Dokumentets metadata

Modregning - restskat - biblioteksafgift

SKAT havde foretaget modregning med et krav på restskat og arbejdsmarkedsbidrag m.v. i sagsøgerens krav på biblioteksafgift for 2006. Det fremgik af forarbejderne til biblioteksafgiftslovens §§ 1 og 2, at biblioteksafgiften havde karakter af en kulturstøtteordning. Størrelsen af afgiften var afhængig af antallet af bøger placeret på biblioteker, men ikke af udlån. Afgiften blev udbetalt gennem bevilling over finansloven og kunne frit reguleres hvert år af Folketinget. Retten fandt derfor, at biblioteksafgiften var et krav af ikke-privatretlig karakter, og således ikke omfattet af begrænsningen i modregningsadgangen i henhold til Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1984. Der forelå ikke andre forhold, der kunne medføre modregningens ugyldighed. Retten tog derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Parter

A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af byretsdommer

Allan Gaardbo

Den 18. december 2007 afsagde Landsskatteretten kendelse vedrørende en af skattevæsenet foretagen modregning i sagsøgeren A's krav på biblioteksafgift for 2006.

Afgørelsen er sålydende

"...

Klagen vedrører modregning i tilgodehavende biblioteksafgift til dækning af gæld vedrørende skatter, AM-bidrag, retsafgift og gebyr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

SKAT har den 31. juli 2007 opgjort klagerens gæld til SKAT således

SKAT har foretaget udlæg for gælden henholdsvis den 17. maj 2002, den 25. september 2003, den 30. september 2001 og den 6. februar 2007.

Klageren, der er ..., erhvervsmand, skribent, foredragsholder, samfundsdebattør og forsker, har udgivet både bøger, artikler og pjecer. En del af klagerens bøger mv. står på Danmarks folke- og skolebiblioteker.

Biblioteksstyrelsen opgjorde i maj 2007, at klageren var berettiget til at få udbetalt 38.365, 95 kr. i biblioteksafgift, for 2006.

Biblioteksstyrelsen meddelte klageren ved brev af 31. maj 2007, at SKAT ville foretage modregning i klagerens tilgodehavende biblioteksafgift for 2006.

Klageren krævede ved e-mail af 31. maj 2007 til Biblioteksstyrelsen og e-mail af 8. juni 2007 til SKAT biblioteksafgiften for 2006 udbetalt med den begrundelse, at han ikke anerkendte at have gæld til det offentlige.

Biblioteksstyrelsen overførte klagerens tilgodehavende biblioteksafgift for 2006 til SKAT den 17. juli 2007.

SKATs afgørelse af 26. juni 2007

SKAT har foretaget modregning i klagerens krav på biblioteksafgift for 2006. SKAT har i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt modregningen.

Klageren har flere gange anført, at hans skatteansættelser ikke er korrekte. En klage over en skatteansættelse har ikke opsættende virkning for forpligtelsen til at betale den skat, der følger af afgørelsen, jf. statsskattelovens § 38, stk. 2. Modregningen i klagerens tilgodehavende biblioteksafgift fastholdes derfor.

Ved brev af 12. juli 2007 til klageren har SKAT blandt andet anført, at der ved udsendelse af enhver rykkerskrivelse og indgåelse af afdragsordninger altid tages forbehold for modregning. SKAT har endvidere gennem en årrække foretaget modregning i klagerens tilgodehavende biblioteksafgift.

SKAT har endvidere anført, at modregningen er sket efter dansk rets almindelige modregningsregler, der er fastsat ved retspraksis og retssædvane. Betingelserne for at foretage modregning er, at kravene skal være afviklingsmodne, udjævnelige og gensidige, og at modkravet skal være retskrafttigt.

Betingelsen om, at kravene skal være afviklingsmodne, er opfyldt, da både modfordringens forfaldstidspunkt og hovedfordringens frigørelsestidspunkt er indtruffet. Da begge ydelser er pengekrav, og da såvel Biblioteksstyrelsen som SKAT er statslige forvaltninger, er betingelserne om, at kravene skal være udjævnelige og gensidige, ligeledes opfyldt. Modkravet er endvidere retskraftigt.

