Dokumentets metadata

Værdiansættelse - unoterede aktier - gaveoverdragelse

Byretten fandt i en sag om fastsættelse af gaveafgift, at denne med rette var fastsat efter de gældende retningslinjer for værdiansættelsen af unoterede aktier i ejendomsselskaber. Det pågældende selskabs primære aktivitet havde været bortforpagtning af en større fast ejendom til hovedaktionæren, der drev denne som en landbrugsejendom med sideløbende udlejning af lejeboliger. Retten fandt efter det oplyste om selskabets aktiver og passiver, at myndighedernes værdiansættelse måtte antages at være udtryk for en minimumsansættelse af aktiernes reelle handelsværdi.

Parter

A og B
(Advokat Dan Terkildsen)

mod

Skatteministeret
(Kammeradvokaten ved advokat Thomas Thorup Larsen)

Afsagt af byretsdommer

Karen Hald

Denne sag, der er anlagt den 13. april 2007, drejer sig om fastsættelsen af værdien af aktier i forbindelse med beregning af gaveafgift.

Sagsøgerne, A og B, har nedlagt principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, for hver af de to sagsøgere tilpligtes at anerkende, at gaveafgiften for gaveåret 2005 af gaveoverdragelse fra CC af nominelt 207.000 kr. aktier i H1 Hovedgaard A/S den 7. juni skal nedsættes med 196.625 kr, fra 345.134 kr. til 148.509 kr.

Subsidiært skal Skatteministeriet for hver af de to sagsøgere anerkende, at gaveafgiften for gaveåret 2005 af gaveoverdragelse fra CC af nominelt 207.000 kr. aktier i H1 Hovedgaard A/S den 7. juni skal nedsættes med 191.346 kr. fra 354.134 kr. [345.134 kr.red.SKAT] til 153.788 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 17. januar 2007 følgende kendelse vedrørende beregning af gaveafgift for A og Bs modtagelse af aktier nominelt 207.000 kr. hver i H1 Hovedgaard A/S fra deres mor, CC:

"...

Sagen drejer sig om, skattekursberegning skal foretages efter reglerne for et ejendomsselskab eller et hovedaktionærselskab ved gaveoverdragelse af aktier i H1 Hovedgård A/S.

Landsskatterettens afgørelse

Gaveåret 2005
Told- og skatteregionen har forhøjet den gaveanmeldte værdi af overdragne aktier 153.788 kr. til	345.134 kr.

Landsskatteretten stadfæster Told- og Skatteregionens afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Den 7. juni 2005 overdrog CC aktier i H1 Hovedgaard A/S nominelt 414.000 kr. til sine sønner, B og A.

Gaveoverdragelsens oprindelige omfang og sammensætning kan beskrives således for de to gavemodtagere:

	B	A
Overdragelse nominelt	207.000 kr.	207.000 kr.
Anmeldt kurs	610	610
Overdragelsessum	1.262.700 kr.	1.262.700 kr.
Bundfradrag 2005	52.700 kr.	52.700 kr.
Anmeldt passivpost	184.748 kr.	184.748 kr.
Afgiftsgrundlag	1.025.253 kr.	1.025.252 kr.
Beregnet gaveafgift	153.788 kr.	153.788 kr.
Indbetalt gaveafgift	153.788 kr.	153.788 kr.

Den af parterne anmeldte kurs er baseret på en beregning af formueskattekursen pr. 31. december 2004. Endvidere er kursen beregnet for et hovedaktionærselskab.

Overdragelsen af aktierne fandt sted efter reglerne om succession ved familieoverdragelse.

I forbindelse med skattemyndighedens sagsbehandling blev det konstateret, at der ved beregningen af den indre værdi ikke var taget højde for, at finansielle aktiver var indgået i den regnskabsmæssige værdi til købskurs. Repræsentanten var enig i, at finansielle poster skulle indgå med kursværdi på statustidspunktet den 31. december 2004. Kursværdien på værdipapirer m.v. kunne herefter opgøres regnskabsmæssigt til 1.688.031 kr. og skattemæssigt til 1.601.615 kr.

Gaveoverdragelsen er sket som et led i en samlet omstrukturering vedrørende H1 Hovedgård A/S. I den forbindelse er der anmodet om, og opnået, tilladelse til skattefri aktieombytning. Endvidere er der opnået tilladelse til skattefri spaltning af det i forbindelse med aktieombytningen, nystiftede selskab, H1 Hovedgård Holding ApS.

