejdspladserne blev bevaret i .... Når det nye selskab gav underskud det første år, hang det sammen med, at det gamle selskab reelt oppebar avancen det første år, idet det nye selskab havde betalt for meget for varelageret. Der var således overskud på den ordinære drift. De følgende år gav pæne resultater, og pr. 30. september 1986 var egenkapitalen vokset til 24 millioner kroner. På dette tidspunkt var selskabet blevet så stærkt, at det ved hjælp af et lån kunne købe aktierne i det gamle selskab. Årsagen hertil var, at man ville have genererationsskiftet afsluttet. Der blev betalt 66 millioner kroner for aktierne. Selskabet fik dog fortsat på grund af likviditetsmangel støtte af det gamle selskab eller af fonden langt op i 1990'erne. Regnskabet for 1990/91 viste et overskud før finansieringsomkostninger på 17 mio. kroner, og der var overvejelser om en børsintroduktion, da virksomheden gerne ville ekspandere bl.a. ved opkøb af udenlandske virksomheder. Et pengeinstitut blev indbudt til at afholde et seminar. Endvidere blev maskinparken vurderet. Han deltog ikke i seminaret, men frarådede børsintroduktionen på grund af et dårligt resultat i 1991/92, hvor tre meget store ordre glippede. Det var imidlertid en én gangs foreteelse. Der blev ikke afskediget medarbejdere, idet man valgte at producere til lager, men regnskabsmæssigt var det uheldigt. Børsintroduktion forudsatte tre sammenhængende år med gode resultater. Han mener ikke, at tanken om børsintroduktion blev definitivt opgivet, men den var i 1993 stillet i bero. Det var direktør E, der var den mest aktive omkring børsintroduktion, og han forlod selskabet i 1993/94. De efterfølgende direktører kom udefra, og der har siden været ført en mere forsigtig politik, men man har også været hæmmet af en svingende udvikling op gennem 1990'erne. Familiemedlemmerne har været meget enige gennem årene. Aktierne gled efterhånden tilbage til familien, idet det var bestyrelsen, der opkøbte og satte prisen på aktierne. Prisen blev holdt nede, for at medarbejderne havde mulighed for at købe aktierne, men det betød samtidig, at medarbejderne mistede interessen, når kurserne ikke steg. I 1996 ejede familien direkte eller indirekte mere end 2/3 af aktierne, hvorfor omsættelighedsbegrænsningen blev ophævet. Forkøbsretten blev indført udelukkende for, at man kunne holde øje med, hvem der købte aktier, men han har aldrig set den ført ud i livet. Det er fortsat bestyrelsen, der kontrollerer kursudviklingen. H1 Fonden blev stiftet væsentlig før 1996 og råder over betydelige midler.

Fonden er kontrolleret af familien. I dag er det Bs sønner, tvillingebrødrene A og F, der er henholdsvis bestyrelsesformand og koncerndirektør i virksomheden. Det er A, der fastsætter kursen på aktierne, bl.a. ved at se på tidligere års handler. I 2000 var ca. 95% af aktiekapitalen på familiens hænder. Udbyttepolitikken har været forsigtig, men ikke usædvanlig. Der har ikke været udloddet udbytte i mange år.

