Dette afsnit beskriver reglerne for gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier.
Afsnittet indeholder:
Aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier, er skattepligtige porteføljeaktier. Se afsnit C.B.2.3.2, C.B.2.3.3, C.B.2.3.4 og C.B.2.3.5.
Selskabers gevinster på skattepligtige porteføljeaktier, dvs. aktier, der hverken er egne aktier, næringsaktier, datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføljeaktier, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid. Se ABL § 9, stk. 1.
Selskabers tab på skattepligtige porteføljeaktier kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uanset ejertid, hvis selskabet anvender lagerprincippet. Se ABL § 9, stk. 2. Tab er ikke kildeartsbegrænset, hvis selskabet anvender lagerprincippet, og kan altså fradrages i andre indkomster og ikke kun i gevinst på andre aktier.
Anvender selskabet realisationsprincippet, kan tab derimod kun fradrages i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 3.
Kan tabet ikke udnyttes i salgsåret, kan det fremføres til senere år. Tabet kan kun anvendes til modregning i gevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier. Tab kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede porteføljeaktier i et tidligere indkomstår. Se ABL § 9, stk. 4.
Ved skifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster på skattepligtige porteføljeaktier. Se ABL § 9, stk. 4.
Selskaber mv. kan ikke modregne tab på realisationsbeskattede aktier i aktieudbytter.
Juridiske personer kan ikke succedere i fortjenesten ved udlodning fra dødsboer. Se DBSL § 36 stk. 1. Denne regel har virkning, når dødsfaldet er sket den 1. januar 1999 eller senere, samt ved skifte af et uskiftet bo i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte er indgivet den 1. januar 1999 eller senere. Se § 3, stk. 2, i lov nr. 431 af 26. juni 1998.
Selskaber skal i visse tilfælde opgøre gevinst eller tab efter en særlig opgørelsesmetode ved selskabers afståelse af aktier, købe- eller tegningsretter, der er omfattet af LL § 7 P eller LL § 28. Se LL § 7 P, stk. 9, LL § 28, stk. 3, og afsnit C.A.5.17.4.x
Aktier, som selskabet ejer på det tidspunkt, hvor den fulde skattepligt til Danmark ophører, og som ikke fortsætter med at være omfattet af skattepligt til Danmark, anses for afstået på fraflytningstidspunktet til handelsværdien på fraflytningstidspunktet. Se SEL § 5, stk. 7 og 8, og afsnit C.D.1.5.1.1. Ved lov nr. 170 af 26. februar 2014 er der givet adgang for selskaber til efter nærmere regler at få henstand med skattebetalingen, såfremt selskabet er hjemmehørende i et EU/EØS-land, eventuelt efter en DBO. Se SEL §§ 26 og 27, som er indsat ved lov nr. 170 af 26. februar 2014. Vedrørende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser, se § 2 i lov nr. 170 af 26. februar 2014.
Disse udlodninger skal i visse tilfælde beskattes som udbytte, medens der i andre tilfælde skal opgøres en gevinst eller et tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Se LL §§ 16 A og 16 B.
Se den nærmere beskrivelse i afsnit C.B.2.10.
Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst eller tab på skattepligtige porteføljeaktier. Se ABL § 23, stk. 5.
Selskaber kan dog vælge at anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på skattepligtige porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Se ABL § 23 stk. 6.
Der gælder dog følgende betingelser:
Ved et reguleret marked forstås et multilateralt system, hvor der inden for systemet og i overensstemmelse med dettes ufravigelige regler sammenføres eller befordres sammenføring af en flerhed af tredjeparters interesser i køb og salg af værdipapirer på en sådan måde, at der indgås aftaler om handel med værdipapirer, der er optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer. Se § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel, samt afsnit C.B.2.1.1.20.
Ved en multilateral handelsfacilitet forstås et handelssystem med undtagelse af regulerede markeder, der inden for systemet og efter dettes ufravigelige regler sætter forskellige tredjeparters interesse i køb og salg af finansielle instrumenter, omfattet af § 2, nr. 1-10, i lov om værdipapirhandel, i forbindelse med hinanden på en sådan måde, at der indgås en aftale om overdragelse. Se § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel.
