Dokumentets metadata

Dobbeltbeskatning - centrum for livsinteresser - lempelsesberegning

Sagsøgeren arbejdede i indkomstårene 1999 og 2000 som lastbilchauffør for et dansk anpartsselskab. Indtil marts 1999 var han tilmeldt folkeregisteret på sine forældres bopæl i Dannmark, hvorefter han meddelte fraflytning til England.Landsretten udtalte, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at han opgav sin bopæl i Danmark i forbindelse med fraflytningen til England, hvilket landsretten efter en konkret vurdering ikke fandt godtgjort. Sagsøgeren blev derfor anset for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.Landsretten lagde til grund, at sagsøgeren havde en fast bopæl til rådighed i såvel Danmark som i England, men efter en samlet bedømmelse af sagsøgerens tilknytning til henholdsvis Danmark og England tilkom beskatningsretten Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og England.Landsretten tiltrådte SKATS opgørelse af lempelse af skat betalt i England i den danske skat i indkomstårene 1999 og 2000.

Parter

A
(advokat Jesper Rossau Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, Gunst Andersen og Lena Falk (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 5. maj 2006, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, fortsat var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 og 2000 efter at han i marts 1999 meldte fraflytning til England.

Endvidere drejer sagen sig om, hvor stort et nedslag (lempelse) der skal gives i den danske skat for betalte skatter i England, såfremt A anses som fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1999 og 2000.

Sagsøgeren, A, har nedlagt følgende endelige påstande, idet sagsøgeren under hovedforhandlingen frafaldt påstanden om anvendelse af ligningslovens § 33 A.

Principal

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark for skatteårene 1999 og 2000.

Subsidiær

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren for indkomstårene 1999 og 2000 har ret til lempelse for den faktisk betalte skat i England med henholdsvis 77.152,97 kr. og 56.543,78 kr.

Mere subsidiær

Sagsøgerens indkomstopgørelse for 1999 og 2000 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 12. marts 1999 meddelte sagsøgeren, A, flytning fra Danmark til England. Han havde indtil den 12. marts 1999 sin folkeregisteradresse på sine forældres bopæl i Danmark. Han var på dette tidspunkt 22 år og arbejdede som lastbilchauffør med eksportkørsel.

Først flyttede A ind hos DV, og derefter ind hos LJ, som begge over for kommunen i en skrivelse af den 24. juni 2003 har oplyst følgende:

"Jeg kan hermed bekræfte at A flyttede til England den 15-03-1999 på min adresse ...2. Hvor han boede i ca 2½ mdr. Hvor han i husleje betalt £ 300,00 pr. mdr. alt inkl. vask, kost osv. Det kan endvidere bekræftes at jeg hjalp ham med tilmelding til Tax (skat) myndighederne da jeg stillede det som et krav (A var nr. 3 i rækken af 6. dansker som kom til UK for at arbejde som chauffør) og jeg boede i eget hus med kone og børn og kunne ikke bare have folk boende da man i UK havde pool tax. Den 1-6-1999. Flyttede A til ... på adressen ...3. Hos LJ som var den første jeg havde boende i UK."

Den 12. februar 2001 tilmeldte A sig på ny folkeregisteret i Danmark, denne gang på en anden adresse i Danmark end forældrenes.

Den 1. december 2003 meddelte Skatteafdelingen, at As anmodning om ophør af dansk skattepligt pr. 12. marts 1999 ikke kunne imødekommes, og at han derfor blev anset for fuldt skattepligtig til Danmark for hele 1999 og 2000 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved skattemyndighedernes beregning af den danske skat for 1999 og 2000 blev A godskrevet en betalt skat i England. Det godskrevne skattebeløb blev beregnet som 20% af en arbejdsmarkedsbidragspligtig løn, hvortil England blev tillagt beskatningsretten. Skattemyndighederne beregnede denne arbejdsmarkedsbidragspligtige løn, hvortil England blev tillagt beskatningsretten på baggrund af køresedler over kilometer kørt i England gange en fast kilometersats.

Samlet opgjorde skattemyndighederne følgende arbejdsmarkedsbidragspligtig løn og godtgørelse (lempelse) for indkomstårene 1999 og 2000 således:

Skattemyndighederne havde endvidere på baggrund af køresedler og kontoudskrifter fra As bankkonti i Danmark og England udarbejdet en opgørelse over opholdsdage i England og Danmark i 1999 og 2000. Hovedtal fra opgørelsen:

Skattemyndighedernes afgørelse af 1. december 2003 blev indbragt for Landsskatteretten, der den 24. august 2005 afsagde følgende kendelse:

"...

Klagen vedrører ophør af skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, i forbindelse med fraflytning til England.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstårene 1999 og 2000

Personlig indkomst

Klageren er anset for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, samt art. 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England.

Landsskatteretten stadfæster skatteadministrationens afgørelse.

Møde mv.

Sagen er indbragt for Landsskatteretten i henhold til overspringsreglen i skattestyrelseslovens § 21, stk. 5.

Klageren og klagerens repræsentant har afholdt møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling).

Sagens oplysninger

Klageren, der har beskæftigelse som lastbilchauffør, var tilmeldt folkeregistret på sine forældres bopælsadresse, ...1, Danmark, indtil den 12. marts 1999, hvor han meddelte fraflytning til England. Den 12. februar 2001 tilmeldte klageren sig folkeregistret på adressen ...4, Danmark.

Klageren beholdte sin postadresse på forældrenes adresse i Danmark.

Skatteadministrationens afgørelse

Klageren er anset for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, samt art. 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England.

Arbejdsmarkedsbidragspligtig lønindkomst til dansk beskatning er opgjort til 265.788 kr. for 1999 og 323.348 kr. for 2000, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

Ved skatteberegningen er der givet nedslag for betalt skat af lønindkomst, hvortil England har beskatningsretten, med 20% af henholdsvis 103.237 kr. i 1999 og 114.541 kr. i 2000, svarende til nedslag på henholdsvis 20.647 kr. og 22.908 kr., jf. art. 15, stk. 2, litra a, og art. 22, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England.

Klagerens skattepligt til Danmark kan ikke anses for ophørt pr. 12. marts 1999, hvor klageren meddelte folkeregistret fraflytning til England, idet han fortsat havde en bolig til rådighed i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1. Klageren har oplyst, at bopælsmuligheden i Danmark blev bevaret uændret ved fraflytningen, samt at han havde sin familie i Danmark, hvor han tilbragte ferier og friperioder.

Ud fra fremlagte kontoudskrifter og køresedler har skatteadministrationen udarbejdet en opgørelse over, i hvilket omfang klageren har opholdt sig i boligen i henholdsvis England og Danmark. Ifølge denne opgørelse har klageren i perioden fra den 12. marts til den 31. december 1999 maksimalt haft mulighed for at opholde sig på bopælen i England i 35 døgn og på bopælen i Danmark i 66 døgn. I 2000 har klageren maksimalt kunnet opholde sig på bopælen i England i 9 døgn og på bopælen i Danmark i 116 døgn. Mange af klagerens ture er ifølge køresedlerne påbegyndt og afsluttet i Danmark.

Medregnes brudte døgn i form af rejsedage har klageren opholdt sig 139 dage i England og 82 dage i Danmark i 1999 samt 111 dage i England og 175 dage i Danmark i 2000.

Henset til de mange opholdsdage i Danmark må klageren have haft en bopæl til rådighed i Danmark, uanset karakteren af denne. De mange opholdsdage i England anses at skyldes, at klagerens erhvervsmæssige kørsel i en periode i det væsentligste har foregået i England. Uanset at klageren havde en bolig til rådighed i England fra den 1. juni 1999, anses centrum for klagerens livsinteresser at have været i Danmark, hvor han havde sin familie, bevarede sin postadresse og bankforbindelse samt opholdt sig i ferier og på fridage, jf. art. 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens fulde skattepligt til Danmark skal anses for ophørt.