H1 Hovedgaards vedtægtsmæssige formål er at drive landbrugsdrift. Selskabet havde i indkomståret 2004 følgende bruttoindtægter.

Udleje bygninger	200.000 kr.
Udleje hovedbygninger	85.000 kr.
Forpagtning af jord og driftsbygninger	366.000 kr.
Bruttoindtægter i alt	651.000 kr.

Ifølge årsrapporten pr. 31. december 2004 har selskabet ikke andre erhvervsmæssige indtægter end ovenstående, når der bortses fra eventuelle renteindtægter og kursgevinster på værdipapirer. Det kan tillige konstateres, at ejendommens værdi udgør ca. 93 % af den samlede balancesum pr. 31. december 2004.

Følgende fremgår endvidere af note 10 i årsrapporten

"H1 Hovedgård A/S primære aktivitet består i bortforpagtning af landbrugsejendom, og hele den til selskabet tilhørende landbrugsejendom, beliggende ..., er således bortforpagtet til CC. "

Skattemyndighedens afgørelse

Skattekursen ændres fra kurs 620 til kurs 1.225, idet den gaveanmeldte kurs ikke svarer til handelsværdien på overdragelsestidspunktet.

Dette skyldes, at der gælder en særlig beregningsregel ved opgørelse af formueskattekursen for ejendomsselskaber, idet kursen for disse selskaber ikke kan blive lavere end 90 pct. af den indre værdi. Det er regionens vurdering, at H1 Hovedgaard klart falder ind under kategorien "ejendomsselskab". Der er herved henset til, at det ifølge C. Helkett, Opgørelse af den skattepligtige formue, 5. udgave, side 80, fremgår, at selskaber der driver plantage eller landbrugsvirksomhed også falder ind under kategorien "ejendomsselskaber".

På denne baggrund kan formueskattekursen beregnes til 1.488 x 90 = 1.335.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

...

Realitet

I relation til overdragelse af aktier fra forældre til børn finder cirkulære nr. 185 af 17. november 1982, om værdiansættelse af aktier og passiver i dødsboer mv. og ved gaveafgiftsberegning, anvendelse.

Unoterede aktier skal værdiansættes efter de i Ligningsrådet fastsatte regler for beregning af formueskattekursen, medmindre der tidligere har fundet en sådan omsætning sted, at der på dette grundlag kan konstateres en handelsværdi for aktierne, jf. cirkulære pkt. 17.

Skattekursberegningen afhænger af, om selskabet skal karakteriseres som et hovedaktionærselskab eller et ejendomsselskab.

H1 Hovedgaard havde i indkomståret 2004 bruttoindtægter på 200.000 kr. fra udleje af bygninger, 85.000 kr. fra udleje af hovedbygninger samt 366.000 kr. fra forpagtning af jord og driftsbygninger. Endvidere udgjorde ejendommens værdi ca. 93 % af den samlede balancesum pr. 31. december 2004.

Under disse omstændigheder må H1 Hovedgaard karakteriseres som et ejendomsselskab. Det forhold, at bortforpagtning af landbrugsejendomme ikke anses for udlejning af fast ejendom i medfør af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 11, stk. 1, nr. 4, dødsboskattelovens § 29, stk. 3, kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, og pensionsbeskatningslovens § 15 A, udelukker ikke en sådan klassificering, idet alle de pågældende lovbestemmelser efter deres formulering er undtagelsesbestemmelser fra den almindelige hovedregel, hvorefter bortforpagtning er udlejning af fast ejendom.

Skattemyndighedens afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Indtil omstruktureringen i 2005 var H1 Hovedgaard A/S' formål ifølge vedtægterne "landbrugsdrift". Efter omstruktureringen er det vedtægtsbestemte formål "at drive jordbrug og landbrugsdrift".

Forpagtningskontrakten med CC er oprindelig indgået i 1996 med start i maj 1995. Forpagtningsafgiften fra 1. januar 1996 og frem er ifølge kontraktens § 4 fastsat således:

"...

For de følgende forpagtningsår der følger kalenderåret er afgiften aftalt til kr. 935.000,00. En del af afgiften er momspligtig og afgiften opsplittes i følgende dele:

Forpagterens personlige bolig (uden moms)	kr.	85.000,00
Lejeboliger (uden moms)	kr.	200.000,00
Leje af avlsbygninger (momspligtig)	kr.	85.000,00
For leje af jord betales 40 % af forpagterens driftsoverskud før afskrivninger dog minimum (momspligtig)	kr.	500.000,00
I alt pr. år	kr.	1.016.250,00

..."

Forsikring af ejendommen påhviler ejeren, mens lejeren vedligeholder ejendommen i sin helhed, det være sig veje, have og gårdsplads samt almindelig indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygningerne. Lejeren betaler selv for forbrug af el og vand.

Ifølge kontraktens § 6 skal aftalens bestemmelser om forpagtningsafgiftens størrelse genforhandles, hvis det økonomiske forhold mellem aftaleparterne forrykkes afgørende.

Ved allonge underskrevet den 1. januar 1999 blev forpagtningskontrakten ændret på to punkter således at boliglejen for forpagterens bolig blev nedsat til 70.000 kr., idet en del af boligen blev afstået til udlejer med henblik på udlejning til anden side. Endvidere bortfaldt den i § 4 nedsatte minimumsgrænse for leje af jorden på 500.000 kr. på baggrund af stærkt faldende kornpriser.

Af årerapport for H1 Hovedgaard A/S 2004 fremgår bl.a.

"...

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
	2004	2003
Bruttofortjeneste	651.003	912
Afskrivninger	-259.427	-301
Andre driftsomkostninger	-612.437	-796
Ordinært resultat før finansielle poster	-220.861	-185
Finansielle indtægter	63.880	78
Finansielle omkostninger	-377.833	-448
Resultat før ekstraordinære poster og skat	-534.814	-555
Ekstraordinære indtægter	0	19
Resultat før skat	-534,814	-536
Skat af årets resultat	767.495	160
Årets resultat	232.681	-376
Resulatatdisponering
Årets resultat foreslået fordelt således
Udbytte	0	0
Overført til overført underskud	232.681	-376

..."

I balancen pr. 31. december er anlægsaktiver opført til i alt 39.929.604 kr., hvoraf materielle anlægsaktiver udgør 38.241.573 kr. og finansielle anlægsaktiver udgør 1.688.031 kr. De samlede aktiver er opgjort til 40.606.938 kr.

De samlede gældsforpligtelser er opgjort til 9.887.797 kr., hvoraf 9.152.110 kr. udgør langfristede gældsforpligtelser i form af prioritetsgæld. I noterne til årsrapporten er om langfristede gældsforpligtelser anført, at 9.100.000 kr. heraf forfalder om mere end 5 år. Ved indfrielse af lån i realkredit udgør det kontant omregnede indfriselsesbeløb 9.883.000 kr. Bogført værdi er den 31. december 2004 9.162.000 kr.

Endelig fremgår af noterne til årsrapporten, at selskabet har indgået en lejekontrakt vedrørende udlejning af godset til CC. Den årlige lejeindtægt andrager 370.000 kr. for bygninger og en variabel leje for arealet svarende til 40 % af forpagters driftsoverskud før afskrivninger. Kontrakten løber indtil 31. december 2010.

Den 12. januar 2005 meddelte Skatteafdelingen, bindende forhåndstilsagn om, at aktiekapitalen i H1 Hovedgaard A/S kunne opdeles i A- og B-aktier, således at CCs aktier blev gjort til A-aktier, der tildeltes 10 gange stemmevægt, mens A og Bs aktier blev gjort til B-aktier, uden at dette ville indebære skattemæssige konsekvenser for aktionærerne. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

"...

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet at den omstændighed, at H1 Hovedgård A/S har bortforpagtet driften af landbrugsejendommen til CC, ikke forhindrer, at CC som gave kan overdrage aktieposter i H1 Hovedgård ApS [A/S.red.SKAT] til A og B med succession efter Aktieavancebeskatningsloven § 11?

Besvarelse

Det kan bekræftes, at bortforpagtning af landbrugsejendom ikke forhindrer anvendelse af aktieavancebeskatningsloven § 11.

Faktiske forhold

H1 Hovedgård A/S er indehaver af godset H1. Bygningerne bortforpagtes til CC, der driver landbrug for ejendommen.

