Dokumentets dato: | 17-04-2008 |
Offentliggjort: | 06-06-2008 |
SKM-nr: | SKM2008.522.LSR |
Journalnr.: | 07-02051 |
Referencer.: | Momsloven |
Dokumenttype: | Kendelse |
En restaurant, der tilbød arrangementer med undervisning i japansk madlavning i private hjem af én aftens varighed, og hvis undervisning ikke var godkendt efter folkeoplysningsloven, kunne ikke opnå momsfritagelse for arrangementerne.
Selskabet har bedt om et bindende svar. Selskabet har stillet følgende spørgsmål:
1. Er det korrekt, at den undervisningsydelse, der leveres af spørgeren, kan betragtes som momsfri undervisning, når fakturaen udstedes til en privatperson?
Skattecentret har svaret "nej" til spørgsmålet.
2. Er det korrekt, at den undervisningsydelse, der levers af spørgeren, kan betragtes som momsfri undervisning, når fakturaen udstedes til en virksomhed eller institution?
Skattecentret har svaret "nej" til spørgsmålet.
Klagen vedrører
Skattecentrets afgørelse for så vidt angår svaret på begge spørgsmål.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten besvarer spørgsmål 1 "nej".
Landsskatteretten besvarer spørgsmål 2 "nej".
Sagens oplysninger
Selskabet A ApS er momsregistreret under branchekode: 553010 - Restauranter.
Selskabet driver restaurationsvirksomhed fra adressen X. Selskabet udbyder endvidere undervisning i japansk madlavning. Undervisningen foregår ved, at en person eller en kreds af personer henvender sig til selskabet og træffer aftale om tid, sted samt pris for undervisningen.
På kursusdagen kommer en kok fra selskabet ud til kursusdeltagerne. Kokken medbringer råvarer m.v. til brug for undervisningen. Deltagerne medbringer selv knive, tallerkener m.v. Selve undervisningen består i, at kokken underviser i madlavning, og deltagerne tilbereder de medbragte råvarer til et måltid, som de selv indtager.
Et kursus varer normalt cirka 2 timer, undertiden længere tid. Formålet med kurset/undervisningen er, at deltagerne efterfølgende sættes i stand til selv at tilberede japansk mad.
Kurserne har hidtil været faktureret med moms, men da der er tale om undervisning i madlavning, er der opstået tvivl om, hvorvidt undervisningen reelt er fritaget for moms.
Kurserne er ikke godkendt efter folkeoplysningsloven.
Skattecentrets afgørelse
Skattecentret har besvaret begge spørgsmål "nej".
Det er skattecentrets opfattelse, at undervisningen i japansk madlavning ikke er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Undervisningen er derfor momspligtig, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Skattecentret har lagt vægt på, at der hverken er tale om skoleundervisning eller undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner. Der er ej heller tale om faglig uddannelse eller omskoling eller anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig uddannelse.
Det fremgår af artikel 14 i Rådets Forordning (EF) nr. 1777/2005, at faglig uddannelse eller omskoling omfatter undervisning med direkte tilknytning til et erhverv eller en profession samt enhver undervisning med henblik på erhvervelse eller ajourføring af viden med et erhvervsmæssigt sigte.
Undervisningen i japansk madlavning har ikke tilknytning til et erhverv eller en profession eller sker med henblik på erhvervelse eller ajourføring af viden med et erhvervsmæssigt sigte. Der er derfor ikke tale om faglig uddannelse eller omskoling som omhandlet i fritagelsesbestemmelsen.
Det er endvidere skattecentrets opfattelse, at undervisningen, som har en varighed på ca. 2 timer, ikke kan sidestilles med den fritagelse, som gælder for aftenskolevirksomhed i form af undervisning indenfor fagene sprog, musik, legemsøvelser, håndarbejde, tegning, bogføring og maskinskrivning. Det bemærkes, at disse former for momsfritaget undervisning fremgik direkte af den tidligere momslovs § 2, stk. 3, litra c (nu § 13, stk. 1, nr. 3). Bestemmelsen nævnte derimod ikke madlavning/husgerning som eksempler på momsfritaget undervisning.
