Dette afsnit beskriver reglerne i KGL § 25, stk. 7-10 om fradrag for regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser til tab på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.
Afsnittet indeholder:
Beløb, der ved indkomstårets udløb er nedskrevet på udlån og hensat til tab på garantier mv. efter de gældende regnskabsretlige regler, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Danske filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende inden for EU/EØS, skal anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedsættelser og hensættelser. Beløbet skal opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn.
Nedskrivninger og hensatte beløb kan kun fradrages, i det omfang de vedrører tab, der er fradragsberettiget efter skattelovgivningens almindelige regler.
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes de fradragsberettigede nedskrivninger og hensatte beløb for det forudgående indkomstår.
Reglen gælder for
Se KGL § 25, stk. 7.
Finansieringsselskaber kan vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter KGL § 25, stk. 7.
Det vil med andre ord sige, at finansieringsselskaber kan fradrage regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier mv. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Se KGL § 25, stk. 8.
Valget er bindende og skal gælde alle de aktiviteter, som er nævnt i KGL § 25, stk. 10, nr. 2, litra a - m.
Meddelelse om anvendelse af reglerne i KGL § 25, stk. 7 skal indsendes til told- og skatteforvaltning senest den 1. december i det indkomstår, hvor reglerne ønskes anvendt første gang. Meddelelsen skal være vedlagt en erklæring fra en statsautoriseret revisor, som attesterer, at betingelsen om hovedaktivitet i KGL § 25, stk. 10, nr. 2, er opfyldt. Overskrides fristen, kan reglerne først anvendes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med det efterfølgende indkomstår.
Finansieringsselskaber skal opfylde visse betingelser for at kunne vælge at opgøre indkomsten efter KGL § 25, stk. 7. Se betingelserne i KGL § 25, stk. 10.
Det er en betingelse at:
Om kravet til hovedvirksomhed er opfyldt, beror på en konkret vurdering. Det er en forudsætning, at erhvervelse af kapitalinteresser eller de aktiviteter, der er opregnet i listens nr. a-k (kerneaktiviteten) enten enkeltvis eller en eller flere til sammen, udgør selskabets væsentligste aktivitet. De øvrige aktiviteter på listen kan også indgå i vurderingen.
Hvis mere end 50 pct. af selskabets aktivitet (balancen) består af aktiver relateret til kapitalinteresser eller punkterne a-k, er kravet til hovedvirksomhed umiddelbart opfyldt.
Hvor erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger under 50 pct., er vurderingen afhængig af den størrelsesmæssige sammensætning af selskabets forskellige aktiviteter.
Hvis erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten ligger tæt på 50 pct. og de øvrige aktiviteter er af mindre betydning, er der en klar formodning for, at kravet til hovedvirksomhed er opfyldt.
Udgør erhvervelse af kapitalinteresser eller kerneaktiviteten mindre end 40 pct., har det omvendt formodningen imod sig, at det er hovedvirksomhed. Ligger erhvervelse af kapitalinteresser eller kernevirksomheden inden for spændet ned til 40 pct., er betingelsen opfyldt, hvis det kan argumenteres for, at selskabet ikke har en anden aktivitet, der er væsentlig set i forhold til den samlede aktivitet.
Kravet om hovedvirksomhed er opfyldt, hvis aktiviteten pr. 31. december eller opgjort som et gennemsnit over det pågældende år opfylder ovennævnte grænser.
Hvis et selskab, efter at selskabet har valgt at anvende reglerne i stk. 7, ikke længere opfylder betingelserne i KGL § 25, stk. 10, bortfalder adgangen til at anvende reglerne i KGL § 27, stk. 7 én gang for alle.
Se KGL § 25, stk. 9.
Selv om betingelsen i KGL § 25, stk. 10, nr. 2 om hovedvirksomhed, ikke overholdes - i én fortløbende periode på maksimalt 3 år - er der adgang til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser i KGL § 25, stk. 7. Se KGL § 25, stk. 9, 2. pkt.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at et selskab anvender reglerne i KGL § 25, stk. 7 efter udløbet af 3 års perioden. Tilladelsen kan gøres tidsbegrænset.
Hvis et selskab i en periode på fx 2 år ikke har overholdt 3 års betingelsen, afløst af en periode på fx 4 år, hvor betingelsen overholdes, for derefter at komme i en situation, hvor betingelsen ikke overholdes, så er konsekvensen som udgangspunkt, at adgangen til at anvende reglerne om fradrag for nedskrivninger og hensættelser er bortfaldet én gang for alle.
Der kan gives dispensation, hvis størrelsen af de aktiviteter, der kan indgå i bedømmelsen af kravet om hovedvirksomhed, trods nedgangen fortsat ligger tæt på de opstillede grænser, og nedgangen ikke anses for varig.
Dispensationen kan gøres tidsbegrænset for at undgå, at der gives adgang til en fortsat anvendelse af reglerne i situationer, hvor der er tale om en varig nedgang af de aktiviteter, der kan henregnes til hovedvirksomheden.
En tilladelse er fx aktuel ved en skattefri fusion mellem to finansieringsselskaber, hvor det modtagende selskab har fortabt adgangen til at anvende reglerne, mens det indskydende selskab fortsat ville have haft muligheden. Uden dispensation vil reglerne ikke kunne anvendes, fordi det modtagende selskab har fortabt retten.
Hvis tilladelsen bortfalder, skal selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før det indkomstår, hvor bortfaldet indtræder, i stedet for anskaffelsessummen anvende
Anskaffelsessummen skal ikke anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før den 11. juni 2004, for selskaber mv., som
I stedet for anvendes
Se lov nr. 911 af 16. december 1998 § 4, som er ændret ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 § 2, nr. 4 og 5.
KGL § 25, stk. 7-10 blev indført ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 og har virkning fra og med den 1. januar 2004. Der er ikke efterfølgende sket ændringer.