D.A.6.2.5.1 Leveringsstedet er leverandørens etableringssted ML § 16, stk. 4

Dette afsnit handler om leveringsstedet for ydelser, der er omfattet af hovedreglen om leverancer til ikke-afgiftspligtige personer i ML § 16, stk. 4, og indeholder eksempler på ydelser, der er omfattet af denne hovedregel.

Afsnittet indeholder:

Se også

Se også:

Lovgrundlag

ML § 16, stk. 4 har følgende ordlyd:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en ikkeafgiftspligtig person og leverandøren har etableret sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet og ydelsen leveres herfra, jf. dog stk. 5 og 6 samt §§ 17, 18 og 19-21 d."

Momssystemdirektivets artikel 45 har følgende ordlyd:

"Ved leveringsstedet for tjenesteydelser til en ikke-afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, forstås det sted, hvor leverandøren har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed. Hvis de pågældende ydelser imidlertid leveres fra et fast forretningssted, der tilhører leverandøren og er beliggende et andet sted end det sted, hvor han har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, forstås ved leveringsstedet for de pågældende tjenesteydelser det sted, hvor det faste forretningssted er beliggende. I mangel af et sådant hjemsted eller et sådant fast forretningssted er leveringsstedet for tjenesteydelser det sted, hvor leverandøren har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted."

Regel

Efter hovedreglen i ML § 16, stk. 4, er leveringsstedet for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer dér, hvor leverandøren har hjemstedet for sin økonomiske virksomhed, fast forretningssted eller bopæl/sædvanligt opholdssted. Dette gælder uanset, om køberen bor i eller udenfor EU.

Det vil sige, at leveringsstedet for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer efter hovedreglen er Danmark, når leverandøren er etableret i Danmark.

Efter hovedreglen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer fastlægges leveringsstedet altså efter et oprindelseslandsprincip. Se femte betragtning i præamblen til direktiv 2008/8/EF.

Der gælder en del særregler i forhold til hovedregelen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer (B2C). Med særreglerne er det bl.a. tilstræbt at opnå en højere grad af beskatning i destinationslandet, dvs. dér hvor ydelsen præsteres/forbruges. Se afsnit D.A.6.2.1.3 om kort om særreglerne og afsnit D.A.6.2.8 om særregler for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer.

For de ydelser, der er nævnt i ML § 21 d, stk. 1, (som alle er omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 4), kan leveringsstedet desuden ændres afhængigt af, hvor ydelsen faktisk udnyttes. Dette gælder:

Eksempler på ydelser omfattet af hovedreglen i ML § 16, stk. 4

Som eksempler på ydelser, der er omfattet af hovedreglen for leverancer til ikke-afgiftspligtige personer i ML § 16, stk. 4, kan nævnes: