Dette afsnit beskriver beregningen af kapitalafkastet i ordningen, afkastsatsen og afkastgrundlaget. Det beskriver også overdragelse ved succession, undtagelser ved arv eller gave og hvordan, der beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast ved afståelse midt i et indkomstår.
Afsnittet indeholder:
Kapitalafkastet bliver beregnet ved at gange afkastgrundlaget med afkastsatsen. Se VSL § 9 og VSL § 22 c, stk. 5.
Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt, og udgør et helt antal procentpoints. Se om beregningen afsnit C.C.5.2.9.4.
Satsen offentliggøres af SKAT.
Kapitalafkastsatsen udgør:
2013: 2 pct.
2014: 2. pct.
2015: 1 pct.
x2016: 1 pct.x
Der henvises i øvrigt til afsnit C.C.5.2.9.4 om fastsættelse af kapitalafkastsatsen.
Ved indkomstårets begyndelse gøres afkastgrundlaget op som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.
Hvis en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der bruges ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter VSL § 22 c, stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktier eller anparter efter denne erhvervelse. Se VSL § 22 c, stk. 6, 2. pkt.
Ved delerhvervelser beregnes der et forholdsmæssigt kapitalafkast, som svarer til det antal hele måneder, den selvstændige har ejet aktierne eller anparterne, hvis beløbsgrænsen på:
2013: 627.000 kr.
2014: 638.200 kr.
2015: 647.700 kr.
2016: 656.500 kr.
x2017: 670.900 kr.x
- nås i løbet af indkomståret. Ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget er anskaffelsessummen den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der bringer det samlede kontantomregnede beløb over beløbsgrænsen. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2 om beløbsgrænsen.
Beløbsgrænsen reguleres efter PSL § 20.
Hvis der sker flere erhvervelser i løbet af året, som bringer den samlede anskaffelsessum af aktier eller anparter yderligere op over beløbsgrænsen, skal der ikke ske opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret.
Kapitalafkastgrundlaget for det aktuelle indkomstår skal fortsat gøres op på baggrund af anskaffelsessummen efter den erhvervelse, hvor beløbsgrænsen blev overskredet.
Selvstændige, der ved erhvervelser midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen, får på den måde adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en forholdsmæssig del af året, som svarer til det hele antal måneder, hvor aktie- eller anpartsbeholdningen har været over beløbsgrænsen.
Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2.
Er den selvstændige succederet i overdragerens skattemæssige stilling, skal kapitalafkastgrundlaget alligevel opgøres som det kontantomregnede vederlag, som den selvstændige betaler for aktierne eller anparterne. Det gælder ved overdragelse til familiemedlemmer efter ABL § 34 om succession. Se VSL § 22 c, stk. 6.
De samme regler gælder for medarbejdere ved overdragelse med succession efter ABL § 35.
Kapitalafkastordningen kan ikke bruges, når aktier eller anparter arves eller modtages som gave. Det skyldes, at der ved finansieringen af aktierne eller anparterne som udgangspunkt ikke har været nogen renteudgifter.
Der beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det antal hele måneder, den selvstændige har ejet aktierne eller anparterne i det indkomstår, hvor han eller hun erhverver eller afstår aktierne eller anparterne. Det samme gælder, hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke længere er til stede. Se VSL § 22 c, stk. 5.
Aktierne eller anparterne sælges den 30. april og har dermed været ejet i 4 måneder af indkomståret.
Kapitalafkastprocenten er 1 pct. i x2016x.
Derfor er kapitalafkastet 4/12 af 1 pct. x(2016)x af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.
Se også afsnit C.C.5.3.1.2.2 om beregningen af kapitalafkast i kapitalafkastordningen.