Dokumentets metadata

Moms - fritagelse - formidling af lån - forhandlinger vedrørende finansielle transaktioner

Skatterådet bekræfter, at en virksomheds aktiviteter kan anses for momsfri som formidling/forhandling vedrørende finansielle transaktioner. Der er tale om en uafhængig mellemmand, der dels undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holder virksomheden sig løbende underrettet om egne kunders finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsætter virksomheden over den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

Spørgsmål

1. Er spørgers honorarindtægter vedrørende finansiel rådgivning omkring konkrete finansieringsmuligheder momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, selv om kunden ikke efterfølgende gennemfører en finansiel transaktion?
2. Er spørgers indtægter vedrørende finansiel rådgivning om konkrete finansieringsmuligheder momsfritaget, når kunden på baggrund af den finansielle rådgivning gennemfører en finansiel transaktion?
3. Er spørgers indtægter vedrørende indgåede aftaler om optimeringsovervågning af kunders finansiering og finansielle instrumenter momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11?
4. Hvis JA i spørgsmål 3: Dækker momsfritagelsen også rådgivning om kundens finansielle forhold, når det sker som led i spørgers aftale vedrørende overvågning af kundens finansiering og finansielle instrumenter?
5. Gør det nogen forskel ved besvarelsen af spørgsmål 3 og 4, hvis spørger også direkte skal medvirke til gennemførelse af de finansielle transaktioner?
6. Er spørgers indtægter vedrørende derivathandel på fuldmagt på vegne af køber momsfritaget?
7. Hvis JA i spørgsmål 6: Dækker momsfritagelsen også rådgivning om kundens finansielle forhold, når det sker som led i en derivathandel på fuldmagt på vegne af køber?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
2. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
3. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
4. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
5. Se indstilling og begrundelse.
6. Ja, se dog indstilling og begrundelse.
7. Ja, se dog indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers aktiviteter er finansiel rådgivning og formidling af ydelser inden for den finansielle sektor. Spørger er uvildig og har ingen direkte kontraktforhold med bestemte pengeinstitutter. De enkelte aftaler om forskellige former for finansiel rådgivning mv. laves ud fra kundens behov, og i samarbejde med spørger formidles kontakten til aktører i den finansielle sektor om konkrete løsningsmuligheder primært på passivsiden vedrørende lån. Andre finansielle rådgivningsydelser er rettet mod finansielle instrumenter, som kunderne anvender i spekulationsøjemed.

Spørger optræder på vegne af køber, og handler således altid i fremmed navn og for fremmed regning. Spørger modtager udelukkende honorarer fra kunderne og ikke nogen former for provisioner eller honorar fra banker, kreditinstitutter eller lignende. Spørger er mellemled mellem kunden og de forskellige udbydere af finansielle produkter. Spørger udbyder ikke egne finansielle produkter. Spørger har godkendelse og tilladelse fra Finanstilsynet til at arbejde som finansiel rådgivningsvirksomhed.

De finansielle aktiviteter kan opdeles i følgende kategorier:

1. Rapportering og handling omkring finansielle muligheder for kunden.
2. Overvågning af finansiering og finansielle instrumenter.
3. Derivathandel på fuldmagt.

Ad 1.

Rapportering og handling omkring finansielle muligheder for kunden omfatter ydelser omkring klarlægning af kundens behov, gennemgang af finansielle muligheder og på den baggrund komme med konkrete finansielle løsningsforslag ud fra de risici og muligheder, der ligger for kundens situation. Dette vil ofte ende med, at spørger udarbejder en finansieringsstrategi i forhold til kundens kapital og/eller likviditetsbehov med angivelse af handlingsniveauer og interessemarkeder for kunden.

Spørger udfører også finansiel rådgivning omkring kundens muligheder for at spare renteudgifter på lån samt at give kunden en "second opinion" på investeringsforslag fra andre finansielle tjenesteudbydere, som f.eks. pengeinstitutter. Hvis kunden udelukkende ønsker denne finansielle rådgivningsydelse, er honoraret som udgangspunkt baseret på en timebetaling.

Disse finansielle rådgivningsydelser kan også indgå som led i, at spørger skal formidle og gennemføre konkrete finansielle løsninger for kunden, som nævnt under punkt 2 og 3.

Ad 2.

Aktiviteten omkring overvågning af finansiering og finansielle instrumenter, herunder formidling af lån, tilbyder spørger for kunder, der ønsker at spekulere i udviklingen på de finansielle markeder. Spørger sørger for, at kunden opnår en større handelsaktivitet og opnår det optimale tidspunkt for hjemtagelse/indfrielse af lån mv.