Endvidere har SKAT anført i brevet, at modregningen er anvendt til dækning af restskat for 1999 med 20.024,16 kr. og restskat, for 2000 med 18.341,79 kr., og at klagefristen for klage over den foretagne modregning i klagerens tilgodehavende biblioteksafgift for 2003 er overskredet. Klageren har ikke anført forhold, der kan begrunde, at der kan ses bort fra fristoverskridelsen.

I en udtalelse til Landsskatteretten har SKAT anført, at der er sket forældelsesafbrydende handling ved gennemførelsen af udlægsforretningerne.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren og klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at modregningerne i tilgodehavende biblioteksafgift for 2006 og tidligere år ophæves.

Klageren anerkender ikke at skylde den danske stat noget. Der er derfor ikke grundlag for at foretage modregning.

Der kan endvidere ikke foretages modregning i privatretlige krav mod det offentlige for gæld af offentlig karakter, jf. cirkulære nr. 186 af 22. november 1983. Biblioteksafgift er et privatretligt krav.

Uanset at biblioteksafgift udbetales af det offentlige i henhold til lov, kan man således ikke deraf udlede, at der er tale om et offentligretligt krav. Offentlige myndigheder kan lige så vel som private indgå aftaler i kontraktforhold Det er således fuldt ud muligt for private at have privatretlige krav mod det offentlige.

Det fremgår af bemærkningerne til lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, at biblioteksafgift anses for et vederlag for retten til at udnytte forfatterens immaterielle rettigheder i modsætning til vederlag for arbejdsydelse, og at afgiften har karakter af virksomhedsindkomst for forfattere, der driver erhvervsmæssig virksomhed. Biblioteksafgift er således et vederlag for retten til at udnytte et aktiv, som tilhører forfatteren, hvorfor biblioteksafgift har obligationsretlig karakter og som følge heraf anses for privatretligt, jf. afsnit K.6 i inddrivelsesvejledningen.

Ydelsens privatretlige karakter understøttes endvidere af baggrunden for indførelsen af direktiv 92/100/EØF. Ved direktivet blev der indført regler, således at medlemsstaterne kunne indføre begrænsninger i ophavsmandens eneret vedrørende udlån. Der skulle dog ske en kompensation herfor. Denne kompensation blev indsat for at vederlægge ophavsretshaverne for den indtægt, som de mistede ved indskrænkning af deres eneret.

Hvis modregningen ikke anses for udelukket som følge af cirkulæret fra Justitsministeriet, må biblioteksafgiften anses at tjene et bestemt formål (forfatteraktivitet), hvorfor modregning ikke kan finde sted, jf. inddrivelsesvejledningen.

Udtalelse fra SKAT, Hovedcentret

Landsskatteretten har i forbindelse med sagens behandling anmodet SKAT, Hovedcentret om en udtalelse.

SKAT, Hovedcentret har i den anledning indstillet, at modregningen ikke ophæves med henvisning til Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983, idet biblioteksafgiften må anses som et offentligretligt tilgodehavende.

Ifølge den almindelige juridiske systematik opfattes privatretten som omfattende de retsforhold, som opstår de enkelte borgere imellem, mens offentligret vedrører retsforhold mellem offentlige myndigheder og mellem offentlige myndigheder og borgere.

Biblioteksafgiften er en kulturstøtteordning, der har til formål at støtte det danske sprog. Ordningen eksisterer kun i kraft af, at der årligt på finansloven afsættes midler. Afgiften er herved principielt at regne for en offentlig støtteordning på linie med f.eks. braklægningsstøtte til landbruget, støtte til ophugning af fiskekuttere mv. Biblioteksafgiftsordningen er ikke et udtryk for en ophavsretlig ordning, hvor vederlagskravet fremtræder som et ophavsretligt og dermed privatretligt krav.