E har forklaret, at han er søn af en af de oprindelige stiftere, C. Stifterne havde i 1977 det ønske, at de loyale medarbejdere, der gennem årene havde støttet virksomheden, skulle have mulighed for at være medejere. På den anden side ville man ikke slippe tøjlerne fra den ene dag til den anden. Virksomheden var da en rimelig betydende virksomhed i ... med 200 medarbejdere. Man lavede derfor en model med et nyt selskab med en lav startkapital, så medarbejderne havde mulighed for at erhverve aktier. Herved blev ca. halvdelen af aktierne solgt til medarbejderne, hvilket blev anset som tilfredsstillende. Det var på det tidspunkt ikke aktuelt at få stifternes børn ind i virksomheden. A arbejdede i virksomheden på de oversøiske markeder. Det lå de tre brødre meget på sinde, at projektet skulle komme medarbejderne til gode, og at arbejdspladserne skulle bevares i .... Så selv om de med lethed kunne have solgt selskabet til investorer eller samarbejdspartnere med betydelig fortjeneste, lavede man omsætningsbegrænsningen i vedtægterne, der udover at hindre, at arbejdspladserne forsvandt til udlandet, ville lægge en dæmper på kursudviklingen. Brødrene var ikke interesserede i en forkøbsret, idet de ikke havde et langsigtet ønske om fortsat at være med i virksomheden. De medarbejdere, der var gået med, brændte for ideen og havde måske en forventning om øget indflydelse. De blev derfor nok noget skuffede over, at de ikke "skulle sidde i rundkreds hver aften". Andre blev betænkelige, da virksomheden efter det første år satte næsten hele egenkapitalen til. Det gamle selskab ejede ca. 50% af aktierne i det nye og bakkede i øvrigt det nye selskab op på flere måder, herunder ved at hjælpe med likviditeten. Fra 1982 begyndte det at gå rigtig godt, men der var fortsat likviditetsproblemer, så støtte fra det gamle selskab vedblev at være nødvendig. Også op gennem 1980'erne var der konkrete henvendelser fra udlandet om fusion eller opkøb. I midten af 1980'erne opkøbte det nye selskab det gamle over et par år. Medarbejderne var tilbageholdende med at købe aktier, og en ny generation af familien, der var blevet ansat i virksomheden, begyndte at købe aktier op. Han blev selv ansat i 1981 og blev direktør i 1983. Han købte løbende aktier op for lånte midler fra medarbejderne, der bl.a. ønskede at sælge, fordi de ikke kunne se den store udvikling i selskabet som medarbejder. Selskabet udviklede sig derfor hurtigt til at være et almindeligt familieejet selskab, bortset fra at bestyrelsen, udover to familiemedlemmer, bestod af medarbejdere. Familien har hele tiden haft mindst 50% af aktierne i selskabet. Han købte aktier, fordi han troede på, at der var et potentiale i selskabet, og han mente, at den vækst, som selskabet var inde i, ville stille krav om en kapitalstærk partner gennem eksempelvis en børsintroduktion. Han anså derfor ikke omsætningsbegrænsningen som noget problem. Privatbanken blev inviteret til at afholde et seminar om, hvad en børsintroduktion ville indebære for virksomheden. Året efter blev der bestilt en vurderingsrapport, som var dyr, vedrørende kursen i tilfælde af en børsintroduktion. Processen fortsatte, og i økonomiafdelingen blev der arbejdet med en forbedring af rapporteringssystemet. Der var imidlertid forskellige forhold, herunder et underskud i regnskabsåret 1991/1992, der gjorde, at børsintroduktionen ikke blev gennemført. Virksomheden havde indtil da været svært overskuelig, og i 1993 blev den delt op, så den blev mere strømlinet med en koncernledelse, som skulle se fremad. Der var vilje til mere ekspansion, end man magtede med egne midler, og den nye linje kunne være en fordel, hvis man skulle skaffe kapital. I begyndelsen var der fri kursdannelse på aktierne, men fra midt i 1980'erne henvendte man sig til bestyrelsesformanden, hvis man ville købe eller sælge aktier. Køberskaren indsnævrede sig op gennem 1980'erne, idet medarbejderne var skuffede over, at den "ØD-model", de havde forestillet sig, ikke blev til noget, og samtidig var der irritation over, at det fortsat var familien, der sad på en bestemmende del af aktierne. Da det var familien, der opkøbte aktier, havde den ikke noget ønske om at forhøje aktiekursen, som blev fastsat af A som bestyrelsesformand. Han fastsatte kursen efter, hvad der tidligere var handlet til. Hvis virksomheden var inde i en god perioden med en god indtjening, blev der lagt lidt til kursen, men man var samtidig enige om, at man skulle undgå for store kursudsving for ikke at skabe hysteri blandt medarbejderne. Der var stor enighed i familien, der havde "begge ben på jorden", og ingen inden for familien var nervøse for, at nogen skulle begynde at handle på egen hånd. I slutningen af 1980'erne havde risikoen for en fjendtlig overtagelse ikke været: særlig stor. Omsætningsbegrænsningen blev ikke drøftet og gjorde ingen skade, men Privatbanken havde gjort opmærksom på, at denne nødvendigvis skulle ophæves ved en børsintroduktion. Han forventede selv, at den ville blive ophævet på et senere tidspunkt. Han forlod virksomheden ved udgangen af 1994. Frem til dette tidspunkt arbejdede han med at få ryddet op efter det dårlige resultat i 1991/92, så der kunne fremvises tre gode regnskabsår med henblik på børsintroduktion. Han forlod virksomheden, fordi han ikke længere var enig med bestyrelsen i den fremtidige strategi. Han mente, at det var nødvendigt at flytte en del af produktionen til udlandet. Der var imidlertid kræfter i bestyrelsen, der med en enkelt undtagelse udelukkende bestod af medarbejdere, som naturligt ønskede at bevare mest muligt i .... Hans aktier blev pr. 31. december 1994 købt af selskabet og fonden for kurs 215.

