Dokumentets metadata

Ydelse af leverancer mod vederlag ved modtagelse af offentlig støtte

En forening, der havde til formål at arbejde for integration ved blandt andet at arrangere basketball-turneringer, udøvede ikke økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser som omhandlet i momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, ligesom modtagne støttebeløb ikke blev anset for at udgøre vederlag for momspligtige leverancer, jf. momslovens § 27, stk. 1. Foreningen skulle derfor ikke svare moms af støttebeløbene.

Sagen drejer sig om, hvorvidt foreningen H1 ved modtagelse af offentlig støtte yder leverancer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

H1's formål er ifølge foreningens vedtægter at understøtte integrationen af unge med anden etnisk baggrund. Dette gør H1 ved at arrangere basketball-træning og turneringer mv. for derigennem at lære de unge en adfærd, der hjælper dem i indslusningen i det danske samfund. Formålet er almennyttigt, da resultaterne fra projektet generelt kommer det danske samfund til gavn. Det er H1, der er initiativtager til projektet, ligesom det er foreningen, der udfører projektet.

H1's aktiviteter er finansieret over finansloven med et tilskud på 2,5 mio. i 2007 og 2008, ligesom foreningen modtager tilskud fra fonde og offentlige myndigheder som eksempelvis berørte kommuner. De ansøgninger, der sendes til potentielle tilskudsgivere, er i princippet ens, idet alle ansøgninger er vedlagt samme beskrivelse af H1's aktiviteter. Til illustration heraf er fremlagt en kopi af en ansøgning om tilskud til et projekt i et boligområde i byen Y, hvoraf følgende fremgår:

"Indledning

H1 er integration på gadeplan, der giver resultater. Ved at gennemføre streetbasket og andre aktiviteter er målet at engagere unge fra boligområdet i byen Y.

H1 er et semiorganiseret idrætstilbud, der møder de unge i deres egne boligområder og på deres præmisser. Der appelleres til de unge gennem streetkulturelle elementer og aktiviteter, der tiltaler dem direkte. Hovedbestanddelene er streetbasket, streetdance og hiphop musik.

Gennem de forskellige aktiviteter fungerer H1 som et brobygningsprojekt til det etablerede foreningsliv, samtidig med at det har en kriminalitetsforebyggende karakter. I 2007 blev H1's aktiviteter gennemført for sjette sæson i træk med stor succes og er gået fra kun at foregå et enkelt sted til nu at foregå i 20 boligområder rundt om i Danmark.

H1 er delvist finansieret gennem finansloven med et årligt tilskud på 2,5 mio. kr. i 2007 og 2008. I 2009 og 2010 falder finanslovtilskuddet til 2 mio. kr. Derudover er H1 afhængig af en lokal medfinansiering i det enkelte boligområde på 50.000 kr. pr. år. Desuden forventes medlemsindtægter og deltagergebyrer i det enkelte boligområde at udgøre 2.500 kr. pr. år.

Hvorfor skal H1 støttes af kommunen?

H1 har igennem en årrække opbygget projektet, så der i boligområdet i byen Y nu findes et godt fundament at bygge videre på. Både trænere og frivillige ønsker at fortsætte samarbejdet næste år.

Derfor ansøger H1 om støtte fra kommunen på 50.000 kr. til aktiviteterne i 2008.

En lokal medfinansiering i denne størrelsesorden vil give mulighed for at nå flg. mål:

• Afvikling af to ugentlige baskettræninger i boligområdet i byen Y fra 1. maj til 31. august 2008
• Afvikling af en ugentlig streetdance-træning i boligområdet fra 1. maj til 31. august hvert år
• Et deltagertal til hver baskettræning på 15 unge - til streetdance er målet 10
• Afvikling af et event i boligområdet i 2008
• Styrket lokal forankring af projektet, hvor H1 vil styrke samarbejdet med både den lokale basketballklub samt skoler, ungdomsklubber og andre interessenter i nærområdet.

Hvad er H1?

Ud fra devisen "hvis de unge i socialt belastede kvarterer ikke vil komme til den organiserede idræt, så må den organiserede idræt komme til de unge", er den grundlæggende tanke med H1 at flytte idrætten ud i socialt belastede boligområder og dermed skabe et idrætsligt alternativ til det traditionelle foreningsliv, som mange af de unge, herunder særligt unge med anden etnisk baggrund end dansk, står udenfor.