Afgiften har derfor karakter af en offentligretlig ydelse og ikke af et privatretligt krav. Kravet kan derfor ikke anses for at være omfattet af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983.

Der er henvist til §§ 1 og 2 i lov om biblioteksafgift.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Der gælder ikke særlige regler for modregning i biblioteksafgift for gæld vedrørende skat, AM-bidrag, retsafgift og gebyrer. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis betingelserne om, at kravene skal være udjævnelige og gensidige, at modfordringen skal være retskraftig og forfalden, og at frigørelsestiden for hovedfordringen er indtrådt, er opfyldt.

I henhold til Højesterets dom af 5. november 1954, offentliggjort som UfR 1955.13H, er det ikke et krav for at foretage modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Der kan derfor foretages modregning, selv om klageren har bestridt kravet.

Statens modregningsret er imidlertid begrænset ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983. Af cirkulæreskrivelsen fremgår, følgende:

"I retspraksis, herunder ved Højesterets dom af 13. november 1981 (U 82.24 H), er det fastslået, at en statsmyndighed, der skylder en borger eller virksomhed et beløb, kan benytte en fordring mod borger eller virksomheden, som tilkommer en anden statsmyndighed, til modregning i borgernes eller virksomhedens krav. Det gælder også, selv om statens fordring er af offentligretlig karakter f.eks. skatte- eller momstilsvar, mens virksomhedens fordring er opstået som følge af almindelig privatretlig samhandel med staten som kontraktspartner.

Både før, men især efter ophævelsen af statens konkursprivilegium for skatter m. v. i 1969 har det været kritiseret, at staten har en så vidtgående modregningsret. I ovennævnte dom blev der derfor fra Højesterets side udtrykt tvivl om, hvorvidt det er rimeligt at fastholde denne retstilstand fuldtud.

Det er især blevet kritiseret, at den vide modregningsadgang for staten kan gøre det vanskeligt for leverandører af varer og tjenesteydelser til staten samt for entreprenører m.v., der arbejder for staten, at opnå lån i pengeinstitutter e.l.

Det er endvidere blevet gjort gældende, at skattekrav, momskrav m.v. ikke i tilfælde af leverandørens eller entreprenørens konkurs gennem statens adgang til at modregne sine krav i købe- eller entreprisesummen bør gå forud for øvrige kreditorers krav, herunder arbejdstagers lønkrav samt krav fra underentreprenører o.l.

Man skal derfor efter beslutning i regeringen anmode styrelserne om fremover at undlade at modregne statslige krav uden for formuerettens område, herunder renter og sagsomkostninger i anledning af sådanne krav, i krav på nederlag (vederlag?) for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Man skal samtidig anmode styrelserne om ikke at aftale modregning mellem sådanne krav samt at undlade at håndhæve allerede indgåede aftaler herom.

Statslige krav uden for formuerettens område er f.eks. alle skatterestancer, momskrav, bødekrav m.v.

Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af nærværende cirkulæreskrivelse. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f. eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms.

Man anmoder om, at disse retningslinier følges i alle tilfælde, hvor staten endnu ikke har foretaget modregning.

Hvad angår tidligere udsendte cirkulæreskrivelser vedrørende modregning fra statens side, skal man henstille, at det overvejes, hvorvidt der er anledning til at ophæve eller revidere disse.

..."

Biblioteksafgift er reguleret af lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 om biblioteksafgift (biblioteksafgiftsloven). Af biblioteksafgiftslovens §§ 1 og 2, stk. 1, fremgår følgende:

"...

§ 1. På finansloven opføres årligt en bevilling til biblioteksafgift, som fordeles efter reglerne i denne lov som støtte til forfattere, oversættere og andre, hvis bøger benyttes på de af loven omfattede biblioteker.

