Dokumentets dato: | 26-04-2011 |
Offentliggjort: | 29-04-2011 |
SKM-nr: | SKM2011.288.SR |
Journalnr.: | 10-194789 |
Referencer.: | Lovbekendtgørelse Kildeskatteloven |
Dokumenttype: | Bindende svar |
Skatterådet fandt, at A A/S' indgåelse af en serviceaftale med det tyske selskab B AG er omfattet af de danske regler om arbejdsudleje.Skatterådet fandt endvidere, at B AG ikke ville få fast driftssted i Danmark i forbindelse med anvendelse af tyske lokomotivførere her i landet.
Spørgsmål
Svar
Ad 1: Nej
Ad 2: Nej
Beskrivelse af de faktiske forhold
Spørgers repræsentant har den 25. november 2010 oplyst følgende:
På vegne af ovennævnte selskab - A A/S - skal vi anmode Skatterådet om bindende svar på spørgsmål vedrørende selskabets forestående aftale om anvendelse af tyske lokomotivførere i Danmark. Vi henviser i den forbindelse til sagsfremstillingen nedenfor, idet vi gør opmærksom på, at spørgsmålene vedrører dels personskattemæssige forhold og dels selskabsskat, idet der ønskes stillingtagen til beskatningsforholdene for de tyske lokomotivførere og stillingtagen til, om den tyske arbejdsgiver - B AG - får fast driftssted i forbindelse med de tyske lokomotivføreres arbejde i Danmark.
A A/S er det førende selskab i Danmark i forbindelse med godstransport på jernbane, efter at C Gruppen i 2001 overtog D. A A/S ejes 51 % af B GmbH, der indgår i den tyske E gruppe og 49 % af F AB, Sverige. A A/S opererer som et rent produktionsselskab for at sikre en effektiv fragttogskorridor mellem det europæiske kontinent og den nordiske region. Cirka 88 % af selskabets produktion vedrører grænseoverskridende transporter, mens de resterende 12 % vedrører indenlandske transporter. A A/S beskæftiger 250 medarbejdere, herunder 180 tjenestemænd udlånt fra DSB, og A A/S råder over 30 lokomotiver, der er udstyret således, at de kan køre på flere forskellige strøm- og sikkerhedssystemer og derved kan køre grænseoverskridende transporter.
A A/S' rolle er som nævnt udelukkende at levere serviceydelser som produktionsselskab, og A A/S har alene 3 kunder nemlig B AG, G A/S og F AB.
Vores anmodning om bindende svar omhandler den del af de grænseoverskridende transporter, der kommer ind i Danmark fra Tyskland og produceres efter ordre fra B AG eller F AB.
B AG bestiller transportydelserne hos A A/S, der til gengæld står for hele planlægningen og udførelsen af transporten igennem Danmark.
Planlægningen af transporten igennem Danmark omfatter bl.a. bemandingen af lokomotiverne herunder udarbejdelse af tidsskemaer m.v. Ydelsen omfatter dog kun transporten igennem Danmark, idet de omhandlede transporter normalt starter i Tyskland og kører igennem Danmark og eventuelt også videre til Sverige.
For at opnå den mest effektive proces med færrest mulige skift af lokomotivførere og risici i forhold til manglende bemanding undervejs, er det ønsket at indgå en aftale med B AG om, at dette selskab stiller lokomotivførere til rådighed. B AG har således allerede en stab af lokomotivførere ansat i forbindelse med selskabets aktiviteter i Tyskland. En del af disse vil blive uddannet til også at kunne fortsætte transporten videre ind i Danmark og eventuelt videre til Sverige. A A/S har deltaget i uddannelsen af disse lokomotivførere for at sikre, at uddannelsen lever op til danske lovkrav i denne henseende (strækningskendskab, lokomotivkendskab, dansk sprog, danske infrastrukturregler).
Det forudsættes, at de tyske lokomotivførere er fuldt skattepligtige til Tyskland.