For netop at tiltale denne gruppe af unge, der ikke nødvendigvis selv opsøger et aktivt fritids- og foreningsliv, er ambitionen med H1 at møde de unge på deres præmisser, i deres områder og med et ungdommeligt og subkulturelt sprog. Det er bevidst valgt, at H1's aktiviteter skal ligge uden for det traditionelle foreningslivs rammer og i stedet repræsentere det semiorganiserede idrætsliv og en streetkultur, der appellerer til og tiltrækker de unge. Med en kombination af streetbasket, streetdance og hiphop, herunder kendte DJ's og basketspillere, skaber H1 et mødested, hvor de unge er fælles om værdier og normer. Aktiviteterne foregår inden for nogle semiorganiserede og klare pædagogiske rammer, hvor de unge har rum og mulighed for at udfolde sig, hvor de føler sig trygge og værdsatte, og hvor de har det sjovt og lærer nyt. Gennem aktiviteterne får de unge en oplevelse af ligeværd, og de knytter nye sociale relationer, samtidig med at der opbygges en interesse for sporten, der skal føre til, at de sluses ind i det eksisterende fritids- og foreningsliv.

Med baskettræningen, streetdance-undervisningen og gennem brugen af streetkulturen søger H1 desuden at styrke de unges selvværd for dermed at give dem en ballast, der kan virke motiverende for deres lyst til at deltage i det øvrige samfund generelt, samtidig med at aktiviteterne og et øget selvværd kan virke kriminalitetsforebyggende, idet de unge styrkes både fysisk, psykisk og socialt.

Aktiviteterne

H1's aktiviteter starter hvert år i maj og løber til primo september og består overordnet af følgende tre elementer: 1, 2 og 3.

1

Som beskrevet foregår aktiviteterne centralt i det udvalgte boligområde.

Til boligområdet er der knyttet et basket-trænerteam, som på to faste ugedage hele sommeren igennem står for streetbasketball-træning for områdets unge. Basketaktiviteterne henvender sig til alle, både drenge og piger, i alderen 12 - 18 år, uafhængigt af basketevner, etnicitet mv. Desuden får hvert boligområde fra 2008 tilknyttet en streetdance-træner, som en gang ugentligt tilbyder streetdance-undervisning for især områdets piger.

[...]

2

I juni afholdes endags-events i boligområdet eller på et udvalgt sted i nærområdet. Disse er at betragte som en "livsstilscamp", hvor streetkulturen er i centrum, hvor de unge kan snuse til en række forskellige aktiviteter, og hvor de tilbydes fysisk aktivitet.

[...]

3

Sommerens aktiviteter kulminerer med en stor 3-mod-3 turnering i byen Y1. I forskellige rækker for både drenge og piger dyster spillerne fra de forskellige boligområder mod hinanden. Derudover er der i løbet af dagen live hiphop koncerter, en stjernerække af DJ's og en årlig konkurrence.

Organisering

H1 er organiseret som en forening, der overordnet styres af en projektgruppe, hvoraf de fleste er frivillige. Projektgruppen koordinerer de mange aktiviteter, udvikler konceptet, sikrer samarbejdet med de lokale parter, gennemfører en forberedende årlig workshop for trænere og frivillige forud for sæsonstart, fundraiser mv. Hertil kommer trænerne, der gennemfører træninger og et frivilligkorps.

Frivilligkorpset udgøres dels af en stor gruppe frivillige, der hjælper ved afviklingen af det store årlige finalearrangement i Y1, dels en gruppe frivillige der hjælper i boligområdet i Y. De frivillige i boligområdet forestår den omtalte kampagne forud for sæsonstart. Derudover hjælper de med diverse praktiske opgaver i forbindelse med træning, indmeldelsesprocedurer mv.

Grundlæggende for H1's aktiviteter er desuden samarbejdet med forskellige lokale aktører i boligområderne. Der samarbejdes således tæt med lokale basketballklubber, SSP, boligkonsulenter, folkeskoler, ungdoms- og fritidsklubber mv. Hertil kommer et afgørende samarbejde med de frivillige idrætsguider, musikgrupper, DJ's, professionelle basketballspillere mv.