Deres argumenter

Gennemføres den ovenfor omtalte opdeling af aktiekapitalen, således at CCs A-aktier tillægges 10 gange stemmeværdi, skabes der basis for, at der kan gennemføres en gaveoverdragelse af A-aktier fra CC til henholdsvis A og B samtidig med, at landbrugslovens krav fortsat opfyldes. Gaveoverdragelsen ønskes foretaget med succession i henhold til Aktieavancebeskatningsloven § 11, hvorfor A-aktier modsvarende stemmeværdi på mere end 15 % overdrages. Det påtænkes at overdrage A-aktier til både A og B, modsvarende en stemmeværdi på 17,66 % til hver. Dette er muligt samtidig med, at landbrugslovens krav til stemmeretsmajoritetet opretholdes i relation til CC.

...

Skatteafdelingens begrundelse

Succession efter aktieavancebeskatningsloven § 11 forudsætter at aktiviteten i selskabet ikke udgøres af f.eks. udlejning af fast ejendom. Imidlertid er bortforpagtning af ejendommen omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 1, og stk. 7, undtaget fra denne bestemmelse. Ejendomme omfattet af stk. 1, er landbrugsejendomme mens stk. 7 vedrører skovejendomme. Således anses bortforpagtning af en landbrugsejendom ikke for udlejning af fast ejendom set i relation til aktieavancebeskatningsloven § 11.

Aktiviteten i selskabet er således ikke til hinder for anvendelse af aktieavancebeskatningsloven § 11.

..."

Den 16. og 17. marts 2005 meddelte ToldSkat tilladelse til skattefri aktieombytning efterfulgt af skattefri spaltning.

Told Skat traf herefter den 7. september 2005 afgørelse om ændring af den gaveanmeldte overdragelseskurs fra kurs 610 til kurs 1.335. Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, som herefter den 17. januar 2007 afsagde ovenfor anførte kendelse.

Sagsøgeren har under sagen opgjort sine påstande således

Den principale påstand

Gaveoverdragelse til hver søn

Den subsidiære påstand

Gaveoverdragelse til hver søn

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af A og ND.

A har forklaret bl.a., at han ejer noget af H1 Hovedgaard A/S, der er en familievirksomhed. Han sidder derudover i bestyrelsen. Landbruget blev købt omkring 1950 af hans morfar. Det var da traditionelt landbrug med bedrift af bl.a. køer og grise og dertil hørende planteavl. Morfaderen drev det til omkring 1967, hvor sagsøgernes forældre overtog driften. På et tidspunkt efter 1967 er organisationen lavet om, så selskabet forpagtede ejendommen ud til forældrene. Ejendommens drift er ændret løbende undervejs i overensstemmelse med skiftende konjunkturer. Der er fortsat en del avlsbygninger fra den oprindelige drift med dyr, men nu er alle dyr sat ud, og der drives udelukkende planteavl med økologisk jordbrug. Grunden til, at man med allongen til forpagtningskontrakten ændrede den oprindelige aftale om forpagtningsafgiftens beregning, var, at kornpriserne gennem en årrække var faldet, og det var simpelthen ikke økonomisk muligt at betale den tidligere aftalte forpagtningsafgift. Dette illustrerer, hvordan driftsrisikoen er den samme for bortforpagteren som for forpagteren, idet også bortforpagteren er afhængig af den drift, der kan opnås på ejendommen. Samtidig blev boliglejen nedsat ved, at man udlejede en del af moderens bolig til anden side. At der sker forpagtning af ejendommen, er vist nok historisk betinget, og han mener, at det skyldes, at hans forældre ønskede at være selvstændige frem for ansatte i selskabet. Det har været en praktisk måde at indrette landbrugsdriften på.