Han var ikke tilfreds med kursen, for aktierne var meget mere værd. Det var en svær beslutning at forlade selskabet, men da han ikke var enig med bestyrelsen, havde han heller ikke tillid til, at denne kunne forvalte hans formue, og for ham hang de to beslutninger om at sige op og at sælge aktierne uløseligt sammen. Han havde endvidere brug for pengene til at starte for sig selv. Det ville være utopi at tro, at han kunne sælge aktierne til en højere kurs til medarbejderne, idet de altid af selskabet kunne købe aktier til den kurs, som A fastsatte. Han har kun én gang hørt om to medarbejdere, der handlede aktier uden om formanden. Selskabets salg af egne aktier skete kun til familien eller ledende medarbejdere. Hvis en almindelig medarbejder ville købe, er han helt sikker på, at det ville blive accepteret til den fastsatte kurs, men det var næppe relevant, så længe familien sad på magten.

HR har forklaret, at han blev ansat i selskabet som økonomichef i november 1984. Efter bestyrelsesseminaret undersøgte man mulighederne for en børsintroduktion. Arbejdet med vurderingsrapporten tog 3-6 måneder og kostede en del penge. Selskabet begyndte også internt at tilpasse sig en eventuel børsintroduktion, bl.a. ved bedre rapporteringssystemer. Endvidere blev selskabet i efteråret 1993 mere strømlinet ved en omstrukturering med en holdingselskabsmodel, så det var lettere at gå til for en eventuel investor. Han begyndte at købe aktier, da han havde været ansat et år, og han købte herefter aktier gennem en periode på tre år. Handlerne skulle gå gennem bestyrelsesformanden, som fastsatte prisen. Han købte aktierne, fordi han anså det for en god investering. Kursen steg lidt hvert år, men den afspejlede ikke virkeligheden. Han havde en forventning om, at omsætningsbegrænsningen, der påvirkede kursfastsættelsen, ville blive ophævet i løbet af nogle år. Det hang sammen med, at selskabets udvikling krævede, at selskabet blev tilført kapital. Han ophørte i virksomheden pr. 31. december 1995, efter at der var blevet ansat en ny direktør, som ikke ønskede at fortsætte samarbejdet. Han solgte sine aktier i forbindelse med sin fratræden til kurs 120, hvilket var lidt mere, end han havde givet for dem. Han var ikke interesseret i at have aktier i en virksomhed, som han var blevet afskediget fra, ligesom han ikke havde tillid til den nye direktør. Han henvendte sig til bestyrelsesformanden og fik en pris på aktierne, som han accepterede. Aktierne var imidlertid meget mere værd, men der var ikke andre muligheder på daværende tidspunkt. Han anså fortsat en børsintroduktion som en mulighed, men det krævede stabilitet i resultaterne. De medarbejdere, der fortsat havde aktier, havde dem i investeringsøjemed, idet "ØD-tanken" var død op gennem 1980'erne. Det var kendt blandt medarbejderne, at selskabet altid ville købe aktier, hvis der ikke var andre købere. Baggrunden var, at selskabet ikke ville risikere, at medarbejderne gik rundt i byen og sagde, at de ikke kunne komme af med deres aktier.

