D.A.10.1.6 Formidlingsydelser ML § 34, stk. 1, nr. 17

Dette afsnit handler om, at de ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, er fritaget for moms, når den transaktion, som formidlingsydelsen vedrører, i sig selv er momsfritaget, herunder transaktioner, der gennemføres udenfor EU. Se ML § 34, stk. 1, nr. 17.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag

ML § 34, stk. 1, nr. 17, har følgende ordlyd:

"Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

17) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i nr. 5-16 omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for EU."

Momssystemdirektivets artikel 153 har følgende ordlyd:

"Medlemsstaterne fritager ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i kapitel 6, 7 og 8 omhandlede transaktioner, eller ved transaktioner, som gennemføres uden for Fællesskabet.

Den i stk. 1 omhandlede fritagelse finder ikke anvendelse på rejsebureauer, når de i den rejsendes navn og for hans regning leverer ydelser, som udføres i andre medlemsstater."

Formål

Formålet med ML § 34, stk. 1, nr. 17 er at fritage formidlingsydelser for moms, når den transaktion, som formidlingsydelsen vedrører, i sig selv er momsfritaget, herunder transaktioner, der gennemføres udenfor EU.

ML § 34, stk. 1, nr. 17 omfatter kun formidlere, der handler i andres navn og for andres regning.

Se også

Regel

Der er momsfritagelse for formidlingsydelser, som knytter sig til de transaktioner, der:

a) har leveringssted indenfor EU. ML § 34, stk. 1, nr. 5-16

b) udføres udenfor EU. Se ML § 34, stk. 1, nr. 17.

Ad a) Indenfor EU

Der er bl.a. momsfritagelse for formidlingsydelser i forbindelse med salg af varer til lande uden for EU, og ydelser, herunder transportydelser vedrørende import/eksport af varer. Se ML § 34, stk. 1, nr. 5-16.

Som eksempel kan nævnes luftfragtagenters ydelser her i landet i forbindelse med oprettelse af luftfragtaftaler vedrørende transporter til lande uden for EU.

Se evt. afsnit D.A.10.1.1, D.A.10.1.2, D.A.10.1.3 og D.A.10.1.4.

Ad b) Udenfor EU

ML § 34, stk. 1, nr. 17 omfatter formidlingsydelser vedrørende alle transaktioner. Der er altså momsfritagelse for formidlingsydelser i forbindelse med varehandel, der foregår udenfor EU (dvs. handel med ufortoldede varer).

Flyvninger mellem Danmark og steder uden for EU anses for udført udenfor EU. Formidling i andens navn og for andens regning af sådanne flyvninger er derfor omfattet af momsfritagelsen i ML § 34, stk. 1, nr. 17.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2010.89.LSR

Et dansk selskabs formidling af europæiske og norske læger til vikariater i norske kommuner/lægehuse var momsfritaget.