Da klageren begyndte at køre i England i begyndelsen af juni 1999, flyttede han ind hos vognmandens kørselsleder i England og hans familie på adressen ...2, ligesom flere andre unge chauffører havde gjort det før ham. Klageren var således den tredje chauffør, der flyttede ind hos kørselslederen, hvor han boede i ca. 2½ måned og betalte en husleje på 300 £ pr. måned, inkl. tøjvask, kost osv. Kørselslederen og hans kone var klageren behjælpelig med varetagelsen af klagerens økonomiske forhold og klagerens kontakt med de engelske myndigheder. Klageren og flere af de andre helt unge chauffører havde været som en slags børn for kørselslederen, idet de nærmest indgik i familien.

Ifølge kørelederens beskrivelse af klagerens typiske arbejdsuge forlod trailerne dagligt Danmark fra tirsdag til fredag. Dagen efter, at trailerne havde forladt Danmark, blev de modtaget i ... i Belgien. Klageren havde herefter ca. 2 fridage sammen med kørselslederen ugentligt og 2 til 4 overnatninger på hjemadressen i England.

Den 1. juni 1999 flyttede klageren ind i en penthouselejlighed i ...3, England, sammen med de to andre unge chauffører, som kørte for den samme danske vognmand, og som også havde boet hos kørselslederen i en periode. Klageren kendte i øvrigt de to andre beboere på forhånd, idet han havde gået i skole med den ene, som lejede lejligheden af udlejer, og stået i lære med den anden. Der blev ikke oprettet lejekontrakter, idet lejebetalingen foregik kontant uden kvittering.

Klageren, der fyldte 22 år i 1999, havde bevaret en overnatningsmulighed hos sine forældre. Det understreges dog, at der ikke var tale om nogen reel og tjenlig bomulighed. Det kunne kun fungere, fordi klageren var langturschauffør og derfor opholdt sig i sin lastbil det meste af tiden. Havde han haft et almindeligt 8 til 16 job og dermed mere fritid, havde det ikke kunnet lade sig gøre. Klagerens lillebror overtog klagerens værelse, da klageren flyttede hjemmefra, fordi klagerens værelse var større. Lillebroderens værelse indrettede forældrene som kontor. Klageren overnattede herefter på en udtrækssofa i moderens syrum på ca. 8 m² i kælderen, når han opholdt sig hos forældrene.

Der er fremlagt fotos af det syrum i forældrenes kælder, som klageren kunne overnatte i, når han var i Danmark. I forhold til den boligstandard, som klageren havde i England, må værelset i forældrenes kælder, hvor overnatning normalt ikke er tilladt, betegnes som uegnet som menneskebolig.

Klageren beholdt sin postadresse hos forældrene i Danmark af praktiske årsager. Han fik således kun papirer fra banken med posten. Dette var dog ikke et udtryk for, at klageren opholdt sig mest hos forældrene.

Udflytningen til England er tilstrækkelig til at statuere skattepligt til England. Angivelsen af at være skattepligtig til England skete endvidere efter nærmere forhandling med skatteadministrationen. Klagerens far fik ud over den vejledning, som han fik på skattekontoret i forbindelse med klagerens udflytning, også vejledning i et af ministerierne. De øvrige chauffører har i øvrigt alle fået godkendt deres skatteforhold som erhvervsdrivende i England, hvorfor klageren også må betragtes som erhvervsdrivende i England, uanset at han også kørte i andre EU lande.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Pligt til at svare indkomstskat til den danske stat i overensstemmelse med reglerne i kildeskatteloven påhviler personer, der har bopæl her i landet, samt personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2.

Efter en konkret vurdering finder retten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at klageren opgav sin bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand ved fraflytningen til England den 12. marts 1999, hvorfor klageren må anses for fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Uanset at klageren efter det oplyste overnattede i en seng i kælderen, må retten lægge til grund, at klageren bevarede en boligmulighed hos sine forældre, som klageren faktisk benyttede i et ikke uvæsentligt omfang. Der er herved lagt vægt på den opgørelse, som skattemyndighederne har udarbejdet på baggrund af klagerens kontoudskrifter og køresedler, hvorefter klageren har opholdt sig 139 dage i England og 82 dage i Danmark i 1999 samt 111 dage i England og 175 dage i Danmark i 2000. Der er endvidere henset til, at det af klagerens køresedler fremgår, at klagerens ture som chauffør ofte blev påbegyndt og afsluttet i Danmark, samt at klageren bevarede sin postadresse hos forældrene. Danmark har herefter som udgangspunkt ret til at beskatte klagerens indkomst.