Bestyrelsesformand A har forklaret, at han i perioden fra 1974 til 1978 arbejdede for virksomheden i Malaysia. Grundideen med generationsskiftet i 1977 var, at medarbejderne skulle fortsætte virksomheden som en ØD-ordning. Resultatet blev, at medarbejderne kom til at eje halvdelen af virksomheden. De købte aktier til kurs 105, hvilket var en lav kurs, som kun var mulig, da stifterne fortsat stod bag det nye selskab. Umiddelbart efter gik det dårligt i virksomheden, og det var først sidst i 1980'erne, at det begyndte at gå rigtig godt. I midten af 1980'erne begyndte den nye generation af familien imidlertid at købe aktier op, og den øvrige handel hørte herefter i det væsentlige op. Da det stort set kun var familien og selskabet, der købte aktier, kunne han ikke se nogen grund til, at kursen skulle stige. Det var ham, der som bestyrelsesformand, fastsatte kursen, der kun steg lidt hvert år uden væsentlige hensyn til resultaterne i virksomheden. Til gengæld lod han heller ikke kursen falde mere end 10 kurspoint, da virksomheden havde et drastisk underskud i 1991/92, idet man ikke ønskede en paniksituation. Hensigten var, at ingen af medarbejderne skulle tabe på deres investeringer. Kursen afspejlede derfor ikke virkeligheden. Baggrunden for, at omsætningsbegrænsningen blev indføjet i vedtægterne i 1977, var frygt for overtagelse og flytning af i hvert fald en del af virksomheden. Omsætningsbegrænsningen kunne medvirke til at holde kursen nede af hensyn til medarbejderne. Det hensyn eksisterede ikke længere i 1993, da virksomheden havde udviklet sig til en velkonsolideret virksomhed samtidig med, at familien siden midten af 1980'erne havde ejet ca. ¾ af aktierne. Da man i 1996 ændrede omsætningsbegrænsningen til en forkøbsret, var det derfor dels fordi, omsætningsbegrænsningen ikke længere havde noget formål og dels med henblik på, at kursen skulle stige, så medarbejderne kunne tjene på deres investering. Kursen steg imidlertid ikke. Medarbejderne havde i mellemtiden tabt interessen på grund af den lave kurs, og det gik heller ikke længere helt så godt i virksomheden. I 1996 ejede H1 Fonden 10% af aktierne, hvorfor den ikke kunne tvangsindløses, så der var ingen problemer med at afskaffe omsætningsbegrænsningen, hvilket også var en realistisk mulighed i 1993. Børsintroduktion kom allerede på tale i slutningen af 1980'erne. Idéen med omstrukturering ved dannelse af et holdingselskab blev fremlagt på en generalforsamling i begyndelsen af 1993 og blev gennemført i midten af 1993 med henblik på at forberede selskabet til en fusion, børsintroduktion eller opkøb. Der var på dette tidspunkt enighed i familien, men der opstod i 1994 uenighed med E om strategien. Hans far havde startet H1 Fonden med hjemsted i Zürich omkring 1990. Hans bror og han har nu sæde i fondens bestyrelse. Fondens hovedformål er at støtte projekter i den fattige verden. Fonden tilstræber at eje 10% af aktierne i selskabet. I forbindelse med kapitaludvidelsen i 1996, blev der kun tegnet aktier af de hidtidige aktionærer. Ingen medarbejdere har interesse i at købe aktier, fordi familien sidder på majoriteten. De sidste fem år er det udelukkende ham selv og selskabet, der har købt aktier. Han har, når en medarbejder ønskede at sælge, ønsket at behandle den pågældende ordentligt, således at medarbejderen fik en lille gevinst. Medarbejderne kunne dog ikke forhandle sig til højere kurser, og der var i realiteten tale om et ultimatum. Den sidste handel skete for et år siden til kurs 120. Han ville ikke i 1993 sælge sine aktier for kurs 250. Han havde da en forventning om børsnotering eller lignende. Der har aldrig været eksterne købere til aktierne. Da de købte en virksomhed i ..., blev der betalt med aktier svarende til kurs 720. Familien kunne til enhver tid have ændret omsætningsbegrænsningen. Kursen ved aktieudvidelsen i 1996 blev sat til 120, således at medarbejderne ville få mulighed for at købe aktier.

Parternes procedure

A/S H1 har til støtte for sin principale, subsidiære og mere subsidiære påstand gjort gældende, at det af Højesterets dom af 27. juni 2000 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2039) fremgår, at der ved fastlæggelse af handelsværdien 19. maj 1993 i henhold til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke udelukkende kan lægges vægt på den kurs, der kunne være opnået ved et salg den 19. maj 1993, såfremt denne kurs er påvirket af begrænsninger i aktiernes omsættelighed. Muligheden for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs skal indgå i vurderingen, medmindre det den 18. maj 1993 var urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger. Af dommen fremgår det endvidere, at værdiansættelsen pr. 19. maj 1993 skal ske uden sigte på en bestemt af flere afståelsesmuligheder. Formålet med lov nr. 421 af 25. juni 1993 er, at der alene skal ske beskatning af gevinsten opstået efter den 19. maj 1993. H1 A/S har på denne baggrund gjort gældende, at det den 19. maj 1993 ikke var urealistisk for aktionærerne i selskabet at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås som led i et samlet salg. Der må herved lægges vægt på, at samtlige vidner har forklaret, at der i begyndelsen at 1990'erne var overvejelser om en børsintroduktion eller et samlet salg af virksomheden, idet selskabet manglede kapital til fortsat ekspansion. Med henblik herpå skete der bl.a. en omstrukturering af virksomheden for at gøre den lettere tilgængelig for en investor. Kurs 500 må derfor inddrages ved kursfastsættelsen.