ND har forklaret bl.a., at han er ansat hos Deloitte. Han har siden 1986 arbejdet hovedsageligt med skatterådgivning, navnlig i forbindelse med generationsskifte inden for det, der kaldes mindre og mellemstore virksomheder. Han har bistået med gennemførelsen af det omhandlede generationsskifte vedrørende H1 Hovedgaard. Det er også ham, der har beregnet gaveafgiften og overdragelsessummen. Han udregnede først en kurs, der lød på 610, men han er enig i ToldSkats efterfølgende korrektion til kurs 590. Det første, der skulle tages stilling til i forbindelse med generationsskiftet, var, om der overhovedet kunne ske succession i forhold til den såkaldte "pengetanksregel". For at være sikker på, at der overhovedet kunne ske succession, fik man et bindende forhåndstilsagn herom fra skattevæsenet. I forbindelse med selve værdiansættelsen startede man med at tage stilling til, hvordan selskabet skulle klassificeres. Han valgte at beregne ud fra reglerne om hovedaktionærselskaber på baggrund af den praksis, som han kender, og som han mener helt oplagt er gældende på det pågældende selskab. I den forbindelse så han på indtjeningen i virksomheden, der medvirker i ansættelsen med 20 %, og dernæst på en opgørelse af egenkapitalen, der medvirker i ansættelsen med 80 %. Da driften var 0, medregnede han en kombination af driften og værdien af egenkapitalen og landede så på de 610. Han laver den slags udregninger dagligt. Han har aldrig tidligere været ude for, at skattevæsenet på tilsvarende vis har tilsidesat en sådan beregning. Han er enig i, at det er de skattemæssige værdier, der skal indgå i beregningen, og ikke de bogførte værdier.

Parternes synspunkter

A og B har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 16. juni 2008, der navnlig er sålydende:

"...

Vedr. Regelgrundlaget for værdifastsættelsen

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende;

at	det bestrides som hævdet af sagsøgte i forbindelse med den verserende retssag, at den skattemæssige indre værdi i H1 Hovedgaard A/S skulle kunne lægges til grund for beregningen af gaveafgiften;
at	bestemmelserne i Cirkulære nr. 185 af 17/11 1982 skal finde anvendelse ved gaveafgiftsberegningen i nærværende sag;
at	cirkulærets pkt. 17 henviser til de af Ligningsrådets fastsatte regler for beregning af formueskattekursen;
at	de i den forbindelse senest offentliggjorte regler findes i Ligningsvejledningen 1996 afsnit A.H 3.1.1;
at	ingen af de i alt 7 beregningsregler, som fremgår heraf anfører, at beregningen skal ske til en kurs svarende til den skattemæssige indre værdi; samt
at	de anførte beregningsregler er udtømmende og i øvrigt fortsat er gældende.

Vedr. H1 Hovedgård A/S status i relation til reglerne

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende;

at	H1 Hovedgård A/S som sit vedtægtsmæssige formål i de nuværende vedtægter ... har "at drive jordbrug og landbrugsdrift";
at	H1 Hovedgård A/S i de tidligere gældende vedtægter ... havde et tilsvarende vedtægtsmæssigt formål defineret som "landbrugsdrift";
at	kursen ved beregningen af gaveafgiften skal ske efter de principper, som anvendes for hovedaktionærselskaber, hvilket er sket i nærværende sag;
at	H1 Hovedgård A/S ikke kan karakteriseres som et ejendomsselskab, hvorfor kursfastsættelsen ikke skal ske til mindst 90 af den skattemæssige indre værdi;
at	H1 Hovedgård A/S i øvrigt ikke på andet grundlag kan klassificeres som et selskab, hvor kursen skal beregnes til mindst 90 af den skattemæssige indre værdi;
at	sammenhængen med andre bestemmelser i skattelovgivningen understøtter sagsøgers synspunkt om at H1 Hovedgård A/S ikke kan være et ejendomsselskab;
at	det i den forbindelse skal fremhæves at bortforpagtning af landbrug i skattemæssig henseende ikke skal anses som udlejning af fast ejendom, hvilket er fastslået i Aktieavancebeskatningslovens § 11 stk. 1 nr. 4, Kildeskattelovens § 33 C stk. 1 og Dødsboskattelovens § 29 stk. 3;
at	bortforpagtning af landbrug dermed ikke kan sidestilles med passiv udlejning af fast ejendom; samt
at	dette understøttes af praksis i relation til Pensionsbeskatningslovens § 15a samt af det indhentede bindende ligningssvar Bilag 10, hvoraf det fremgår at aktierne i H1 Hovedgård A/S kunne overdrages med succession.

Vedr. opgørelsen af påstanden

Det gøres til støtte for de nedlagte påstande gældende;

at	fastsættelsen af den skattemæssige indre værdi skal ske i overensstemmelse med den anførte beregning i processkrift af 3. august 2007;
at	den principale påstand er i overensstemmelse med den beregning, som er foretaget i underbilag 1 til Bilag 11; samt
at	den subsidiære påstand er i overensstemmelse med beregningen foretaget ved gaveanmeldelsen samt beregningen foretaget i underbilag 2 til Bilag 11.

