A.A.14.1.5 Gebyr, krav til anmodning, tilladelse til omgørelse, klagevejledning

Dette afsnit handler om gebyr og hvilke krav, der stilles til anmodningen, tilladelse til omgørelse og klageinstans.

Afsnittet indeholder:

Gebyr

Ved anmodning om omgørelse, skal der betales et gebyr i x 2017 på 2.300 kr.x Se SFL § 29 stk.3.

Gebyret skal betales, før behandlingen af omgørelsesanmodningen påbegyndes.

Gebyret betales tilbage hvis en anmodning om omgørelse tilbagekaldes. Gebyret tilbagebetales ikke, hvis omgørelse nægtes. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20.

Krav til anmodningen om omgørelse

Det er den skattepligtige, der skal dokumentere, at betingelserne for omgørelse efter § 29 stk.1 nr. 1-5 er til stede.

Det beror på de, der søger om tilladelse til omgørelse, at redegøre for i detaljer, hvilke ændringer der skal ske i de privatretlige dispositioner. Der skal i anmodningen om tilladelse til omgørelse være en specificeret redegørelse for, hvorledes der reguleres mellem parterne i den mellemliggende periode.

Alle, der bliver berørt af en tilladelse til omgørelse skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Da et selskab var opløst efter konkurs, kunne der ikke ske omgørelse af en aftale om et lån, hvor selskabet var den ene part. Se SKM2002.321.LR.

Skatterådet har udnyttet bemyndigelsen i SFL § 29 stk.2, til at fastsætte generelle retningslinjer.

Det fremgår af disse retningslinjer, at der i anmodningen skal oplyses om indbyrdes kompensation for forbedringer, forringelser og afdrag på lån, samt i hvilket omfang, der skal ske forrentning af beløb, der betales som led i omgørelsen. Endvidere skal parterne i anmodningen dokumentere, at der er enighed om omgørelsen og hvordan omgørelsen skal gennemføres. Se SFL § 29, stk.1 nr.5.

Tilladelse til omgørelse

Det er SKAT, der har kompetence til at træffe afgørelse vedrørende anmodning om omgørelse. Se SFL § 29 stk.1.

Se også

SKM2013.157.BR og SKM2010.245.BR, hvor byretten fandt, at der ikke var grundlag for inddragelse af spørgsmålet om omgørelse efter SFL § 48, da der ikke hos kompetent myndighed var anmodet om omgørelse og omgørelse derfor ikke er behandlet i det administrative klagesystem.

Klageinstans og samtidig klage over ansættelse og anmodning om tilladelse til omgørelse

Landsskatteretten er klageinstans for disse sager. Se SFL § 11, stk.1, nr.1 og afsnit A.A.10.1.

Hvis en anmodning om omgørelse fremsættes overfor SKAT sideløbende med en verserende klage- eller domstolssag vedrørende skatteansættelsen, skal anmodningen om omgørelse som udgangspunkt sættes i bero indtil der er truffet afgørelse i den verserende klage- eller domstolssag.

Hvis den skattepligtige ikke er enig i, at sagen om omgørelse stilles i bero, skal en eventuel tilladelse til omgørelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder.

Ved udnyttelsen af tilladelsen bortfalder grundlaget for den verserende klage- eller domstolssag. En klage til Landsskatteretten blev afvist, da en tilladelse til omgørelse efter den tidligere praksis allerede var udnyttet. Se TFS.1995.45.LSR.,

Hvis anmodningen om omgørelse først indgives efter afslutningen af klage- eller domstolssagen løber 6 måneders fristen fra det tidspunkt, hvor klage - eller domstolssagen er endeligt afsluttet.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2013.157.BR

Da en anmodning om tilladelse til omgørelse ikke var behandlet af kompetent skattemyndighed i det administrative klagesystem, tillod retten ikke inddragelse af spørgsmålet om omgørelse efter SFL § 48.

Se også SKM2010.245.BR

Landsskatteretskendelser

TFS1995.45.LSR

Ved udnyttelsen af tilladelse til omgørelse bortfaldt grundlaget for den verserende klagesag.

SKAT

SKM2002.321.LR

Opløsning af et selskab bevirkede, at der ikke kunne gives tilladelse til omgørelse af en aftale om et lån.