A/S H1 har endvidere gjort gældende, at det den 19. maj 1993 ikke var urealistisk for aktionærerne i selskabet at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden omsættelighedsbegrænsningen. For det første blev omsættelighedsbegrænsningen faktisk ophævet i 1996, hvorfor det i sig selv vil være ganske misvisende at hævde, at det i 1993 ville være urealistisk at antage, at omsættelighedsbegrænsningen senere ville falde bort. For det andet var grundlaget for omsættelighedsbegrænsningen bortfaldet i 1993. Omsættelighedsbegrænsningen blev således indført bl.a. for at hindre en fjendtlig overtagelse i sidste halvdel af 1970'erne, hvor selskabet var svagt kapitaliseret. En sådan fjendtlig overtagelse ville ikke kun ramme selskabet, men tillige familien, der via det gamle H1 selskab stod bag bl.a. betydelige udlån til det nye selskab. En fjendtlig overtagelse af selskabet ville medføre bl.a. en betydelig risiko for tab af dette udlån, men denne risiko bestod ikke længere. Herudover skulle omsættelighedsbegrænsningen sikre, at medarbejderne kunne købe aktier til en lav kurs, således at ideen om et selskab ejet af medarbejderne kunne realiseres. Denne ide kunne imidlertid ikke realiseres. For det tredje var familiens ejerandel i 1993 tæt på 2/3 af aktierne og stemmerne. I lyset af familiens stedse stigende ejerandel siden 1977 var det klart, at familien kort tid efter 1993 ville besidde en så stor aktiepost, at familien havde det i sin magt at ændre vedtægterne og dermed at ophæve omsættelighedsbegrænsningen. Formentlig var dette allerede tilfældet i 1993, da vedtægterne kunne ændres med 2/3 af de på generalforsamlingen repræsenterede stemmer. Derfor kan også kurs 375 inddrages ved kursfastsættelsen.

Landsskatterettens fastsættelse af kursen pr. 19. maj 1993 til 250 beror på manglende kendskab til, hvordan kursen på aktierne faktisk blev fastsat. Det var således bestyrelsesformanden, der alene fastsatte kursen på aktierne ud fra det hensyn, at der ikke skulle ske for store udsving, og kursen afspejlede derfor ikke virkeligheden. Denne kursfastsættelse kunne kun ske på grund af omsættelighedsbegrænsningen. Familien kunne imidlertid blot have ophævet omsættelighedsbegrænsningen, hvis den havde ønsket at sælge, idet ingen i familien ønskede at sælge deres aktier til kurs 250. Syns- og skønsmændenes vurdering af kursen til 250 hviler derfor på et forkert grundlag, da der ikke var tale om fri omsætning af aktierne. Kursen på 250 kan derfor ikke anvendes.

Som følge af det anførte skal kursen pr. 19. maj 1993 principalt ansættes til 437,50, svarende til gennemsnittet af de to kurser på 500 og 375, som skønsmændene har oplyst, var udtryk for handelsværdien pr. 19. maj 1993, såfremt der ikke udelukkende lægges vægt på den dagældende omsættelighedsbegrænsning. Subsidiært bør kursen ikke fastsættes lavere end 375, som ifølge skønsmændene var kursen for en større minoritetspost aktier, hvis man ser bort fra omsættelighedsbegrænsningen. Det forhold, at ophævelsen af omsættelighedsbegrænsningen i 1996 ikke medførte en højere kurs, kan ikke tillægges betydning.

A/S H1 har endelig gjort gældende, at landsretten er kompetent til og har mulighed for at fastsætte en kurs på aktierne i 1993, idet syns- og skønsmændene har udtalt sig om kursen under forskellige forudsætninger. Der er således ikke tale om, at landsretten skal tilsidesætte et skattemæssigt skøn, men derimod efterprøve skønsgrundlaget, herunder bl.a. om det i 1993 var urealistisk, at omsættelighedsbegrænsningen ville blive ophævet.