Hvis et selskab har valgt at anvende realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og selskabet har aktier, der suspenderes fra handel på et reguleret marked, skal selskabet skifte princip fra lagerprincippet til realisationsprincippet vedrørende disse aktier. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal anvende aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som anskaffelsessum ved senere opgørelse af gevinst eller tab på aktierne. Det gælder uanset årsagen til principskiftet. Se ABL § 24, stk. 3. Har selskabet kalenderårsregnskab, skal principskiftet (overgang fra lagerprincippet til realisationsprincippet) således ske pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne er således i denne situation værdien pr. 31. december i året før aktierne blev suspenderet fra handel på et reguleret marked. Se styresignal af 24. maj 2011 (SKM2011.358.SKAT), pkt. 5.
Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, vil fra den 1. januar 2013 normalt være skattefri porteføljeaktier. Der gælder imidlertid visse betingelser og undtagelser. Se ABL § 4 C, stk. 1-5, samt afsnit C.B.2.3.5.
Se fondsbeskatningslovens § 3, stk. 3, (som ændret ved lov nr. 254 af 30. marts 2011), om fondes gevinster og tab på porteføljeaktier.
Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger summen af visse udbytter, som selskabet i ejertiden har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen. Se ABL § 5 A, stk. 1 og 2, samt afsnit C.B.2.1.7.4.
Hvis der er sket et statusskifte efter ABL § 33 A, hvor aktierne er anset for afstået og genanskaffet, således at der er fastsat en ny anskaffelsessum, skal der efter SKAT's opfattelse kun tages hensyn til skattefri udbytter, der er modtaget efter statusskiftet. Se ABL § 33 A og afsnit C.B.2.3.7. Se endvidere afsnit C.B.2.3.8 vedrørende overgangsregel for porteføljeaktier, som selskabet ejede ved begyndelsen af indkomståret 2010.
Reglerne i ABL § 5 A har virkning for afståelser, der foretages den 24. november 2010 eller senere. Se § 14, stk. 5, i lov nr. 254 af 30. marts 2011.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Højesteretsdomme | ||
SKM2014.422.HR | To moderselskaber ønskede at få tabsfradrag på aktier efter den dagældende 3 års regel, hvorefter fortjeneste på aktier, der var ejet i mindre end 3 år, var skattepligtige og tab fradragsberettigede. De to moderselskaber lod derfor hver to datterselskaber indgå modsatrettede valutaterminskontrakter med det ene formål at konstruere et tab i det ene af de to selskaber. I det selskab, som led tab på valutaterminskontrakten, betalte det ene af moderselskaberne banken for tabet og lod senere aktiekapitalen i datterselskabet forhøje ved et kapitalindskud. Herved skabtes et større tab ved, at de to moderselskaber solgte aktierne i de to tabslidende selskaber. Højesteret tilsidesatte arrangementet, idet Højesteret henvise til, at dispositionernes eneste formål og eneste virkning var at skabe et fradragsberettiget tab. Ud fra en helhedsvurdering kunne tabet ikke anses for et reelt tab. | Dommen er en ændring af ØLD i SKM2012.534.ØLR |
Et selskab havde indgået en betinget købsaftale om aktiekapital i et russisk selskab, der skulle eje og drive et hotel i Rusland. Selskabet skulle blive aktionær, når hotellet var opført. Aftalen blev imidlertid misligholdt, og selskabet fik ved en voldgiftskendelse tilkendt en erstatning. Højesteret fastslog, at erstatningsbeløbet var et tab for den manglende opfyldelse af aftalen om levering af aktierne, og at erstatningen derfor skatteretligt måtte sidestilles med en i forbindelse med realisering opnået avance ved efterfølgende afståelse. Højesteret fandt derfor, at erstatningen var omfattet af den dagældende ABL § 8, stk. 1, om selskabers skattepligt af avance af aktier, der afstås efter en ejertid på mindre end 3 år. | Dommen er en stadfæstelse af ØLD i SKM2012.108.ØLR | |