Spørger overvåger forskellige finansielle muligheder for kunden med henblik på at skabe den mest optimale finansielle situation for kunden med hensyn til risiko og forrentning mv. Spørger tilbyder overvågning omkring handler med swaps, optioner og terminsforretninger mv. Derudover kan der være tale om overvågning af kundens realkreditlån, banklån og leasinggæld. Kunden vælger sådan set at outsource overvågningen af finansielle aktiviteter til en uvildig part som spørger.

Honoraret for disse ydelser vil som udgangspunkt være baseret på en fast månedspris og/eller en procentvis andel af gevinsten/besparelsen for kunden.

Ad 3.

Spørger tilbyder også derivathandel på fuldmagt på vegne af kunderne. Med sådan en aftale giver kunden spørger fuldmagt til på vegne af kunden at indgå aftale om handel med et finansielt instrument, f.eks. en renteswap, terminsforretning eller option, på et bestemt fremtidigt tidspunkt inden for en med kunden aftalt handelsramme. Det er kundens eget ansvar, at der bliver udarbejdet en finansiel handelsramme hos et pengeinstitut, og kunden er selv ansvarlig for både rammens størrelse og de oplysninger, som skal være tilgængelige for pengeinstituttets kreditvurdering. Spørger kan være behjælpelig med kontakt til et givet handelssted og bistå kunden i kreditvurderingsprocessen. I fuldmagtsdelen sørger spørger for, at handlen bliver gennemført hos det aftalte handelssted.

Spørger giver også anbefalinger af konkrete derivater, herunder rådgivning om de risici, der kan være for kunden.

Honoraret for disse typer finansielle ydelser er baseret på en procentandel af gevinsten for kunden, herunder også hvis kunden af anden årsag ikke vælger at følge Spørgers anbefalinger om handel med derivater. Derudover vil spørger i visse aftaler modtage et fast månedligt håndteringsgebyr fra kunden.

Kopi af spørgers almindelige forretningsbetingelser er endvidere vedlagt.

Spørger er en nystartet virksomhed, som stadig er i opbygningsfasen og er i gang med at opsøge potentielle kunder og indgå kontrakter omkring finansielle rådgivningsopgaver og lignende, jf. ovennævnte baggrundsoplysninger.

Spørger ønsker derfor svar omkring den momsmæssige behandling af de forskellige aktiviteter.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

De ydelser, som spørger rådgiver om og formidler for køberne, er som udgangspunkt momsfrie finansielle ydelser, der er omfattet af momsiovens § 13, stk. 1, nr. 11. Långivning er omfattet af fritagelsen, jf. litra a. Overvågning eller gennemgang af en låntagers forhold og låneengagement betragtes som en biydelse, der er momsfri, når der leveres af en finansiel tjenesteyder som led i långivning.

Formidling af lån er ligeledes omfattet af fritagelsen, uanset om formidlingen sker på vegne af långiver eller låntager. Formidlingsvirksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at to parter indgår en kontrakt. Rådgivning i forbindelse med formidling af lån anses som en momsfri biydelse, når den leveres af en finansiel tjenesteyder eller en anden mellemmand.

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at spørgers indtægter vedrørende finansiel rådgivning som f.eks. rapportering og handling omkring finansieringsmuligheder for kunder er momsfritaget, uanset om kunden på baggrund af spørgers rådgivning rent faktisk vælger at gennemføre de foreslåede finansieringsmuligheder.

Kommissionen for de Europæiske Fællesskaber har i forslag af 28.11.2007 (KOM 2007 746) til Rådets Forordning om gennemførelsesbestemmelser til direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgifts system med hensyn til behandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester udtalt sig om, hvad der skal forstås ved fritagne formidlings- og forvaltningstjenester. I artikel 10 fremgår det, at en fritaget aktivitet udgør en særskilt formidlingshandling, når en eller flere nævnte betingelser er opfyldt. En af disse betingelser er aktiviteter, der består i rådgivning, som kræver specialviden om en fritaget finansiel tjeneste.

De rådgivningsydelser, som spørger leverer for sine kunder, er utvivlsom baseret på en specialviden om finansielle tjenester, hvorfor det efter vores opfattelse må anses som en særskilt formidlingshandling, der er fritaget for moms.

Told- og Skattestyrelsen har tidligere i cirkulære 2003-29 af 12. november 2003 udtalt, at det er ydelsernes art, der er afgørende for, om de er omfattet af en momsfritagelse, og det er uden betydning, om transaktionerne rent faktisk gennemføres.