§ 2. Berettigede til at modtage afgift efter denne lov er

1. forfattere, hvis bøger er udgivet på dansk, medmindre der er tale om en oversættelse eller en gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse fra fremmedsprog,
2. oversættere samt personer, der foretager gendigtning, genfortælling eller bearbejdelse af fremmedsprogede bøger til dansk,
3. illustratorer, billedkunstnere, fotografer og komponister, hvis frembringelser indgår i de i nr. 1 nævnte bøger eller selvstændigt er udgivet i bogform i Danmark.
4. illustratorer, som over for Biblioteksstyrelsen dokumenterer, at deres frembringelser særligt er udført til oversættelser, gendigtninger, genfortællinger eller bearbejdelser af fremmedsprogede værker til dansk, og
5. andre bidragydere til de i nr. 1 og 3 nævnte bøger, såfremt det over for Biblioteksstyrelsen dokumenteres, at der er tale om væsentlige bidrag til en titel. Dog udbetales der ikke afgift for bidrag, der er frembragt som led i et ansættelsesforhold, som omfatter redaktionelt arbejde.

..."

Bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 354 af 6. juni 1991. Af de almindelige bemærkninger til denne lov (L116, Folketingstidende 1990-91, 2. samling, tillæg A, sp. 2687,ff.) fremgår blandt andet følgende:

"...

Biblioteksafgiften ændres fra være en lovbundet vederlagsordning til en kulturstøtteordning på linie med, hvad der i øvrigt gælder inden for Kulturministeriets ressortområde (film, musik, teater osv.). Bevillingen på finansloven ændres fra at være et lovbundet tilskud til at være en bevilling underlagt normal statslig udgiftsstyring.

..."

Endvidere fremgår blandt andet følgende af bemærkningerne til biblioteksafgiftslovens § 1

"...

Den gældende ordning har karakter af et lovfæstet vederlag til danske forfattere for den benyttelse af deres bøger, som finder sted på bibliotekerne. Da denne ordning kan give anledning til tvivl i forhold til udlandet, finder Kulturministeriet, at det bør præciseres, at biblioteksafgiften har karakter af en kulturstøtteordning på linie med andre støtteordninger (musik, teater, film m.v.) indenfor Kulturministeriets område.

..."

Efter § 10 A i lov om en arbejdsmarkedsfond (lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006 med senere ændringer), medregnes biblioteksafgiften ikke ved beregning af arbejdsmarkedsbidraget for selvstændig erhvervsdrivende.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 538 af 6. juni 2007. Af de almindelige bemærkninger til denne lov følgende (L190, Folketingstidende 2006-07, tillæg A, sp. 6790 ff), fremgår blandt andet:

"Ifølge arbejdsmarkedsfondsloven er der arbejdsmarkedsbidragspligt for selvstændigt erhvervsdrivende. Grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidraget udgør overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der skattemæssigt anses som personlig indkomst. En forfatters ret til at modtage biblioteksafgifter af sin produktion anses for at være et aktiv, der indgår i virksomheden. Biblioteksafgiftsbeløb, der er et afkast af aktivet, er dermed indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed og medregnes ved opgørelsen af overskuddet.

Forfattere, der ikke driver selvstændig erhvervsvirksomhed, de såkaldte hobbyforfattere betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag af deres indtægter fra biblioteksafgifter. Hobbyforfattere vil skulle svare arbejdsmarkedsbidrag efter reglerne for lønmodtagere, det vil sige af vederlag for personligt arbejde. Biblioteksafgift er en kulturstøtteordning. I skatteretlig henseende er biblioteksafgiftsbeløb imidlertid anset for at være et vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed og ikke et vederlag for personligt arbejde.

..."

Henset til lovgrundlaget for udbetaling af biblioteksafgift og forarbejderne hertil må biblioteksafgiften, uanset den skatteretlige behandling, anses som en støtteordning af offentligretlig karakter.

Biblioteksafgiften kan derfor ikke anses som et tilgodehavende af privatretlig karakter, for hvilken Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 udelukker modregning.