Da det er ubestridt, at klageren fra den 1. juni 1999 havde en bolig til rådighed i England, reguleres beskatningsretten til de af klageren oppebårne lønindtægter af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England, bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981 af dobbeltbeskatningsoverenskomst af 11. november 1980.

Efter en konkret vurdering finder retten, at klageren i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 4, stk. 2, i skattemæssig henseende må anses for hjemmehørende i Danmark. Der er herved bl.a. henset til oplysningerne om klagerens personlige og økonomiske tilknytning til henholdsvis England og Danmark.

Beskatningsretten til klagerens lønindkomst skal herefter fordeles efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 15, stk. 2, hvorefter vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i nogen 12-måneders-periode, og vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende, og vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteadministrationens afgørelse, da skatteankenævnets fordeling af klagerens lønindkomst og opgørelse af nedslag for skat betalt i England ikke har været bestridt.

..."

Den 29. oktober 2007 skrev sagsøgerens revisor i England, MK, til A om de foretagne skattebetalinger i England på henholdsvis 6.599,46 £ for indkomståret 1999/2000 og 4.768,77 £ for indkomståret 2000/2001 således:

"...

Your tax in UK

Further to my recent correspondence with your accountant and yourself I can confirm the following facts:

1. You arrived in the UK on 1 April 1999 and commenced work 15 April 1999
   
   ...

In summary therefore for the first year your total liability for UK tax and national insurance was £ 6599.46 and for the second year 2000/2001 of £ 4768.77. I can confirm that theses sums were paid to the UK tax authority and the evidence for this is attached.

..."

Den engelske revisor havde udarbejdet en opgørelse over indkomstskatten i England for indkomståret 1999/2000 på i alt 6.599,46 £, hvoraf 5.491,26 £ vedrørte income tax og 1.108,20 £ vedrørte national insurance contributions:

For indkomståret 2000/2001 havde den engelske revisor udarbejdet en opgørelse over indkomstskatten i England på i alt 4.768,77 £, hvoraf 3.573,66 £ vedrørte tax borne og 1.195,11 £ vedrørte national insurance contributions således:

Der var således betalt en samlet skat inklusive national insurance contributions i England omregnet til danske kroner (kurs 11,6908 DKK/£) på henholdsvis 77.152,97 kr. for 1999/2000 og (kurs 11,8571 DKK/£) 56.543,78 kr. for 2000/2001. Der er alene sket lempelse i den danske skat med henholdsvis 22.908 kr. for 1999 og 20.647 kr. for 2000.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaring af

A, som har forklaret blandt andet, at G1 var et vognmandsfirma, som udelukkende kørte eksportkørsel. G1 havde hovedsæde og værksted i ..., Danmark. Han startede hos G1 som lærling før han blev 18 år, og begyndte at køre lastbil med eksportkørsel inden han blev 19 år.

Inden han flyttede til England, kørte han i Europa, primært til Italien, Frankrig og England. Arbejdet foregik typisk ved, at han kørte ture af 7 dages varighed i 3 uger af gangen og holdt herefter en uge fri.

Han boede hjemme i sine forældres villa, hvor han havde sin folkeregisteradresse. Her havde han et værelse på ca. 10 m². Han havde ikke egen indgang eller eget køkken og bad. Han betalte ikke husleje til sine forældre. I værelset var der en seng, reol, bord, fjernsyn og stereoanlæg og et indbygget skab.

G1 spurgte på et tidspunkt ham og en anden chauffør, om de ville flytte til England, fordi der manglede 2 chauffører til at køre der ovre. Det var nødvendigt at flytte til England for at kunne udføre arbejdet. Der var ingen tidsbegrænsning på arbejdsopholdet i England.

Da han flyttede fra Danmark, udfyldte han en blanket, som han fik hos ToldSkat. I den forbindelse fik han at vide, at han ikke måtte flytte tilbage til forældrenes adresse, hvis han indrejste i Danmark igen. Han beholdt den danske bankkonto, fordi det var nemmere for G1 at overføre penge hertil frem for til en engelsk bankkonto. Han fik herefter overført et fast beløb hver måned fra sin danske bankkonto til sin engelske bankkonto. Postadressen beholdt han uændret hos sine forældre. Han meldte sig ud af den fodboldklub, som han var medlem af, da han flyttede. Han havde ingen kæreste.

I marts 1999 kørte han mest i Frankrig og et par ture i England. I juni 1999 flyttede han til England. Først boede han hos DV og dennes hustru NV. Det var DV, der tilrettelagde turene. Han flyttede ind på et møbleret værelse med fælles køkken og bad. Her boede han i cirka 2 måneder. Han betalte 300 £ om måneden. LJ, en af de andre chauffører, havde lejet en lejlighed i England. KK, som ligeledes var chauffør, var kommet derover noget tid før ham og boede sammen med LJ og en 3. chauffør i lejligheden. Da den 3. chauffør skulle hjem til Danmark, kunne han overtage dennes plads i lejligheden. Han flyttede derfor ind i lejligheden i august eller september 1999. Lejligheden var i to etager og badeværelse og køkken var fælles. Hans værelse var på ca. 10 m² og var møbleret.

Da han kom til England fortalte DV om skatten i England, og tog ham herefter med til den engelske revisor. Derefter fik de oprettet en bankkonto til ham med dertil hørende checkhæfte. Det var ham, der skrev checkene under, mens NV - DVs kone - ofte udfyldte dem og betalte regningerne, når han var ude at køre. Han fik også en læge i England. Han betalte til National Insurance, der er en form for arbejdsløshedskasse og lægehjælp, ligesom det gule sygesikringsbevis.

I England foregik turene typisk ved, at han først kørte til Belgien for her at bytte trailer med den lastbil, der kom fra Danmark med blomster. Når de havde byttet trailer i Belgien, kørte han derefter tilbage til England, hvor han afleverede blomsterne til forskellige gartnerier. Nogle gange kørte han en tur til Frankrig, men det var mest i England han kørte. Grunden til at der ifølge køresedlerne var anført start og slut i Danmark, var nok at der ikke altid var ture nok.

Når han havde fri, var han sammen med de to andre chauffører fra lejligheden, og nogle gange DV og dennes hustru. De gik blandt andet ud om aftenen. De handlede ind sammen, men da LJ fik en kæreste fik hun penge til at købe ind for. De vaskede tøj i lejligheden. Han købte en bil i England, som stod hos DV, når han kørte lastbil.

I Danmark overtog hans lillebror hans gamle værelse inklusive de fleste af møblerne, idet de resterende møbler blev smidt ud. Lillebroderens tidligere værelse indrettede forældrene til kontor. Han tog sit tøj mm. med til England, og efterlod ikke noget hos forældrene. Da han flyttede til England afleverede han nøglen til forældrenes hus. Når han besøgte sine forældre overnattede han nogle gange i kælderen i moderens sy-værelse, da der ikke længere var noget værelse til ham. Han følte sig som en gæst.

Det er rigtigt, når skattemyndighederne anfører, at han var i Danmark fra den 19. maj til 28. maj 1999. Var han i Danmark en enkelt dag, overnattede han oftere i lastbilen end i forældrenes kælder. I lastbilen var der en boksmadras og fjernsyn med video. Hvis der var tale om flere dage, så besøgte han vennerne i Danmark og overnattede ofte hos dem. Han var blandt andet tit hos en kammerat i et sommerhus.

I perioden 18. juli til 13. august 1999 - i alt 24 dage - holdt han sommerferie i Danmark. Han var en uge hos noget familie, derefter i forældrenes campingvogn, og til sidst i sommerhus. Han var ikke i forældrenes hus i de 24 dage.