De finansielle rådgivningsydelser, som spørger leverer til kunderne vil i alle tilfælde vedrøre ydelser, der er omfattet af bilag 1 til TSS-cirkulære 2003-29, som er en liste med eksempler på momsfrie transaktioner i henhold til momslovens § 13, stk. i, nr. 11.

EU-domstolen har i den seneste praksis lagt op til, at begrebet formidling skal fortolkes udvidende i den forstand, at der godt kan være flere formidlere i en finansiel transaktion, som alle leverer momsfrie formidlingsydelser.

Den finansielle rådgivning, som spørger leverer til sine kunder, på lige fod med f.eks. pengeinstitutter eller andre finansielle udbydere, er momsfritaget, da det er ydelsens art, der er afgørende og ikke, hvem der leverer ydelsen. Hvis et pengeinstitut rådgiver sine kunder om eksempelvis forskellige muligheder for omlægning af lån, vil pengeinstituttets honorar for denne rådgivningsydelse være moms fritaget uanset, om kunden rent faktisk vælger at omlægge lån. Vi mener, at ydelsens art i dette tilfælde er ligestillet uanset, om det er spørger som mellemmand, der rådgiver kunderne eller det er pengeinstituttet, der gør det. Forskellen er reelt set, at spørger er uvildig og ikke er afhængig af udelukkende at anbefale kunderne ydelser fra bestemte pengeinstitutter. Pengeinstitutternes rådgivning vil derimod udelukkende være baseret på ydelser, som de selv udbyder.

Spørgsmål 2

Det er vores opfattelse, at ydelsen ikke bliver mere momsfri blot som følge af, at kunden helt eller delvist vælger at følge de anviste løsningsforslag. Der er i begge situationer tale om en væsentlig, særskilt og specifik rådgivning om konkrete finansielle transaktioner, som er momsfritaget uanset om transaktionerne rent faktisk gennemføres, jf. også bemærkningerne til spørgsmål 1.

Spørgsmål 3

Spørger er en selvstændig finansiel mellemmand, der løbende på vegne af kunderne skal overvåge og undersøge finansielle muligheder hos forskellige finansielle långivere eller andre finansielle leverandører.

Det er spørgers opgave som mellemmand at formidle kontakten mellem to parter om et finansielt produkt. Spørger indgår en kontrakt med kunden om at overvåge det finansielle marked og finde muligheder for kunden, hvor det vil være attraktivt at indgå en finansiel aftale om f.eks. lån. Det er så op til den enkelte kunde, om de ønsker at gennemføre den eller de af spørger oplyste finansielle muligheder.

Den formidling, som spørger yder kunderne, er momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, ligesom den formidlingsvirksomhed som tilbydes af finansielle virksomheder/pengeinstitutter m.fl. vedrørende lån, handel med swaps, optioner og terminsforretninger.

EU-domstolen har tidligere i præmis 38 i C-453/05, Volker Ludwig (jf. præmis 39 i CSC Financial Services-dommen), udtalt, at formidlingsvirksomhed er en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en nødvendig selvstændig interesse i kontraktens indhold.

Det fremgår ligeledes af præmis 34, at fritagelsesbestemmelser i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d, nr. 1 i princippet ikke udelukker, at formidlingsvirksomhed kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan være omfattet af begrebet “formidling af lån" i denne bestemmelses forstand.

De ydelser, spørger leverer, er væsentlige, særskilte og specifikke for gennemførelse af de finansielle transaktioner, og ydelserne er derfor momsfritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Der er i princippet tale om, at spørger indgår aftaler med kunder om en form for porteføljepleje af kundens finansielle transaktioner. Spørger indgår ikke aftaler omkring forvaring og forvaltning af værdipapirer mv. for kunder.

Spørgsmål 4

Spørgers finansielle rådgivning i forbindelse med en kontrakt om overvågning af kunders finansielle forhold og transaktioner, jf. spørgsmål 3, er momsfritaget, som en biydelse til hovedydelsen, der består af overvågningen af kundernes finansielle forhold. Rådgivningen er ikke et mål i sig selv, men er en del af ydelsen omkring overvågning af kundens finansielle forhold og transaktioner.

Det fremgår af afsnit D.11.11.4.2 til Momsvejledningen 2008-1, at rådgivning i forbindelse med formidling af lån er et eksempel på en biydelse, der er momsfri, når den leveres af en finansiel tjenesteyder eller en anden mellemmand som led i formidling af lån.

Der henvises endvidere til sag C-453/05, der fastslår, at formidling af lån er en afgørende ydelse for låntagere såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov blandt de forskellige finansielle produkter.