Selskabets påstand og argumenter
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at besvarelsen af spørgsmålene ændres til "ja".
Repræsentanten har til støtte herfor anført, at der er tale om levering af momsfri undervisning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, idet A ApS' leverancer skal sidestilles med den undervisning i madlavning, der udbydes af aftenskoler. I praksis indeholder A ApS' madlavningskurser de samme elementer som aftenskolernes madlavningskurser.
Aftenskolerne udbyder således kurser, der, i lighed med A ApS' kurser, har en kortere varighed, hvor indholdet er fastlagt ud fra et særligt tema, eksempelvis japansk mad, og hvor underviseren er en kok, der dels giver deltagerne en madoplevelse og dels underviser i selve tilberedningen af maden.
Det er repræsentantens opfattelse, at de madlavningskurser, der udbydes af aftenskolerne, i vid udstrækning udbydes under den generelle momsfritagelse, som branchen anvender på alle øvrige kurser.
Det er endvidere repræsentantens opfattelse, at det faktum, at A ApS primært driver restaurationsvirksomhed, ikke skal have indflydelse på, om den leverede undervisning i madlavning er fritaget for moms. Til støtte herfor henvises til C-2/95 (Sparekassernes Datacentral), hvor EF-domstolen traf afgørelse om, at en momsfritaget transaktion ikke er betinget af, at den leveres af en bestemt form for virksomhed. Det er dermed repræsentantens opfattelse, at den momsmæssige behandling i nærværende sag skal bestemmes ud fra leverancens art og ikke ud fra, hvem der foretager leverancen.
Konsekvensen af skattecentrets bindende svar er, at den leverede undervisningsydelse bliver momspligtig. Dette medfører, at A ApS konkurrencemæssigt bliver ringere stillet end aftenskoler, der udbyder nøjagtigt samme type af kursus, og som ikke skal afregne moms. Der findes eksempler på aftenskoler, som udbyder kurser efter nøjagtigt samme koncept. Det vil sige kurser af kortere varighed - eksempelvis én aften af 2-4 timer - hvor formålet er at give deltagerne en madoplevelse samt undervise i madlavning inden for et særligt område.
Der synes ikke at være grund til at behandle A ApS' kurser forskelligt fra aftenskolernes kurser. I modsat fald synes der at være tale om en uens og urimelig forskelsbehandling af leverancer, der i praksis består af de samme ydelser, hvilket er i strid med lighedsgrundsætningen.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
I henhold til momslovens § 4 betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
I medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum, er følgende transaktioner dog fritaget for afgift:
"Skoleundervisning og undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."
Landsskatteretten finder, at den af A ApS udbudte undervisning i japansk madlavning ikke er skoleundervisning eller faglig uddannelse, herunder omskoling omfattet af første og andet led i fritagelsen.
På baggrund af det for Landsskatteretten oplyste om undervisningens erhvervsmæssige karakter bemærkes endvidere, at den af A ApS udbudte undervisning ej heller kan anses for omfattet af tredje led i fritagelsen. Der er herved særligt lagt vægt på, at undervisningen ikke er godkendt som tilskudsberettiget virksomhed under folkeoplysningsloven (LBK nr. 535 af 14. juni 2004 - Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet), samt at udbyderen heraf ikke i øvrigt ses at kunne sammenlignes med en folkeoplysende forening.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 2. punktum har følgende ordlyd:
"Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner m.v."
I en situation som den foreliggende, hvor spørgerens undervisningsydelse falder uden for området af den momsfri undervisning, er leverancen momspligtig uanset til hvem fakturaen udstedes.
Uanset om fakturaen udstedes til en privatperson eller til en virksomhed eller institution, er der i det konkrete tilfælde ikke tale om undervisningsvirksomhed omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, 1. punktum. Landsskatteretten besvarer derfor begge spørgsmål "nej".
Den påklagede afgørelse stadfæstes, hvilket er tiltrådt af SKAT.