Dokumentets metadata

Mineralolieafgift - opvarmning af staldbygninger - forsøgsdyr

Med henblik på videresalg opdrættede appellanten mus og rotter til laboratorieforsøg. På baggrund af det oplyste om produktionen af mus og rotter og om, hvorledes bygningerne var indrettet til formålet, fandt landsretten, at bygningerne efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3 ikke kunne anses for afgiftsfritagede "staldbygninger". Under hensyntagen til, at undtagelsesbestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, er omfattende og detaljerede, var der ikke grundlag for ved udvidende fortolkning eller analogi at nå til et andet resultat.Byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet, blev derfor stadfæstet.

Parter

H1 A/S
(advokat Jan Børjesson)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen

Afsagt af landsdommerne

Lis Sejr, Würtzen og Jens Chr. Brodersøn (kst.)

Retten i Viborg har den 19. marts 2008 afsagt dom i 1. instans (BS 1-546/2007).

For landsretten har appellanten, H1 A/S, gentaget sin principale påstand for byretten og har subsidiært alene nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Parterne har gentaget deres anbringender for byretten. Appellanten har præciserende gjort gældende, at meningen med reglerne om tilbagebetaling i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, og de tilsvarende regler i de andre afgiftslove er at friholde opvarmning til produktionstekniske formål for afgift, og at de omhandlede bygninger og lokaler af den grund og efter bestemmelsernes ordlyd må anses for staldbygninger. Appellanten har for landsretten yderligere anført, at bestemmelserne i artikel 15, stk. 3, i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om medlemsstaternes adgang til afgiftsfritagelse for energi, som anvendes til arbejde i blandt andet landbrug, er uden betydning for rækkevidden af de nævnte tilbagebetalingsbestemmelser i afgiftslovene, idet de danske afgiftssatser på området langt overstiger de minimumsafgiftssatser, som er fastsat efter samme direktivs artikel 9.

Landsrettens begrundelse og resultat

På grundlag af det oplyste om den produktion af mus og rotter m.v. til brug ved videnskabelige forsøg, som appellantens bygninger anvendes til, og om, hvorledes bygningerne er indrettede til formålet, finder landsretten, at bygningerne dels efter ordlyden af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, nr. 3, som denne mest nærliggende må forstås ved sædvanlig læsemåde, dels i betragtning af, at lovgivningens regler om erhvervsvirksomheders afgiftspligt og undtagelsen vedrørende staldbygninger blev indført, da rådsdirektiv af 19. oktober 1992 (Rdir 92/81 som ændret ved Rdir 94/74) om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier, som indeholder fritagelsesadgang vedrørende landbrug, gartneri, skovbrug og dambrug, var gældende, ikke kan anses for staldbygninger. Af samme grunde og under hensyn til, at undtagelsesbestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 5, med det i § 11, stk. 5, nr. 3, nævnte bilag er omfattende og detaljerede, er der heller ikke grundlag for ved udvidende fortolkning eller analogi at nå til det modsatte resultat. Det tiltrædes derfor, at indstævntes frifindelsespåstand er taget til følge, og landsretten stadfæster herefter dommen.

Appellanten skal betale sagens omkostninger for landsretten med 100.000 kr., som er et passende beløb til dækning af indstævntes udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og forberedelsens omfang.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Appellanten, H1 A/S, skal betale sagens omkostninger for landsretten til indstævnte, Skatteministeriet, med 100.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.