Spørgers rådgivning til kunderne sker som led i formidling af lån eller øvrige finansielle ydelser, og rådgivningen skal derfor momsmæssigt sidestilles med den momsfrie hovedydelse. Rådgivningen sker primært i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov blandt de forskellige finansielle produkter. Spørgers honorar for overvågning af kundens finansielle forhold og transaktioner indeholder således også finansiel rådgivning, som er en momsfri biydelse.

Spørgsmål 5

Spørgers indtægter vedrørende aftaler om porteføljepleje af kunders finansiering og finansielle instrumenter, herunder den indledende finansielle rådgivning som nævnt i spørgsmål 4, er momsfritaget som formidling/forhandlinger/transaktioner i forbindelse med gennemførelse af lån og handel med finansielle instrumenter.

Spørgsmål 6

Spørgers indtægter vedrørende derivathandel på fuldmagt på vegne af kunderne er momsfritaget som forhandlinger/transaktioner i forbindelse med handel med værdipapirer/finansielle instrumenter.

Spørgsmål 7

Spørgers finansielle rådgivning i forbindelse med derivathandel på fuldmagt på vegne af kunderne, jf. spørgsmål 6, er momsfritaget som en biydelse til hovedydelsen. Rådgivningen er ikke et mål i sig selv, men er en del af ydelsen omkring derivathandel på fuldmagt på vegne af kunderne.

Med samme argumentation som i spørgsmål 4 omkring formidling af lån mv., mener vi ligeledes, at den indledende rådgivning er en biydelse, der er momsfri, når den leveres af en finansiel tjenesteyder eller en anden mellemmand som led i formidling af lån eller andre finansielle ydelser som handel med renteswaps, terminsforretninger eller optioner.

SKATs indstilling og begrundelse

Praksis

Efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er følgende ydelser fritaget for moms:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers forvaltning af egne udlån

...

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra vare repræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom

...

Bestemmelsen svarer til artikel 135, stk. 1, litra b) og f) i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (Momssystemdirektivet) og artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 og 5, i 6. momsdirektiv.

EF-domstolen har i sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd., bl.a. udtalt følgende:

"Domstolens bemærkninger

37. Det må konstateres, at sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, ikke indeholder nogen definition af begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer som omhandlet i bestemmelsen.

38. Det følger af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, at udtrykket »herunder forhandlinger« ikke skal definere hovedindholdet af den i bestemmelsen fastsatte fritagelse, men har til formål at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til formidlingsvirksomhed.

39. Uden at det er nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger« - som i øvrigt også er benyttet i andre af sjette direktivs bestemmelser, herunder artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1-4 - må det dog konstateres, at det i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Mellemmandsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt formidlingsvirksomhed. Virksomheden kan bl.a. bestå i at give den pågældende oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser. Virksomheden har således til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold.

40. Der er derimod ikke tale om forhandlinger, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med kontrakten, herunder at give oplysninger til den anden part, at modtage og behandle bestillinger på tegning af de værdipapirer, kontrakten angår. I så fald indtager underleverandøren samme position som sælgeren af det finansielle produkt og er dermed ikke en mellemmand, som ikke indtager en stilling som kontraktpart i den pågældende bestemmelses forstand."

EF-domstolen har i sag C-453/05, Volker Ludwig, udtalt følgende:

"Det første spørgsmål

15. Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvilken af sagsøgeren i hovedsagens aktiviteter, formidling af lån eller finansiel rådgivning, der er afgørende for kvalifikationen af hans ydelse i forhold til den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punk B, litra d), nr. 1.

16. Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at sagsøgeren i hovedsagens aktivitet på den ene side består i at rådgive kunderne med hensyn til deres finansielle situation og på den anden side i at bidrage til, at kunderne indgår en låneaftale, såfremt der er behov herfor. For denne aktivitet oppebærer sagsøgeren i hovedsagen som vederlag en del af den provision, som de långivende finansielle institutioner betaler til DVAG, idet dette vederlag er undergivet den betingelse, at den finansielle rådgiver, som underagent for DVAG, bidrager til indgåelsen af en låneaftale mellem disse institutioner og de kunder, han har opsøgt.