A/S H1 har til støtte for sin mest subsidiære påstand om hjemvisning gjort gældende, at hvis landsretten ikke mener at være kompetent til at ændre på det skøn, som Landsskatteretten har udøvet, skal sagen hjemvises til Ligningsrådet til fornyet behandling, allerede fordi den kurs, der faktisk blev handlet til i 1993, ikke var en realistisk kurs.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at de principper, der følger af Højesterets dom af 27. juni 2000 for fastsættelse af handelsværdien på en minoritetsaktiepost pr. 19. maj 1993 ikke finder anvendelse i denne sag, hvor det ikke er omsætningsbegrænsningen, der har været bestemmende for kursen.

I dommen fastslog Højesteret, at formålet med lov nr. 421 af 25. juni 1993 tilsiger, at der kan tages hensyn til begrænsninger i aktiernes omsættelighed ved værdiansættelsen, og at afgørelsen af, hvilken betydning sådanne begrænsninger skal have ved ansættelse af handelsværdien efter § 19, stk. 3, beror på en konkret vurdering. I denne sag, hvor der er relativt mange aktionærer, er der ikke tale om en lav klausulkurs med henblik på at fastholde aktionærerne. Kursen på aktierne i A/S H1 var i 1993 relativt lav, hvilket imidlertid ikke skyldtes omsætningsbegrænsningen i vedtægternes § 3, men derimod, at bestyrelsesformanden fastsatte handelsværdien på aktierne, og at aktierne i praksis kun kunne købes og sælges gennem selskabet. Dette påvirkede handlen negativt. Gevinstudsigten var så ringe, at der ikke var købere til aktierne. Sådan var det i 1993 og sådan er det fortsat. Det medførte således overhovedet ingen effekt på køberinteressen, da omsætningsbegrænsningen blev ophævet i 1996, og kursen på aktierne steg ikke, men har siden været under 250. En sådan usikkerhed medfører ifølge syns- og skønsmændene, at handelskursen på en minoritetspost sædvanligvis vil ligge væsentlig under kursen på en majoritetspost. Omfanget af faktisk stedfundne handler viser, at aktionærerne ikke har tilstræbt at holde på deres aktier i håb om en værdistigning. Heller ikke E eller HR, der først var tvunget til at sælge deres aktier 5 år efter deres fratræden, mente at det kunne betale sig at beholde aktierne, da de fratrådte. På denne baggrund gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at anfægte det skøn, som skattemyndighederne har udøvet. Kurs 250 er i overensstemmelse med syns- og skønsmændenes vurdering af en minoritetsaktiepost, og den stemmer med de kurser, hvortil minoritetsaktieposter i selskabet faktisk er handlet i tiden op til den 19. maj 1993.

Ifølge syns- og skønsmændene er kurs 250 markedsværdien af en minoritetsaktiepost, hvis der tages hensyn til alle faktiske forhold pr. 19. maj 1993, som en køber og sælger havde kendskab til og mulighed for at lægge vægt på, herunder selskabets økonomi og værdi ved udsigterne til et samlet salg, omsætningsbegrænsningerne i henhold til vedtægterne, oplysninger om overdragelseskurser ved tidligere salg, forventninger om værdistigninger og værditab de kommende år m.v. Da der ved fastsættelsen af kurs 250 indgår værdien af selskabet ved et samlet salg, skal kurs 500 ikke inddrages ved værdifastsættelsen.

Skatteministeriet har endvidere i den forbindelse gjort gældende„ at udsigten til at få det i en senere kursstigning som følge af et samlet salg ikke var realistisk for de enkelte mindretalsaktionærer den 19. maj 1993. Et sådant samlet salg har da heller ikke fundet sted.

Kurs 375 er en fiktiv kurs, som ifølge syns- og skønsmændene ville have været markedsværdien af en minoritetsaktiepost, hvis der ikke havde været nogen omsætningsbegrænsninger ifølge selskabets vedtægter. En sådan forudsætning er i direkte modstrid med Højesterets afgørelse af 27. juni 2000, idet omsætningsbegrænsningen ifølge Højesteret skal indgå i den samlede konkrete vurdering. Kurs 375 er derfor heller ikke relevant for sagen.