A A/S er således en servicevirksomhed, der leverer forskellige serviceydelser til B AG. Risikoen for selve transporten bærer B AG, der også har den direkte kundekontakt, mens A A/S alene bærer risikoen for de specifikke serviceydelser, som dette selskab leverer (eksempelvis lokomotiver).
B AG står for den helt overordnede koordinering af transport og logistik i E Gruppen og er på det område et af de største integrerede logistik- og serviceforetagender i Europa.
Serviceaftalen imellem B AG og A A/S bestemmer som ovenfor nævnt, at B AG bærer risikoen for kontakten i forhold til kunden. I tilfælde af, at der mangler bemanding, skal A A/S endvidere ikke betale for anvendelse af de tyske lokomotivførere.
I forbindelse med anvendelsen af de tyske lokomotivførere har det været nødvendigt at stille faciliteter til rådighed i Padborg, idet A A/S har lejet nogle lokaler, der anvendes som pauserum og mødested for lokomotivførerne. Lokalerne er videreudlejet til B AG.
Spørgers repræsentant har i brev af 9. februar 2011 anført følgende:
Idet vi henviser til Skatteministeriets supplerende spørgsmål i mails af 23. december 2010 og 11. januar 2011, har vi følgende kommentarer.
Beregning af service fees til B AG
Services fees beregnes af B AG, A A/S er ikke bekendt med alle detaljer i denne beregning og har ingen indflydelse på service fee'et. Det er dog A A/S' opfattelse, at beregningsgrundlaget er baseret på anslåede omkostninger, herunder overtidsbetaling, oplæringstid og -omkostninger, hvortil kommer en mark-up, der også dækker andre omkostninger.
Hvilerum i Padborg
Hvilerummet anvendes alene til ophold og hvilested for de tyske lokomotivførere. Der er ikke mødefaciliteter i rummet og der afholdes ikke møder på stedet.
Betaling af lokomotivførerne under pauser
De tyske lokomotivførere er ansat på tyske overenskomstvilkår. De modtager udelukkende løn fra B AG. I henhold til den tyske overenskomst på området modtager lokomotivførerne ikke løn under pauserne i hvilerummet i Padborg.
Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling
Spørgsmål 1- Arbejdsudleje
I forbindelse med at A A/S har behov for lokomotivførere i Danmark, vil B AG stille denne særlige serviceydelse til rådighed. A A/S betaler et service fee herfor, men B AG har ansvaret for, at lokomotivførerne er tilstrækkeligt kvalificerede, ligesom disse har en ansættelseskontrakt med B AG. Der er ingen ansættelseskontrakt imellem lokomotivførerne og A A/S.
B AG modtager informationer om, hvilke transporter, der skal udføres i løbet af ugen og skal sørge for at levere den aftalte serviceydelse. A A/S skal i den forbindelse give informationer om, i hvilket omfang der er behov for lokomotivførere, ligesom A A/S er ansvarlig overfor de danske myndigheder for, at lokomotivførerne har de nødvendige kvalifikationer.
A A/S bærer risikoen i forhold til B AG for opfyldelse af transportaftalerne under transporten igennem Danmark og skal således sørge for, at togene kører, som de skal. I den forbindelse vil A A/S sørge for, at lokomotivførerne får de nødvendige generelle instrukser før og under transporten.
B AG skal til gengæld hele tiden tilsikre, at der er tilstrækkelige lokomotivførere til at udfylde de tidsskemaer for transporterne, som A A/S leverer. Det er alene B AG's ansvar i forhold til parternes samarbejde, at de altid kan levere den nødvendige bemanding, og A A/S kan ikke påvirke, hvilke lokomotivførere, der anvendes på hvilke transporter.
Herudover anvender A A/S egne danske lokomotivførere og disse har A A/S naturligvis ansvaret for.
Betaling finder sted på grundlag af gennemførte tog, ud fra en beregning af gennemsnitlig køretid på strækningen til en fast timepris, som er uafhængig af, hvornår på døgnet denne udføres.
På baggrund af det ovenfor beskrevne er det vores opfattelse, at B AG overvejende har instruktionsbeføjelserne i forhold til lokomotivførerne, der som nævnt også er lønnet af B AG. Herudover er de tyske lokomotivførere omfattet af de meget detailregulerede tyske arbejdsmarkedsregler og beskyttet i henhold til tyske overenskomster, hvilket også taler for, at A A/S ikke har reelle instruktionsbeføjelser i forhold til lokomotivførerne, men kun kan give nogle generelle anvisninger.
Alle regler omkring arbejdstider, pauser, vederlag, ferie, pensioner m.v. er som udgangspunkt omfattet af tyske overenskomster og kan som sådan ikke fraviges af A A/S.
Den leverede serviceydelse i form af levering af lokomotivførere har således en særlig karakter, idet A A/S kun på et generelt overordnet plan har en meget begrænset "instruktionsbeføjelse". A A/S udarbejder ganske vist tidsskemaer, men de bemander ikke transporterne - bortset fra i de situationer, hvor A A/S anvender egne danske lokomotivførere - og behøver reelt i langt de fleste tilfælde ikke at have nogen direkte kontakt med lokomotivførerne. Ved ændringer i køreplaner aftales disse mellem A A/S og B AG's driftscentral i Tyskland.
Langt de fleste af de forhold, som regulerer lokomotivførernes dagligdag, vil være bestemt af enten deres ansættelseskontrakter og overenskomster eller af dansk lovgivning, der regulerer, hvordan togtransporterne skal foregå og hvilke sikkerhedsregulativer, lokomotivførerne skal overholde. Lokomotivførerne har lært alle relevante bestemmelser på deres indledende uddannelse og behøver derfor kun få instrukser løbende. Som nævnt er disse ikke relateret til den konkrete lokomotivfører men af generel karakter.
På grund af den særlige arbejdsproces og arbejdets karakter er der ikke behov for andet end rutinemæssige oplysninger om forsinkelser på banenettet og lignende standardiserede informationer, hvoraf nogle vil komme via A A/S og andre fra BaneDanmark.
Leveringen af lokomotivførerne har dermed mere karakter af levering af en serviceydelse eller en "vare" end af en traditionel arbejdsydelse.
Det er derfor samlet vores opfattelse, at de tyske lokomotivførere ikke er omfattet af de danske arbejdsudlejeregler.
Spørgsmål 2 - Fast driftssted i Danmark
B AG har som nævnt ovenfor de overordnede instruktionsbeføjelser vedrørende lokomotivførerne, men driver ikke i øvrigt transporten i Danmark, idet A A/S har kontraktsansvaret overfor sine kunder (det vil sige de interne foretagender B AG, G A/S og F AB).
Allerede af den grund vil B AG efter vores opfattelse ikke få fast driftssted i Danmark.
Hertil kommer, at der alene er fast driftssted i Danmark, hvis aktiviteten giver fast driftssted i henhold til den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel 5, der er sålydende (uddrag):
1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en grube, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. (bestemmelsen om byggeprojekter m.v. udeladt her)
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket "fast driftssted" for ikke at omfatte:
a) (reglen om varelager udeladt her)
b) (reglen om varelager udeladt her)
c) (reglen om varelager udeladt her)
d) (reglen om indkøbsfunktion udeladt her)
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet, der er af forberedende eller hjælpende karakter;
f) (reglen om kombinerede ydelser udeladt her).
5. (agentreglen udeladt her)
6. (reglen om kommissionærer m.v. udeladt her)
7. (reglen om kontrol udeladt her)
Af de nævnte bestemmelser er det kun relevant at vurdere, om B AG i Danmark har et fast forretningssted, hvorfra selskabet udøver en forretningsaktivitet, der ikke er af forberedende eller hjælpende karakter.