17. Det følger af sjette direktivs artikel 2, nr. 1, hvori direktivets anvendelsesområde defineres, at hver levering af tjenesteydelser sædvanligvis skal anses for en uafhængig og selvstændig levering, og at leveringen af en ydelse, der i økonomisk henseende er en enkelt ydelse, ikke kunstigt må opdeles for ikke at ændre momssystemets sammenhæng, hvorfor det må undersøges, hvad der særligt karakteriserer den pågældende transaktion, og herigennem afgøres, om den afgiftspligtige person til forbrugeren, forstået som en gennemsnitsforbruger, leverer flere uafhængige hovedydelser eller en enkelt ydelse (dom af 25.2.1999, sag C-349/96, CPP, Sml. I, s. 973, præmis 29).

18. Der foreligger i så henseende især en enkelt ydelse, hvor et eller flere elementer skal anses for at udgøre hovedleveringen, mens omvendt et eller nogle elementer skal anses for sekundære ydelser, der afgiftsmæssigt følger hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser (dom af 22.10.1998, forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, Sml. I, s. 6229, præmis 24, og CPP-dommen, præmis 30).

19. I hovedsagen må den omstændighed, at de ydelser, som DVAG og dettes underagent leverer, kun honoreres af de långivende finansielle institutioner, hvis de kunder, som den finansielle rådgiver har opsøgt og rådgivet, indgår en låneaftale, på den ene side indebære, at formidlingsydelsen anses for hovedydelsen, idet rådgivningsydelsen blot er en sekundær ydelse. Formidlingen af lån forekommer på den anden side at være den afgørende ydelse for låntagerne såvel som for de långivende finansielle institutioner, for så vidt som virksomhed som finansiel rådgiver blot udøves i den indledende fase og er begrænset til at bistå kunden i valget af de produkter, der er bedst tilpasset kundens situation og behov, blandt de forskellige finansielle produkter.

20. Det første spørgsmål skal derfor besvares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person analyserer den finansielle situation for kunder, som han har taget kontakt til, med henblik på at finde lån, ikke er til hinder for anerkendelse af en låneformidlingsydelse, som er fritaget i medfør af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, hvis den låneformidlingsydelse, som den afgiftspligtige tilbyder, i lyset af de ovennævnte fortolkningselementer må anses for hovedydelsen, i forhold til hvilken den finansielle rådgivningsydelse er sekundær, hvorfor sidstnævnte ydelse afgiftsmæssigt er stillet som den første ydelse. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om dette er tilfældet i den sag, den skal træffe afgørelse i.

Det andet spørgsmål

Indledende bemærkninger

21. Det bemærkes, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktivs artikel 13, skal fortolkes strengt, da disse er undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (dom af 15.6.1989, sag 348/87, Stiching Uitvoering Financiële Acties, Sml. s. 1737, præmis 13, og af 5.6.1997, sag C-2/95, SDC, Sml. I, s. 3017, præmis 20).

22. Det følger ligeledes af fast retspraksis, at disse fritagelser er selvstændige fællesskabsretlige begreber, hvormed det skal undgås, at momsbestemmelserne anvendes forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat, og at fritagelserne skal placeres i den generelle sammenhæng i det fælles momssystem (dom af 8.3.2001, sag C-240/99, Skandia, Sml. I, s. 1951, præmis 23, og af 3.3.2005, sag C-472/03, Arthur Andersen, Sml. I, s. 1719, præmis 25).

23. Begrebet »formidling«, der er indeholdt i nr. 1-5 i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), er ikke defineret i direktivet. Domstolen har imidlertid fastslået, at dette begreb i den sammenhæng, hvori det indgår i nr. 5 i denne bestemmelse, tager sigte på en virksomhed, som udøves af en mellemmand, der ikke optræder som part i en kontrakt om et finansielt produkt, og som adskiller sig fra de kontraktmæssige ydelser, der typisk udføres af parterne i sådanne kontrakter. Formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed. En sådan virksomhed har herved til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold (jf. i denne retning dom af 13.12.2001, sag C-235/00, CSC Financial Services, Sml. I, s. 10237, præmis 39). Der er derimod ikke tale om formidling, når en af kontraktparterne overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten (jf. i denne retning CSC Financial Services-dommen, præmis 40).

24. Den forelæggende ret ønsker oplyst, om begrebet formidling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, forudsætter, at der består et kontraktforhold mellem yderen af låneformidlingen og en af parterne i låneaftalen, og om det, hvis dette ikke er tilfældet, må kræves, at nævnte tjenesteyder har direkte kontakt med de to parter i låneaftalen for, at den fritagelse, der er fastsat i artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, kan indrømmes.