Brobygning til klubber

[...]

Omtale og synlighed

[...]

Målgruppen og de unges udbytte

[...]"

Der er desuden fremlagt en ansøgning af 4. november 2005 til kommunen i Y2, hvorved H1 søgte støtte til et projekt, som skulle afholdes i en park, jf. ansøgningens pkt. 5, 6 og 21. Ansøgningen var vedlagt et specificeret budget.

Af tilskudsmeddelelse fra kommunen i Y2 fremgår det, at kommunens kulturudvalg på et møde den 27. februar 2006 besluttede at støtte H1's projekt for streetbasket med i alt 15.800 kr., således at 8.000 kr. kulle gå til materialer (bolde, kurveleje, frugt/saft, t-shirts, medajler m.v.), mens det resterende beløb skulle dække halvdelen af driftsudgifterne, dvs. husleje, forsikringer, porto, revision o. lign. H1 ville efter nærmere aftale få anvist 75 % af tilskuddet forud for projektets gennemførelse. Resttilskuddet ville blive udbetalt, når H1 efterfølgende fremsendte regnskab og kvitteringer for indkøbene.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har truffet afgørelse om, at de tilskud, som H1 modtager fra de kommuner, hvor foreningen opstiller basketball-anlæg på et af de pågældende kommuner anvist område, skal betragtes som momspligtige leverancer mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1.

De modtagne tilskud fra kommunerne anses for levering mod vederlag, da tilskuddene er betinget af en leverance. I forbindelse med at H1 ansøger en kommune om tilskud til opstilling af et basketball-anlæg, er der vedlagt en længere beskrivelse af projektet, hvilket er illustreret ved en ansøgning sendt til kommunen i Y2 for 2006.

Det fremgår af ansøgningen, at H1 betinger sig at opstille et basketball-anlæg i Y2 og at afholde trænings-aktiviteter i anlægget for de lokale børn og unge, som er omfattet af H1's målgruppe. Der er for denne type af tilskud en modydelse fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, hvorved tilskuddet er omfattet af momslovens anvendelsesområde og dermed er momspligtigt.

Tilskuddet er dog omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, og skal ikke indgå i momsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1. H1 har både momspligtige og momsfritagne indtægter og er således omfattet af momslovens bestemmelser vedrørende delvis fradragsret for fællesomkostningerne. Da tilskuddet er omfattet af momslovens anvendelsesområde, skal indtægterne fra disse tilskud indgå i nævneren i den brøk, der beregner fradragsprocenten. Dette har H1 ikke tidligere gjort, men holdt tilskuddene helt uden for momslovens anvendelsesområde.

Skattecentret har først i brev af den 6. november 2007 og senere i brev af 4. februar 2008 anført, at det er H1's aktivitet, som skattecentret anser for at være omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 5, og ikke tilskuddene. Af brevet af 4. februar 2008 fremgår det, at selv om tilskud fra kommuner, fonde og lignende til forveksling kan ligne tilskud fra ministerier mv., bestemmes en eventuel momspligt af disse tilskud ud fra en vurdering af, om der til tilskuddet er knyttet den betingelse, at der skal foretages en leverance/modydelse.

Det er således ikke H1's konkrete aktivitet, der bestemmer en eventuel momspligt af modtagne tilskud. For at tilskud er momspligtige, skal der være knyttet en betingelse om en modydelse fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver. Fra H1's side sker der en konkret modydelse til kommunen for tilskuddet, der er betinget af, at H1 opstiller et basketball-anlæg. Tilskuddet bliver herved momspligtigt, men fritaget i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Der er henvist til et notat af 22. oktober 2000 udarbejdet af SKAT Hovedcentret, der må anses for at være Skats dagældende opfattelse af momspligt på tilskud fra det offentlige. Efterfølgende er der kommet ny lovgivning og praksis præciseret ved domsafgørelser.

Momslovens § 27, stk. 1, blev ændret i 2004, således at momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet momsen selv. Momslovens bestemmelser om momsgrundlaget blev herved bragt i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 73 svarende til artikel 11, afsnit A, stk. 1, litra a i det tidligere 6. momsdirektiv.

