Dokumentets metadata

Coachuddannelse - personalegoder - kontantlønsnedgang - modregning ved opsigelse af stilling

Skatterådet kan ikke bekræfte, at der i en lønaftale som led i en fleksibel lønpakke, kan indsættes en klausul om, at restbeløbet for et tilvalgt personalegode i form af arbejdsgiverens betaling for en coach-uddannelse, kan modregnes i den sidste lønudbetaling i tilfælde af, at medarbejderen opsiger sin stilling inden for betalingsperioden. Skatterådet anerkender ikke indsættelsen af klausulen, fordi selskabet herved eliminerer sin økonomiske risiko ved ordningen. Modregningen af restbeløbet i den sidste lønudbetaling vil desuden være i strid med kildeskattelovens § 46 stk. 3.Aftalen om en lavere kontantløn i en periode på 10 måneder, opfyldte heller ikke betingelsen om, at aftaler om lavere kontantløn skal løbe over hele overenskomstperioden, og mindst i 12 måneder.

Spørgsmål

Vi vil gerne indføje en klausul i vores aftale om nedgang i bruttolønnen, som følge af tilvalg af et gode.

Må vi aftale med medarbejderen, at medarbejderen vil blive modregnet restbeløbet i den sidste lønudbetaling i tilfælde af, at medarbejderen opsiger sin stilling inden for betalingsperioden?

Svar

Nej, se nedenstående begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Sagen drejer sig om vores fleksible lønpakke, nærmere bestemt om situationen, hvor en medarbejder har tilvalgt et gode men opsiger sin stilling inden bindingsperiodens udløb.

Situationen er: en medarbejder vil gerne have en coach uddannelse med den ordning, at arbejdsgiver A betaler for hele uddannelsen, hvorefter medarbejderen reduceres i sin bruttoløn med et fast beløb over 10 måneder.

Vi vil gerne indføje en klausul i aftalen om, at medarbejderen vil blive modregnet restbeløbet i den sidste lønudbetaling i tilfælde af at medarbejderen opsiger sin stilling inden for betalingsperioden.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ja, set ud fra et berigelsessynspunkt - medarbejderen vil stadig blive beriget af
godet (her = uddannelse) efter at have opsagt sin stilling og skal således modregnes for restbeløbet.

SKATs indstilling og begrundelse

Det er i praksis anerkendt, at en arbejdstager kan indgå en fremadrettet og ændret vederlagsaftale i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af naturalier med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den aftalte lavere kontante løn, og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode.

Den overordnede betragtning er, at skattemyndighederne ikke kan nægte at anerkende en ny ændret vederlagsaftale i et bestående ansættelsesforhold, hvis myndighederne ikke ville kunne nægte at anerkende den tilsvarende aftale i forbindelse med en nyansættelse eller i forbindelse med en udmøntning af en fremtidig vederlagsstigning.

Der stilles efter praksis følgende betingelser for, at skattemyndighederne ikke tilsidesætter ændringer af en allerede eksisterende vederlagsaftale, der indebærer en fremtidig lavere kontant løn samtidig med, at den ansatte får stillet et personalegode til rådighed af arbejdsgiveren:

1. Der skal foreligge en ændret vederlagsaftale, som indebærer en reel fremadrettet nedgang i den kontante løn.
2. Overenskomster som parterne er bundet af, skal kunne rumme den ændrede vederlagsaftale.
3. Den aftalte reduktion af den kontante løn skal som udgangspunkt løbe over hele overenskomstperioden.
4. Et allerede erhvervet krav på kontantløn kan ikke konverteres til en naturalieydelse uden at være i strid med kildeskattelovens § 46, stk. 3 - dvs. med tilbagevirkende kraft.
5. Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Det indebærer, at den ansattes kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke reguleres i takt med den ansattes forbrug af naturaliegodet eller af de løbende omkostninger for arbejdsgiveren ved at stille godet til rådighed.
6. Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende gode til rådighed for den ansatte. Arbejdsgiveren skal således enten være ejer af godet eller være kontraktspart i forhold til den eksterne leverandør af godet.

Der har herudover i Skatterådets praksis været opstillet 2 støttekriterier. Der skal således være tale om en frivillig aftale mellem arbejdsgiver og arbejdstager, og arbejdstageren skal have mulighed for - eventuelt med et rimeligt varsel - at udtræde af ordningen. Begge kriterier kan ses som supplement til kravet om, at arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko f.eks. ved at den ansatte kan udtræde af ordningen jf. blandt andet .

Spørgeren har oplyst, at klausulen om betaling af restbeløbet ved medarbejderens fratræden endnu ikke indgår i ansættelseskontrakten, men man ønsker at indsætte klausulen i den fremtidige kontrakt.

En klausul om, at medarbejderen ved fratræden indenfor betalingsperioden, skal indbetale restbeløbet, er efter SKATs opfattelse ensbetydende med, at arbejdsgiveren eliminerer sin økonomiske risiko ved at indgå i en aftale om ændret vederlagssammensætning.

Reduktionen i medarbejderens månedlige løn må derfor karakteriseres, som en afdragsvis betaling af coach-uddannelsen.

En sådan betaling er i strid med kildeskattelovens § 46 stk. 3, idet et allerede erhvervet krav på kontantløn ikke kan konverteres til en naturalieydelse, og vilkårene i punkt 4 og 5 er derfor ikke opfyldte jf. SKM2006.632.SR .

Den omstændighed, at kontantlønsnedgangen kun strækker sig over en periode på 10 måneder, bevirker desuden, at betingelsen i pkt. 3 heller ikke kan anses for opfyldt, idet det efter praksis er en betingelse, at kontantlønsnedgangen skal ske i en periode på mindst 12 måneder jf. SKM2007.683.SR . og SKM2006.657.SR .

SKAT indstiller, at Skatterådet svarer nej til spørgsmålet.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.