Et selskab havde sammen med to andre aktionærer solgt 75 pct. af aktiekapitalen i et IT-selskab til G1. Samtidig med indgåelsen af denne aktieoverdragelsesaftale aftalte selskabet og en mindretalsaktionær med G1, at G1 i perioden 1. august 2001 til 30. april 2002 havde en uigenkaldelig option på at erhverve det sagsøgende selskabs og mindretalsaktionærens aktier i IT-selskabet for 92,1 mio. kr. Efter udløbet af denne periode havde selskabet en uigenkaldelig option efter aftalen på at sælge aktierne til G1 i en periode på 1 år for et beløb, der var ca. 25 mio. kr. højere end det beløb, G1 i den forudgående periode skulle betale. Højesteret fandt, at således som aftalekomplekset var udformet, måtte det på aftaletidspunktet have fremstået som usandsynligt for parterne, at køberetten til aktierne ikke som forudsat ville blive udnyttet af G1. Selskabet havde da ejet aktierne i mindre end tre år og avancen herpå var derfor skattepligtig i medfør af den dagældende ABL § 2. | ||
Landsretsdomme | ||
Et selskab havde i en bindende forhåndsbesked fået bekræftet, at nogle aktier havde en handelsværdi på 1 mio. kr., og at aktierne kunne sælges til et interesseforbundet selskab til dette beløb. Efterfølgende solgtes aktierne for 1 mio. kr. berigtiget med et gældsbrev. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at aktiernes kontantværdi ikke svarede til 1 mio. kr. i overensstemmelse med den bindende forhåndsbesked. Selskabet var derfor ikke berettiget til det påståede kursnedslag. Landsretten antog, at baggrunden for, at overdragelsessummen blev berigtiget ved udstedelse af gældsbrev uden hensyntagen til kursen herpå og i øvrigt på usædvanlige vilkår, var det nære interessefællesskab mellem sælger- og køberselskaberne og disse selskabers ledelse. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
SKM2014.61.LSR | Landsskatteretten fandt ud fra en helhedsvurdering af sagens oplysninger, at indbetalinger til et datterselskab, der var anvendt til aktieerhvervelser i forbindelse med kapitalforhøjelser, kunne indgå som anskaffelsessum for aktierne i datterselskabet i relation til beskatning efter de dagældende regler i aktieavancebeskatningsloven. Landsskatteretten fandt derimod ikke, at selskabets indbetalinger af "Capital Advances" til datterselskabet, som angik perioden mellem overdragelsesaftalen og overtagelsestidspunktet, kunne fragå ved opgørelsen af afståelsessummen. | |
SKM2012.573.LSR | Landsskatteretten fandt, at tabsfradragsbegræ-nsning efter den daværende ABL § 8, stk. 2 (nu ABL § 5 A) skal foretages, før tabet modregnes i gevinster for samme år. Det gælder, uanset om der er tale om salg af aktier i samme selskab. | |
Landsskatteretten fandt, at et selskabs salg af 23,6 pct. af anpartskapitalen i et selskab til det udstedende selskab i strid med anpartsselskabslovens § 51 ikke kunne ske skattefrit (efter reglen om skattefrihed for datterselskabsudbytte), men skulle behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. | ||
Landsskatteretten fandt, at et aktietab, der var fradragsberettiget efter den dagældende ABL § 8, stk. 2, og som var realiseret i 2008, men før 28.10.2008, ikke kunne fremføres af moderselskabet til modregning i senere års gevinster, hvis en planlagt lodret fusion med moderselskabet blev gennemført med fusionsdatoen 1.1.2008 for det ene selskab og 28.10.2008 for det andet selskab, efter FUL § 5, stk. 3, og 8, stk. 8 (dagældende). | ||
Landsskatteretten har fastslået, at udgifter til provision ved salg af aktier kunne fradrages i salgssummen for aktier. Udgifter til tantieme/bonus ved koncernintern overdragelse kunne derimod ikke fradrages. | ||
Landsskatteretten godkendte et fradrag for tab ved salg til dets eneaktionær af aktier i et konkursramt selskab, idet det ansås for dokumenteret, at der var indgået en endelig bindende salgsaftale, ligesom overdragelsessummen på 1 kr. ikke kunne kritiseres. | ||
SKAT | ||
Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at tab på en finansiel kontrakt ikke kan modregnes i en skattepligtig gevinst på aktier, samt at et kildeartsbegrænset tab på aktier ikke kan modregnes i gevinst på en finansiel kontrakt. | Lovreglerne om tab på finansielle kontrakter er senere ændret. Se KGL §§ 31 og 31 A. | |
Skatterådet har i et bindende svar fastslået, at et kapitaltilskud til et udenlandsk datterselskab, der blev ydet uden udvidelse af aktiekapitalen i datterselskabet, ikke kunne tillægges anskaffelsessummen for aktierne. Se ABL § 26, stk. 1. Se desuden SKM2008.199.VLR og SKM2008.714.HR, der ligeledes omhandler kapitaltilførsel til udenlandske datterselskaber uden samtidig aktieudstedelse, men som dog ikke tager stilling til spørgsmålet om anskaffelsessummen for aktierne. |