Den momsmæssige behandling af tilskud fra tredjemand fremgår af Momsvejledningen 2008-3, afsnit G.1 , hvor EF-domstolens praksis på området er gengivet, jf. dommene i sagerne Office des produits Wallons, sag C-184/00, Kommissionen mod Italien, sag C-381/01, Kommissionen mod Finland, sag C-495/0l, Kommissionen mod Tyskland, sag C-144/02, og Kommissionen mod Sverige, sag C-463/02. Det kan med udgangspunkt i disse domme lægges til grund, at et tilskud er direkte forbundet med prisen på en transaktion, når følgende betingelser er opfyldt:

• Tilskuddet skal være betalt til den tilskudsmodtagende erhvervsdrivende mod, at denne har leveret en bestemt vare eller udført en bestemt ydelse
• Det skal undersøges, om den, der køber varerne eller ydelserne, drager fordel af tilskuddet, der ydes til tilskudsmodtageren
• Vederlaget, som tilskuddet må udgøre, skal kunne fastsættes
• Begrebet "tilskud, der er direkte forbundet med transaktionens pris" i momssystemdirektivets forstand skal forstås sådan, at det kun omfatter tilskud, som således udgør hele vederlaget eller end del af vederlaget for en levering af varer eller tjenesteydelser, og som tredjemand betaler sælgeren eller tjenesteyderen.

Sagen Keeping Newcastle Warm, C-353/00, vedrørte det offentliges tilskud til energirådgivning. Der blev ydet tilskud til visse anerkendte rådgivere, som ydede gratis rådgivning til visse husholdninger. Domstolen fastslog, at det beløb, der blev betalt til Keeping Newcastle Warm, blev modtaget som en modværdi for den tjenesteydelse, som blev præsteret over for visse modtagergrupper. Det offentlige tilskud var derved omfattet af momssystemdirektivet og derved omfattet af beskatningsgrundlaget.

I TfS 1999, 906 havde en forening modtaget tilskud fra 2 kommuner. Foreningens formål var at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige. Landsskatteretten udtalte, at tilskuddene ikke var en del af prisen for en bestemt leverance. Endvidere blev det lagt til grund, at tilskuddene ikke var betaling for en konkret modydelse. Kommunerne havde ud fra det oplyste ikke stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne. Tilskuddet var således momsfritaget.

I SKM2002.607.LSR ydede en kommune tilskud til anlæg af en vej i forbindelse med en udvidelse af en golfbane, idet tilskuddet var betinget af anlægsarbejdernes udførelse. Tilskuddet var beløbsmæssigt fastsat til halvdelen af de budgetterede anlægsudgifter vedrørende det kommunale vejanlæg. Landsskatteretten anså tilskuddet for at være delvist vederlag for den del af de af selskabets afholdte anlægsudgifter, der vedrørte det kommunalt ejede vejanlæg, hvorfor tilskuddet skulle indgå ved opgørelsen af momsgrundlaget efter momslovens § 27, stk. 1.

De kommunale tilskud, som H1 modtager, er betinget af, at foreningen opstiller et basketball-anlæg. Tilskuddet er således betinget af en konkret modydelse fra tilskudsmodtageren til den tilskudsgivende kommune, hvorved det omhandlende tilskud bliver omfattet af momspligt og derved af momslovens anvendelsesområde. Der er således en modværdi fra H1 til kommunen ved opstilling af basketball-anlæg. H1 yder en konkret modydelse til kommunen for de modtagne tilskud. Derved er tilskuddet betinget af H1's leverance bestående i at opstille et basketball-anlæg på et af kommunerne anvist område.

Klagerens påstand og argumenter

H1's repræsentant har nedlagt påstand om, at de modtagne kommunale tilskud ikke skal betragtes som vederlag for en leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Skattecentrets afgørelse indebærer, at H1's tilskud fra henholdsvis ministerier, kommuner samt andre bliver behandlet forskelligt momsmæssigt, selv om alle modtagne tilskud benyttes til den samme aktivitet.

Konsekvensen af afgørelsen er desuden, at H1 bliver belastet med en større procentdel af moms på omkostninger, da H1's momsfradragsprocent vil blive nedsat betydeligt. H1 vil derfor have færre midler til at udføre sine projekter af almennyttig karakter.