Skatteministeriet har endelig gjort gældende, at hvis landsretten måtte finde grundlag for en tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn over kursen på en minoritetsaktiepost, er det A/S H1s mest subsidiære påstand, der skal tages til følge, idet domstolene ifølge retspraksis ikke sætter eget skøn i stedet for det tilsidesatte skøn.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 blev aktieavancebeskatningsloven ændret bl.a. således, at fortjeneste ved afståelse af visse mindretalsaktier 3 år eller mere efter erhvervelsen, der tidligere ikke havde været skattepligtig, nu skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ifølge lovens § 19, stk. 3, fik personer, som derved blev skattepligtige ved afståelse af aktier, mulighed for ved senere afståelse af en aktiepost at anvende aktiernes handelsværdi pr. 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved beregning af en eventuel fortjeneste eller et eventuelt tab.

Uanset at der i A/S H1 er og var flere aktionærer end i den situation, som Højesteret tog stilling til ved dommen af 27. juni 2000 (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 2039), må principperne i Højesterets dom efter præmissernes generelle karakter også finde anvendelse i denne sag, hvis handelsværdien kan være påvirket af begrænsningen i aktiernes omsættelighed.

Det følger af skønsmændenes besvarelse, at kursen på en minoritetspost aktier, hvis omsættelighedsbegrænsningen ikke havde eksisteret, ville have været højere end kurs 250 pr. 19. maj 1993. Det må endvidere lægges til grund, at omsættelighedsbegrænsningen havde betydning for bestyrelsesformandens mulighed for at fastsætte den lavere kurs ved handel med selskabets aktier. Som følge heraf må nærværende sag afgøres i overensstemmelse med principperne i Højesterets dom, således at mulighederne for den enkelte aktionærs salg til en højere kurs, herunder ved et samlet salg af alle aktionærers aktier eller ved afståelse uden begrænsninger, må inddrages ved kursfastsættelsen pr. 19. maj 1993, medmindre disse muligheder den 18. maj 1993 var urealistisk.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 i skønserklæringerne er det godtgjort, at A/S H1 pr. 19. maj 1993 havde en sådan indtjeningsevne, at aktiernes handelsværdi ved en samlet overdragelse uden hensyn til begrænsningen i aktiernes omsættelighed var væsentlig større end den kurs, aktierne faktisk blev handlet til på tidspunktet omkring den 19. maj 1993.

På baggrund af det oplyste om selskabets behov for tilførsel af kapital og den omstændighed, at familien havde bestemmende indflydelse i selskabet og dermed kunne ophæve omsættelighedsbegrænsningen sammenholdt med, at formålet med begrænsningen i aktiernes omsættelighed må antages ikke længere at have været aktuel i 1993, kunne det ikke den 18. maj 1993 anses for urealistisk for den enkelte aktionær at påregne, at aktierne - eventuelt på et senere tidspunkt - ville kunne afstås uden begrænsninger, eventuelt ved et samlet salg. Afståelse ved et samlet salg må dog anses som en fjernereliggende mulighed, som følge af det oplyste om selskabets resultat i de pågældende år og om selskabets stategi.

Det kan som ubestridt lægges til grund, at kurserne ved køb og salg af aktier blev fastsat som en kunstig lav kurs af bestyrelsesformanden uden særlig hensyntagen til virksomhedens indtjeningsevne, og at begrænsningerne i aktiernes omsættelighed havde betydning for denne mulighed.

Syns- og skønsmændene har ved fastsættelsen af kurs 250 ved besvarelsen af spørgsmål B anført, at medmindre der foreligger særlige omstændigheder, må værdien af en mindre minoritetspost aktier primært basere sig på den kurs, der er opnået ved de omkring den 19. maj 1993 gennemførte handler. Landsskatteretten har endvidere bl.a. ved sin afgørelse lagt vægt på oplysningerne om de faktisk foretagne handler med selskabets aktier.

Det må lægges til grund, at hverken Landsskatteretten eller skønsmændene har været bekendt med, hvorledes kursfastsættelsen skete i forbindelse med de foretagne handler.

Da det skøn, der er udøvet ved fastsættelsen af handelsværdien, herefter hviler på et ufuldstændigt grundlag, da der ikke er enighed mellem parterne om, hvilken kurs aktierne herefter skal fastsættes til, og da skønnet udøves af ligningsmyndighederne, tager landsretten herefter sagsøgerens mest subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagen hjemvises til Ligningsrådet.

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal inden 14 dage betale 300.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgeren, A/S H1.