Skatteforlaget |
|
C.C.5.2.9.5 Tvangshævning af en del af kapitalafkastet
Dette afsnit beskriver, hvornår hele eller en del af kapitalafkastet altid skal hæves.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Betydningen af reglen
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Den del af kapitalafkastet, der vedrører visse finansielle aktiver i virksomheden, skal altid overføres til den selvstændige. Se VSL § 4.
De finansielle aktiver skal gøres op uden fordringer, der er erhvervet ved salg af varer og tjenesteydelser i forbindelse med virksomheden (varedebitorer mv.). Den del af kapitalafkastet, der relaterer sig til disse fordringer, skal ikke tvangshæves.
Betydningen af reglen
Konsekvensen af bestemmelsen er, at den selvstændige skal betale skatten af afkastet på visse finansielle aktiver af private midler, hvis de ikke er hævet inden fristen for selvangivelse.
Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ikke hæver den del af kapitalafkastet fra disse finansielle aktiver, skal beløbet anses for indskudt i virksomheden.
Formålet med bestemmelsen er at undgå utilsigtede virkninger af, at kapitalafkastet kan spares op i virksomhedsordningen. Bestemmelsen skal forhindre, at den selvstændigt erhvervsdrivende indskyder fx en stor post obligationer i virksomhedsordningen, så opsparede renter kun bliver beskattet med den foreløbige virksomhedsskat. Se fx SKM2007.208.LSR.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
En obligationsbeholdning indgik i virksomhedsordningen. Landsskatteretten fandt, at der var tale om finansielle aktiver, der ikke vedrørte virksomhedens varedebitorer mv. Det beregnede kapitalafkast vedrørende obligationsbeholdningen skulle derfor anses for hævet i virksomhedsordningen. | ||