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 13. juni 2008, der navnlig er sålydende:

"...

Det gøres gældende, at skattemyndighedernes fastsættelse af kursværdien på de overdragne aktier til kurs 1.335, svarende til 90 % af den beregnede indre værdi (1.488, jf. bilag 5, side 3), ikke kan tilsidesættes.

Udgangspunktet for beskatningen af de overdragne aktier i H1 Hovedgaard A/S (herefter "selskabet") er, at disse beskattes i henhold til deres handelsværdi, jf. cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, pkt. 17. Handelsværdien er det beløb, som aktierne ville kunne indbringe ved et salg i det åbne marked på overdragelsestidspunktet.

For aktier, der ikke er børsnoterede, vil handelsværdien kunne fastsættes i forhold til tidligere køb og salg af aktierne. Såfremt aktierne ikke tidligere er blevet omsat, kan kursen også, jf. cirkulæret, fastsættes efter SKATS (tidl. Ligningsrådets) fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen (de nævnte retningslinjer er gengivet i Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1).

Det gøres principalt gældende, at værdien af aktierne kan aflæses direkte ud af selskabets aktiver fratrukket gæld, således at selskabets skattemæssige indre værdi ultimo 2004 set i forhold til den samlede aktiekapital udgør kursen for selskabets aktier. Det medfører, jf. bilag 5, side 7, en kurs på 1.488. At dette beløb udgør selskabets indre værdi, er ikke bestridt af sagsøgerne.

Selskabets eneste aktivitet var at eje en fast ejendom, der blev lejet ud/bortforpagtet, samt en mindre beholdning værdipapirer. Selskabets aktiver bestod ultimo 2004 ... af den faste ejendom (værdi kr. 37.893.032,-), værdipapirer (kr. 1.688.031,-) samt likvide beholdninger (kr. 473.600,-) svarende til mere end 98,5 % af den samlede aktiemasse. Selskabets bruttoindtægt for bortforpagtning af jord og driftsbygninger var i 2004 kr. 366.000,-, hvilket i forhold til selskabets egenkapital på kr. 22.578.141,- svarede til en forrentning af denne på 1,62%. Henset til selskabets driftsmæssige aktiviteter og indtjeningen herved vil handelsværdien af aktierne uden betænkelighed kunne opgøres i forhold til selskabets egenkapital, hvorfor kursen med rette kunne være sat til 1.488. At skattemyndighederne over for sagsøgerne har anvendt den lempeligere undtagelsesregel i henhold til SKATs (tidl. Ligningsrådets) fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen og sat kursen til 1.335, medfører selvsagt ikke, at kursen, som af sagsøgerne påstået, burde være sat til kurs 590.

Det gøres subsidiært gældende, at kursværdien for aktierne også, som det er sket i sagen, kunne fastsættes efter de gældende retningslinjer for unoterede aktier i ejendomsselskaber mv., således at handelsværdien for de unoterede aktier blev ansat til 90% af selskabets indre værdi svarende til en kurs på 1.335 (de nævnte retningslinjer er gengivet i Ligningsvejledningen 1996, afsnit A.H.3.1.1).

I forbindelse med sammenskrivningen af reglerne om værdiansættelse af aktier i ligningsloven § 19 anføres det i forarbejderne, at der på værdiansættelsen af aktier i visse selskaber skal anvendes særlige regler (FT 1963-64, Tillæg A, spalte 1523-1524):

"Ved ligningsdirektoratets udarbejdelse af kurser på unoterede aktier skal der efter forslaget lægges vægt på bl. a. aktiernes indre værdi og virksomhedens indtjeningsevne. ...

Når det er foreslået, at aktier i visse kategorier af selskaber skal kunne bedømmes efter særlige forhold, er der herved tænkt på ejendomsselskaber og andre selskaber, hvis aktiver må anses for let realisable til ejendomsværdi eller bogført værdi i øvrigt. For sådanne selskaber har der også hidtil i praksis været anvendt specielle regler."