Skattecentret har vurderet, at tilskud fra Integrationsministeriet ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde. Disse tilskud er akkurat de samme som tilskud fra kommuner, fonde, boligforeninger el. lign. og må momsmæssigt skulle behandles ens.

H1 leverer ikke sportsaktiviteter til kommunen. H1 modtager tilskud med henblik på at kunne udføre de beskrevne aktiviteter, men det er deltagerne i projektet (de unge), der som de eneste modtager en ydelse. Der finder derfor ikke en levering sted mellem kommunen og H1.

Situationen kan sammenlignes med, at sportsforeninger generelt får stillet faciliteter (fodboldbaner, sportshaller mv.) til rådighed af kommunen. Værdien af disse faciliteter er et tilskud fra kommunen til foreningerne. Sportsaktiviteten i foreningerne bliver ikke anset for en leverance fra foreningen til kommunen. Ligeledes bliver tilskuddet fra kommunen til sportsforeningerne ikke anset som et tilskud, der er omfattet af momsloven, og tilskuddet begrænser derfor ikke sportsforeningernes momsfradragsret.

Kommunen yder ikke et tilskud til H1, fordi kommunen til gengæld modtager en sportsaktivitet. Kommunen yder tilskud til projektet for at støtte integrationen af belastede befolkningsgrupper i Danmark.

Der finder alene en leverance sted fra H1 til deltagerne i projektet. Deltagerne betaler et mindre beløb, hvorefter de får adgang til en sportsaktivitet. Her er der helt klart tale om levering mod vederlag. Betalingerne fra deltagerne skal betragtes som betaling for en momsfri sportsaktivitet.

En række virksomheder ser deres interesse i at profilere sig i forbindelse med H1's aktiviteter og betaler sponsorbidrag til H1. Som modydelse får virksomhederne synlig reklame og anden form for omtale i forbindelse med H1's aktiviteter/arrangementer. Bidragene dækker således over konkrete modydelser i form af reklame/markedsføring og er momspligtige.

H1 har følgende indtægter:

• Sponsorbidrag fra erhvervsvirksomheder
• Deltagerbetaling
• Tilskud

Af disse skal der ved opgørelsen af momstilsvaret alene tages hensyn til de momspligtige indtægter fra reklame-/sponsorvirksomhed og til de momsfrie deltagerbetalinger for deltagelse i sportsaktiviteterne. Momsfradragsretten skal derfor også fastsættes på basis af forholdet mellem disse to indtægtstyper.

H1's tilskud fra ministerier, kommuner, fonde, boligselskaber mv. tildeles på baggrund af en ansøgning fra H1 og medgår til at gennemføre foreningens aktiviteter. Tilskuddene ydes således i alle tilfælde, uden at H1 forpligter sig til at levere konkrete modydelser til tilskudsgiverne.

Tilskuddene har ikke indvirkning på prisen for deltagerne, da prisen er fastsat således, at beløbet er overkommeligt for deltagerne, idet det tages i betragtning, at deltagerne i mange tilfælde kommer fra belastede hjem og derfor typisk ikke har større midler til rådighed til sådanne former for udgifter.

Dog vil H1 ikke gøre deltagelsen i projektet gratis for deltagerne. Heller ikke hvis tilskuddene kan dække alle omkostninger. Dette skyldes, at H1 vil være sikker på, at deltagerne melder sig til projektet, fordi de er seriøse over for projektet, hvorved risikoen for, at deltagerne falder fra, er mindre. Øgede tilskud vil derfor ikke resultere i faldende deltagerpris, men blot i, at der kan gennemføres flere aktiviteter. Tilsvarende vil faldende tilskud ikke føre til en forhøjelse af deltagerprisen, men derimod blot til et faldende aktivitetsniveau.

Ud fra en betragtning om, at et tilskud kan være et del-vederlag for en leverance, skal de samlede tilskudsindtægter vurderes som tilskud, der ikke er omfattet af momslovens anvendelsesområde.