Om nødvendigheden af et kontraktforhold mellem formidleren og en af de to parter i aftalen

25. Det bemærkes, at de transaktioner, der er fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, er defineret på grundlag af arten af de leverede tjenesteydelser og ikke på grundlag af tjenesteyderen eller ydelsesmodtageren, som netop ikke er omtalt i denne bestemmelse [jf analogt for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3 og 5, SDC-dommen, præmis 32, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, dom af 4.5.2006, sag C-169/04, Abbey National, Sml. I, s. 4027, præmis 66].

26 . Denne konklusion gælder også med hensyn til arten af forholdet mellem formidleren og parterne i aftalen, idet ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, ikke indeholder nogen angivelser herom.

27. Det følger af Domstolens faste praksis, at for at kunne betegnes som fritagne transaktioner som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), skal de leverede tjenesteydelser, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for formidlingsydelsen [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, SDC-dommen, præmis 66, og CSC Financial Services-dommen, præmis 25, samt for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Abbey National-dommen, præmis 70].

28. Domstolen har herved fastslået, at formidlingsvirksomhed er en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, at optage kontakt med den anden part og i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af de gensidige ydelser, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold [jf i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, CSC Financial Services-dommen, præmis 39].

29. Det følger således af det ovenstående, at anerkendelse af en formidlingsvirksomhed som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, ikke nødvendigvis kan afhænge af, om der foreligger et kontraktforhold mellem yderen af formidlingsydelsen og en af parterne i låneaftalen.

30. I modsætning til hvad den tyske regering har gjort gældende, ændres denne konklusion ikke af den omstændighed, at Domstolen i præmis 39 i CSC Financial Services-dommen har fastslået, at formidlingsvirksomhed er en tjenesteydelse, som udføres over for en kontraktpart, og som parten yder vederlag for, idet der er tale om en særskilt mellemmandsvirksomhed.

31. Indledningsvis bemærkes til nævnte CSC Financial Services-sag, at spørgsmålet om, hvorvidt der forelå en kontrakt mellem tjenesteyderen og ydelsesmodtageren, i det pågældende tilfælde henholdsvis CSC Financial Services Ltd og Sun Alliance Group, var uomtvistet. Som det fremgår af dommens præmis 7, forelå der i den sag et sådant kontraktforhold. Til trods herfor fandt Domstolen imidlertid med forbehold af den forelæggende rets bedømmelse af de faktiske omstændigheder i sagen, at CSC Financial Services Ltd forekom at udøve en virksomhed, der lignede den virksomhed, der udøves af en underleverandør, som en kontraktpart har overladt at udføre simple faktiske operationer i forbindelse med kontrakten, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3-5 (CSC Financial Services-dommen, præmis 40). Domstolens udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der forelå et kontraktforhold mellem tjenesteyderen og ydelsesmodtageren, har derfor ikke kunnet være så afgørende i opbygningen af Domstolens argumentation, som den tyske regering har anført i sine indlæg.

32. Det bemærkes endvidere, at Domstolen i den sag under henvisning til præmis 64 og 66 i SDC-dommen fremhævede, at det afgørende er karakteren af CSC Financial Services Ltd's virksomhed, når det skulle afgøres, om sidstnævnte leverede en ydelse, der var fritaget i henhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), punkt 3-5 (CSC- Financial Services-dommen, præmis 23-28). Domstolen fastslog på den anden side indledningsvis i dommens præmis 39, at det ikke var nødvendigt at tage stilling til den nøjagtige rækkevidde af udtrykket »forhandlinger«.

33. Anvendelsen af den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, kan derfor ikke afhænge af, om der består et kontraktforhold mellem yderen af formidlingsydelsen og en part i låneaftalen, men skal vurderes ud fra arten af den leverede ydelse og formålet med ydelsen, således som anført i denne doms præmis 23.

Om nødvendigheden af, at formidleren har direkte kontakt med de to parter i aftalen

34. Det bemærkes, at det ifølge ordlyden af sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, i princippet ikke er udelukket, at formidlingsvirksomhed kan anses for at bestå af flere særskilte tjenesteydelser, der kan være omfattet af begrebet »formidling af lån« i denne bestemmelses forstand og således omfattet af den fritagelse, der er fastsat heri [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, SDC-dommen, præmis 64, for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 5, CSC Financial Services-dommen, præmis 23, og for så vidt angår direktivets artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Abbey National-dommen, præmis 67].

35. Under disse omstændigheder følger det af princippet om afgiftsneutralitet, at de erhvervsdrivende skal kunne vælge den organisationsform, som ud fra en strengt økonomisk synsvinkel passer dem bedst, uden at skulle løbe en risiko for, at deres transaktioner udelukkes fra den fritagelse, der er fastsat i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1 [jf. i denne retning for så vidt angår sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Abbey National-dommen, præmis 68].