I praksis har dette, jf. ovenfor, medført, at handelsværdien af unoterede aktier i de sidstnævnte selskaber som minimum fastsættes til 90 af selskabets indre værdi. Det gøres gældende, at aktiernes værdi kunne opgøres efter disse regler, idet selskabets helt dominerende aktiv var den faste ejendom, hvis værdi udgjorde over 93 % af selskabets samlede aktivers værdi (kr. 37.893.032,-, af de samlede aktiver på kr. 40.606.938,-), og at ejendommen sammen med værdipapirer og likvider udgjorde mere end 98,5 % af selskabets samlede aktiemasse. Der er tale om aktiver, der var "let realisable til ejendomsværdi", og selskabet tilhørte derfor et af de selskaber, hvor aktiernes værdi stort set alene kan beregnes ud fra værdien af aktiemassen (selskabets ejendomsbeholdning).

Som det fremgår af den citerede passage fra forarbejderne, er reglen i øvrigt ikke begrænset til udelukkende at omhandle ejendomsselskaber, men alle selskaber, "hvis aktiver må anses for let realisable til ejendomsværdi eller bogført værdi", hvorfor sagsøgerens påstand om, at selskabet ikke var et ejendomsselskab, ikke kan føre til et andet resultat.

Selv hvis reglen alene kunne finde anvendelse på ejendomsselskaber, bestrides det, at selskabet ikke skulle være omfattet heraf.

Selskabet drev på tidspunktet for overdragelsen de facto ikke et landbrug - det bortforpagtede alene den faste ejendom, herunder bolig, lejeboliger, jord og driftsbygninger. At selskabet ville kunne opsige bortforpagtningsaftalen med hovedaktionæren og selv drive landbrug, ændrer intet, da det er forholdene på overdragelsestidspunktet, der er afgørende for bedømmelsen. Der er ingen reale grunde, der taler for at behandle dette forhold, hvor et selskab således mod betaling stiller blandt andet jord og driftsbygninger til rådighed, anderledes, end det forhold, hvor et "typisk ejendomsselskab", der utvivlsomt er omfattet af reglen, udlejer andre former for fast ejendom eller bygninger. I begge tilfælde ejer selskabet en fast ejendom, som det mod betaling stiller til rådighed for en tredjemand.

Selskabets indtjening i forbindelse med forpagtningen var kun i ringere grad afhængig af den konkrete drift af landbruget, og i højere grad afhængig af de faste indtægter ved udlejningen af ejendommen. Dette fremgår også, jf. forpagtningskontrakten ... af, at en del af "forpagtningsafgiften" bestod af vederlag for leje af bolig til hovedaktionæren samt lejeboliger, som hun herefter selv kunne leje ud. Forholdet mellem indtjening ved udleje af bolig og udleje af landsbrugsjord blev ved tillæg til kontrakten af 5. april 1999 ... i øvrigt yderligere forrykket, idet en del af hovedaktionærens bolig også skulle lejes ud til anden side, ligesom minimumsgrænsen på kr. 500.000,- for leje af jord fuldstændigt bortfaldt. Af selskabets årerapport for 2004 ... fremgår, at bygningerne på godset udlejes til sagsøgernes moder mod en fast årlig lejeindtægt på kr. 370.000,-.

Sagsøgeren har på dette grundlag ikke godtgjort, at der for selskabet har været en drift, der kan medføre, at selskabet ikke skal karakteriseres som et ejendomsselskab.

Sagsøgeren har endvidere ikke godtgjort, at selskaber, der driver fast ejendom, herunder plantage og landbrugsvirksomhed, ikke i øvrigt skulle være omfattet af retningslinjerne vedrørende aktier i ejendomsselskaber. Til støtte for at sådanne selskaber må betegnes som ejendomsselskaber i henhold til de anførte retningslinjer kan henvises til værkerne "Opgørelse af den skattepligtige formue", 5. reviderede udgave, s. 80 samt "Selskabsbeskatning", 15. udgave, s. 532.

Endelig kan sagsøgernes bemærkninger om forståelsen af begrebet "ejendomsselskaber" i henhold til anden lovgivning heller ikke føre til et andet resultat.