I Landsskatterettens kendelse af 30. august 1999 offentliggjort i TfS 1999, 906 fandt retten, at det ud fra de foreliggende oplysninger, herunder den med kommunen indgåede samarbejdsaftale, måtte lægges til grund, at de omhandlende tilskud ikke var en del af prisen for en bestemt ydelse. Endvidere måtte det lægges til grund, at tilskuddet ikke var betaling for en konkret modydelse. Der var således ud fra det oplyste ikke fra kommunens side stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunen.

Det udførte arbejde i sagen er ikke mindre konkret beskrevet, end det er tilfældet i H1's situation - eller for den sags skyld i alle andre tilskudssituationer. I H1's tilfælde foreligger der tillige en samarbejdsaftale, hvori foreningens arbejde beskrives med henblik på at kommunen kan vurdere arbejdet. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at der forligger en leverance til kommunen.

I Momsnævnets afgørelse offentliggjort i TfS 1996, 432 bemærker nævnet, at

"Tilskudsgiver ikke modtager en konkret ydelse, som de betaler for, men støtter det ideelle formål at udbrede kendskabet til den kristne tro. Ydelserne står til rådighed for alle i lokalområdet, der kan modtage signalet og ønsker at benytte sig at tilbuddet."

Tilsvarende modtager kommunen ikke en konkret ydelse fra H1, men kommunen støtter det ideelle formål at forbedre integrationen.

Alle i lokalområdet kan benytte tilbuddet fra H1. Der er ikke umiddelbart sat afgrænsninger op for, hvem der må deltage i hvilket område. Det betyder, at beboere fra et boligområde kan vælge at deltage i projektet i et andet boligområde, selv om projekterne kører sideløbende. Der er således end ikke nogen direkte sammenhæng mellem, at en bestemt kommunes ydelse af tilskud og denne kommunes borgeres adgang til at benytte ydelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Erhvervsmæssig levering af varer og ydelser mod vederlag med leveringssted i Danmark er momspligtig efter momsloven, jf. momslovens § 1.

Momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der svares moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. punktum.

Det fremgår af tilskudsmeddelelse af 3. april 2006 fra kommunen i Y2, der ifølge skattecentret ligger til grund for afgørelsen, at H1's arrangement i parken blev støttet af kommunen, idet det nærmere er angivet, hvilke konkrete udgifter kommunen ønsker at dække, herunder udgifter i forbindelse med arrangementet og et generelt tilskud til H1's drift. Der er således ikke tale om, som gengivet i skattecentrets afgørelse, at kommunen ved den afgivne støttemeddelelse har indgået en aftale med H1 om, at sidstnævnte skal levere opstilling af et basketball-net på et af kommunen anvist område mod betaling.

Landsskatteretten skal herudover bemærke, at det omhandlede projekt udføres af H1 med henblik på realisering af foreningens formål og ikke som en ydelse til kommunen, som på sin side alene bidrager med et støttebeløb, således at H1 inden for rammerne af den ydede støtte kan disponere over beløbet. Kommunen ses dermed ikke at modtage en modydelse i momslovens forstand for støttebeløbet. At beløbet skal anvendes til de angivne formål og til de udgifter, som kommunen ønsker at støtte, medfører efter Landsskatterettens opfattelse ikke, at H1 leverer en ydelse til kommunen for støttebeløbet.

H1 driver således ikke økonomisk virksomhed med levering af varer og ydelser mod vederlag ved at modtage støtte fra kommunen til udøvelse af H1's formål, jf. momslovens § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1. Der skal derfor ikke svares moms af støttebeløbet.

Til det af skattecentret anførte, hvorefter støttebeløbet må anses for et tilskud, der er direkte forbundet med prisen på en given leverance og derfor som udgangspunkt skal indgå i momsgrundlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1, skal Landsskatteretten henvise til EF-domstolens afgørelse i sagen Office des produits Wallons, C-184/00.

Det fremgår af dommen, at den bagvedliggende bestemmelse i 6. momsdirektiv tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den myndighed, der yder tilskuddet, den organisation, der modtager det, og køberen af den vare eller aftageren af den tjenesteydelse, der er leveret eller udført af den tilskudsmodtagende organisation. jf. dommens præmis 10. Støttebeløbet i den forelagte udgør derfor af denne grund heller ikke et momspligtigt tilskud som omhandlet i momslovens § 27, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer dermed den påklagede afgørelse, hvilket er tiltrådt af SKAT Hovedcentret.