36. For at kunne betegnes som fritagen transaktion som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, skal den leverede tjenesteydelse imidlertid, således som det er anført i denne doms præmis 27, set under ét, udgøre en særskilt helhed, der opfylder de specifikke og væsentlige funktioner for formidlingsydelsen.

37. Sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, er derfor ikke til hinder for, at en låneformidlingsydelse således som under omstændighederne i hovedsagen er opdelt i to ydelser, hvoraf den ene leveres af hovedagenten, dvs. DVAG, efter forhandling med de långivende finansielle institutioner, og den anden af hovedagentens underagent, dvs. sagsøgeren i hovedsagen i dennes egenskab af finansiel rådgiver under forhandlingen med låntagerne.

38. Det bemærkes, at i henhold til præmis 39 i CSC Financial Services-dommen, er formidlingsvirksomhed en mellemmandsvirksomhed, som bl.a. kan bestå i at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt, idet en sådan virksomhed har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en kontrakt, uden at formidleren har en selvstændig interesse i kontraktens indhold. Begrebet formidling forudsætter derfor ikke nødvendigvis, at formidleren som underagent for en hovedagent er i direkte kontakt med de to parter i kontrakten for at forhandle samtlige klausuler, forudsat imidlertid, at hans virksomhed ikke blot består i at tage sig af en del af de faktiske operationer i forbindelse med kontrakten.

39. Desuden kan selve den omstændighed, at klausulerne i låneaftalen er forudfastsat af en af parterne i kontrakten, ikke som sådan hindre, at der leveres en formidlingsydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1, fordi formidlingsvirksomhed, således som det fremgår af den foregående præmis, kan begrænse sig til at give en part i aftalen oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan kontrakt.

40. Det andet spørgsmål skal derfor besvares med, at den omstændighed, at en afgiftspligtig person ikke ved kontrakt er knyttet til nogen af parterne i den låneaftale, til hvis indgåelse han har bidraget, og ikke direkte har kontakt med en af disse parter, ikke er til hinder for, at den afgiftspligtige person leverer en låneformidlingsydelse som omhandlet i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 1."

Indstilling

SKAT finder på baggrund af præmis 39 i dommen i sag C-235/00, CSC Financial Services, og præmisserne 28, 38 og 39 i sag C-453/05, Volker Ludwig, at ydelser omfattet af fritagelsen for formidling/forhandling i momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, bl.a. kan bestå i:

• at give en part i aftalen om en finansiel ydelse oplysning om, hvornår der kan være mulighed for at indgå en sådan aftale,
• at optage kontakt med den anden part, eller
• i mandantens navn og for dennes regning at føre forhandlinger om den nærmere fastlæggelse af gensidige ydelser.

Virksomhed med formidling/forhandling er således en mellemmandsvirksomhed, der har til formål at træffe de nødvendige foranstaltninger for, at de to parter indgår en aftale, uden at formidleren har en selvstændig interesse i aftalens indhold. Der er derimod ikke tale om mellemmandsvirksomhed/formidling/forhandlinger, når en af parterne i en aftale om finansielle ydelser overlader det til en underleverandør at udføre en del af de faktiske transaktioner i forbindelse med aftalen, herunder at give oplysninger til den anden part, og f.eks. modtage og behandle bestillinger på tegning af værdipapirer omhandlet i en aftale.

Rådgivning, herunder finansiel rådgivning, er som udgangspunkt momspligtig. Finansiel rådgivning er dog momsfri, hvis rådgivningen alene udgør en biydelse til en momsfri ydelse, f.eks. en momsfri ydelse bestående i formidling af lån eller i forhandlinger om transaktioner vedrørende værdipapirer. Dvs. at rådgivningsydelsen for kunderne ikke udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser, jf. EF-domstolens domme i sagerne C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, præmis 24, og i sag 349/96, Card Protection Plan Ltd, præmis 30.

Betingelsen om, at rådgivningsydelsen alene udgår en biydelse, vil være opfyldt, hvis vederlagt for rådgivningsydelserne alene udgør en ikke-væsentlig del af det samlede vederlag for virksomhedens ydelser til aftagerne af rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne. Jf. præmisserne 26-39 i EF-domstolens dom i sag C-200/04, ISt, og de bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2006.169.SR og SKM2007.295.SR .