I den forbindelse fortolker Danmark artikel 5 i overensstemmelse med OECD- modeloverenskomstens tilsvarende bestemmelse.
Heri bemærkes bl.a. i kommentaren til overenskomsten, at et fast driftssted kan defineres som:
"- eksistensen af et "forretningssted", det vil sige indretninger såsom lokaler eller i visse tilfælde maskineri eller udstyr;
- dette forretningssted skal være "fast", dvs. det skal være etableret på et givet sted med en vis grad af varighed;
- virksomhedsudøvelse for foretagendet gennem dette faste driftssted. Det vil sædvanligvis sige, at personer, som på den ene eller den anden måde er afhængig af foretagendet (personale), udfører foretagendets virksomhed i den stat, hvor det faste sted er beliggende."
Endvidere indeholder kommentaren til modeloverenskomsten flere eksempler på faste driftssteder. Af relevans for denne anmodning kan nævnes følgende eksempel:
"Et tredje eksempel er et transportforetagende, der hver dag gennem en årrække anvender et bestemt leveringssted i en kundes lager til at aflevere varer, der er købt af kunden. I dette tilfælde vil transportforetagendets tilstedeværelse på leveringsstedet hos kunden være så begrænset, at foretagendet ikke kan anses for at have et sted til sin rådighed, der kan konstituere et fast driftssted for foretagendet."
Det antages således ikke, at en transport til en kunde i Danmark udgør et fast driftssted, selvom denne transport sker dagligt igennem flere år. Selvom eksemplet ovenfor konkret formentlig vedrører lastbiltransport, ses der ikke at være nogen forskel i forhold til togtransport. I begge scenarier er der tale om transport på en fast strækning og til et bestemt sted i Danmark og i begge tilfælde er der blot et kort ophold i forbindelse med af- og pålæsning m.v.
Infrastrukturen, det vil sige togskinnerne, ejes af BaneDanmark, det vil sige den danske stat, og også på dette punkt kan vejtransport og togtransport sammenlignes, idet transportøren udelukkende kører fra A til B på fremmed infrastruktur, afleverer varerne og returnerer til udgangspunktet.
Ud fra det anførte mener vi ikke, at B AG har fast driftssted i Danmark, da B AG ganske vist i forhold til den eksterne kunde har ansvaret for transporten af godset fra Tyskland til Danmark og nogle gange videre til Sverige, men transporten kan ikke anses for at relatere sig til et fast sted.
Opretholdelsen af et pauserum i Danmark giver heller ikke fast driftssted, idet selve forretningsaktiviteten ikke udøves fra dette sted. Lokalet er således udelukkende til anvendelse i de perioder, hvor lokomotivførerne netop ikke udfører deres erhvervsmæssige aktivitet og har ingen sammenhæng med den kunderelaterede aktivitet. Det er således nødvendigt, at lokomotivførerne har mulighed for pauser undervejs eller i forbindelse med af- og pålæsning, men det er ikke en del af det eksterne kontraktsgrundlag.
I modsætning til chaufføren, der udfører vejtransport, er lokomotivførerne ikke tidsmæssigt fleksible og kan derfor ikke tage pauser på spisesteder eller rastepladser undervejs. De er begrænset af togskinnerne og de faste køretider og må derfor nødvendigvis tage deres pauser under lidt mere faste rammer.
Som nævnt er denne accessoriske aktivitet ikke så væsentlig for den samlede aktivitet, at denne i sig selv kan medføre, at hele aktiviteten anses for at udgøre et fast driftssted.
Det er således vores samlede konklusion, at B AG ikke har fast driftssted i Danmark som følge af transportaftalen med A A/S og leveringen af lokomotivførere.
Skatteministeriets indstilling og begrundelse
Ad spm. 1:
Er A A/S` indgåelse af en serviceaftale med B AG omfattet af de danske regler om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 og § 48 B?