Han kan ikke huske, hvad han lavede i perioden 24. november til 9. december 1999 - i alt 15½ dag - hjemme i Danmark. Den 24. december til 31. december 1999 - i alt 8 dage - var han på juleferie hjemme hos sine forældre. I perioden 1. januar til 18. januar 2000 var han 14 dage på Gran Canaria. Han kan ikke huske, hvad han lavede de resterende dage. I perioden 2. juni til 20. juni 2000 - i alt 18 dage - var han i Danmark, heraf en uge i sommerhus. I perioden 2. juli til 17. juli 2000 kørte han i Danmark i 10 dage for vognmand G2. Han sov i bilen eller hos en kammerat. I perioden 22. juli til 9. august 2000 - i alt 18 dage - var han i Danmark, han kan ikke rigtig huske hvorfor, men mener, at han var hjemme til noget familiearrangement.

Skattemyndighederne har i brev af 1. december 2003 refereret til en telefonsamtale den 13. november 2000, hvor han skulle have sagt, at bopælsmuligheden i Danmark blev bevaret uændret ved frameldingen til England, men han husker ikke den pågældende samtale. Der var ingen skattemyndigheder, der havde forklaret ham, hvad fast bopæl var i skattemæssig henseende.

Den engelske revisor har i sit brev af 29. oktober 2007 anført, at han var "self employed". Grunden hertil var måden, hvorpå han afregnede sin kørsel med G1, idet han skrev en faktura til G1 på baggrund af det antal kilometer, som han kørte. Han har aldrig selv ejet en lastbil.

I maj 2000 skiftede han arbejdsgiver til vognmand G2. Han kørte stadigvæk eksport. Der var færre dage i England, efter at han skiftede arbejde. Primo 2001 til meldte han sig på ny folkeregisteradresse i Danmark. Han ville gerne hjem til Danmark, og det var ikke længere nødvendigt at være i England. I dag kører han kun lastbil i Danmark.

Procedure

A har indgivet påstandsdokument af 18. februar 2008 og i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Det anføres i påstandsdokumentet blandt andet:

"...

..."

Sagsøger har under hovedforhandlingen yderligere fremført blandt andet, at national insurance contribution ikke er en direkte skat, men svarer til den danske sygesikring og A-kasse. Beløbet skal medregnes i lempelsesbeløbet.

Skatteministeriet har indgivet påstandsdokument af 10. januar 2008 og i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Det anføres i påstandsdokumentet blandt andet:

"...

Det gøres overordnet gældende, at sagsøgeren i indkomstårene 1999 og 2000 var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, " at sagsøgeren, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981), artikel 4, stk. 2, litra a, var hjemmehørende i Danmark. Sagsøgeren er ikke berettiget til lempelse ud over den lempelse efter creditmetoden, som allerede har fundet sted, jf. ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsten med England . ...

Sagsøgeren havde ubestridt bopæl i Danmark indtil den 12. marts 1999. Sagsøgeren hævder, at han på dette tidspunkt opgav bopæl i Danmark, men han har ikke ført noget bevis herfor. Bevisbyrden påhviler sagsøgeren, jf. eksempelvis SKM2001.388.HR og SKM2001.483.HR . Det følger af retspraksis, at rådigheden over en helårsbolig skal være endeligt og effektivt opgivet, før der er tale om ophør af bopæl i Danmark i kildeskattelovens forstand, jf. f.eks. TfS 1992, 316 H og SKM2006.50.VLR . Det gælder også, når den pågældende hidtil har haft bopæl hos sine forældre.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han opgav sin bopæl hos sine forældre i Danmark i perioden fra den 12. marts 1999 til den 12. februar 2001. Han har selv oplyst, at bopælsmuligheden hos forældrene blev bevaret og rent faktisk også blev benyttet efter den 12. marts 1999, og han havde i den relevante periode sin postadresse på forældrenes adresse i Danmark. Skattemyndighedernes opgørelse, ..., viser endvidere, at sagsøgeren tilbragte et betydeligt antal dage i Danmark i den relevante periode.

Efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien (bekendtgørelse nr. 6 af 12. februar 1981), artikel 4, stk. 2, litra a, tilkommer beskatningsretten herefter Danmark, da Danmark var midtpunktet for sagsøgerens livsinteresser. Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at sagsøgeren indtil fraflytningen havde boet hele sit liv i Danmark, at hans familie og venner fortsat boede i Danmark, at han havde den samme danske arbejdsgiver efter flytningen, at han - udover generelt at opholde sig meget i Danmark - også tilbragte ferie og fridage i Danmark med familie og danske venner, at han ikke har godtgjort, at han medbragte ejendele af betydning til England, at han bevarede sin danske bankkonto og Visadankort, og at han fortsat var medlem af en dansk fagforening/A-kassse.

Det bemærkes endvidere, at der ikke findes nogen væsentlige oplysninger i sagen, der tyder på, at sagsøgeren skulle have haft nogen særlig tilknytning til England, hvor hans muligheder var begrænsede, da han ikke havde egen bolig til rådighed, men overnattede hos eller sammen med andre. Der er i øvrigt ikke fremlagt dokumentation for huslejebetalinger i Storbritannien.

Når sagsøgeren således er fuldt skattepligtig til Danmark, indgår hans samlede årsindtægter i den skattepligtige indkomst, uanset om de hidrører fra Danmark, jf. statsskattelovens § 4 (globalindkomstprincippet). Såfremt England også er tillagt en beskatningsret for arbejde udført i England i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, stk. 2, bliver lempelse for dobbeltbeskatning aktuel. Lempelse sker efter creditmetoden, jf. art. 22, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og § 33 i ligningsloven. Sådan lempelse har allerede fundet sted. Det følger dog af lempelsesreglerne, at lempelsen ikke kan overstige det beløb, som sagsøgeren rent faktisk har betalt i skat til England af sin indtægt for arbejde udført i England - og at den heller ikke kan overstige det beløb, som England har været berettiget til at opkræve i skat efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. § 33, stk. 2.

Ved Landsskatterettens kendelse er det lagt til grund, at sagsøgeren har betalt 20% af sin indtjening i England i skat til England - og at det også er det beløb, som de engelske skattemyndigheder har haft ret til at opkræve i skat. Derfor er lempelsen også sket med dette beløb. Kun hvis sagsøgeren fører bevis for, at han rent faktisk har betalt mere end 20% i skat til England af sin engelske indkomst, og at de engelske myndigheder efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med rette har beskattet ham af et beløb, der overstiger disse 20% af den del af indkomsten, som England efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har beskatningsretten til, er han berettiget til en større lempelse efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten og ligningslovens § 33 end den, som han allerede har fået. Et sådant bevis har sagsøgeren ikke ført. Det må lægges til grund, at han ikke har betalt mere i skat end det, han allerede er blevet lempet for, og at de engelske myndigheder heller ikke er berettigede til at beskatte ham af en større del af den samlede årsindkomst end den, som er lagt til grund ved Landsskatterettens kendelse.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen yderligere anført blandt andet, at national insurance contributions må anses som et socialt bidrag og ikke en skat. Endvidere fremgår national insurance contribution ikke af listen i artikel 2 over skatter, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Til sammenligning anføres det, at det danske arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag ligeledes ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Landsrettens begrundelse og resultat

A havde indtil den 12. marts 1999 bopæl i Danmark, hvor han meddelte fraflytning til England. Det påhviler derfor A at godtgøre, at han opgav sin bopæl i Danmark i forbindelse med fraflytningen til England.

Efter en konkret vurdering finder landsretten det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at A opgav sin bopæl hos forældrene i Danmark efter udrejsen fra Danmark, idet hans rådighed over boligen må anses for uændret, hvorved han bevarede sin bopæl hos forældrene i kildeskattelovens forstand. I den forbindelse er der lagt vægt på, at A indtil sin udrejse fra Danmark boede hos sine forældre, at der ikke var nogen begrænsning i rådigheden over boligen efter udrejsen i forhold til før udrejsen, at han ikke havde noget bohave af betydning, at han fortsat kunne benytte boligen vederlagsfrit, at han altid havde boet hos forældrene sammenholdt med hans alder på 22 år, samt at han beholdt sin postadresse som hidtil hos forældrene.