Dog vil rådgivningsydelserne alene udgøre en biydelse, også selvom vederlaget for rådgivningsydelserne udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, hvis der efter en konkret vurdering er en så nær sammenhæng mellem rådgivningsydelser og formidlingsydelser, at det vil være kunstigt at anse både rådgivningsydelser og formidlingsydelser for selvstændige hovedydelser. Jf. præmisserne 15-20 i dommen i sag C-453/05, Volker Ludwig, og f.eks. domstolens dom i sag C-111/05, Aktiebolaget NN, samt Momsvejledning 2008-1, afsnit D.2.3.2 .

Ad spm. 1 og 2

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold lægger SKAT til grund, at spørger er en uafhængig mellemmand, der dels undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter, og dels undersøger egne kunders finansieringsbehov og forhold i øvrigt. På baggrund af disse undersøgelser fremsætter spørger over den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån.

SKAT finder derfor, at begge spørgsmål kan besvares bekræftende, idet det efter praksis ikke ses at være en betingelse for fritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), at kunden følger eller gennemfører spørgers forslag.

SKAT finder, at de forskellige handlinger, som spørger gennemfører, er så tæt forbundne, at det ville være kunstigt at anse f.eks. undersøgelsen af egne kunders finansieringsbehov og forhold i øvrigt for en særskilt momspligtig rådgivningsydelse.

Ad spm. 3, 4 og 5

Ligesom i forbindelse med spm. 1 og 2 lægger SKAT til grund, at spørger er en uafhængig mellemmand, der dels undersøger de relevante markeder generelt og konkrete finansielle tjenesteyderes produkter. Derudover holder spørger sig løbende underrettet om kundernes finansieringsbehov, porteføljesammensætning og relevante forhold i øvrigt. På denne baggrund fremsætter spørger over den enkelte kunde konkrete løsningsforslag med oplysninger om, på hvilken måde kunden bedst kan optage eller omlægge lån, indgå, ændre eller opsige leasingaftaler, samt købe eller sælge optioner og terminskontrakter.

SKAT finder derfor, at spm. 3 kan besvares bekræftende. SKAT antager dog, at de i spørgsmålet omhandlede leasingaftaler er momspligtige. I det omfang, at vederlaget vedrørende optimering og overvågning af leasingaftaler udgør en væsentlig del af det samlede vederlag for overvågning og optimering, vil vederlaget vedrørende optimering og overvågning af leasingaftaler dog være momspligtigt.

Spm. 4 kan besvares bekræftende under den forudsætning, at rådgivningen kan anses for en biydelse til den momsfrie ydelse vedrørende overvågning og optimering, jf. spm 1, 2 og 3.

Med hensyn til spm. 5, så vil det i sig selv udgøre en momsfritaget ydelse, hvis spørger ydermere gennemfører de anbefalede handler, låneændringer mv. på kundens vegne. Jf. SKM2007.295.SR . Evt. biydelser til den momsfrie ydelse vil så ligeledes være momsfrie.

Ad spm. 6 og 7

På baggrund af spørgers oplysninger om de faktiske forhold lægger SKAT til grund, at spørger efter fuldmagt og på vegne af køber indgår aftaler med finansielle tjenesteydere om handel med finansielle instrumenter som renteswaps, terminsforretning, optioner mv. Ydelser bestående i køb af værdipapirer på vegne af kunder er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra e), jf. SKM2007.295.SR . Ydelser bestående i indgåelse af aftaler på kundernes vegne med finansielle tjenesteydere om optagelse af lån er momsfri efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a), jf. SKM2006.169.SR . Ydelser bestående i indgåelse af aftaler på kundernes vegne med finansielle tjenesteydere om renteswaps må således anses for momsfrie, uanset om sådanne aftaler anses for aftaler om lån eller for om aftaler om værdipapirer.

SKAT finder derfor, at spm. 6 kan besvares bekræftende.

Med hensyn til spm. 7 så er biydelser til ydelser, der er momsfrie som formidling/forhandling efter spm. 6, ligeledes momsfrie.

SKAT opfatter spørgers beskrivelse af de faktiske forhold sådan, at spørger forud for evt. gennemførelse af handler mv. rådgiver sine kunder om, hvilke handler det vil fordelagtigt for kunden at gennemføre. Såfremt kunden samtykker, gennemfører spørger derefter handlen mv. på kundens vegne. Sådanne rådgivningsydelser vil efter SKAT's opfattelse være biydelser til momsfrie formidlings-/forhandlingsydelser. Dette uanset om vederlaget for rådgivningsydelserne evt. måtte udgøre en væsentlig del af det samlede vederlag for rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne, idet det momsmæssigt vil være kunstigt at anse rådgivningsydelserne og formidlingsydelserne for begge at være selvstændige hovedydelser.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKAT's indstilling.