Lovgrundlag
Kildeskattelovens § 2, stk. 1: "Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:
3) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i."
Kildeskattelovens § 48 B: "For personer, der efter § 2, stk. 1, nr. 3, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v."
Begrundelse
Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3, medfører begrænset skattepligt af lønindkomst for en udenlandsk arbejdstager, der af sin udenlandske arbejdsgiver (udlejeren) er udlejet til en arbejdsgiver, der er skattepligtig til Danmark (hvervgiveren), for at udføre arbejde her i landet.
Det særegne ved arbejdsudlejesituationen er, at arbejdstageren fortsat formelt er i et ansættelsesforhold til sin udenlandske arbejdsgiver og modtager lønnen fra denne, samtidig med, at hvervgiveren er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet.
Afgørelsen af, om en arbejdstager skal anses for udlejet, træffes ud fra en samlet bedømmelse, hvor der især lægges vægt på, om
Spørger har oplyst, at A A/S bærer risikoen i forhold til B AG for opfyldelse af transportaftalerne under transporten igennem Danmark og at A A/S således skal sørge for, at togene kører, som de skal. A A/S har kontraktsansvaret overfor sine kunder B AG, G A/S samt F AB. Skatteministeriet finder på denne baggrund, at den overordnede ledelse af arbejdet påhviler A A/S.
Arbejdet udføres på en arbejdsplads, som A A/S kontrollerer og er ansvarlig for, da A A/S ejer de toge, arbejdet udføres på. A A/S har rettighederne til det arbejde, der bliver udført af de tyske medarbejdere og betaler et særskilt vederlag herfor. Arbejdet udføres således på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, og for hvilken han bærer ansvaret.
Det er oplyst, at B AG´s betaling af de tyske medarbejdere finder sted på grundlag af gennemførte tog, ud fra en beregning af gennemsnitlig køretid på strækningen til en fast timepris, som er uafhængig af, hvornår på døgnet denne udføres.
A A/S betaler B AG et service fee for at stille de pågældende medarbejdere til rådighed. Det er oplyst, at det er A A/S' opfattelse, at beregningsgrundlaget er baseret på anslåede omkostninger, herunder overtidsbetaling, oplæringstid og - omkostninger hvortil kommer en mark-up, der også dækker andre omkostninger.
Skatteministeriet finder på denne baggrund, at vederlaget til udlejeren B AG i et vist omfang beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejdstageren får.
A A/S ejer de toge, arbejdet udføres på. Skatteministeriet finder derfor, at hovedparten af arbejdsredskaber og materiel således er stillet til rådighed for de omhandlede tyske medarbejdere af hvervgiveren A A/S.
I relation til den omhandlede arbejdsopgave er det i vidt omfang A A/S, der har instruktionsmyndigheden over de omhandlede tyske medarbejdere. A A/S står således bl.a. for bemandingen af lokomotiverne, herunder udarbejdelse af tidsskemaer m.v. Antallet af medarbejdere og deres kvalifikationer bestemmes af A A/S. A A/S har deltaget i uddannelsen af disse lokomotivførere for at sikre, at uddannelsen levet op til danske lovkrav i denne henseende (strækningskendskab, lokomotivkendskab, dansk sprog og danske infrastrukturregler). Skatteministeriet finder derfor, at udlejeren B AG ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.
Spørgers repræsentant har gjort gældende, at leveringen af lokomotivførerne mere har karakter af levering af en serviceydelse eller en "vare" end af en traditionel arbejdsydelse. Skatteministeriet finder imidlertid, at forholdet bedre kan beskrives som en form for løbende samarbejde (og dermed arbejdsudleje) end en levering af en serviceydelse.
Skatteministeriet finder på denne baggrund, at A A/S er den egentlige arbejdsgiver, og at A A/S` indgåelse af en serviceaftale med B AG er omfattet af de danske regler om arbejdsudleje, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3 og § 48 B.