Det antages herudover, at modregning i fordringer på det offentlige kan være udelukket, hvis fordringen efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger eller hvis fordringen har et bestemt formål.

Biblioteksafgiften beregnes og udbetales uden hensyntagen til modtagerens øvrige indkomstforhold, og kan derfor ikke anses som bestemt til nødvendige leveomkostninger. Afgiften der ifølge forarbejderne har karakter af en kulturstøtteordning, kan heller ikke anses som ydet til et sådan specielt formål, at formålet med at yde støtte fortabes, hvis der gives det offentlige adgang til at modregne i afgiften.

Da de øvrige betingelser for modregning om udjævnelighed, gensidighed, retskraft, forfald og frigivelsestid endvidere er opfyldt, er det med rette, at der er foretaget modregning som sket.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

..."

Under denne sag, der er anlagt den 18. marts 2008 har A påstået Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at SKATs modregning i sagsøgers krav på bibliotekafgift for 2006 til dækning af gæld vedrørende skatter, AM-bidrag, retsafgift og gebyr er sket med urette, og skal ophæves, således at biblioteksafgiften udbetales til sagsøger. Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen vedrører som anført en af SKAT foretagen modregning på 38.365,95 kr. til dækning af restskat for 1999 og for 2000.

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøger.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han er uddannet ... i 1974 og var beskæftiget på universitet indtil år 2000. Han blev doktor phil. i 2006. Han har udgivet en række videnskabelige og populærvidenskabelige værker samt bøger til brug for folkeskolen og gymnasiet. Han er ikke medlem af forfatterforeningen.

Sagsøger har ikke modtaget meddelelse om modregning før han modtog skrivelsen af 26. juni 2007, (bilag Dd). En af ham antagen advokat, advokat DN havde tidligere efterlyst en modregningserklæring uden resultat. Han skrev derfor en mail til SKAT og modtog som resultat heraf nævnte skrivelse.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har gjort gældende

Hvis Retten måtte finde, at kravet på biblioteksafgift er udenfor det formueretlige og privatretlige område, fordi der ifølge motiverne er tale om et kulturstøttebeløb, gøres det gældende:

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende

Rettens begrundelse og afgørelse

Der er mellem parterne enighed om, at det for denne sags afgørelse er uden betydning, at sagsøger er uenig i opgørelsen af skattekravet.

Retten skal derfor alene tage stilling til, om Staten er berettiget til at foretage modregning for krav på skatter m.v. i sagsøgers krav på biblioteksafgift.

Som anført i motiverne til lovbekendtgørelse nr. 175 af 17. december 2002, gengivet i Landsskatterettens afgørelse, har biblioteksafgiften karakter af en kulturstøtteordning. Størrelsen af afgiften er efter det oplyste afhængig af antallet af bøger placeret på landets biblioteker, men ikke af udlån. Afgiften udbetales gennem bevilling over finansloven og kan frit reguleres hvert år af Folketinget. Retten kan derfor og af de af Landsskatteretten i øvrigt anførte anførte grunde tiltræde, at krav på biblioteksafgift må antages at være et krav af ikke privat retlig karakter og således ikke er omfattet af begrænsningen i justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983.

Sagsøger blev ved skrivelse af 26. juni 2007 af SKAT gjort bekendt med, at modregning i biblioteksafgiften blev fastholdt. Det lægges til grund, at sagsøger ikke af SKAT tidligere er blevet gjort bekendt med den skete modregning. Retten finder derfor, at det først er ved nævnte skrivelse, der træffes en afgørelse.

Da der ikke findes at foreligge andre forhold, der kan medføre modregningens ugyldighed, stadfæster retten Landsskatterettens afgørelse.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Sagsøger betaler i sagsomkostninger til sagsøgte 12.500,00 kr., der dækker advokatomkostninger samt udgiften til sagsøgtes materialesamling 1.176,00 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet frifindes.

Sagsøger A betaler til sagsøgte inden 14 dage 13.676,00 kr. i sagsomkostninger