Dette afsnit beskriver, hvornår det er grund til at anbefale bistand til den sigtede af en forsvarer efter forsvarerbistandsloven.
Afsnittet indeholder:
Ved SKATs behandling af en sag om strafansvar for overtrædelse af skatte- og/eller afgiftslovgivningen, kan der beskikkes borgeren en forsvarer, når
og borgeren ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Se forsvarerbistandslovens § 1.
Der er ikke belæg i forarbejderne til forsvarerbistandsloven til at beskikke en forsvarer til juridiske personer. Der er derfor ikke pligt til at vejlede om forsvarerbistand i administrative straffesager vedrørende juridiske personer. Se også SKM2015.558.VLR, hvor en juridisk person ikke kunne få beskikket en forsvarer med hjemmel i forsvarerbistandsloven.
En eventuel beskikkelse sker således efter reglerne i RPL, og SKAT er ikke forpligtet til at udlægge honorar mv. til den beskikkede forsvarer.
Der kan være tvivl om faktum ligesom retsreglerne kan være komplicerede med flere forskellige fortolkningsmuligheder. Dertil kommer tilfælde, hvor det er vanskeligt at bedømme, om gerningsmanden har handlet simpelt- eller groft uagtsomt eller med forsæt.
Sigtedes personlige forhold kan begrunde et behov for forsvarerbistand. Der er tale om situationer, hvor det må forventes, at sigtede har svært ved at forstå, hvorfor og hvordan pågældende har begået en strafbar overtrædelse.
Det kan fx skyldes sigtedes alder, eventuelle psykiske handicap, eller fordi sigtede er udlænding.
Sagens omstændigheder i øvrigt henviser navnlig til tilfælde, hvor bistand er ønskelig, fordi der er opstået et modsætningsforhold mellem sigtede og SKAT, som behandler sagen.
Der kan også være tale om sager, hvor sagen ud over en strafferetlig sanktion, kan få andre alvorlige konsekvenser, fx. spørgsmål om ansættelse, valgbarhed el. lign. Se afsnit A.C.3.3.3 om situationer, hvor SKAT bør sikre beskikkelse af en forsvarer.
En anmodning om beskikkelse af forsvarer i kontrolfasen ikke er omfattet af lov om forsvarerbeskikkelse.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
---|---|---|
Landsretsdomme | ||
SKM2015.558.VLR | Et selskab havde anmodet om beskikkelse af en forsvarer med henvisning til forsvarerbistandsloven. Byretten fandt, at der på det foreliggende grundlag ikke er hjemmel i forsvarerbistandslovens § 1 til beskikkelse af forsvarer i den administrative skatte- og afgiftsstraffesag. Landsretten udtalte, at der er tale om en fakultativ ordning, hvorefter det beror på rettens skøn i den enkelte sag, om der er grundlag for forsvarerbeskikkelse. Med henvisning til lovens forarbejder og efter de foreliggende oplysninger fra SKAT om, at bestemmelsen om forsvarerbistand i hidtidig praksis ikke har været anvendt i forhold til juridiske personer, tiltræder landsretten, at byretten har nægtet at beskikke en forsvarer for selskabet. Landsretten stadfæstede derfor byrettens afgørelse. |