Endvidere er der lagt vægt på, at A meddelte fraflytning til England den 12. marts 1999, men først flyttede til England i juni 1999 samt at skattemyndighedernes opgørelse over mulige opholdsdage på bopælen i Danmark og England viser, at A havde mulige opholdsdage på bopælen i England med 34½ dage og i Danmark med 66 dage i 1999 og i 2000 med 9 dage i England og 116 dage i Danmark, hvilket ligeledes understøtter, at rådigheden over boligen i Danmark var uændret. Den omstændighed, at hans lillebror overtog hans værelse i forældrenes bolig i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat.

A anses derfor ved udrejsen til England i 1999 for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da A flyttede til England i juni 1999, boede han først til leje hos vognmandens kørselsleder og dennes familie. Derefter flyttede han i august/september 1999 ind i en lejlighed, hvor der i forvejen boede 2 andre chauffører. Begge steder var der tale om, at A lejede et møbleret værelse med adgang til fælles køkken og bad.

Det må herefter lægges til grund, at A havde en fast bolig til rådighed i såvel Danmark som i England fra juni 1999, hvorfor beskatningsretten herefter skal afgøres på grundlag af artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Efter artikel 4, stk. 2, litra a, anses A for hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, forstået som midtpunktet for hans livsinteresse. Ved en konkret vurdering af dette forhold har landsretten lagt vægt på, at hans familie og venner var i Danmark, at han ud fra sin egen forklaring tilbragte sine ferier og fridage med familien og venner i Danmark, samt at han stadig havde sin danske bankkonto, hvorpå den samme danske arbejdsgiver indbetalte hans løn. Betalinger fra den engelske bankkonto blev derimod ifølge As egen forklaring ofte foretaget af kørselslederens hustru i England.

Endvidere er der lagt vægt på, at A ifølge opgørelser udarbejdet af skattemyndighederne over opholdsdage inklusive brudte døgn opholdt sig ofte i Danmark. I den forbindelse er det uden betydning, hvor opholdet i Danmark har fundet sted.

Efter en samlet bedømmelse af As tilknytning til henholdsvis Danmark og England findes han i medfør af artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien at have de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Danmark, således at beskatningsretten tilkommer Danmark. Den omstændighed at A havde tilmeldt sig hos de engelske skattemyndigheder og aflagde regnskab over for disse, kan ikke ændre dette resultat.

Det følger af artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, at indkomst for arbejde udført i England kan beskattes i England, såfremt personen har opholdt sig i England i en eller flere perioder, der tilsammen overstiger 183 dage i nogen 12-måneders periode. Skattemyndighederne har på baggrund af køresedler opgjort den indkomst, hvortil England er tillagt beskatningsretten i 1999 og 2000 til henholdsvis 114.541 kr. og 103.237 kr. Denne fordeling af As lønindkomst for 1999 og 2000 har ikke været bestridt.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 22 eller ligningslovens § 33 kan den skat, der er betalt i England fradrages i de indkomstskatter, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Der er tale om en lempelse efter credit-metoden. Der kan dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som England efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

I henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 2 finder dobbeltbeskatningsoverenskomsten anvendelse på en række oplistede skatter, herunder blandt andet indkomstskatten (the income tax). National insurance contribution er ikke anført under de oplistede skatter. Herefter, og da national insurance contribution dækker i tilfælde af sygdom og arbejdsløshed, og dermed har karakter af bidrag til en social sikringsordning, hvor der er en direkte forbindelse mellem opkrævningen og de ydelser bidraget skal dække, er der ikke grundlag for lempelse i den danske skat for betalt national insurance contributions i indkomstårene 1999/2000 og 2000/2001.

Landsretten kan derfor tiltræde skatteadministrationens opgørelse af lempelse for skat betalt i England i den danske skat for indkomstårene 1999 og 2000.

Som følge af det anførte frifindes Skatteministeriet for samtlige de af A nedlagte påstande.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger betale til Skatteministeriet 26.950 kr., hvoraf 25.000 kr. er til dækning af salær til advokat og 1.950 kr. er til dækning af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes

I sagsomkostninger skal A inden 14 dage betale 26.950 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.