Den af sagsøgerne påberåbte anden lovgivning, herunder dødsboskatteloven, pensionsbeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven, skelner mellem en passiv kapitalanbringelse, hvor selskabet fungerer som pengetank (udlejning), og en mere aktiv drift ved eksempelvis bortforpagtning af landbrugsjord. Denne forskelsbehandling i form af skatteretlige successionsregler er båret af ønsket om at give bortforpagtere af landbrugsjord de samme muligheder for succession m.v., som andre virksomheder med en aktiv drift har. Her har man ved at lade den succederende erhverver af et formuegode få lov til at indtræde i overdragerens skattemæssige retsstilling stillet erhververen bedre i overgangsfasen, således at eksempelvis en avance først beskattes ved erhververens videresalg, eller at allerede foretagne afskrivninger på et formuegode i princippet tilregnes erhververen, således at denne viderefører de foretagne afskrivninger. På dette punkt har man fra lovgivers side valgt at sidestille bortforpagtning af landbrugsjord med en egentlig aktiv drift.

På den anden side er der som i denne sag spørgsmålet om beregningen af en gaveafgift. Denne fastsættelse af afgiften tager, uanset successionens udskydning af beskatningstidspunktet, sigte på at fastsætte en afgift i forhold til aktivernes reelle værdi. En beregning af den reelle værdi kan ikke gøres afhængig af, hvordan og til hvem et formuegode overdrages (mod vederlag, gave, arv, med/uden succession osv.).

Fastsættelsen af afgiften skal derfor tage udgangspunkt i den reelle værdi for de overdragne aktier og kan ikke sættes lavere end det af skattemyndighederne fastsatte, idet selskabets reelle værdi stort set udelukkende kunne opgøres til værdien af den faste ejendom.

Det bestrides afslutningsvis, at den skattemæssige indre værdi (svarende til selskabets formue i procent aktiekapitalen) beregnet på baggrund af en egenkapital på kr. 29.763.044,- (bilag 5, side 7 af 13) fra SKATs side skulle være opgjort fejlagtigt i forhold til sagsøgernes beregnede egenkapital på kr. 29.758.154,- (difference på kr. 4.890,-).

Sagsøgerne har til støtte herfor gjort gældende, at denne forskel blandt andet skyldes, at SKAT ved en fejl har anført den bogførte værdi af prioritetsgæld til kr. 9.162.110,- (bilag 5, side 7 af 13, skema venstre spalte) frem for rettelig kr. 9.152.110,-, altså en difference i "sagsøgernes favør" i beregningen af egenkapitalen og derved den indre værdi på kr. 10.000,-.

Det bemærkes hertil, jf. SKATs opgørelse, bilag 5, side 7 af 13, at den bogførte værdi af prioritetsgælden rent faktisk ikke indgår i beregningen af egenkapitalen til kr. 29.763.044,- og den heraf afledte indre værdi, da denne som sket alene beregnes på baggrund af den skattemæssige værdi af de forskellige poster, herunder den skattemæssige værdi af den anførte prioritetsgæld, kr. 9.883.000,(bilag 5, side 7 af 13, skema højre spalte) - et beløb, som der mellem parterne ikke er uenighed om.

Der er således ikke en difference på kr. 10.000,- i opgørelsen af den relevante prioritetsgæld i sagsøgernes favør, hvorfor den af myndighederne beregnede skattemæssige indre værdi på 1.488 på baggrund af en egenkapital på kr. 29.763.044 i hvert fald ikke er for høj.

Når denne indre værdi lægges til grund, medfører dette en kurs på 1.335 i overensstemmelse med den af myndighederne beregnede, og den samme indre værdi vil for beregningen i henhold til sagsøgernes påstand medføre, at den påståede kurs ville skulle fastsættes til 595 også med nedrundinger som anført af sagsøgerne.

I øvrigt bestrides det, at skattemyndighederne skulle være forpligtede til at foretage nedrunding af selskabets egenkapital i forbindelse med beregning af selskabets indre værdi og den efterfølgende kursværdi.

..."

Rettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført i Landsskatterettens kendelse, tiltræder retten, at H1 Hovedgård A/S kan karakteriseres som et ejendomsselskab. Der ses derfor ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes værdiansættelse, der efter det oplyste om karakteren af selskabets aktiver i forhold til dets passiver må antages at være udtryk for en minimumsansættelse af aktiernes reelle handelsværdi.

Med sagens omkostninger forholdes som anført nedenfor, idet der herved er lagt vægt på sagens forløb og udfald.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgerne, A og B, skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagens omkostninger med 25.000 kr.