Skatteministeriet indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".
Ad spm. 2:
Vil B AG få fast driftssted i Danmark i forbindelse med anvendelse af tyske lokomotivførere i Danmark?
Lovgrundlag
Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), 1. pkt.: "Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5."
BKI nr. 158 af 06/12/1996 - Bekendtgørelse af overenskomst af 22. november 1995 mellem Kongeriget Danmark og Forbundsrepublikken Tyskland til undgåelse af dobbeltbeskatning
Artikel 5
Fast driftssted
"1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.
4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for foretagendet; "
Begrundelse
Af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a), følger, at selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, bliver begrænset skattepligtige til Danmark, for så vidt de udøver erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her.
Om B AG får et fast driftssted i Danmark beror på en fortolkning af art. 5 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland. Denne bestemmelse fortolkes i overensstemmelse med art. 5 i OECD´s modeloverenskomst fra 2008 med tilhørende kommentarer.
Et fast driftssted er i art. 5, stk. 1, defineret som et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.
Skatteministeriet har lagt vægt på, at de tyske medarbejdere vil få et pause- og mødelokale i Padborg til rådighed, når de arbejder i Danmark. Lokalet er lejet af A A/S, som videreudlejer det til B AG. Der må derfor tages stilling til, om dette pause- og møderum udgør et fast forretningssted, samt om B AG´s virksomhed helt eller delvis udøves herigennem.
Skatteministeriet finder, at den aktivitet, der vil finde sted i lokalet - lokomotivførerne holder pause - må betegnes som en del af B AG´s virksomhed i Danmark, selv om de tyske lokomotivførere ifølge det oplyste ikke får løn under pauserne. Der er en forbindelse mellem forretningsstedet og en særlig geografisk bestemt lokalitet. Forretningsstedet har også en vis grad af varighed og er ikke blot midlertidigt. Udtrykket "forretningssted" dækker alle lokaler, der benyttes til at udøve en given aktivitet. Skatteministeriet finder derfor, at det omhandlede pause- og møderum udgør et fast forretningssted. Skatteministeriet finder endvidere, at B AG´s virksomhed delvis udøves herigennem.
Men af art. 5, stk. 4, litra e), fremgår, at udtrykket »fast driftssted« ikke anses for at omfatte opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende art for foretagendet. Det er ofte vanskeligt at sondre mellem virksomhed, som er af forberedende eller hjælpende karakter, og virksomhed, som ikke er det. Det afgørende kriterium er ifølge OECD´s kommentar, pkt. 24, om det faste forretningssted i sig selv udgør en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed.
Skatteministeriet finder, at den omhandlede aktivitet i lokalet - det skal udelukkende benyttes til pauserum for lokomotivførerne - må betegnes som virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet. Hvilerummet anvendes alene til ophold og hvilested for de tyske lokomotivførere. Der er ikke mødefaciliteter i rummet og der afholdes ikke møder på stedet. Lokalet udgør således ikke en væsentlig og betydningsfuld del af foretagendets virksomhed i sin helhed. De ydelser, der præsteres i lokalet, er så fjerne fra den faktiske overskudsfrembringelse, at det er vanskeligt at henføre noget overskud til vedkommende faste forretningssted, jf. OECD´s kommentar, pkt. 23. Skatteministeriet finder derfor på baggrund af en konkret vurdering ikke, at det omhandlede lokale udgør et fast driftssted.
Skatteministeriet finder heller ikke, at der er andre af de oplyste forhold, der kan begrunde, at B AG vil få fast driftssted i Danmark.
Skatteministeriet finder således ud fra det oplyste ikke, at B AG vil få fast driftssted i Danmark i forbindelse med anvendelse af tyske lokomotivførere her i landet. Derfor indstiller Skatteministeriet, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skatteministeriet.
Svaret er bindende for skattemyndighederne i følgende periode
I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.